Holdet 2022 DA/22z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Louise Ejlskov Röhrig
Hold 2022 DA/22z (22z DA, 22z DA, 22z DA, 22z DA-terminsprøve)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Manden i Litteraturen (2 * værk
Titel 2 Romantikken (DHO)
Titel 3 Podcast
Titel 4 Kampagner
Titel 5 Byen i litteraturen (VÆRK)
Titel 6 Argumentation, retorik og diskurs
Titel 7 Dokumentarfilmsanalyse - VÆRK
Titel 8 Skal man læse klassisk litteratur?
Titel 9 Eksistentialisme og litteratur
Titel 10 Populærvidenskabelig formidling
Titel 11 Nyhedsformidling
Titel 12 TV-serien Skam - VÆRK
Titel 13 H. C. Andersen - VÆRK

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Manden i Litteraturen (2 * værk

Vi har med udgangspunkt i en værklæsning af Erlend Loes roman "Doppler" arbejdet med forskellige litterære fremstillinger af manderollen samt diskuteret maskulinitetsidealer i en litteraturhistorisk og i en nutidig kontekst.

Forløbet har desuden givet et litteraturhistorisk overblik fra den norrøne digtning frem til romantikken, som har været klassens DHO-emne.

Føægende faglige mål har i særlig grad været i fokus:

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestofpunkter:
– tekster fra tiden før 1700 – tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
- Læsning af folkevise,  tekst af Ludvig Holberg
- 2 gange værklæsning



Litteraturhistorien på langs og tværs, s. 56-66, 73-75, 81-83

Primærtekster:
Erlend Loe: Doppler, Gyldendal, 2004 (dansk oversættelse) VÆRK - samt en dramatisering af romanen
Ravnkel Frøjsgodes Saga VÆRK
Hr. Ebbes døtre (Folkevise)
Boccaccio: Falken /verdenslitteratur i oversættelse)
Kingo: Keed af Verden, Kier ad Himlen.
Holberg: Jeppe på Bjerget (Filmatisering, 1981)
Holberg: Jeppe på Bjerget, følgende uddrag 1. akt, scene 3, 5. akt, scene 6
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Doppler - personkarakteristik 07-12-2022
Dansk 2 10-02-2023
Dansk 3 13-03-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Romantikken (DHO)

I forbindelse med DHO har klassen arbejdet med romantikken som overordnet ramme. I forhold til DHO har vi arbejdet med følgende underemner: Nationalromantik, den borgerlige familie/kønsroller samt sociale forhold. Derudover er klassen kort blevet introduceret til begreberne nyplatonisme og universalromantik som en del af en generel introduktion til periodens overordnede strømninger.

I forbindelse med 3g-forløbet om H. C. Andersen har vi arbejdet med arbejdet med romantisme

Følgende faglige mål har i særlig grad været i fokus:

Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.



Forløbet dækker følgende kernestofpunkter:
tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme


Læste tekster
Schack von Staffeldt: Indvielsen
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land
H. C. Andersen: "Danmark, mit fædreland
H. C. Andersen: En Hustru (digt, 1844
H. C. Andersen: Den lille Pige med Svovlstikkerne, 1848
N.F.S Grundtvig: Langt højere Bjerge
St. St. Blicher: Kær est du, Fødeland
Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen


H. C. Andersen: Skygge samt Nattergalenn (Læst i forbindelse med forløb om H. C. Andersen)



Baggrundslitteratur
Litteraturhistorien på langs og tværs, s. 94-100,
DR-dokumentar: 1800-tallet på vrangen, DR, 2007
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Podcast

Vi analyserer forskellige typer podcast. Eleverne har som en del af forløbet lavet en podcast i forbindelse med deres studietur til Amsterdam. Vi har arbejdet analytisk med brugen af fortællemæssige og auditive virkemidler i forskellige podcasts. Derudover har vi diskuteret de etiske problemstillinger, der knytter sig til True Crime-genren..


Primærtekster:
DR-Ly: Kejserens nye klub
DR-lyd: Kvinden på isen
DR-lyd: Til mine Sønnder efter min død (afsnit 1)
DR-lyd: Djævlen i detaljen - Kampklar 1:5, Sorte fredag
Mørkeland: Kristian overlevede Utøya


Teori om Podcasts fra "Håndbog til dansk"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kampagner

Hvordan kan man overbevise andre om noget og få dem til at ændre adfærd?
Vi tager udgangspunkt i begrebsapparatet til argumentationsanalyse og retorik fra grundforløbet, hvor I har arbejdet med det retoriske pentagram, Toulmins argumentationsmodel samt appelformer. Herudover ser vi på sproglige og visuelle virkemidler, der kan anvendes i kampagner. Vi arbejder desuden med målgruppeanalyse i form af minervamodellen.

Forløbet er afviklet delvist som en fællesfagligt forløb sammen med idræt, hvor eleverne har udarbejdet kampagner, der skal gøre foreningsidræt attraktivt og relevant for 16-25-årige.

Følgende faglige mål har i særlig grad været i fokus:

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Forløbet dækker følgende kernestofpunkter:

– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.


Primært materiale:
Rådet for sikker trafik: Hjelm har alle dage været en god ide.
Conservation Internation: Nature is speaking (Julia Roberts)
Sundhedsstyrelsen: Man kan da aldrig få for meget pølse?
Kræftens bekæmpelse: Drukfri Ungdom: 18-års-aldersgrænsen
Teknik-arbejdsgiverne: Ned med nøgenkalendre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Byen i litteraturen (VÆRK)

"Byen i litteraturen" er et tematisk forløb om byen i litteraturen i det 19. og 20. århundrede. I forløbet har vi fokus på, hvordan litteraturen ændrer sig fra romantikken (som 22z skrev DHO om) til det moderne gennembrud, og hvordan litteraturen ændrer sig igen i 1900-tallet. Eleverne skal kunne skelne mellem realisme og modernisme.

Eleverne skal kunne analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster (epik, lyrik og drama) ved brug af danskfaglige begreber.
De skal have kendskab til det moderne gennembrud, og hvordan litteraturen har ændret sig fra romantikken til det moderne gennembrud
De skal kunne skelne mellem modernisme og realisme i det 20. århundrede.
De skal kunne perspektivere tekster til træk fra det moderne gennembrud, modernisme og realisme.
De skal kunne skrive et resume af en tekst (øve frem mod SRO i dec.).

Danskfaglige begreber i fokus: fortæller, komposition, fremstillingsformer, billedsprog, sproglige figurer mm.
Der læses tekster af følgende kanon-forfattere: Henrik Pontoppidan, Herman Bang, Martin Andersen Nexø, Johannes V. Jensen, Tom Kristensen

Værklæsning af Broby-Johansens digtsamling Blod (1922)

Primærlitteratur
Tekster fra det moderne gennembrud:
Georg Brandes: uddrag fra ”indledningen til emigrantlitteraturen” (1872)
Herman Bang: Fattigliv, 1880 (fortællende journalistik)
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød, 1888

Modernisme:
Johannes V. Jensen: ”På Memphis station” (1902/03)
Emil Bønnelycke: ”Aarhundredet”
Tom Kristensen: ”Nat i Berlin” (1921)
Broby-Johansen BLOD 1922
Michael Strunge: ”Nat i Electri-city” og “Natmaskinen”
Søren Ulrik Thomsen: ”Levende” (1981)
Dan Turèll digte fra Storby-triologien https://forfatterweb.dk/oversigt/turell-dan/zturell3 fx ”Gennem byen sidste gang”

Realisme:
Martin Andersen Nexø: ”Murene” (1918)
Mogens Klitgaard: Der sidder en mand i en sporvogn (1937) (romanuddrag)
Tove Ditlevsen: Barndommens gade (1943) (romanuddrag)
Vita Andersen: Fredag, lørdag, søndag

Malerier til at visualisere stilretningerne
Emilius Bærentzen, "Familiebillede”, 1828
Erik Henningsen, ”Sat ud”, 1892

Sekundær litteratur:
Håndbog til dansk
Litteraturens veje / Litteraturhistorien på langs og på tværs
Kort video om det moderne gennembrud https://www.youtube.com/watch?v=Uy29WdY7TYE&t=64s
ODS https://ordnet.dk/ods
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Argumentation, retorik og diskurs

Projektarbejde hvor eleverne har haft til opgave at undersøge en debat om et konkret emne. Eleverne har kunnet vælge mellem forskellige emner inden for natur og sundhed. Forløbet er tonet ud fra elevernes studieretning (BI-Ke)
Analytisk har eleverne arbejdet med retorisk analyse, argumentationsanalyse og diskursanalyse (på et introducerende niveau) med udgangspunkt i teori fra "Håndbog til dansk".

Forløbet har følgende formål:

- Eleverne kan selvstændigt sætte sig ind i og anvende relevant danskfaglig teori og metode.

- Eleverne kan sætte sig ind i en debat, både i forhold til substans og synspunkter. Herunder viser eleverne, at de kan skelne mellem vidensrefererende og argumenterende tekster samt at de er i stand til at skelne imellem at forholde sig subjektivt og objektivt til et emne.

- Eleverne kan selvstændigt finde relevante analysetekster

- Eleverne kan strukturere et professionelt gruppearbejde over flere moduler.

Produkt:
En gruppeaflevering indeholdende følgende:

En redegørelse for jeres emne, hvor I blandt andet kommer ind på de forskellige positioner i debatten.

En præsentation af de tre analytiske tilgange

3 analytiske afsnit, hvor I laver hhv. en argumentationsanalyse, en retorisk analyse samt en diskursanalyse af et antal selvfundne artikler/synspunkter om jeres debatemne

En konklusion, der opsummerer resultaterne af jeres analyser.

En refleksion fra hver af gruppens medlemmer over, hvad I har lært i forløbet

Omfang: ca. 15 sider. Det skal af opgaven fremgå, hvem der har haft hovedansvaret for hvilke afsnit. Opgaven skal indeholde noteapperat samt litteraturliste.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Dokumentarfilmsanalyse - VÆRK

Vi har arbejdet med dokumentarfilm som genre. Vi har skelnet mellem observerende og dybdeborende dokumentarer som overordnede dokumentariske tilgange. Afslutningsvis har vi kort arbejdet med reality-dokumentar som genre.

Forløbet omfatter værkanalyse af afsnit 1 af DR´s dokumentar "Skeletterne i Skat" samt en selvvalgt dokumentar, som eleverne har analyseret i grupper og fremlagt om.

Følgende faglige mål har i særlig grad været i fokus:

– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag


Primæt materiale:
TV-avisen: Tuberkulose i Thisted
DR-dokumentar: De perfekte piger (uddrag)
DR-dokumentar: Sktaerpigerne (uddrag)
DR_dokumentar: Hård udenpå (uddrag)
DR-dokumentar: Tykke Ida (uddrag)
Dr-dokumentar: Marta og Guldsaksen
Dr-dokumentar: Finanskrisen forfra - business as usual
DR-dokumentar: Skeletterne i Skat (1/3)

Katrine Hornstrup Yde: DR har et Anders Bech-Jessen-syndrom (anmeldelse af Finanskrisen forfat). Politiken, 31/12/2015.
DR-nyheder: Pressenævnet kritiserer DR for "Finanskrisen forfra"

Teori om dokumentargenren samt realitydokumentar fra Håndbog til dansk. Derudover lærerforedrag om dokumentarens kendetegn (se powerpoint den 3/4)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Skal man læse klassisk litteratur?

Vi har undersøgt spørgsmålet om, hvorfor man skal læse klassisk litteratur? I forlængelse heraf har vi diskuteret og problematiseret begrebet "klassisk litteratur". Som en del af forløbet har eleverne læst en klassisk, dansk roman og efterfølgende skrevet en reflekterende artikel om litteraturlæsning. Vi har undersøgt, om de kan være konkrete sundhedsmæssige fordele ved at læse. I denne sammenhæng har vi inddraget viden fra elevernes studieretningsfag (biologi). Vi er desuden kommet ind på debatten om danskfagets kanonliste.

Til modulet den 14/8 er der vedhæftet en oversigt over de værker, som eleverne har arbejdet med selvstændigt og skrevet deres reflekterende artikel ud fra.
Forløbet er tidsmæssigt sammenfaldende med eksistentialismeforløbet, fordi eleverne har fået tid i modulerne til at læse deres klassiker. Det har derfor ikke helt været teknisk muligt at adskille de to forløb i undervisningsbeskrivelsen.

Følgende faglige mål har i særlig grad været i fokus i forløbet:


– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.


Materiale:

Amalie Langballe: Styrk dit helbred medlæsning, I-form.dk
Carlsen og Timmermann; "Vores danskkanon er forældet. Og hele ideen om en rigid og eviggyldig liste på 14 navne er forkert". Politiken, 2/4, 2022
Artikel om "Flow-teori" (studieretningstoning, biologi)
Korsholm, Søren: "Forfatter til 'The Handmaid’s Tale' er nu forbudt i amerikansk delstat: »Wow, jeg ernok den farligste lille gamle dame på 84« Interview med Margaret Atwood, Politiken, 14/8/2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Eksistentialisme og litteratur

Vi har arbejdet med eksistentialismen som litterær tilgang. Vi har haft særligt fokus på Kierkegaards stadielære, Nietsches begreber om overmennesket samt Sartre og Camus (ond tro og livets absurditet).

Vi har i forløbet arbejdet med følgende tekster:

Jannik Dahl Pedersen: "Trekanter af Lykke" (kortfilm, 2015)
Johannes V. Jensen: "Paa Memphis Station"
Jørgen Leth: "Kokkens Datter" (uddrag af "de uperfekte menneske")
Villy Sørensen "De dødsdømte"
Julie Bille "Vildt" (kortfilm, 2004)
Klaus Rifbjerg "Det er blevet os pålagt"
Peter Seeberg "Patienten"
Helle Helle "En stol for lidt"
Karen Blixen: "Ringen"
Frida Isbergs: "Lysekronen" (læst i forbindelse med repetitionsforløb). Teksten er fra 2020 og dækker læreplanskravet om at læse tekst fra de sidste 5 år.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Populærvidenskabelig formidling

Vi har arbejdet med populærvidenskabelig formidling med særlig fokus på formidling af naturvidenskabelig forskning. Forløbet tager udgangspunkt i elevernes studieretning (BI-Ke) og fungerer desuden som forberedelse til SRP i forhold til formidlingsopgaven.

Analytisk har vi arbejdet med begreber fra den sproglige og retoriske analyse:
Retorisk pentagram
Appelformer
Sproglige virkemdiler

I forhold til populærvidenskabelig formidling i artikelform har vi arbejdet med HeyYouSeeSo-modellen for komposition.

Som en del af forløbet har eleverne i grupper analyserede et selvvalgt eksempel på populærvidenskabelig formidling og fremlagt om dette for klassen. Derudover har de i par skrevet en populærvidenskabelig artikel med udgangspunkt i biologifaglig viden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Nyhedsformidling

Vi har undersøgt og diskuteret   Elon Musks påstand om, at de etablerede medieres tidsalder er forbi og at fremtiden tilhører "borgerjournalistik". I forlængelse heraf har vi arbejdet med analyse af nyhedsformidling, primært avisjournalistik. Vi er desuden kommet ind på begrebet "Fake News".

Begreber:
Nyhedskriterier
Interviewformer/dokumentation
Sproglige virkemidler
Journalistisk vinkling

Vi har i forhold til de teoretiske begreber taget udgangspunkt i "Håndbog til dansk".

Primære tekster:
Ritzau Nyheder/Ekstrabladet: Dansk Svinbebonde: Bange for, at de udstøder mine børn.
Pelle, Asser H: Evolution på tværs, Weekendavisen, 26/9/2014.
Jensen, Erik: "Syrisk flygtning kommer med delvis tilståelse af bombeplaner i København" Politikken, 16. Maj 2017
Andersen, Poul Erik: Asylansøger ville sprænge danskere i luften: En af venligboernes stakkels forfulgte syrere havde planer om bombeattentater i København", DenKorteAvis.dk, 17/5/2017.

Følgende faglige mål har i særlig grad været i fokus under forløbet:

– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 TV-serien Skam - VÆRK

Vi har arbejdet med den norske TV-serie Skam i et medieteoretisk og sprogligt perspektiv. Vi har i fællesskab set 1. 10. og 11. afsnit af sæson 1. Derudover har eleverne fremlagt i grupper om de mellemliggende afsnit.

Analytisk har fokus være på tematik samt karakterudvikling.

Vi har desuden undersøgt TV-seriens betydning for tilegnelsen af nabosprog i en skandinavisk kontekst. I denne sammenhæng har eleverne læst norsk (bokmål og nynorsk) samt svensk tekst.


Følgende faglige mål har i særlig grad været i fokus:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden

Materiale:
Kommunikationsforum: Er du en drittsekk? 15/9/2015
Aune Oddvin. «Skam» fikk språkpris", NRK, 5/12/2016. (norsk)
Sundmann, Sara: "Norska Skam är det bästa gymnasiedramat på länge", Hufvudstadsbladet, 16/12/2016 (Svensk/Finland)
SKAM, sæson 1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 H. C. Andersen - VÆRK

Vi har arbejdet med H. C. Andersen med fokus på hans status som kanonforfatter samt relevansen af hans tekster i en nutidig kontekst. Vi har i denne sammenhæng, med udgangspunkt i moderne ideologikritiske og læserorienterede metoder, diskuteret, hvornår man "overfortolker" en tekst.
Vi har haft fokus på forskellige kendte og mindre kendte eventyr af H. C. Andersen, som eleverne har analyseret ud fra forskellige danskfaglige metoder (biografisk metode, psykoanalytisk metode, nykritisk metode, strukturalistisk metode og ideologikritisk metode (herunder queerteori samt postkolonialisme)
Afslutningsvis har eleverne holdt mundtlige oplæg om hhv. Snedronningen, Nattergalen eller Den lille Havfrue.

Læste primærtekster:
H. C. Andersen:
- Tepotten
- Fyrtøjet
- Skyggen

Eleverne har udarbejdet oplæg om hhv. Snedronningen, Nattergalen eller Den lille havfrue

Læst i forbindelse med tidligere forløb:
- Den lille pige med svovlstikkerne
-

Danskfaglig metode og teori:
Materaile om litterære metoder fra litteraturens Veje
Information: Er Disney-universet blevet et queerparadis? (avisartikel)

Følgende faglige mål har i særlig grad været i fokus i forløbet:

– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer