Holdet 2025 2h Sa/1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Anders Stubkjær
Hold 2025 2h Sa/1 (2h Sa/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den danske velfærdsstats tilstand og udfordringer
Titel 2 Identitet i det senmoderne samfund
Titel 3 Demokratiets spilleregler
Titel 4 Dansk økonomi i en international kontekst
Titel 5 Den politiske dansker og partierne
Titel 6 Den sociale baggrunds betydning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den danske velfærdsstats tilstand og udfordringer

I dette forløb introduceres først de politiske ideologier og vi diskuterer ideologiernes aktuelle betydning i det danske samfund, hvor vi også relaterer til viden fra KS-faget.

Velfærdstrekanten og velfærdsmodeller introduceres, og vi undersøger hvilke udfordringer særligt den danske velfærdsstat står over for på nuværende tidspunkt og i et fremtidsperspektiv.

Samtidigt ser vi på hvordan udfordringerne kan håndteres fra politisk hold, men også hvordan partiers ideologiske ballast kan have indflydelse på de politiske valg.
I forhold til dette har diskussionen af såvel de interne som de eksterne "klemmer" på velfærdsstaten udgjort omdrejningspunkter.

Som følge af den internationale konkurrence med andre stater er der nogen, der argumenterer for, at velfærdsstaten har udviklet sig til en konkurrence-stat, hvilket ændrer  krav og forventninger, der stilles til den enkelte borger. Vi undersøger hvad dette kan betyde. Og hvor den danske velfærdsstat overordnet set er på vej hen.

I løbet af hele året blev aktuelle politiske begivenheder inddraget og diskuteret - som f.eks. Kommunalvalget , FT2026 og div krige i Mellemøsten og Iran.

Faglige mål

- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
og økonomisk styring nationalt
- politiske ideologier, skillelinjer
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Identitet i det senmoderne samfund

I dette forløb undersøges nogle af de udfordringer, der kan være forbundet med identitetsdannelse i det senmoderne samfund, hvor krav, forventninger og pres, hvad angår særligt unges livsførelse, er været i fokus. Også familiens liv i det senmoderne bliver berørt.

Netop udfordringen med at skabe sin egen identitet skaber tilsyneladende store udfordringer for flere og flere unge i en samfundsstruktur, der er i stigende grad er præget af individualisering og omskiftelighed, og hvor den unge skal navigere i en tid, hvor også sociale medier spiller en betydningsfuld rolle.

Den teoretiske ramme udgøres bl.a. af Anthony Giddens, Thomas Ziehe, hovedtræk fra Hartmut Rosa - og Erving Goffman, der i deres teorier giver bud på hvad der kendetegner senmoderniteten - og ikke mindst dens konsekvenser for individet.




Faglige mål

- identitetsdannelse og socialisering
- medier, herunder adfærd på de sociale medier
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- ligestilling mellem kønnene

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokratiets spilleregler

I dette forløb undersøges det repræsentative demokratis udfordringer i Danmark.

På den baggrund og for at kunne kvalificere diskussionen om det danske demokrati, er der blevet lagt vægt på de to demokratiske skoler, konkurrencedemokratiet (Alf Ross) og deltagelsesdemokratiet (Hal Koch) - men også Robert Dahls definition af demokrati er blevet vendt.

Hvilke fordele og ulemper knytter der sig til mere folkelig inddragelse i demokratiet?
Kan man forestille sig andre varianter af demokratiet, der fremmer forbindelsen mellem masse (vælgere) og elite (politiske repræsentanter)?

I forløbet er der blevet lagt vægt på forskellige aktørers indflydelse på den demokratiske proces, hvor der bl.a. er blevet kigget på magtbegrebet og den parlamentariske styringskæde, men vi har også kort berørt mediernes rolle i den politiske og parlamentariske proces.

Vi ser dog i enkelte sammenhænge også ud over Danmarks grænser og undersøger demokratiske udfordringer, som enkelte andre lande, primært europæiske, står med i dag.



Faglige mål

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre


- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk
samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk økonomi i en international kontekst

I dette forløb tages temperaturen på dansk økonomi, som i stigende grad er under påvirkning af regionale og globale konkjunkturforløb og konflikter.

I den forbindelse har vi undersøgt de økonomiske målsætninger for at kunne finde ud af hvad tilstanden i dansk økonomi er og undersøge hvilke udfordringer den står overfor. Det blev blandt andet gjort med inddragelse af det økonomiske kredsløb som forklaringsmodel.

Vi har også undersøgt hvilke muligheder et lands politikere har for at styre eller i det mindste forsøge at påvirke nationaløkonomien (makroøkonomisk politik) og hvordan stød fra omverdenen kan forandre situationen, netop fordi vi med forskellige grader af globalisering er bundet ind i en gensidig afhængighed, og ligesom medlemskabet af EU, som vi let har berørt,  i nogen grad indskrænker muligheden for at bruge økonomiske værktøjer.

Som aktuelt eksempel på de økonomiske udfordringer, har den igangværende Ukrainekrise forårsaget konsekvenser for den danske økonomi, men også det socialdemokratiske forslag om en formueskat under valgkampen 2026 er blevet berørt som ét eksempel i spillet om dansk økonomis fremtid.



Faglige mål

- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund


- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
- problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den politiske dansker og partierne

I dette forløb undersøges det, hvilke udfordringer partierne oplever i forhold til, at vælgerne i stigende grad er blevet mere troløse og mistillidsfulde, og man argumenterer for, at både partier og vælgere har undergået en forvandling/udvikling, hvad angår adfærd.

Som teoretisk referenceramme er Molin, Anthony Downs og Kaare Strøm blevet brugt til at forklare partiadfærden, mens Ronald Inglehart har været anvendt i forhold til at belyse og forklare vælgerens ændrede orienteringsmønstre, herunder de postmaterielle værdiers indtog, der tilsyneladende begynder at betyde mere og mere for den enkelte vælger.

Specielt Folketingsvalg 2026 og dets umiddelbare efterspil er blevet inddraget.




Faglige mål

- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger,
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den sociale baggrunds betydning

På trods af at vi lever i en universel velfærdsstat, er der stadig udfordringer med hensyn til at fremme den sociale mobilitet.

I dette forløb undersøges særligt den sociale baggrunds betydning for livsforløb i Danmark.  

I et velfærdssamfund som det danske, synes "den nye ulighed", som Lars Olsen taler om, fortsat at være en problemstilling, der gør det klar, at det betyder noget for ens livschancer og mulighed for social mobilitet, hvilken social baggrund man kommer med, hvilken social arv, man har.

Bourdieus teori om habitus, kapitaler og felter står også som en central forklaringsramme i denne sammenhæng, ligesom det er en teori, der også kan anvendes i relation til spørgsmål om integrationsudfordringer og forskellighed i kulturelle mønstre.

Et selvstændigt projektarbejde med synopsis - under vejledning - udgjorde en central del af dette forløbs opbygning.




Faglige mål

- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
- statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer