Holdet 2022 SA/22f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Ulrich Predelli
Hold 2022 SA/22f (22f SA, 22f SA, 22f SA, 22f SA-terminsprøve)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed - grundforløb
Titel 2 Danmarks politiske system
Titel 3 Identitetsdannelse i senmoderniteten
Titel 4 Økonomi introforløb
Titel 5 International politik I: Baltikum og Rusland
Titel 6 Skat og retfærdighed
Titel 7 Velfærdsstaten - hvordan fungerer den?
Titel 8 Ondskab - SRO-forløb
Titel 9 Hvorfor bliver velfærdsprofessionerne upopulære?
Titel 10 Massemedier og sociale medier
Titel 11 Kriminalitet og retssystemet
Titel 12 EU - et introforløb op til EP-valget
Titel 13 Nation og national identitet
Titel 14 Metodeforløb om SRP-problemstillinger
Titel 15 EU - fortsættelse: Hvad skal vi med hinanden?
Titel 16 USA I - valg og politisk system
Titel 17 Samfundscup 2025 - Emnet: Arbejde
Titel 18 USA II - er landets demokrati truet?
Titel 19 Tyske turbulenser
Titel 20 Udenrigspolitik
Titel 21 Globaliseringens konsekvenser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed - grundforløb

Vi undersøger ulighed både sociologisk, politisk og økonomisk. Forløbet slutter af med et lille projekt.

Delemner:
Politik
- Hvad er ulighed?
- Ideologier
- Fordelingspolitik og værdipolitik: Hvor placeres partierne?

Sociologi
- Habitus - vores rygsæk? Om Bourdieus kapitalbegreb
- Livsstile og ulighed
- Levevilkår og sociale klasser

Økonomi
- Hvad er økonomisk ulighed?
- Hvordan måler man ulighed? (Lorenzkurve og Gini-koefficient)
- Er der fattigdom i Danmark?

Projekt om køn og ligestilling med fokus på bl.a. lønforskelle, mandefag og kvindefag mm.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmarks politiske system

Emnet beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvad demokrati er, og hvordan Danmarks demokrati fungerer. Udgangspunktet er folketingsvalget.

Delemner:
- Partiadfærd - Molins model
- Demokrati og demokratiopfattelser
- Magtdeling og samspil mellem magterne i Danmark
- Eastons systemmodel
- Parlamentarisme og regeringsdannelse
- Lovgivningsprocessen i Danmark
- Magt
- Danmark i den store verden - kort om EU og FN
- Civilsamfund og retssystem
- Hvordan stifter man et parti, en græsrodsbevægelse eller en interesseorganisation?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi introforløb

Forløbet introducerer økonomiske sammenhænge. Hvad er økonomi, og hvordan kan man påvirke den?

Delemner

- Hvad er god økonomi? The Big Five
- Bæredygtighed
- Det økonomiske kredsløb
- Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi
- Doughnut-økonomi
- Konjunktur
- Samfundsfaglige metoder: Kvalitativ, kvantitativ og komparativ
- Økonomiske politikker: Finanspolitik og pengepolitik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Diskussion 07-05-2023
Referat 29-06-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 International politik I: Baltikum og Rusland

Vi fokuserer på Baltikum som region mellem Rusland og vesten, mellem den gamle østblok på den ene side og EU og NATO på den anden side.

Delemner
- Krigen i Ukraine – baggrund og facts
- Fra multipolaritet til unipolaritet
- Teorier om magt i international politik: Realisme og idealisme
- Samuel Huntington i kort form: Cleft countries og civilistaionskonflikter
- I en nøddeskal I: EU - hvad er det?
- Projektfase: Eleverne forbereder oplæg om udvalgte emner inden for emneområdet ”Baltikum” (Estland, Letland, Litauens pol. systemer, befolkning, demokratisk kultur, økonomi mm)


Vi sætter Ukraine-krigen på dagsordenen.

Der indgår en studietur til Riga i forløbet (SRP 4).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Skat og retfærdighed

Emnet, som behandles i samarbejde med matematik, beskæftiger sig med skat og dens rolle i velfærdssamfund. Emnet er tænkt som et lille projektforløb, hvor eleverne skal stille deres retfærdige model til diskussion. Forløbet følges op af en notatopgave, hvor eleverne skal anbefale skatteændringer til regeringen.

Delemner

1) Din velfærdsstat og din skat
2) Omfordeling og progressive skatter
3) Skat og retfærdighed - et oplæg med skatteekspert Otto Brøns fra CEPOS
4) Arbejde med skattesystemet: I skal skabe et system, der er så retfærdigt, som det kan lade sig gøre
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Velfærdsstaten - hvordan fungerer den?

Forløbet handler om at undersøge den danske velfærdsstat og befolkningens holdninger til den. Forløbet er et samarbejde med historie, der tager erindringskultur og socialreformer op.
Eleverne skal under forløbet undersøge udvalgte velfærdsinstitutioner (fx for børn, gamle, handicappede, arbejdsløse mm) og finde ud af, hvordan de fungerer. Der introduceres til kvalitativ metode.

Delemner:
- Velfærdstrekanten
- En rejse med velfærdsbussen gennem Danmark
- Velfærdsstatsmodeller
- Velfærdsstatens udfordringer
- Intro kvalitativ metode: Her inddrager vi elevernes interviews med deres (bedste)forældre om velfærd i Danmark
- Projektfase: Eleverne undersøger gruppevis en selvvalgt velfærdsinstitution
- O.K. Pedersen. Konkurrencestaten og New Public Management
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Ondskab - SRO-forløb

SRO-forløbet er et samarbejde med engelsk, hvor ondskabens dimensioner undersøges. Engelsk beskæftigede sig med Williams Goldings roman Lord of the Flies. I samfundsfag indtog vi til dels en socialpsykologiske vinkel. Her fokuserede vi på Zimbardos Stanford Prison Experiment og dens opfølgninger. Der findes nyere forsøg i samme ånd, også i Danmark. Desuden beskæftigede vi os med socialpsykologerne Kuschel og Zand med stereotyper og fordomme.
Vi havde også politisk filosofi med. Thomas Hobbes Leviathan blev inddraget i uddrag samt Hannah Arendts Eichmann in Jerusalem (ondskabens banalitet).
Formålet med forløbet var at kortlægge og beskrive ondskabens væsen og dens årsager.
Der er en mappe, der hedder SRO-forløb, hvor alt materiale er tilgængeligt.

Den metodiske del af forløbet handlede om kvalitativ metode og den videnskabelige basismodel. Vi fulgte ellers skolens SRP-progressionsplan.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Hvorfor bliver velfærdsprofessionerne upopulære?

Velfærdsprofessioners manglende popularitet har i længere tid været et aktuelt emne i medierne. Mange unge ønsker at blive pædagog, lærer eller sygeplejerske. Men der bliver færre af dem, mange falder fra eller skifter job efter relativ kort tid. Samtidig er der stigende efterspørgsel efter velfærdsprofessionerne - fx pga. demografien.

Eleverne undersøger problemet ved at skrive "konsulentrapporter" til UC Syd, som også interesserer sig for emnet. Vi arbejder hypotetisk-deduktiv. Der indgår kvalitativ metode og interviews i projektopgaverne.

Delemner

Livslønninger i Danmark
Sociale roller: Erving Goffman efter rep. Socialisering i senmoderniteten
Livsformsteorien
Axel Honneths anerkendelsesteori
Forskningsmetoder - vi undersøger et bachelorprojekt fra KU
Metode: Kvalitativ interview
Besøg UC Syd – opstart undersøgelse
Eleverne arbejder med deres projekt (parvis) – flere moduler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Massemedier og sociale medier

Dette forløb handler om digital dannelse. Vi sætter fokus på (sociale) medier og deres betydning for vores verdensforståelse. Vi inddrager bl.a. Vincent Hendricks og hans bobleteori. Omdrejningspunktet er fortællinger og deres diskursive magt. Som yderligere fordybelse kobles Neil Postman på. Vi bruger ham til at sammenligne den oplyste tidsalder med den moderne medieverden.
Hvad gør medierne med demokratiet, styrker de eller ødelægger de det?

Delemner
- Demokrati og massemedier. Vi repeterer, bl.a. Eastons model
- Sociale medier
- Politiske bobler
- Fortællingernes kraft
- Lidt teori: Neil Postman: Vi morer os ihjel
- Spin - hvordan skaber man en diskurs (eller fortælling)?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kriminalitet og retssystemet

Vi beskæftiger os med kriminalitet, dens årsager og den dømmende magts måde at skabe retfærdighed på. I forløbet indgår der arbejde med en retssag. Vi observerer en sag i byretten og laver et simulationsspil.

Delemner
- kriminalitet, kriminalitetens omfang og udvikling
- Hvem bliver kriminel og hvorfor? kriminalitetsteorier
- Domstolenes rolle i retsstaten
- Vi undersøger en case: Overværelse af en forhandling ved byretten i Sønderborg
- Straf – hvorfor, hvordan?
- En retssag til forhandling
- Danske partiers holdninger til kriminalitet og straf
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Nation og national identitet

Danskhed er på mediernes og politikernes dagsordenen med jævne mellemrum. Emnet om national identitet tager nogle teoretiske aspekter fra Baltikum-emnet op igen. Vi repeterer og uddyber fx Geert Hofstedes måde at betragte nationer på. Vi kigger også på integration og syn på fremmede.
Der indgår et projekt, hvor der er metodisk fokus på kvantitativ metode. Eleverne skal lave en undersøgelse på baggrund af datamateriale fra surveybanken.
Emnet diskursanalyse tages op. Her bruger vi den samme tilgang, som eleverne har mødt i dansk.


Delemner

- Præsentation af projektopgaven
- Danskhed - Richard Jenkins: At være dansk.
- Forestillede fællesskaber. Benedict Andersons teori (rep. og uddybelse fra tidligere)
- Geert Hofstedes kulturdimensioner (rep. og uddybelse fra tidligere)
- Diskurser om indvandrere.
- Indvandringspolitik og politiske skillelinjer.
- projektmoduler med vejledning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Metodeforløb om SRP-problemstillinger

Vi behandler spørgsmålet, hvordan man kan undersøge problemstillinger i samfundsfag. Eleverne arbejder med forskellige projektideer.
Klassen er med i et forsøg om problemorienteret tænkning i SRP-sammenhængen.
Vi har også holdt et to-modulers workshop om AI for at behandle den meningsfulde og ikke forbudte brug af kunstig intelligens.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 EU - fortsættelse: Hvad skal vi med hinanden?

EU-forløbet er en optakt til klassens rejse til Bruxelles. Vi fokuserer på to policyområder som cases. plastikforurening og flygtningeproblematikken. Vi kigger også på EU-modstanden. Hvorfor er der - især på højrefløjen - stærke nationalorienterede kræfter?

Delemner

1) Lovgivning og lobbyisme
2) Hvordan løser EU et problem?
- Policyområde flygtningeproblematikken
3) Den højrenationale bølge og demokratikrisen.
4) En teoretisk afrunding: Integrationsteorier
5) Københavnerkriterierne og spørgsmålet "Hvem skal (ikke) være med i EU
6) Ukraine, Georgien, Moldova, Tyrkiet, Serbien - eleverne undersøge disse lande: kan de, skal de være med?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 USA I - valg og politisk system

Forløbet er en introduktion i USA's politiske system og tager naturligvis valget den 5.11. 24 op. der indgår en fællestime med Annegrethe Rasmussen.
Delvist samarbejde med engelsk.


Delemner
1. USA’s politiske system i overblik. De tre magter, sammenligning med EU
2. Republikanere og demokrater. Hvem er de 2 partier?  Inddragelse af meningsmålinger og statistisk usikkerhed
3. USA’s valgsystem og valgets resultat: Hvad skete der og hvad betyder det? Hvad sker der (især med svingstaterne), hvis man tæller valgmandsstemmer i Georgia efter D-'Hondts metode som i Danmark?
4. Institutionerne og deres samarbejde: Fokus på præsidenten, Senatet, Repræsentanternes Hus og Højesteretten
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Tyske turbulenser

Hvordan går det i Tyskland i tiden omkring forbundsdagsvalget? Vi undersøger Tysklands partilandskab og økonomi.
Der indgår en fællestime om forbundsdagsvalget med journalist Lasse Soll Sunde.

Delemner
- Politisk system, partier og valgresultatet
- AfD - en trussel mod demokratiet?
- "Social markedsøkonomi" (soziale Marktwirtschaft)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Udenrigspolitik

Forløbet er en fortsættelse af efterårets IP-forløb. Vi tager trådene op og undersøger, hvordan Danmark fører udenrigspolitik i en usikker verden.

Delemner:

- Danmark som småstat
- IP-skoler realisme, idealisme (repetition) og konstruktivisme
- Mål og muligheder i udenrigspolitikken
- Udenrigspolitisk aktivisme
- Danmarks ulandspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 Globaliseringens konsekvenser

Et kort forløb med et kig på international økonomi og ulighed. hvad betyder globalisering for rige og fattige lande. Vi taler herunder om Danmarks konkurrenceevne og om strukturpolitiske tiltag for at forbedre den.


Delemner

1) Økonomisk globalisering: Hvorfor har vi (ikke længere) frihandel?
2) Rige lande i en globaliseret verden: Danmark i international konkurrence
3) Fattige lande: Lande på forskellige udviklingstrin i en globaliseret verden. Rostows faseteori.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer