Holdet 2022 HI/22f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Maria Bigum
Hold 2022 HI/22f (22f HI, 22f HI, 22f HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingerne gennem kilderne og historiebrug
Titel 2 DHO forløb Grønland
Titel 3 Antikkens Grækenland: Styreformer og samfund
Titel 4 Velfærd i Danmark
Titel 5 Det guddommelige og det verdslige
Titel 6 Fra industrialisering til imperialisme.
Titel 7 Japans historie
Titel 8 Fra 1914 til 1989 - Et splittet Euorpa.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingerne gennem kilderne og historiebrug

Vikingerne - set gennem kilder og historiebrug:

Dette forløb er et introduktionsforløb til historiefaget. Vi har arbejdet med den nordiske vikingetid og undersøgt, hvordan man arbejder med fortiden, samt hvilke kilder der er til rådighed.

Fokus har været på:
Vikingetiden som periode.
Hvordan vikingerne er blevet beskrevet af andre befolkningsgrupper.
Samfundsstruktur, kvinder og slaver.
Vikingetogter – handel eller erobringstogter?
Kongemagten og hierarkiet.
Harald Blåtand og kristendommen.
Historiebrug – hvad er fortællingen om vikingerne?

Metode:Vi har undersøgt de forskellige kilder til vikingetiden: skriftlige kilder, islandske sagaer og arkæologiske fund.

Vi har arbejdet med, hvordan eftertiden har anvendt vikingetiden gennem historiebrug.

Fokus har været på introduktion til kildekritik og historiebrug.

Ekskursion: Klassen har været på ekskursion til Hedeby og Danevirke i samarbejde med naturgeografi.

Materiale:
Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021, s. 23-47
DR-tv: Gåden om Danmarks første konge, DR-dokumentar, 2021. (https://www.dr.dk/drtv/se/gaaden-om-danmarks-foerste-konge_-haralds-spin_280406)
Roskilde vikingemuseum. Langskibe
JOHN T. LAURIDSEN: Vikingetidens sande efterkommere.
Rigs Vandringer i Johannes V. Jensens gendigtning
Ahmad al-tartushi: "En arabisk købmands beretning om Hedeby"
Jellingestening (billede af)
Th. Knudsen "Vikingemennesket - en beretning om Viljens Stordåd", 1940

Omfang ca. 50 sider.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 DHO forløb Grønland

DHO-forløb i samarbejde med Dansk

Forløbet fokuserer på Grønlands historie, fra de tidligste nordboere til moderne tid. Gennem arbejdet med forskellige historiske nedslag har vi opnået indsigt i centrale begivenheder, personer og samfundsmæssige udviklinger, der har præget Grønland og dets relation til Danmark.

Vi har haft fokus på:
Hvem kom først – nordboerne eller inuitterne?
De første vikingebosættelser på Grønland.
Hans Egede og kristendommens indførelse.
Kolonialisering og handel.
Kauffmann og Grønland under 2. Verdenskrig.
Spiralsagen og velfærdsstaten.
Retten til selvbestemmelse.

Metoder: Vi har arbejdet med skriftlige kilder, film, dokumentarfilm og billeder samt gruppearbejde og klassediskussioner. Eleverne afslutter med en DHO-opgave, hvor de anvender deres viden og argumentation i en dybdegående analyse af en udvalgt problemstilling.

Ekskursion til København: Besøg på Nationalmuseet – inuitudstillingen. Besøg i Det Grønlandske Hus. Guidet gåtur rundt i København med fokus på de danske kolonier.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Grønland og 2. Verdenskrig 17-04-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Antikkens Grækenland: Styreformer og samfund

Antikkens Grækenland. Styreformer og samfund:

Forløbet omhandler det antikke Grækenland med hovedvægt på styreformer og kulturelle normer. Vi har særligt fokuseret på bystaterne Athen og Sparta.

Fokus har været på:
Perserkrigene.
Den Peloponnesiske krig.
Græsk kultur.
Bystaten Athen.
Bystaten Sparta.
Familieliv og seksualitet i Grækenland.

Metode: Vi har arbejdet med kildekritik, dokumentarfilm samt rollespil og teater.

Materiale: Frederiksen, Peter et al.: Grundbog til historien. Fra oldtiden til enevældens samfund. Systime, kapitel 3. Damsgaard-Madsen, Aksel: Grækenlands historie. Aarhus Universitetsforlag, kapitel 4.

Kilder:

Thukydid: Perikles’ gravtale (uddrag).

Den gamle oligark: Athenernes statsforfatning.

Herodot: Historie III.80-82 (om monarki).

Omfang: Forløbet har et omfang svarende til 40 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 4 Velfærd i Danmark

Velfærdsstatens udvikling i Danmark – et fælles metodisk forløb med samfundsfag.

Vi har arbejdet med velfærdsstatens historie og udvikling fra reformationen og frem til i dag. Vi har undersøgt de forandringer, der skete i forbindelse med reformationen, hvor kongen overtog ansvaret for de syge og fattige, da klostervæsenet blev lukket. Klassen har også arbejdet med sociallovgivningens forandringer i slutningen af 1800-tallet samt socialreformen i 1930'erne i forbindelse med Kanslergadeforliget. Afslutningsvis har forløbet haft fokus på velfærdsstatens udvikling efter 2. verdenskrig og frem, herunder med fokus på gæstearbejdere.

Fokus har været på:
Reformationens betydning for organiseringen af fattighjælp.
Fattighuse, ret- og skønsprincippet.
Socialreformen 1933.
Børnearbejde under den tidlige industrialisering.
Arbejderliv i byerne – urbanisering.
Velfærdsstatens udvikling efterkrigstiden.
Gæstearbejdere i 1960-70'erne.

Metode: Forløbet har været induktivt opbygget, hvor elever som udgangspunkt har haft en undersøgende tilgang til emnet.
Vi har haft særligt fokus på erindringshistorie. Eleverne har lavet kvalitative interviews med en person i deres nærmeste familie med fokus på, hvordan fortællingen om velfærdsstaten er i den danske befolkning.

Projekt: Med udgangspunkt i Pierre Noras teori om erindringssteder har eleverne udarbejdet forslag til, hvad vi skal erindre, samt hvordan og hvor vi skal mindes nedslag fra velfærdsstatens historie.

Eleverne har arbejdet med statistik som kildemateriale.

Eleverne har også deltaget i en konference om "Ligestilling i Danmark".

Forløbet har været et metodisk samarbejde med samfundsfag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 5 Det guddommelige og det verdslige

Det guddommelige og det verdslige – et idehistorisk forløb.

Med udgangspunkt i middelalderen, renæssancen, reformationen og oplysningstiden har vi undersøgt, hvordan det guddommelige og det verdslige er kommet til udtryk i den historiske udvikling. Vi har arbejdet med varierende kilder og haft særligt fokus på kunst, arkitektur og kalkmalerier. Derudover har vi kigget på et udvalg af europæiske filosoffers syn på mennesket og det guddommelige. Eleverne har arbejdet med at forstå og forklare overgangen i menneskesyn, verdenssyn, kirkens indflydelse og videnskabens fremkomst i perioden ca. 1100-1900.

Fokus har været på:

Middelalder: feudalisme, magtfordeling, investiturstriden og korstogene.
Kunst og arkitektur i middelalderen – fokus på kalkmalerier.

Renæssancen og de store opdagelser: menneskesyn, kunst, videnskab, søfart, astronomi og de store opdagelser.

Reformationen: Christian IV og Martin Luthers kritik af den katolske kirke.

Oplysningstiden: oplysning og videnskab – kort introduktion til John Locke, Adam Smith, Voltaire, Montesquieu og Rousseau.

19. århundrede: Freud og Karl Marx.

Metode: I dette forløb har vi arbejdet med kunst og arkitektur som kilder og levn.

Projekt: Eleverne har udarbejdet en informationsvideo om korstogene med målgruppen som en 6. klasse i folkeskolen.

Tilgang: Der har været fokus på den induktive tilgang. Eleverne har arbejdet med den britiske historiker Norman Jacksons teori om kreativitet og fantasi som et historisk værktøj. Eleverne har desuden arbejdet med krop og kreativitet for at opnå viden og forståelse for et bestemt emne.

Materialer:
Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914. s. 69-
DRTV - Historien om Danmark: Tidlig middelalder
Knudsen m.fl. - Middelalderen. Systime. 2011, s. 17-36, 85-94
Hansen, Lars Peter V. Korstogene ide og virkelighed. Systime 2004. kap. 1 og kap 5.pdf
Bolvig, Axel. Kalkmalerier i danske kirker. s. 39 til 44. 51 til 57.pdf
Frederiksen, Peter et.al.: Grundbog til historie. Fra Oldtiden til enevældens samfund. Systime. 2008: side 159-163, 171-178
Fokus 1. Fra Antikken til Reformationen. s. 156-172.
Thomsen, Rudi. De store opdagelser. Gyldendal 1974. s. 9-20.pdf
Fokus 2. Fra Oplysningstid til Imperialisme. s. 34-47
Dorte Enger. Religionskritik. Systime. 2013, s. 94-101 (Feuerbach, Marx, Freud).pdf

Omfang ca.80 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 6 Fra industrialisering til imperialisme.

Fra industrialisering til imperialismen.

Formålet med forløbet er at skabe et overblik over udviklingen og sammenhængen mellem industrialisering og imperialisme. Der er særligt fokus på, hvilke konsekvenser industrialiseringen havde for befolkningen i byerne og på landet, hvordan industrialiseringen muliggjorde imperialisme, og hvad imperialisme betød for de indfødte i kolonierne. Vi har som udgangspunkt arbejdet med et materialistisk historiesyn, men slutter forløbet af med at undersøge europæernes syn på det hvide og mørke menneske samt konsekvenserne af dette socialdarwinistiske blik på mennesket.

Fokus har været på:
Industrialisering i England og forholdet til kolonierne.
Den teknologiske udvikling.
Urbanisering.
Infrastruktur og dets betydning for udviklingen.
Klasser og den politiske organisering.
Kolonialisme.
Britisk imperialisme.
Fransk imperialisme.
Tysk imperialisme.
Teknologiske, økonomiske, politiske og religiøse bevæggrunde bag imperialismen.
Socialdarwinisme.
Nationalismens opblomstring.

Metode: Vi har arbejdet med kildekritik, samt med statistik som kildemateriale. Vi har arbejdet med idealistisk og materialistisk historiesyn. Derudover har klassen haft fokus på aktør og struktur samt et indefra- og udefra-perspektiv.

Studietur: Klassen har været på studietur til Bruxelles, hvor de har besøgt "Kong Leopold Museet". Her har vi arbejdet med Kong Leopolds koloni i Congo samt undersøgt, hvordan den belgiske befolkning og museet arbejder med erindringen om at være kolonimagt. Klassen har også diskuteret skyldspørgsmålet og, om staten bør give en officiel undskyldning. Museet arbejder desuden aktivt med at tilbagelevere museumsgenstande til Congo. Hør podcast: Kampen om historie. Belgiens sorte fortid.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 7 Japans historie

Japans historie – fra oprettelsen af Tokugawa-shogunatet omkring 1600 til Japans kapitulation i 1945.

Forløbet er kronologisk og belyser de kulturelle, sociale og økonomiske forhold, der gør Japan til et unikt land. Særligt har der været fokus på Japans forhold til omverdenen og deres naboer.

Fokus har været på:

Japans forhold til omverdenen gennem historien.
Japans selvforståelse gennem historien.
Tokugawa-shogunatet.
Magt og samfundets struktur – shogunatet og daimyoernes rolle.
Samuraier – levemåde og værdier.
De japansk-kinesiske krige.
Japans samfundsmæssige forandringer i slutningen af 1800-tallet – ønsket om en vestliggørelse.
Japansk imperialisme.
Stillehavskrigen.
Japans militarisering og kejserdømme.
A-bomberne og kapitulationen.

Metode: Vi har haft fokus på kildelæsning og arbejdet med dokumentarfilm. Eleverne har haft et projekt med fokus på fremlæggelse og historisk formidling.

Forløbet tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • Personlige
  • Kreativitet
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 8 Fra 1914 til 1989 - Et splittet Euorpa.

Vi har med udgangspunkt i 1. verdenskrig undersøgt perioden frem til Berlinmurens fald i 1989. Fokus har været på de to rivaliserende systemer, med særlig vægt på de ideologiske strømninger og politiske bevægelser.

Fokus har været på:

1. Vedenskrig – årsager og konsekvenser, herunder Freden i Versailles.
Tyskland i mellemkrigstiden og nazismen.
2. Verdenskrig.
De to forskellige politiske systemer og ideologier efter 1945.
Levevilkår og livsstil i perioden samt sammenligning af samfund (Det delte Tyskland).
Amerikaniseringens indflydelse.
Berlinmurens fald.

Metode: Vi har arbejdet med forskellige kildetyper, og dokumentarfilm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde