Holdet S2r Ke (2024/25) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution ZBC
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e)
Hold S2023r Ke (S1r Ke, S2r Ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion
Titel 2 NV1-Salte og temperatur
Titel 3 NV2-Lys og farver
Titel 4 Kemiens matematik
Titel 5 Hvad binder Verden sammen
Titel 6 pH i kemiens tegn
Titel 7 Batteriet
Titel 8 SO2-Grønne energiformer
Titel 9 Organisk kemi I
Titel 10 Organisk kemi II
Titel 11 Kemisk ligevægt
Titel 12 pH i matematikkens tegn
Titel 13 Puffersystemer (Supplerende stof)
Titel 14 Reaktionshastighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion

Introduktion til kemi.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journaløvelse-GLP 28-08-2023
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Hvad er kemi? Atomers opbygning. Det periodiske system. Reaktioner. Ædelgasreglen. Sikkerhed og adfærd i laboratoriet.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 NV1-Salte og temperatur

Naturvidenskabeligt Grundforløb mellem Kemi B og Biologi C.

Følgende NV-faglige mål opfyldes med dette forløb:
- formulere og teste enkle hypoteser
- gennemføre praktiske undersøgelser og eksperimenter under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
- opsamle, systematisere og behandle data med brug af forskellige repræsentationsformer
- anvende modeller, som kvalitativt og kvantitativt beskriver enkle sammenhænge i omgivelserne, og kunne se modellernes muligheder og begrænsninger
- formidle et naturvidenskabeligt emne med relevante faglige begreber og repræsentationer
- demonstrere basal viden om naturvidenskabs identitet og metoder og anvendelse af matematik indenfor naturvidenskab.

Følgende Kemi B-faglige mål opfyldes med dette forløb:

Kernestof for Kemi B:
-

Materialer:
Isis C
HTX Grundforløb: kapitel 2.1, 2.2, 2.4 og 2.5.

Metoder:
Deduktivt, hvor klassen observerer demoforsøg og samles om gennemgang af indledende teori.
Eksperimentel del, hvor eleverne i grupper udfører eksperimenter og varierer parametre, og derigennem vil kunne redegøre for sammenhængen. Undervejs skal eleven opstille hypoteser.

Produkt:
Journaler
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NV1-Fældning af salte 11-09-2023
NV1-Opløselighed 22-09-2023
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 NV2-Lys og farver

Naturvidenskabeligt Grundforløb mellem Kemi B og Fysik B.

Følgende NV-faglige mål opfyldes med dette forløb:
- formulere og teste enkle hypoteser
- gennemføre praktiske undersøgelser og eksperimenter under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
- opsamle, systematisere og behandle data med brug af forskellige repræsentationsformer
- anvende modeller, som kvalitativt og kvantitativt beskriver enkle sammenhænge i omgivelserne, og kunne se modellernes muligheder og begrænsninger
- formidle et naturvidenskabeligt emne med relevante faglige begreber og repræsentationer
- demonstrere basal viden om naturvidenskabs identitet og metoder og anvendelse af matematik indenfor naturvidenskab.

Følgende Kemi B-faglige mål opfyldes med dette forløb:

Kernestof for Kemi B:
-

Materialer:
Isis C.
HTX Grundforløb: kapitel 2.3.

Metoder:
Deduktivt, hvor klassen observerer demoforsøg og samles om gennemgang af indledende teori.
Eksperimentel del, hvor eleverne i grupper udfører eksperimenter og varierer parametre, og derigennem vil kunne redegøre for sammenhængen. Undervejs skal eleven opstille hypoteser.

Produkt:
Journaler
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NV2-Lambert-Beers lov 26-10-2023
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kemiens matematik

Matematikken i kemi introduceres via stofmængde- og koncentrationsberegninger.
Isis Kemi C kapitel 3.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journaløvelse-Opvarmning af natron 04-12-2023
Journaløvelse-Chloridbestemmelse 11-12-2023
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 5 Hvad binder Verden sammen

ISIS Kemi C kapitel 2.
Ionbindinger, kovalente bindinger og elektronegativitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 pH i kemiens tegn

Introduktion til syrer og baser og pH-begrebet.
Isis Kemi C kapitel 4.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journaløvelse-Syre-Base kemi 25-01-2024
Journaløvelse-Titrering af lagereddike 11-03-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 7 Batteriet

Spændingsrækken. Redox-reaktioner og -titreringer.
Isis Kemi C kapitel 5.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journaløvelse-Bioethanol 22-03-2024
Journaløvelse-Jernindhold i ståluld 26-04-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 8 SO2-Grønne energiformer

FAGLIGE MÅL I STUDIEOMRÅDET - FRA SO1 TIL SOP
Formålet med studieområdet bliver beskrevet i forordet til bogen SO HTX: https://sohtx.systime.dk/index.php?id=194.
Det er formålet med studieområdets tilrettelæggelse, at eleverne i stigende grad vil kunne håndtere studiemetoder og faglige metoder med henblik på gradvist at kunne udvikle sig fra at være gymnasieelever til at være studerende. Sværhedsgraden og kompleksiteten er stigende fra SO-forløb til SO-forløb frem mod studieområdeprojektet (SOP) i 3.g. I studieområdet arbejdes der med faglige mål og didaktiske principper, og det er ønsket at de seks SO-forløb gennem elevernes htx-uddannelse bidrager til, at eleverne i løbet af tre års uddannelse bliver i stand til at gennemføre og dokumentere et flerfagligt problemorienteret projektarbejde. Herunder at eleverne opnår en overfaglige forståelse i forhold til projektarbejde, dels en overordnet metodebevidsthed knyttet til en konkrete problemstilling samt at kunne anvende relevante studiemetoder og forholde sig refleksivt til eget arbejde og læreproces.
Dette SO-forløb vil som nævnt have fokus på grønne og vedvarende energiformer, og formålet er således at træne eleverne i at anskue en samfundsrelevant problemstilling fra flere faglige vinkler baggrund i en fælles, central problemformulering. Eleverne skal her lære, hvordan de ved kombination af viden og metoder fra de deltagende fag får indsamlet relevante data, som skal hjælpe dem at besvare problemformulering.

PROJEKTETS INDHOLD OG SLUTPRODUKTER
SO2 afvikles i uge 12 med 25 timers undervisningstid - fordelt mellem fysik, kemi og matematik. Lektionernes placering fremgår af skema i Lectio.
Igennem hele SO-forløbet arbejder eleverne sammen i grupper. Grupperne (som tilstræbes at være tre-mandsgrupper) er nedsat af elevernes matematiklærere. I hele forløbet vil problemstillingen, som ses nedenfor, være styrende for forløbet. Problemstillingen danner grundlaget for elevernes arbejde og er derfor et styringsværktøj, som leder dem igennem behandlingen af forløbets tematik:
Hvilke grønne energiformer har i fremtiden mulighed for at erstatte olien til produktion, opvarmning og transport?
1) Hvad forstås ved begrebet “grønne energiformer”?
2) Hvordan kan vi effektivt måle og sammenligne effekt af hhv. sol- og vindenergi?
3) Hvorledes kan bioethanol af biomasse fungere som et alternativ til de fossile brændstoffer?
Eleverne skal opnå en forståelse for problemstillingen gennem arbejde i de deltagende fag. Det er tanken at forløbets problemstilling vil perspektivere fagene. Formålet med SO2 er ikke alene at belyse ”en sag” (her: grønne energiformer), men i lige så høj grad forstå hvorfor og hvordan fagene bidrager til belysning af emnet.

AFLEVERINGER
Undervejs i forløbet vil der være forskellige afleveringer: I fysik udarbejder eleverne en mindre journal med udgangspunkt i forsøg med solceller, der beskriver hvordan et solcellepanel udnytter solenergi bedst muligt (effekt). I kemi udarbejdes en journal indeholdende en vurdering af om bioethanol kan være et alternativ til fossile brændstoffer samt en undersøgelse af biologisk affald som produktionskilde til ethanol. Afleveringsfristen for begge skriftlige produkter er fredag den 22. marts kl. 16.00
Endeligt afleveres en projektopgave i matematik. Heri indgår bl.a. et teoriafsnit og dels matematiske modeller samt databehandling fra de øvrige fag som en forudsætning for at SO-forløbets problemformulering kan besvares. Projektopgaven afleveres fredag den 5. april kl. 16.00.
Afleveringsfristerne vil ligeledes fremgå i opgaveoversigten i Lectio, og eleverne vil som afslutning modtage feedback på projektrapporten i matematik.

FAGLIGT INDHOLD I SO2
Fysik, kemi og matematik er de deltagende fag i SO2, og i nedenstående afsnit kan der læses mere om det fagfaglige indhold og de benyttede materialer. Fælles for alle fag er, at de gør brug af et arbejdsark med navnet “SO2 Grønne energiformer - Arbejdsark 2024”. I arbejdsarkene findes de informationer og øvelser, som eleverne skal arbejde med i forløbet. Alle ark findes i klassernes SOhtx-rum på Lectio.

FYSIK
I fysik skal eleverne arbejde teoretisk såvel praktisk med solcellepaneler, og undersøge hvordan solenergien udnyttes bedst til generering af elektrisk strøm og dermed energi. Undervejs i faget vil der også blive perspektiveret til vindenergi, og her bl.a. se nærmere på vingers og vinklers betydning for produktion af vindenergi.
Materialer:
Holck, Peter m.fl. Orbit B htx/eux, Systime, 2024.
o Kapitel 4.2: Strømstyrke
o Kapitel 4.4: Kredsløb
o Kapitel 4.5: Spændingsforskel
o Kapitel 4.6: Effektloven
o Kapitel 4.7: Resistans
Trinhammer, Ole. Evig Energi? - Solceller, Fysikforlaget, 2006.
o Siderne 10-11, 19-23, 29-35
How do solar panels work?
o https://www.youtube.com/watch?v=xKxrkht7CpY
Danmarks største solcellepark
o https://www.youtube.com/watch?v=9XCDwV-rYQA

KEMI
I kemi arbejder eleverne med produktion af bioethanol og undersøger, om dette kemiske stof kan være et alternativ til fossile brændstoffer. Bioethanol opstår ved en gæringsproces, og i princippet kan alle organiske stoffer undergå gæring. Undervejs i forløbet skal eleverne undersøge udbyttet ved gæring af rent sukker, men skal også undersøge udbyttet ved gæring på diverse plante- og madrester.

Materialer:
Jensen, Jesper L. Træsprit i tanken. Aktuel naturvidenskab, 2008.
https://galleri.au.dk/an/catalog/Artikler/r/537/viewmode=infoview/qsr=Bioethanol
• Meyer, Anne m.fl. Fra halm til alkohol. Aktuel naturvidenskab, 2005.
https://galleri.au.dk/an/catalog/Artikler/r/191/viewmode=infoview/qsr=Bioethanol

MATEMATIK
I matematik arbejdes der med funktioner, modeller og regression. Når man taler om vedvarende energi fx i form af vindmøller, så kommer matematik på banen som redskab til at beskrive en mulig udvikling. Konkret skal eleverne arbejde med regression af empiriske data med henblik på at opstille matematiske modeller, som kan bruges til at generalisere sammenhænge og lave prognoser. Opgaverne tager udgangspunkt i måledata, og derigennem skabes der sammenhæng mellem teori, model og empiri.
Materialer:
Jensen, Michael et.al. Mat B HTX. Systime. 2023.
o Kapitel 8: Funktioner
Lund, Birgitte M. & Dorte B. Møller. SOhtx. Systime. 2023.
o Kapitel 4.1: Validitet
Vindmølleforsøg med modelvindmølle (Excel-fil). Data for en vindmølle-model (findes i SOhtx-rum på Lectio).
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journaløvelse-Bioethanol 22-03-2024
Journaløvelse-Solceller 22-03-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Organisk kemi I

Introduktion til den organiske kemi, hvor vi skal lære om systematikken i stofferne, navngivning og forskellige reaktioner.
Isis C kapitel 6.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Notatøvelse-Alkaners egenskaber 08-05-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 10 Organisk kemi II

Isis Kemi B kapitel 1, 3 og 5.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journaløvelse-Oxidation af alkoholer 07-10-2024
Journaløvelse-Esterfremstilling 19-12-2024
Journaløvelse- Fremstilling af acetylsalicylsyre 20-01-2025
Omfang Estimeret: 40,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - – stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og isomeri – kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema – et bredt udvalg af organiske stofklasser og disse stoffers egenskaber og anvendelser, herunder carbonhydrider, alko-holer, carboxylsyre og estere – kvantitative og kvalitative analyser – kemisk syntese – kemikalier og sikkerhed – anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi.
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Formidling
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 11 Kemisk ligevægt

Isis Kemi B kapitel 2.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemiprøve 31-10-2024
Rapportøvelse-Indgreb i kemisk ligevægt 15-11-2024
Journaløvelse-Opløselighedsprodukt 06-12-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - – kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema – kemisk ligevægt – kvantitative og kvalitative analyser – kemikalier og sikkerhed – anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi.
  • Læse
  • Formidling
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 12 pH i matematikkens tegn

Isis Kemi B kapitel 4.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemiprøve 2 28-02-2025
Journaløvelse-Puffersystemer 21-03-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - – kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema – simple kemiske beregninger, herunder stofmængdeberegning og pH-beregning – udvalgte reaktionstyper, herunder syre-basereaktioner – kemisk ligevægt – kvantitative og kvalitative analyser – kemikalier og sikkerhed – anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi.
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Formidling
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Regneark - pH-beregning
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 13 Puffersystemer (Supplerende stof)

Isis Kemi B kapitel 4.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - – kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema – simple kemiske beregninger, herunder stofmængdeberegning og pH-beregning – udvalgte reaktionstyper, herunder syre-basereaktioner – kemisk ligevægt – kvantitative og kvalitative analyser – kemikalier og sikkerhed – anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi.
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Formidling
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Regneark - pH-beregning
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 14 Reaktionshastighed

Isis Kemi B kapitel 6.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journaløvelse-Reaktionshastighed 13-05-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - – stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og isomeri – kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema – simple kemiske beregninger, herunder stofmængdeberegning – udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse – reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder betydningen af temperatur, koncentration og katalyse – kvantitative og kvalitative analyser – kemikalier og sikkerhed – anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi.
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning