Holdet 2h Sa/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Anders Stubkjær
Hold 2025 2h Sa/1 (2h Sa/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den danske velfærdsstats tilstand og udfordringer
Titel 2 Identitet i det senmoderne samfund
Titel 3 Demokratiets spilleregler
Titel 4 Dansk økonomi i en international kontekst
Titel 5 Den politiske dansker og partierne
Titel 6 Den sociale baggrunds betydning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den danske velfærdsstats tilstand og udfordringer

I dette forløb introduceres først de politiske ideologier og ideologiernes aktuelle betydning i det danske samfund, hvor vi også relaterer til viden fra KS-faget.

I forlængelse heraf introduceres velfærdstrekanten, og vi undersøger hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står over for på nuværende tidspunkt og i et fremtidsperspektiv.

I forhold til dette har såvel de interne som de eksterne klemmer (udfordringer) udgjort centrale omdrejningspunkter mht. belysning af den universelle velfærdsstats robusthed.

Som følge af den internationale konkurrence med andre stater er der en tendens til, at velfærdsstaten har udviklet sig til en konkurrencestat, hvilket har konsekvenser for de krav og forventninger, der stilles til den enkelte borger.

I løbet af hele året blev aktuelle politiske begivenheder inddraget og diskuteret - som f.eks. Kommunalvalget , FT2026 og div krige i Mellemøsten og Iran.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Identitet i det senmoderne samfund

I dette forløb undersøges nogle af de udfordringer, der kan være forbundet med identitetsdannelse i det senmoderne samfund, hvor krav, forventninger og pres, hvad angår unges livsførelse, er været i fokus.

Netop udfordringen med at skabe sin egen identitet skaber tilsyneladende store udfordringer for flere og flere unge i en samfundsstruktur, der er i stigende grad er præget af individualisering og omskiftelighed, og hvor den unge skal navigere i en tid, hvor også sociale medier spiller en betydningsfuld rolle.

Den teoretiske ramme udgøres bl.a. af Anthony Giddens, Thomas Ziehe, hovedtræk fra Hartmut Rosa - og Erving Goffman, der i deres teorier giver bud på hvad der kendetegner senmoderniteten - og ikke mindst dens konsekvenser for individet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokratiets spilleregler

I dette forløb undersøges det repræsentative demokratis udfordringer i Danmark.

På den baggrund og for at kunne kvalificere diskussionen om det danske demokrati, er der blevet lagt vægt på de to demokratiske skoler, konkurrencedemokratiet (Alf Ross) og deltagelsesdemokratiet (Hal Koch) - men også Robert Dahls definition af demokrati er blevet vendt.

Hvilke fordele og ulemper knytter der sig til mere folkelig inddragelse i demokratiet?
Kan man forestille sig andre varianter af demokratiet, der fremmer forbindelsen mellem masse (vælgere) og elite (politiske repræsentanter)?

I forløbet er der blevet lagt vægt på forskellige aktørers indflydelse på den demokratiske proces, hvor der bl.a. er blevet kigget på magtbegrebet og den parlamentariske styringskæde, men vi har også kort berørt mediernes rolle i den politiske og parlamentariske proces.

Vi ser dog i enkelte sammenhænge også ud over Danmarks grænser og undersøger demokratiske udfordringer, som enkelte andre lande, primært europæiske, står med i dag.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk økonomi i en international kontekst

I dette forløb tages temperaturen på dansk økonomi, som i stigende grad er under påvirkning af regionale og globale konkjunkturforløb og konflikter.

I den forbindelse har vi undersøgt de økonomiske målsætninger med det formål at undersøge dansk økonomis tilstand og udfordringer - dette bl.a. med inddragelse af det økonomiske kredsløb.

Netop den kompleksitet som knytter sig til et lands politikeres muligheder for at styre nationaløkonomien (makroøkonomisk politik), understreges af den stigende gensidige afhængighed, der er kommet med forskellige grader af globalisering, ligesom medlemskabet af EU, som vi let har berørt,  i nogen grad indskrænker de økonomiske værktøjer.

Som aktuelt eksempel på de økonomiske udfordringer, har den igangværende Ukrainekrise forårsaget konsekvenser for den danske økonomi, men også det socialdemokratiske forslag om en formueskat er blevet belyst i undervisningen som en case i spillet om dansk økonomis fremtid.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den politiske dansker og partierne

I dette forløb undersøges det, hvilke udfordringer partierne oplever i forhold til, at vælgerne i stigende grad er blevet mere troløse og mistillidsfulde, og man argumenterer for, at både partier og vælgere har undergået en forvandling/udvikling, hvad angår adfærd.

Som teoretisk referenceramme er Molin, Anthony Downs og Kaare Strøm blevet brugt til at forklare partiadfærden, mens Ronald Inglehart har været anvendt i forhold til at belyse og forklare vælgerens ændrede orienteringsmønstre, herunder de postmaterielle værdiers indtog, der tilsyneladende begynder at betyde mere og mere for den enkelte vælger.

Folketingsvalg 2026 er blevet inddraget i flere sammenhænge.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den sociale baggrunds betydning

I dette kortere forløb undersøges den sociale baggrunds betydning for livsforløb i Danmark.  

I et velfærdssamfund som det danske, synes "den nye ulighed" (fortsat) at være en problemstilling, der understreger betydningen af den sociale baggrunds indvirkning på individets ressourcebeholdere og livschancer.

På trods af at vi lever i en universel velfærdsstat, er der således fortsat store udfordringer med hensyn til at fremme den sociale mobilitet, hvilket understreger temaets aktualitet. Bourdieus teori om habitus, kapitaler og felter har stået som central forklaringsramme i denne sammenhæng, ligesom Lars Olsens begreb: "den nye ulighed" har været et væsentligt omdrejningspunkt.

Et selvstændigt projektarbejde med synopsis - under vejledning - udgjorde en central del af dette forløbs opbygning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer