Holdet 2022 id/22amn - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Bjarke Funch Jensen
Hold 2022 id/22amn (22amn id, 22amn id, 22amn id)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Badminton
Titel 2 Opvarmningsprogrammer
Titel 3 Volleyball
Titel 4 Fodbold
Titel 5 Pardans
Titel 6 Grundtræning
Titel 7 Kickboxing
Titel 8 Træningsprojekt
Titel 9 Floorball
Titel 10 Floorball
Titel 11 Les Lanciers og repetition
Titel 12 Forløb#10

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Badminton

Badminton forløbsmål:

Teknisk arbejdes med badmintonspillets vigtigste slag. Det er et bevidst valg at have fokus på kun udvalgte badmintonslag og arbejde i længere tid med udvikling af den tekniske udførsel af disse slag. I den forbindelse har eleverne også arbejdet med formativ feedback, både i form af elev-elev feedback, samt videofeedback fra læreren.

Taktisk arbejdes der med spillernes optimale bevægelse på banen både i single på halv og hel bane. I single arbejdes der med søgning mod banens midte (spilcentrum) efter hvert slag. Taktisk arbejdes der også med hvor det giver mening at placere sit slag i forhold til modstanderens placering på banen.

Slag der er arbejdet med:

Kort baghåndsserv: Få bolden tæt på netkanten uden at blive for kort. Holde korrekt på fjerbolden så korkdelen peger ind mod ketsjerstrengene. Ketsjerføringen foregår primært i albueleddel. Holdes ketsjeren i højre hånd, står man med højre fod forrest.

Drop: Slag fra egen baglinje kort over nettet til modstanderen. Samme slagbevægelse som smash, men nu tages farten af bolden og bolden sendes mod netkanten, i så stor fart at modstanderen ikke kan angribe bolden. Startpositionen er med høj albue med slagarmen og modsatte arm peger opad og fremad mod bolden. Bolden rammes med strakt arm, med kroppen bagved bolden, armen føres nedad mod modsatte hofte.. Det er vigtigt at stå med siden til nettet og lave en rotation i overkroppen idet slaget udføres.

Forhånds- og baghåndslob: Der arbejdes med at komme frem på højre ben (hvis man slår med højre hånd) og tage den korte bold med forhånd eller baghånd – for derefter at vende tilbage til spilcentrum. Bolden rammes mellem knæ og hoftehøjde og ketcheren føres fremad og opad diagonalt.

Netdrop forhånd og baghånd: Igen arbejdes med at træde ud på højre ben for at tage den korte bold i forhånds- eller baghåndssiden. Bolden spilles kort tilbage over nettet. Bolden træffes gerne så højt som muligt – nær netkanten. Der arbejdes med muligheden for at sætte skue i bolden, ved at strække ud i albuen idet bolden træffes.

Sammensatte slagserier. - Her er både høj forhåndsserv, samt clear blevet berørt.

Følgende slag er afprøvet med ikke arbejdet i dybden med:
Høj forhåndsserv, clear og smash.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Opvarmningsprogrammer

I de indledende moduler undervises i teori omkring:
- Hvorfor opvarmning er nødvendig før fysisk udfoldelse. Hvordan kan opvarmning være med til at gøre kroppen fysiologisk og mentalt klar til at udføre et stykke arbejde?
- Opbygning af et klassisk opvarmningsprogram værende i ca. 15 min. indeholdende: løb, sving, styrke, hop og udstrækning. Gerne med stigende intensitet.
- Tælle taktslag.
- Gennemgang af øvelser til de forskellige dele af programmet

I de efterfølgende moduler skal eleverne selv i grupper udarbejde opvarmningsprogrammer og fremvise disse for holdet.

Faglige mål:
- Udvælge sange som har en passende BPM i forhold til de øvelser der arbejdes med.
- Udnytte musikken og bevæge sig i takt til musikken.
- De enkelte personer i opvarmningsgruppen udfører bevægelserne synkront.
- Korrekt opbygning af programmet med stigende intensitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Volleyball

I forløbet veksles mellem niveaudifferentieret undervisning og mere almen/generel undervisning af den samlede gruppe. Overvejelserne omkring dette går på, at spredningen i elevernes niveau fra forløbets start er så stort, at man i sin planlægning af det enkelte modul må tage højde for dette. Volleyballspillet er teknisk krævende og nogle elever vil få tilstrækkelig udfordring ved de mest basale øvelser, mens mere erfarne spillere vil kunne opnå ny læring ved mere udfordrende øvelser. Tilsvarende vil det under kamp nogle gange være fornuftigt at lade mere og mindre øvede spillere være sammen for at opnå et flow i spillet samt give de mindre øvede elever mulighed for at observere de bevægelser som øvede elever udfører på banen. Nogle gange giver det omvendt mening – under kamp – at adskille de øvede og mindre øvede elever, for at de øvede elever oplever et større flow og sammenhæng i spillet og får muligheden for at presse hinanden og derved også rykke sig mere i deres læring af spillet.

- De faglige mål i forløbet handler både om at udvikle elevernes taktiske forståelse af spillet samt udvikle den tekniske udførelse af forskellige volleyballslag.

- Taktisk arbejdes med elevernes placeringsevne på banen. Der undervises ikke i forskellige spilsystemer/opstillinger, så der tages udgangspunkt i ”betonvolley”. Eleverne skal opnå forståelse for hvorledes hver enkelt spiller skal placere sig på banen alt efter om holdet står i forsvar eller angreb.

- I et angreb er begge kanter trukket tilbage, således at der er plads til at udføre et smashtilløb. Hæver er ideelt set ved nettet (alt efter hvor god modtagningen er). De to yderste bagspillere er trukket lidt frem og klar til at lave en opsamling hvis smashet blokeres og den midterste bagspiller dækker baglinjen.
- I et forsvar er kanten fremme ved nettet og klar til blokade – hæver forsøger at komme med i blokaden. Bagmanden bag blokaden dækker linjen, men de to øvrige bagspillere dækker diagonalsmashet udenom blokadeskyggen.


Teknisk arbejdes med følgende slag:

-Fingerslag/hævning:
Fokuspunkter: Komme ind under bolden og ned i knæene og strække ud i knæled og albueled idet bolden træffes. Brede albuer ud til siden af kroppen og danne en skålform med fingrene. Bolden træffes med det yderste fingerled – fremfor selve håndfladen.

-Baggerslag/modtagning:
Fokuspunkter: Være i bevægelse så man kommer i den rigtige position til bolden. Igen arbejdes der med at komme ned i knæene, så kraften i slaget kommer fra ben og ikke arme. Der strækkes ud i knæleddet idet bolden træffes og armene føres en smule fremad og opad. Begge arme er helt strakt og bolden træffes på underarmen.

-Underhåndsserv:
Fokuspunkter: Bolden holdes i modsatte hånd af slagarmen, så hvis man slår men højre hånd holdes bolden i venstre hånd. Under slaget sker der en vægtforskydning fra bagerste ben til forreste ben. Bolden kastes ikke op i luften, men slippes blot lige før træftidspunktet. Slagarmen spændes og føres fremad i en accelerende bevægelse mod bolden og bolden træffes med en flad men spændt håndflade.

-Smash med tilløb:
Fokuspunkter: Smashet starter nogle meter fra nettet, således at der er plads til at kunne lave et tilløb med afsæt. Hvis man smasher med højre hånd starter man med et skridt frem på venstre ben og laver et halvlangt men fladt spring fremad og lander først på højre fod hvorefter venstre fod hurtigt kommer i jorden. Afsættet opad foregår med afsæt fra begge ben og hvor der trækkes med armene for at opnå større højde i springet og skabe forspænding til den afsluttende smashbevægelse. Fokus er på at springet foregår i en vertikalretning og ikke så horisontalt at man overtræder.
Selve smashbevægelsen forgår ved at den tilbagetrukne arm føres fremad og træffer bolden foran kroppen således at man kan presse bolden nedad mod gulvet. Boldes træffes med spredte fingre og et løst håndled.

-Blokade:
Bevægelsen foregår parallelt med nettet, så blokadespilleren hele tiden kan se smasheren. Efter en let bøjning i knæ- og hofteled foretages afsættet. Samtidig med udstrækning af knæ- og hofteled strækkes armene. Hænderne er akkurat samlet så meget, at bolden ikke kan passere gennem disse. Tommelfingrene er strakt lige op, hvorved de øvrige fingre bliver spredt ud som en vifte. Derved mistes lidt i blokadens højde, men til gengæld gøres blokaden bredere. Underarmene holdes tæt på netkanten, for at forhindre bolden i at glide ned mellem blokaden og nettet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fodbold

Indersideaflevering og tæmning:
- Der er arbejdet med følgende i forbindelse med afleveringen: Støttebenet helt op ved siden af bolden. Åbne i hoften og udadrotere. Ramme med inderside midt på bolden. Kroppen ind over bolden. I forbindelse med tæmningen er fokus på at trække foden tilbage i modtagningen og dæmpe boldens fart.

Halvliggende vristspark
- Der er fokuseret på at få støttebenet godt ud til siden. Komme ordentligt ind under bolden og være præcis i afleveringen.

Tæmning med lår og bryst

Overlap
- Acceleration forbi boldholderen med efterfølgende stikning i banens dybde for at komme til afslutning.


Afslutning på mål med hhv. hård vrist eller præcis placering i målet med inderside.
- I begge aspekter arbejdes med støttebenet og overkroppens placering, samt balance.

Driblinger af varierende art.
- Driblinger og finter - både med inderside, yderside og vrist. Fokus er at holde et lavt tyngdepunkt for lettere at kunne sideforskyde og holde balancen.


- Spilforståelse - herunder spille medspiller fri og løbe fri af egen opdækning.

- Taktisk forståelse af spil i banens dybde og bredde.

- Forståelse af fordele og ulemper ved forskellige spilsystemer, samt sammenhængen mellem spillernes kompetencer og position på banen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Pardans

Faglige mål:

I forløbet undervises i hhv. cha cha cha og jive i 3 modulers varighed.
I forløbet arbejdes der med en forståelse af dansens genre/kategori. Denne forståelse skal forplante sig til elevernes bevægelser, således at når der danses cha cha cha får man som observatør en fornemmelse af at det er en latinamerikansk dans - ved at hofterne fx bruges.
De faglige mål er:
- At eleverne opnår en god rytmeforståelse og kan bevæge sig i takt til musikken.
- At eleverne kan grundtrin i kombination med 3-4 variationer, samt selv er i stand til at tilføje variationer til dansen som passer ind i dansestilen.
- At det er tydeligt at se at det er herren som fører i dansen og damen som lader sig føre.



Cha cha cha:

Grundtrin til cha cha cha. Derefter to og to hvor damen starter med at gå tilbage på højre.

Variationer:
”Hand to hand”, hvor damen har højre skulder mod manden (efter cha cha cha trædes der bagud).
New Yorker, hvor damen har venstre skulder mod manden (efter cha cha cha trædes der frem). Damedrejning (damen drejer på cha cha cha 3-4-5-6, herren laver grundtrin).
Spotturn hvor begge drejer på cha cha cha.


Jive:

Grundtrinnet starter med at damen træder tilbage på højre, herren træder tilbage på venstre (1-2), herefter chassé til høje (3-4)og til venstre (5-6) for damen, chasse til venstre og til højre for manden

Variationer:
”Mølle” hvor man bevæger sig rundt om hinanden på chasséerne.
Damen roterer ud, hvor damen på chasséerne drejer ud på venstre side af manden. Her er der enhåndsfatning, damens venstre og mandrens højre hånd. Damen kan rotere ind med det samme eller blive derude.
Svingdøren, videreførelse af damen roterer ud. Herren starter med et aktivt træk i damens arm, for at vise hun skal komme hjem. De danser nu et chassé mod hinanden, hvor damen danser med ryggen ind foran herren. Herren griber damen med højre arm på højre hofte og svinger hende ud igen (her tager de så hver især ét chassé væk fra hinanden). Herefter danser man ”normalt” tilbage alt efter, hvad man nu vil vise for en variation. Man kan sagtens danse denne variant et par gange inden damen ”kommer hjem”.
Sparkevariation hvor man efter gåtrin på chasses stiller sig ved siden af hinanden. Herefter 4 spark (damen sparker med højre først, herren venstre) efterfulgt af 4 kicktap (knæ ind, knæ ud, spark), herefter drejes mod partner og grundtrinnet startes igen på gå-gå
Damerotation ind – Er ikke blevet gennemarbejdet, men eleverne har haft mulighed for at prøve den. Kan ses som den sidste variation i følgende link: https://www.youtube.com/watch?v=zcoEi7JYBug

- At eleverne kan danse varieret og vælge mellem de forskellige variationer, fremfor det er en koreografi som følges.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Grundtræning

I dette forløb skal eleverne i grupper udarbejde et træningsprogram med et tilhørende skriftligt. Eleverne i gruppen bestemmer selv hvilken type af træning der skal være fokus på. Det kan være: muskeludholdenhedstræning, muskel(max) styrketræning, eksplosiv styrketræning, bevægelighedstræning, konditionstræning eller teknisk træning med udgangspunkt i en specifik idrætsgren. Eleverne udarbejder et program bestående af 10 min. opvarmning efterfulgt af ca. 20 min. grundtræning. Side 96-124 i idræt-c bogen bruges som baggrundsviden for tilrettelæggelsens af programmet, samt i elevernes refleksion omkring hvilke muskelgrupper, samt adaptioner den specifikke træning er rettet i mod.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kickboxing

I kickboksning undervises i forskellige slag og spark med fokus på at udvikle elevernes teknik. Samtidig indgår et fysisk element, idet træningen også skal være med til at forbedre elevernes iltoptagelse.

Der arbejdes med følgende slag og spark:
Venstre jab, lige højre, hook, uppercut, frontal spark, cirkeltspark, bagudrettet spark, venstre spark, baglæns cirkelspark. Endvidere arbejdes med bevægelse og korrekt stance overfor modstanderen, samt holde sine parader.


Lige højre: Stå i kampposition med paraderne oppe. Slå og stræk højre arm ud, mens der roteres i underarmen således at håndryggen peger opad. Dette slag har en længere arbejdsvej end et jab og kan derfor slås med en større kraft. Rotér i overkroppen ved at rotere på højre forfod for at generere ekstra kraft.

Hook: Bøjning i albuen 90 grader. Hånden er knyttet og håndryggen peger opad idet man træffer puden/personen
Rotation i overkroppen, som muliggøres ved drejning på foden (højre hånd højre fod og omvendt med venstre)

Uppercut: Bøje i knæene og sænke tyngdepunktet, efterfulgt af et stræk ud i benene i det man slår. Bøjning i albueleddet og håndryggen peger hen imod modstanderen.

Frontal spark: Løfter den dominante fod. Lav en bøjning på 90 grader i knæleddet. Strækker benet ud og rammer med undersiden af foden. Tryk med hoften i sparket for ekstra kraft i sparket. Paraderne holdes i sparket. Efter puden er ramt, roteres tilbage til kamppositionen.

Cirkeltspark: Sparket udføres med det bagerste ben og primært sit dominante sparkeben. Vægten overføres til den forreste fod. Sparkebenet føres cirkulært og sparker mod kroppen idet der strækkes ud i knæleddet. Vigtigt at rotere på standfoden for at sikre kraft og rotation i sparket. Man sparket med vristen og det nederste af skinnebenet.

Bagudrettet spark/Sidespark: Start i kampposition. Overfør vægten til forreste fod mens der roteres med urets retning en halv omgang, således at der sparkes med bagerste ben. Hoved og overkrop holdes på afstand af modstanderen. Der sparkes med undersiden af foden, og strækkes ud i knæleddet i det puden træffes. Den kraft som genereres i sparket bruges til at rotere samme vej tilbage til kampposition.

Venstre spark: Udgangspunktet er kamppositionen hvor venstrebenet er forrest. Vægten overføres til det bagerste ben og det venstre (forreste) ben løftes og sparkes mod overkrop ansigt ved at strække ud i knæleddet. Sparkes skal udføres hurtigt, men genererer mindre kraft end cirkelsparket.

Baglæns cirkelspark: Stå i kampposition med det dominante ben bagerst. Drej derefter rundt hvor du står på tæerne/forfoden med dit forreste ben og gå lidt ned i knæ. Lav en bagudrettet rotation mens du løfter benet så højt som muligt. Der udføres en fuld rotation så sparket afsluttes når man er drejet helt tilbage til kamppositionen. Man kan både sparke med et trakt ben, eller bøje i knæleddet i det man træffer puden. Man sparker primært med hælen.

Øksespark: Begge ben kan bruges til sparket. Man svinger et strakt ben kryds ind foran det andet ben og så højt som muligt. Derefter føres benet nedad med så stor kraft som muligt, mens man rammer puden med hælen.

Endvidere arbejdes med bevægelse og korrekt stance overfor modstanderen, vende tilbage til udgangspositionen efter sine slag/spark, samt holde sine parader, som en del af de taktiske mål i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Træningsprojekt

I forbindelse med træningsprojektet undervises samtidig i et kickboksningsforløb i idrætstimerne. Eleverne planlægger selv 2 ugentlige træninger uden for skoletiden.

Træningsprojektet er af ca. 8 ugers varighed og skal ses som en naturlig forlængelse af den viden, som I har tilegnet jer om træning og testning i løbet af 1. og 2.g. I skal med andre ord igennem træningsprojektet gerne demonstrere, at I selv er i stand til at planlægge og gennemføre et træningsprogram.

Det fælles emne er kondition og det er meningen, at I individuelt med udgangspunkt i relevant litteratur, netsider m.m., udformer og gennemfører et fysisk træningsprogram.
Programmet skal planlægges så der er en progression i løbet af projektperioden.

I løbet af de pågældende uger føres enen logbog over forløbet af jeres træningsprojekt, der dels beskriver træningsmængde og lignende, dels fortæller om oplevelsen af træningsprogrammet. Eventuelle ændringer af programmet samt begrundelse herfor anføres også.

Testning: for at kunne vurdere effekten af træningsprojektet og efterfølgende evaluere det, indledes og afsluttes forløbet med en coopertest.

Det hele afsluttes med en skriftlig aflevering.
Træningsprojektet indgår med betydelig vægt i den samlede årskarakter. Både det praktiske arbejde og den skriftlige rapport indgår i vurderingen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Floorball

Der er arbejdet med følgende tekniske og taktiske faglige mål i undervisningen:

- Aflevering af bolden langs jorden med fart og præcision. Afleveringen skal være en førende bevægelse.
- Modtagning af bolden. Boldens fart aftages ved at føre staven bagud, som samtidig medfører at spilleren er i korrekt position til at udføre en ny aflevering.
- Skud på mål. Skuddet skal være en førende skudafvikling (trækskud) med fokus på at få godt med håndled i skuddet og lave en swip, således at bolden også løfter sig fra jorden.
- Driblinger med fokus på at holde bolden tæt på staven og konstant være i kontrol med bolden og minimere modstanderens mulighed for at erobre bolden.

Afsluttende er der arbejdet med en overordnet forståelse af spillet. Samspillet mellem de enkelte spillere og forståelse for at udnytte hele banen og kunne spille bolden både bredt og dybt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Les Lanciers og repetition

Repetitionsforløb hvor eleverne har fået genopfrisket de 6 forløb de potentielt kan komme til eksamen i og hvor eleverne samtidig har kunnet færdiggøre og finpudse deres drejebøger. Undervejs i forløbet har eleverne haft 3 moduler med Les lanciers som forberedelse til Gallafest.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb#10

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer