Holdet 2024 2h Sa/1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Sofie Katrine Johansen
Hold 2024 2h Sa/1 (2h Sa/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Er det slut med velfærdsstaten?
Titel 2 Den sociale baggrunds betydning
Titel 3 Casestudie: Ligestilling og kønsroller
Titel 4 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 5 Demokrati og politisk adfærd
Titel 6 Økonomi i et dansk og internationalt perspektiv
Titel 7 Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Er det slut med velfærdsstaten?

I dette forløb introduceres de politiske ideologier og ideologiernes aktuelle betydning i det danske samfund.

I forlængelse heraf introduceres velfærdstrekanten, og vi undersøger hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står over for på nuværende tidspunkt og muligvis ude i fremtiden. I forhold til dette har såvel de interne som de eksterne klemmer (udfordringer) udgjort centrale omdrejningspunkter mht. belysning af den universelle velfærdsstats robusthed.

Som følge af den internationale konkurrence med andre stater er der en tendens til, at velfærdsstaten har udviklet sig til en konkurrencestat, hvilket har konsekvenser for de krav og forventninger, der stilles til den enkelte borger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Den sociale baggrunds betydning

I dette forløb undersøges den sociale baggrunds betydning for livsforløb i Danmark.

I et velfærdssamfund som det danske, synes "den nye ulighed" (fortsat) at være en problemstilling, der understreger betydningen af den sociale baggrunds indvirkning på individets ressourcebeholdere og livschancer.

På trods af at vi lever i en universel velfærdsstat, er der således fortsat store udfordringer med hensyn til at fremme den sociale mobilitet, hvilket understreger temaets aktualitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Casestudie: Ligestilling og kønsroller

I dette forløb har vi haft fokus på ligestilling og kønsroller med udgangspunkt i nutidige cases dvs. forløbet har primært været deduktivt.

Som cases har vi bl.a. diskuteret øremærket barsel til fædre, hvor vi fokuserede på EU's betydning for dansk lovgivning og ligestilling for mænd, Emma Holtens begreb om 'omsorgsarbejde' og Sofie Lindes kjole til Zulu Awards.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

I dette forløb har vi undersøgt forskellige udfordringer, der kan være forbundet med identitetsdannelsen i det senmoderne samfund med krav, forventninger og pres, hvad angår unges livsførelse. Netop udfordringen med at skabe sin egen identitet skaber tilsyneladende store udfordringer for flere og flere unge i en individualistisk og omskiftelig samfundsstruktur, hvor unge skal navigere i en tid, hvor de sociale medier spiller en betydningsfuld rolle.

Ligeledes har vi arbejdet med socialisering, normer og roller forbundet med bl.a. gruppedannelse.

Den teoretiske ramme udgøres bl.a. af Giddens, Ziehe, Harmut Rosa og Goffman, der kendetegner senmoderniteten og dens konsekvenser for individet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Demokrati og politisk adfærd

I dette forløb har vi undersøgt de udfordringer partierne oplever i forhold til, at vælgerne i stigende grad er blevet mere troløse og mistillidsfulde. Således har både partier og vælgere undergået en forvandling/udvikling, hvad angår adfærd.

Til at undersøge det har vi bl.a. arbejdet med demokratiet som styreform og de udfordringer, demokratiet oplever lige nu.  

Som teoretisk referenceramme er Molin, Anthony Downs og Kaare Strøm blevet brugt til at forklare partiadfærden, mens Ronald Inglehart har været anvendt i forhold til at belyse og forklare vælgerens ændrede orienteringsmønstre, hvor postmaterielle værdier tilsyneladende begynder at betyde mere og mere for den enkelte vælger. Hertil har retnings- og nærhedsmodellen endvidere været forklaringsgivende i forhold til at forstå vælgerens stemmeafgivelse.

Folketingsvalget i 2019 - det såkaldte klimavalg - er blevet brugt som case til at belyse 'issue voting' og vælgernes ændrede adfærd. Her er der blevet set på betydningen af fordelings- og værdipolitiske emner.

Ligeledes har vi beskæftiget os med lovgivningsprocessen og valgmåder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økonomi i et dansk og internationalt perspektiv

Vi indledte dette forløb med at snakke om, hvad økonomi er. Vi har set på det typiske konjunkturforløb, og hvad der kendetegner henholdsvis højkonjunktur og lavkonjunktur.

I forlængelse heraf har vi arbejdet med økonomiske mål i form af højt BNP-niveau og høj BNP-vækst, høj beskæftigelse, lige fordeling af velstand, miljømæssig bæredygtighed, stabil og lav inflation, balance på betalingsbalancen, lav udlandsgæld, balance på de offentlige finanser og lav statsgæld. Som afslutning har vi diskuteret, hvordan målene kan være i konflikt med hinanden.

Der er blevet inddraget teori om dansk økonomi, hvorfor den er under påvirkning fra udlandet, samt hvordan finanspolitikken kan være med til at sikre et mere jævnt konjunkturforløb. Vi har i forlængelse heraf arbejdet med pengepolitik og strukturpolitik med fokus på arbejdsmarkeds- og skattepolitik. I den forbindelse har vi diskuteret, hvordan arbejde har betydning for økonomien og den enkelte samt forskellen på opkvalificerings- og stramningsstrategier.

Vi har anvendt det økonomiske kredsløb som model, og set på hvordan forskellige beslutninger i husholdninger, virksomheder, den finansielle sektor samt politiske beslutninger kan påvirke den samlede økonomi - fx en skattelettelse eller en offentlig investering - men også hvordan politiske beslutninger eller hændelser i udlandet kan have stor indflydelse på den danske økonomi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer