|
Titel
2
|
BILLEDETS VIRKEMIDLER, - magi som tematisk element
Holdet introduceres til billedets virkemidler gennem komposition, farve, rum og perspektiv samt lys og skygge. Sideløbende kobles de formal- og betydningsanalytiske iagttagelser til magi som tematisk element:
Der arbejdes med flg. 3 teorier i forbindelse med magi: 1. Den magiske verden, 2. Den magiske verden møder den virkelige verden og 3. Den magiske verden der er en naturlig del af virkeligheden. Gennem forløbet arbejdes der med kunstværker, der fordeler sig over kunst før 1800, efter 1800 og inden for de seneste 20 år.
KOMPOSITION: Statisk/dynamisk komposition, åben/lukket komposition, - herunder de former, der er afgørende for at stadfæste den pågældende komposition samt det gyldne snit.
FARVETEORI: Johannes Ittens farvecirkel. Primær-, sekundær- og tertiærfarve, komplementærkontrast, kulde/varme-kontrast (herunder farveperspektiv), kvantitetskontrast, kvalitetskontrast samt lys/mørke-kontrast.
LYS OG SKYGGE:
Naturligt, kunstigt og symbolsk lys, synlig- og ikkesynlig lyskilde, diffust lys samt egen- og slagskygge.
RUM OG PERSPEKTIV:
Overlapning, for-, mellem- og baggrund, fugle, - normal- og frøperspektiv, repoussoir, lineære gradienter (formindskelse af ensartede former) og optiske gradienter (udviskning af formernes klarhed og forholdet mellem varme og kolde farver) samt dybde gennem linearperspektiv med forsvindingspunkt og orthogonaler.
Forløbet afrundes med et blik på Kubismen og simultanperspektivet inkl. praktisk visualiseringsøvelse.
TEORI- OG BAGGRUNDSSTOF:
Bonnie Bay Andersen og Line Højgaard Porse: TAP: "Teori til analyse og praksis i billedkunst" (Praxis) side 93-96.
Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: "BILLEDKUNST", Systime 2006, side 7-35.
Lise Mark: ”Kunstens stemmer, - grundbog i billedkunst”” (iBog 2024) om linear, - central og simultanperspektiv.
PRAKTISKE VISUALISERINGSØVELSER.
1. Øvelse med oliepastel i arbejde med rum og perspektiv gennem dynamisk komposition (beskæring), farveperspektiv og lys-mørke kontrast (parasol/bold-øvelse). Endvidere kan påvises kvalitets-, kvantitets- og komplementærkontrast.
2. Øvelse med simultanperspektiv: Collage med selvportræt.
|