|
Titel
6
|
Kan Grønland være en stor energiproducent?
Særligt to energiformer optræder ofte i den grønlandske debat: Olie og Vandkraft. Vi kikker på begge dele. Olien har været nævnt i forbindelse med USA's interesse for at overtage Grønland, men vandkraften er måske en væsentligere grund til interessen.
Vi kikker først på mulighederne for olieefterforskning i Grønland, og behandler samtidig spørgsmålet om oliens medvirken, som fossilt brændsel, til den øgende drivhuseffekt og følgende klimaforandring. Al efterforskning i Vestgrønland er efterhånden opgivet af olieselskaberne; besejlingsforholdene er usikre, sikkerheden for boreplatformen til søs er lav pga. is og isbjerge, infrastrukturen er ikke udbygget, og miljøkravene (og bekymringerne) er stor. I Østgrønland er der derimod fortsat et enkelt firma, der ikke har opgivet ideen helt, og fortsat undersøger mulighederne ved Jameson Land (onshore). Hvad skal der til, for at det kan betale sig at udnytte olien her (mens dette bliver skrevet er prisen på råolie kommet over 100 dollar pr. tønde).
Olie:
Oliedannelse, olievindue, reservoir-, kilde- og dækbjergart, porøsitet, permeabilitet, oliefælder, reserve/ressource, indvinding, bæredygtighed, oliefælder og pladetektonik, bassiner, kulstofkredsløbet, fornybare og ikke-fornybare energiressourcer.
Næsten som en kontrast til Olien, har Grønland et meget stort vandkraftpotentiale. Noget af det udnyttes allerede. Mest prominent ved Buksefjordsværket, der forsyner Nuuk og Paakitsoq værket ved Ilulissat, der rigeligt forsyner Ilulissat, men mange øvrige kraftværker er mulige. Selvstyret har mere eller mindre besluttet sig for at standse olieefterforskning i det sårbare havmiljø, og vender blikket mod de rene fornybare energikilder i vandkraften. Vi undersøger potentialet i helt konkrete realiserede og ikke-realiserede kraftværker og diskutere hvad særligt de meget store industri-vandkraftværker måske kunne anvendes til.
Vandkraft:
Opland, faldhøjde, reservoir, bygde-, by- og industrikraftværk, israndskraftværk, indlandsisen (behandles først i et kort senere forløb der hænger samme med dette), afsmeltning, massebalance, vandets kredsløb.
Udover det i undervisningsbeskrivelsen nævnte offline material er nedenstående TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET:
Kåre Kullerud: ”Pladetektonik”: https://nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html
Kåre Kullerud: "Olie og Gas": https://nbvm.no/dk/oil_gas_dk.html
Google Earth Pro: fag-program med adgang til Internettet.
Geoviden om CCS
file:///C:/Users/sost-mt/Downloads/CO2%20Lagring%20kom%20med%20i%20dybden%20GEOVIDEN%20(1)%20(2).pdf
|