Holdet 2s ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anders Stubkjær, Karen Ina Bruhn Jørgensen, Nils Wiesegart
Hold 2024 ks/s (1s ks Hi, 1s ks re, 1s ks sa, 2s ks Hi, 2s ks re, 2s ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 60´erne
Titel 2 Kronologi forløb
Titel 3 Fællesfagligt (1) om "Det Gode Samfund"
Titel 4 Religion (FF): Kristendom og "det gode samfund"
Titel 5 Historie ff (1) om "Det Gode Samfund"
Titel 6 Fællesfagligt: Det gode samfund (samfundsfag)
Titel 7 Holocaust
Titel 8 Fællesfagligt (2) om "Integration og Kulturmøder"
Titel 9 Historie ff (2) om "Integration og Kult
Titel 10 Fællesfagligt: Integration og kulturmøder (samf)
Titel 11 Religion (FF): Islam og kulturmøder
Titel 12 Azteker
Titel 13 Religion (EF): Buddhisme og senmoderne religion
Titel 14 Den Kolde krig
Titel 15 Enkeltfag (sa): Hvordan går det med dansk økonomi?
Titel 16 Fællesfagligt (3) om USA
Titel 17 Religion (FF): Religion og civilreligion i USA
Titel 18 Historie ff(3) om USA
Titel 19 Fællesfagligt USA (samfundsfag)
Titel 20 Religion: Repetition og eksamensforberedelse
Titel 21 Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 60´erne

Vi skal arbejde med tidsperioden 60'erne og 70'erne i Danmark med særligt fokus på udviklingen af velfærdsstaten, ligestilling og kønsroller. Forløbet afsluttes med en historieopgave, som eleverne skal aflevere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kronologi forløb

Forløbet introducerer eleverne til historiefagets identitet og metode gennem forskellige øvelser. Der arbejdes med kronologisk overblik og historiens drivkræfter via centrale nedslag i Europas og Danmarks historie.
Eleverne lærer at analysere kilder og reflektere over årsagssammenhænge, periodisering og aktør-struktur-forhold.
Derudover behandles styreformer, teknologiens betydning og historiebrug, både i historisk og nutidigt perspektiv, med udgangspunkt i fagets kernestof.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fællesfagligt (1) om "Det Gode Samfund"

Det første fællesfaglige forløb i KS Historie, Samfundsfag og Religion giver en introduktion til det fællesfaglige arbejde og handler om "Det Gode Samfund".

Forløbet afsluttes med en første fællesfaglig øvelse i uge 9-10, hvor vi denne gang fokuserer på de taksonomiske niveauer og problemformulering og problemstillinger.

Historie:

I historie tager vi udgangspunkt i idéen om det gode samfund og statens ansvar over for borgerne, som det kom til udtryk fra slutningen af 1800-tallet. Herefter følger vi velfærdsstatens udvikling gennem centrale begivenheder i det 20. århundredes Danmarkshistorie, herunder Kanslergadeforliget samt de store velfærdsreformer i 1950'erne og 1960'erne. Denne del af forløbet knytter sig til klassens HO-emne om 1960'ernes Danmark.

Den afsluttende del af forløbet belyser de udfordringer og reformer, der har præget den danske velfærdsmodel fra 1980'erne og frem. Undervisningen vil veksle mellem fremstillingsmateriale, kildemateriale og en række kortere dokumentarudsendelser.


Samfundsfag:

Fokus for den samfundsfaglige del af forløbet om de gode samfund er disse spørgsmål:

- Hvordan fungerer det politiske Danmark – hvordan kan partierne søge at få gennemført deres version af ’det gode samfund’? Hvordan er det politiske system i Danmark bygget op – med Folketing, regioner, kommuner og EU som et yderligere lag? Men også medier og globalisering spiller vigtige roller.

- Hvad mener politiske partier i Danmark at det ’gode samfund’ er? Hvad er deres ideologiske baggrund - og mærkesager i dag? Hvilke modeller for velfærd findes der og hvad betyder værdi- og fordelingspolitik?

- Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor i dag - og hvilke løsninger kunne der være?

(Vi kommer også ind på hvordan det økonomiske kredsløb kan bruges til at forklare økonomi, men vil følge op på netop dette i anden semester af 2025)


Religion:

Dette religionsfaglige forløb introducerer dig til kristendom – dens tilblivelse og kerneindhold, dens historiske udvikling og kristendommens bud på ”det gode samfund” i Danmark. Vi skal bl.a. se på, hvilken betydning religionen kristendom spiller i dag i forhold til tidligere, herunder forholdet mellem religion og velfærdsstaten.

Da forløbet er det første forløb i KS Religion C, er det samtidigt en generel introduktion til religionsfaget, hvor vi vil lægge vægt på at lære fagets begreber og analysemodeller, dvs. fagets værktøjer (teori), at kende, og hvordan vi kan anvende disse i arbejdet med tekster af alle materialer (metode), herunder religionsdefinitioner, myte, ritual, etik, religiøsitet i de tre samfundstyper.

Fokuspunkter:
• Skabelse og syndefald: Det kristne menneskesyn
• Den kristne grundmyte
• Jesus blandt synderne
• Sakramenternes betydning (dåb og nadver)
• Næstekærlighedsdebatten i Danmark
• Reformationen: Luthers kristendomsforståelse
• Bygger den danske velfærdsstat på kristen etik?
• Forskellige bibelsyn i den rummelige folkekirke
• ”Det gode samfund” uden Gud?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Gruppens handout 05-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Religion (FF): Kristendom og "det gode samfund"

Dette religionsfaglige forløb introducerer dig til kristendom – dens tilblivelse og kerneindhold, dens historiske udvikling og kristendommens bud på ”det gode samfund” i Danmark. Vi skal bl.a. se på, hvilken betydning religionen kristendom spiller i dag i forhold til tidligere, herunder forholdet mellem religion og velfærdsstaten.

Da forløbet er det første forløb i KS Religion C, er det samtidigt en generel introduktion til religionsfaget, hvor vi vil lægge vægt på at lære fagets begreber og analysemodeller, dvs. fagets værktøjer (teori), at kende, og hvordan vi kan anvende disse i arbejdet med tekster af alle materialer (metode), herunder religionsdefinitioner, myte, ritual, etik, religiøsitet i det moderne samfund.

Fokuspunkter:
• Skabelse og syndefald: Det kristne menneskesyn
• Den kristne grundmyte
• Jesus blandt synderne
• Sakramenternes betydning (dåb og nadver)
• Næstekærlighedsdebatten i Danmark
• Reformationen: Luthers kristendomsforståelse
• Bygger den danske velfærdsstat på kristen etik?
• Forskellige bibelsyn i den rummelige folkekirke
• ”Det gode samfund” uden Gud?

Estimeret omfang: Ca. 65 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Historie ff (1) om "Det Gode Samfund"

I historie tager vi udgangspunkt i idéen om det gode samfund og statens ansvar over for borgerne, som det kom til udtryk fra slutningen af 1800-tallet. Herefter følger vi velfærdsstatens udvikling gennem centrale begivenheder i det 20. århundredes Danmarkshistorie, herunder Kanslergadeforliget samt de store velfærdsreformer i 1950'erne og 1960'erne. Denne del af forløbet knytter sig til klassens HO-emne om 1960'ernes Danmark.

Den afsluttende del af forløbet belyser de udfordringer og reformer, der har præget den danske velfærdsmodel fra 1980'erne og frem. Undervisningen vil veksle mellem fremstillingsmateriale, kildemateriale og en række kortere dokumentarudsendelser.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Holocaust

Enkeltfagligt forløb: Historie

Med udgangspunkt i ideologiernes kamp arbejder vi i dette forløb med at forklare og forstå baggrunden for nazisternes politik over for jøderne, som kulminerede i Holocaust. Undervejs sætter vi særligt fokus på begreber som syndebukke, dehumanisering, offer og gerningsmand samt strukturel racisme. Forløbet fungerer samtidig som en del af forberedelsen til klassens studietur til Berlin i september 2025.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Fællesfagligt (2) om "Integration og Kulturmøder"

Vi underviser i forløbet uge 11-19 og afholder synopsis-øvelse uge 20-22, når den fællesfaglige NF-eksamen og LSO er overstået.

Historie:

I historie arbejder vi med kulturmøder og globalisering, primært med fokus på Danmark, men med perspektiver til Huntingtons teori om kulturmøder. Vi undersøger den tidlige indvandring fra 1960'erne og frem, herunder den politiske diskurs og mediernes fremstilling af emnet. Derudover ser vi på, hvordan holdninger til indvandring har ændret sig over tid, og hvordan disse forandringer hænger sammen med den bredere samfundsudvikling. Til sidst diskuterer vi indvandring i relation til de aktuelle udfordringer for velfærdsstaten.

Samfundsfag:

I forløb undersøgelse vi som første skridt hvad globalisering er for et begreb og diskuterer hvilken betydning globaliseringen har haft og fortsat kan få for kulturmøder.
Næste skridt er, at vi undersøger forskellige begreber og teorier, der giver bud på hvordan vi kan forstå hvad identitetsdannelse er – og hvordan ideen om identitet også hænger sammen med den type af samfund, man lever i.

Konkret kommer vi ind på særligt Anthony Giddens og Pierre Bourdieu samt begreber som social arv og mønsterbryder. Desuden får vi opridset de tre samfundstyper.
Sidst, men ikke mindst, zoomer vi ind på hvad kultur og national identitet er ved blandt andet at undersøge og diskutere begreber, som national identitet, majoritet og minoritet, integration samt Alex Honneths anerkendelsesteori.

Vi beskæftiger os også med Benedict Andersons teori om ’forestillede fællesskaber’, Hofstedes løgmodel.
Alt dette bliver brugt på udvalgte og aktuelle artikler, der belyser nogle af de kulturmøder, der finder sted i Danmark og udlandet.

Religion:

I Religion arbejder vi i dette fællesfaglige forløb med verdensreligionen islam og kulturmødet ml. muslimer og kristne i Danmark. Vi er overordnet set fokuseret på at undersøge: Hvordan forstås og udleves islam af forskellige muslimer i Danmark i dag? Og hvilke dele af religionen islam fylder mest i det større kulturmøde – sommetider kultursammenstød – i det danske samfund ml. muslimer og kristne?

Vi begynder med at lære islam at kende: de seks trosartikler, islams oprindelseshistorie med fokus på Muhammed og Koranens tilblivelse, Muhammeds status som mytisk forbillede, de fem søjler med særligt fokus på ramadanen og valfarten, islamisk etik, sharia og jihad som praktiseret af kulturmuslimer og praktiserende muslimer ud fra eksempler med spiseregler og tildækning. Vi perspektiverer til vores faglige viden om kristendom undervejs.

Herfra går vi mere religionssociologisk til værks og kigger på forskellige former for islam i Vesten, herunder modernisme, traditionalisme og fundamentalisme, og prøver at blive klogere på, hvordan det er at være muslim i Danmark. I forlængelse heraf kigger vi på, hvordan radikalisering af muslimer opstår, og hvordan det kan forebygges. Vi undersøger til sidst hvad det kulturelle møde med islam – der fra tid til anden giver anledning til konflikt og debat – kan fortælle om danskernes forhold til religion i det hele taget. Her undersøger vi bl.a. begreberne religionsfrihed (hvor går grænsen?), kulturel blindhed og kristen analfabetisme.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Historie ff (2) om "Integration og Kult

I historie arbejder vi med kulturmøder og globalisering, primært med fokus på Danmark, men med perspektiver til Huntingtons teori om kulturmøder. Vi undersøger den tidlige indvandring fra 1960'erne og frem, herunder den politiske diskurs og mediernes fremstilling af emnet. Derudover ser vi på, hvordan holdninger til indvandring har ændret sig over tid, og hvordan disse forandringer hænger sammen med den bredere samfundsudvikling. Til sidst diskuterer vi indvandring i relation til de aktuelle udfordringer for velfærdsstaten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Fællesfagligt: Integration og kulturmøder (samf)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Religion (FF): Islam og kulturmøder

I Religion arbejder vi i dette fællesfaglige forløb med verdensreligionen islam og kulturmødet ml. muslimer og kristne i Danmark. Vi er overordnet set fokuseret på at undersøge: Hvordan forstås og udleves islam af forskellige muslimer i Danmark i dag? Og hvilke dele af religionen islam fylder mest i det større kulturmøde – sommetider kultursammenstød – i det danske samfund ml. muslimer og kristne?

Vi begynder med at lære islam at kende: de seks trosartikler, islams oprindelseshistorie med fokus på Muhammed og Koranens tilblivelse, Muhammeds status som mytisk forbillede, de fem søjler med særligt fokus på ramadanen og valfarten, islamisk etik, sharia som praktiseret af kulturmuslimer og praktiserende muslimer ud fra eksempler med spiseregler og tildækning. Vi perspektiverer til vores faglige viden om kristendom undervejs.

Herfra går vi mere religionssociologisk til værks og kigger på forskellige former for islam i Vesten, herunder minimalisme og maksimalisme, modernisme, traditionalisme, sekularisme og islamisme, og prøver at blive klogere på, hvordan det er at være muslim i Danmark. I forlængelse heraf kigger vi på, hvordan radikalisering af muslimer opstår, og hvordan det kan forebygges. Vi undersøger til sidst hvad det kulturelle møde med islam – der fra tid til anden giver anledning til konflikt og debat – kan fortælle om danskernes forhold til religion i det hele taget. Her undersøger vi bl.a. begreberne religionsfrihed (hvor går grænsen?), kulturel blindhed og kristen analfabetisme.

Estimeret omfang: Ca. 55 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Azteker


Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i, hvordan historien formidles og bruges forskelligt afhængigt af afsender og kontekst. Gennem kildekritisk arbejde med både europæiske og ikke-europæiske perspektiver undersøger eleverne, hvordan kulturmøder og magtrelationer har formet historiske fortællinger.
Undervisningen tager udgangspunkt i to historiske cases: korstogene og mødet mellem aztekerne og spanierne. Eleverne arbejder med primære og sekundære kilder, herunder øjenvidneberetninger fra kristne og muslimske forfattere samt aztekiske og spanske fremstillinger af religion og samfund. Der lægges vægt på at identificere perspektiv og formål i kilderne.
Forløbet indledes med en introduktion til historiebrug og eurocentrisme, efterfulgt af kildeanalyse og refleksion over forskellige synsvinkler. Afslutningsvis perspektiveres forløbet til nutidens brug af historie og eleverne diskuterer, hvordan historiske fortællinger påvirker identitet og kulturforståelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Religion (EF): Buddhisme og senmoderne religion

Dette enkeltfaglige forløb i KS Religion C drejer sig om religion i det senmoderne samfund med udgangspunkt i fascinationen af buddhisme i Danmark (og Vesten generelt).

Vi dykker først ned i religionssociologisk teori for at kunne identificere og karakterisere tendenser i religion og religiøsitet i det senmoderne.

For at kunne undersøge danskernes fascination af religionen buddhisme skruer vi tiden tilbage til buddhismes tilblivelse for at belyse Buddhas lære: de fire ædle sandheder, den otteledede middelvej, samsara, karma og nirvana. Undervejs repeterer og bruger vi religionsfænomenologisk teori om det hellige, myte og ritual.

Vi kigger kort på buddhismes udvikling, samt hvordan buddhisme praktiseres af munke og lægfolk i Østen i dag, så vi er i stand til at sammenligne med vestlige konvertitbuddhisters praksis i det senmoderne.

Feltarbejde:
I forbindelse med studieturen til Berlin besøgte vi et buddhistisk meditationscenter centralt i byen, hvor man dyrker en kombination af theravada- og vajrayana praksisser for meditation. Vi blev vist rundt og talte og mediterede med en praktiserende buddhist i centret.

Estimeret omfang: Ca. 45 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Den Kolde krig

Eleverne skal opnå indsigt i Den Kolde Krigs ideologiske og geopolitiske grundlag, herunder hvordan modsætningen mellem øst og vest formede verdenspolitikken.
De skal arbejde med centrale begivenheder og aktører som Berlinblokaden, Cubakrisen og Murens fald, og analysere deres betydning. Gennem kildearbejde skal eleverne udvikle evnen til at vurdere kilders troværdighed og perspektiv.
Endelig skal de kunne perspektivere Den Kolde Krigs logik til nutidens internationale konflikter og magtspil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Enkeltfag (sa): Hvordan går det med dansk økonomi?

En introduktion til grundlæggende økonomi, hvordan dansk økonomi fungerer og en undersøgelse af tilstanden i dansk økonomi.

Som en del af dette undersøger vi, hvad konjunkturcyklus er og hvordan vi kan anvende den til at aflæse tilstanden af dansk økonomi.

Vi overvejer også hvilke greb og muligheder en regering har for i teorien at påvirke økonomien med ekspansiv og kontraktiv finanspolitik - og hvilke ideologiske tanker, der kunne inspirere brugen af det.

Til slut danner vi os et overblik over listen af økonomiske mål og målkonflikter.

Vi undersøger bl.a. hvilken betydning Trumps nedlukning af Ørsteds USA-projekt har for bl.a. dansk økonomi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Fællesfagligt (3) om USA

Dette fællesfaglige forløb kalder vi for: Den amerikanske drøm i går og i dag - et splittet samfund.


Samfundsfag

Vi undersøger nogle af de udfordringer, der eksisterer i det amerikanske samfund i dag, og stykker gradvist et billede sammen af, hvordan man aktuelt kan opfatte den amerikanske drøm.

Vi vil som afsæt gennem læsning af artikler, mm, blandt andet undersøge grundlæggende træk ved det politiske system i USA - og hvordan emner og begreber som bl.a. velfærd, integration, immigration, ulighed og social mobilitet, demokrati, mm, udgør dele af udfordringerne, som USA står med.

(Hele samf-c forløbets bidrag er estimere til cirka 160 sider)



Historie

I historie tager forløbet udgangspunkt i de første europæiske indvandrere, der bosatte sig i Nordamerika i 1600-tallet. Her arbejdes med hvilken motiver og forestillinger der lå bag udvandringen, og hvordan disse var med til at præge idéen om USA som et land af frihed, muligheder og nyt håb.
Forløbet sætter fokus på, hvordan idéen om den amerikanske drøm er opstået og har udviklet sig historisk. Her ses på f.eks. uafhængighedserklæringen, industrialiseringen, den økonomiske krise i 1930’erne og centrale begivenheder i det 20. og 21. århundrede. Eleverne arbejder med, hvordan forestillingen om social mobilitet, lighed og frihed har været til stede i den amerikanske selvforståelse, og hvordan idealet både er blevet udfordret og fastholdt gennem historien.



Religion

Forløbet giver en introduktion til religion og civilreligion i det mangfoldige USA. Vi starter med religionssociologisk at belyse religions betydning i USA generelt. Her hører vi Phil Zuckermans forklaringer på, hvorfor USA i sammenligning med Danmark er et mere religiøst land. Vi ser også på, hvordan kristendom – majoritetsreligionen i USA – er blevet tilpasset efter amerikanske værdier. Herefter lærer vi teori om, hvad civilreligion er, og i hvilket omfang man kan tale om civilreligion i Danmark.

Således klædt på kan vi vende blikket mod USA igen, hvor civilreligion har et helt andet og større liv, nemlig som den patriotiske lim, eller “kit”, som klistrer folket sammen på tværs af etnicitet, religion, race og politiske ståsted. Vi dykker ned i og analyserer myterne, ritualerne og værdierne, der holder den amerikanske civilreligion i live, og vi kommer i denne forbindelse til at repetere de forestillinger og begreber fra kristendom, som optræder i civilreligionen. Vi skal se på præsidentens rolle i civilreligionen og analysere præsidenters taler, der rummer civilreligiøse træk. Afslutningsvis runder vi forløbet af med at diskutere den amerikanske civilreligions fremtid i nutidens splittede USA.

I forløbet læser vi flere tekster på originalsproget engelsk.

Estimeret omfang: 40 s.

Det fællesfaglige forløb afsluttes med en eksamensforberedende synopsisøvelse med fremlæggelser.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Religion (FF): Religion og civilreligion i USA

Forløbet giver en introduktion til religion og civilreligion i det mangfoldige USA. Vi starter med religionssociologisk at belyse religions betydning i USA generelt. Her hører vi Phil Zuckermans forklaringer på, hvorfor USA i sammenligning med Danmark er et mere religiøst land. Vi ser også på, hvordan kristendom – majoritetsreligionen i USA – er blevet tilpasset efter amerikanske værdier. Herefter lærer vi teori om, hvad civilreligion er, og i hvilket omfang man kan tale om civilreligion i Danmark.

Således klædt på kan vi vende blikket mod USA igen, hvor civilreligion har et helt andet og større liv, nemlig som den patriotiske lim, eller “kit”, som klistrer folket sammen på tværs af etnicitet, religion, race og politiske ståsted.

Vi dykker ned i og analyserer myterne, ritualerne og værdierne, der holder den amerikanske civilreligion i live, og vi kommer i denne forbindelse til at repetere de forestillinger og begreber fra kristendom, som optræder i civilreligionen. Vi skal se på præsidentens rolle i civilreligionen, historiske præsidenter som mytiske forbilleder, og analysere præsidenters taler, der rummer civilreligiøse træk. Afslutningsvis runder vi forløbet af med at diskutere den amerikanske civilreligions fremtid i nutidens splittede USA.

I forløbet læser vi flere tekster på originalsproget engelsk.

Estimeret omfang: Ca. 40 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Historie ff(3) om USA

I historie tager forløbet udgangspunkt i de første europæiske indvandrere, der bosatte sig i Nordamerika i 1600-tallet. Her arbejdes med hvilken motiver og forestillinger der lå bag udvandringen, og hvordan disse var med til at præge idéen om USA som et land af frihed, muligheder og nyt håb.
Forløbet sætter fokus på, hvordan idéen om den amerikanske drøm er opstået og har udviklet sig historisk. Her ses på f.eks. uafhængighedserklæringen, industrialiseringen, den økonomiske krise i 1930’erne og centrale begivenheder i det 20. og 21. århundrede. Eleverne arbejder med, hvordan forestillingen om social mobilitet, lighed og frihed har været til stede i den amerikanske selvforståelse, og hvordan idealet både er blevet udfordret og fastholdt gennem historien.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Fællesfagligt USA (samfundsfag)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer