Holdet 2024 sa/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Sofie Katrine Johansen
Hold 2024 sa/u (1u sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse og soc. i det senmoderne samf.
Titel 2 Har vi råd til velfærd?
Titel 3 EU & kulturelle forskelle + repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitetsdannelse og soc. i det senmoderne samf.

I dette forløb har vi undersøgt forskellige udfordringer, der kan være forbundet med identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, hvor krav, forventninger og pres, hvad angår unges livsførelse. Netop udfordringen med at skabe sin egen identitet skaber tilsyneladende store udfordringer for flere og flere unge i en individualistisk og omskiftelig samfundsstruktur, hvor unge skal navigere i en tid, hvor de sociale medier spiller en betydningsfuld rolle.

Ligeledes har vi arbejdet med socialisering, normer og roller forbundet med bl.a. gruppedannelse.

Den teoretiske ramme udgøres bl.a. af Giddens, Ziehe, Honneth og Goffman, der kendetegner senmoderniteten og dens konsekvenser for individet. Desuden fokuseres der i forløbet på forskelle i livsmuligheder med omdrejningspunktet den sociale arv, hvor Bourdieu er blevet inddraget med henblik på at søge forklaringer på den sociale baggrunds betydning for livsforløb.

Kernestof:
Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke: Luk Samfundet Op (4. udgave), Columbus, 2021, side 29-78.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Har vi råd til velfærd?

Vi indledte dette forløb med at snakke om, hvad økonomi er. Vi har set på det typiske konjunkturforløb, og hvad der kendetegner henholdsvis højkonjunktur og lavkonjunktur. Der er blevet inddraget teori om dansk økonomi, hvorfor den er under påvirkning fra udlandet, samt hvordan finanspolitikken kan være med til at sikre et mere jævnt konjunkturforløb.

Vi har i forlængelse heraf arbejdet med pengepolitik og strukturpolitik med fokus på arbejdsmarkedspolitik. I den forbindelse har vi diskuteret, hvordan arbejde har betydning for økonomien og den enkelte samt forskellen på opkvalificerings- og stramningsstrategier.

Vi har anvendt det økonomiske kredsløb som model, og set på hvordan forskellige beslutninger i husholdninger, virksomheder, den finansielle sektor samt politiske beslutninger kan påvirke den samlede økonomi - fx en skattelettelse eller en offentlig investering - men også hvordan politiske beslutninger eller hændelser i udlandet kan have stor indflydelse på den danske økonomi.

I forlængelse heraf har vi arbejdet med økonomiske mål i form af højt BNP-niveau og høj BNP-vækst, høj beskæftigelse, lige fordeling af velstand, miljømæssig bæredygtighed, stabil og lav inflation, balance på betalingsbalancen, lav udlandsgæld, balance på de offentlige finanser og lav statsgæld. Som afslutning har vi diskuteret, hvordan målene kan være i konflikt med hinanden.

Herefter har vi diskuteret, hvad velfærd er, hvorfor det kan være godt at bo i en velfærdsstat, og hvad potentielle ulemper kan være ved at bo i en velfærdsstat som den danske.

Vi har arbejdet med forskellige velfærdsmodeller og deres ideologiske fundament - den korporative, den residuale og den universelle model. Vi har set på forholdet mellem stat, marked og civilsamfund i hver model. Vi har arbejdet med den universelle velfærdsstats udfordringer i form af de forskellige pres modellen er under: Omkostningspresset, det stigende forventningsniveau, demografiske ændringer og globalisering.

I forløbet er der blevet lagt vægt på sammenhængen mellem vores velfærdsmodel og vores økonomi. Den store rolle staten spiller - både som velfærdsyder men også som økonomisk faktor - kan påvirke økonomien gennem både velfærdspolitik og mere snæver økonomisk politik.

Kernestof
Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke: Luk Samfundet Op (4. udgave), Columbus, 2021, side 167-220.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 EU & kulturelle forskelle + repetition

I dette forløb har vi arbejdet med ligestilling og kønsroller med fokus på EU gennem casen 'øremærket barsel til fædre'. Vi har brugt casen til at repetere EU's indflydelse på Danmark, og hvilken rolle EU spiller i lovgivningen.

Herefter har vi brugt ét modul på at diskutere kulturelle forskelle mellem unge i Danmark og Grønland med fokus på begreber fra sociologi-forløbet.

I forlængelse heraf bruger vi 2-3 moduler på evt. eksamensforberedelse og repetition af forløbene og grundlæggende begreber.

Nyt kernestof
Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke: Luk Samfundet Op (4. udgave), Columbus, 2021, side 10-24.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer