Holdet 2022 HI/22tx - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2025/26
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Louise Ejlskov Röhrig
Hold 2022 HI/22tx (22tx HI, 22tx HI, 22tx HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Danmarkshistorisk oversigtsforløb
Titel 3 Antikken - Styreformer og samfund
Titel 4 Europæisk middelalder
Titel 5 Den store skillevej
Titel 6 Enevælde, oplysningstid og revolutioner
Titel 7 31-årskrigen (Europa 1914-1945)
Titel 8 En ny verdensorden?
Titel 9 Kina og verden
Titel 10 Kronologiforløb/repetition
Titel 11 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Forløbet fungerer som en introduktion til historiefaget og har fokus på at lade eleverne stifte bekendtskab med fagets metodiske grundbegreber. Vi har i forløbet arbejdet med vikingetiden som historisk periode, hvor vi har haft fokus på de særlige kildeproblemer, der er med at arbejde med denne periode, Derudover har vi fokuseret på brugen af vikingebegrebet som en del af nationalromantikken samt på brugen af vikingerne i en nutidig danmarkshistorisk kontekst.

Som afslutning på forløbet har eleverne lavet et mini-projekt om forskellige typer af historiebrug i forhold til vikingetiden, hvor de selv har fundet analysemateriale og efterfølgende har fremlagt deres resultater for klassen.



Materiale:
Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021, s. 23-47
DR-tv: Gåden om Danmarks første konge, DR-dokumentar, 2021. (https://www.dr.dk/drtv/se/gaaden-om-danmarks-foerste-konge_-haralds-spin_280406)

Anders Rundt Hansen: "Farvel til Vikingetiden" i Weekendavisen, 23/5 2018.
Charlotte Price Persson: "Forskere: Nej, vikingetiden skal ikke have et nyt navn" i videnskab.dk, 7/6, 2018.
Kasper Holdgaard Andersen: "MYTE Havde vikingernes hjelme horn?", danmarkshistorien.dk, 8/2 2016
Handout om historisk billedanalyse
Handout om kildekritik
Handout om historiebrug

Rigs Vandringer i Johannes V. Jensens gendigtning
Ahmad al-tartushi: "En arabisk købmands beretning om Hedeby"
Jellingestening (billede af)
Th. Knudsen "Vikingemennesket - en beretning om Viljens Stordåd", 1940
Lorenz Frølich: Tegninger af vikinger
Jellingestenen (billede af)


Følgende faglige mål har i særlig grad været i fokus i forløbet:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Forløbet dækker følgende kernestofpunkter

̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet har et omfang på ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmarkshistorisk oversigtsforløb

Danmarkshistorisk overbliksforløb over perioden 1000-1900.  Fokus i forløbet har været på styreformer samt de sociale og politiske forskydninger i perioden fra vikingetiden frem til indførelsen af grundloven. Vi har herunder arbejdet med centraliseringen af kongemagten i middelalderen, kirkens betydning før og efter reformationen. Adelens betydning før og efter indførelsens af enevælden, borgerskabets opkomst samt stigende indflydelse samt bøndernes og senere arbejderklassens vilkår og forhold.

Forløbet har fungeret som optakt til klassens DHO-forløb, og opfylder læreplanens krav om at give et grundlæggende overblik over centrale historiske udviklingslinjer i Danmark. Eleverne har i DHO-forløbet arbejdet med romantikken/den sene enevælde (o.1800-1850), med særligt fokus på nationalromantik, den borgerlige familie/kønsroller samt sociale forhold.

Grundbogsmateriale
Frederiksen m. fl: Grundbog til Danmarkshistorie, Systime, 2006 2. udg, s. 59-62, 73-84, 101-104, 123-140, 153-167
Rasmussen m. fl: Danmarkshistorie, Lindhardt og Ringhof, 2014. s. 166-176

Kildemateriale
Fortalen til “Jyske Lov"
Forordning anlangende Overdaaadighedens indskrænkning i Bondestanden (1783), fra Danmarkshistorien.dk
Orla Lehmann: “Falstertalen” i Grundbog til Danmarkshistorien, s. 146-147
Adam Oehlenschläger "Fædrelandssang", 1819.
Kostplan fra en bondegård o. 1840 (Hansgaard, Torben: Danmark under forvandling - på landboreformernes tid, Marko, 1988 s. 162).
Aftægtskontrakt, 1841 (Hansgaard, Torben: Danmark under forvandling - på landboreformernes tid, Marko, 1988 s. 163).
H. C. Andersen "En hustru", digt, 1844
Wilhelm Bendz: "Familien Waagepetersen", maleri, 1830
Familien Paulsens breve, 1819, 1838 (Løkke og Jacobsen: Familieliv i Danmark, Systime, 2008, s. 172-173)
Balthazar Christensens indlæg ved forhandlingerne på rigsdagen, 9/3 1849
J. A. Hansens indlæg ved forhandlingerne på rigsdagen, 9/3 1849
N. D. A. Ræders indlæg ved forhandlingerne på rigsdagen, 19/3 1849
Peter Faber: "Den Tappre Landssoldat"
A. D. Jørgensen: "Tilbagetrækningen fra Danevirke", i 40 Fortællinger af fædrelandets Historie (Kildetekst)
Fædrelandet: "Rømningen af Danevirke" (Kildetekst)
Befolkningsstatistik/demografisk transition ("Nationalisme, krig og demokrati" s. 26-27)

Kilder læst i forbindelse med gruppearbejde, ikke alle elever har arbejdet med alle kilder
“Uddrag a dagbog først af apoteker i Nyborg Knud Wolf”
“Frederik d. III´s håndfæstning” (uddrag) i Grundbog til Danmarkshistorien, s. 114
Uddrag af Kongeloven fra 1665
Beretning af præsten ved Aarhus Domkirke, Hans Rhuman om Arverigets indførelse 1660” i Danmark i Tusind År, s. 117-119
Uddrag af Holbergs “Epistola XII”, 1750

Supplerende materiale
John Green: "Scientific Revolution" i YouTube-serien Crash Course European History,
Helge Kragh: "Naturvidenskab var længe et kristent projekt" Videnskab.dk, 2018

Forløbet har et samlet omfang svarende til 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Antikken - Styreformer og samfund

Forløb om det antikke Grækenland med hovedvægt på styreformer og kulturelle normer. Afslutningsvis har set på Grækenland efter antikken, herunder det moderne Grækenland. Eleverne har efterfølgende været på studietur til Athen i fagene Matematik og Bioteknologi/Kemi.

Faglige mål

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

2.2. Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Materiale:
Fremstillingsmateriale
Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv s. 12-34
"De gamle grækere", Antikkens Verden (Dokumentar, BBC)

Kilder:
Xenofon om opdragelse af drenge i Sparta
Euripides "Medea (uddrag)
Thukydid: Perikles gravtale (uddrag)
Den gamle oligark: Athenernes statsforfatning
Herodot. Historie. III.80-82 (om monarki)

Julius Beloch "om det gamle Grækenland", 1893 (uddrag)
Mogens Herman Hansen: "Demokratiet i Athen" 1993 (uddrag)

Forløbet har et omfang svarende til 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Europæisk middelalder

Forløbet har fokus på Europa i perioden 500-1500. Der er blevet arbejdet med kristendommens udbredelse i Europa, konflikten mellem gejstlig og verdslig magt, sociale strukturerer i middelalderens samfund, kulturmøder/konflikter i forhold til den islamiske verden samt pestens betydning.


Følgende faglige mål har i særlig grad været i fokus i forløbet:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Materiale:
Fremstillingsmateriale
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv. s. 69-87, 91-97

Kildemateriale
Benedicts Klosterregel
Eksempler på feudale troskabseder
Pave Urbans Korstogstale (Fulcher af Chartes)
Walter af Henley: Om at drive landbrug
Boccaccio: Pesten i Firenze
Henry Knighton: Den sorte død i England
Matthias von Neuenburg: Flaggelanter under pesten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Den store skillevej

Hvorfor blev (Vest)Europa dominerende fra o.1500 og frem?

Med udgangspunkt i diskussionen om "Den Store Skillevej" (The great divergance, Huntington/Pomeranz) undersøger vi, hvordan og hvorfor Europa fra ca. 1500 og frem blev dominerende på den verdenspolitiske scene. Forløbet beskæftiger sig tematisk med kolonisering (Asien og Amerika), industrialiseringen samt imperialismen. Teoetisk har vi arbejdet med Jared Diamonds teori og "våben, hvede og stål".
I forhold til Belgisk Congo har vi diskuteret begrebet "Folkedrab"

Eleverne har som en del af forløbet været på ekskursion til Hamborg, hvor vi har besøgt det maritime museum og fået et oplæg om navigation under de store opdagelser. Ligeledes har eleverne besøgt Udvardringsmuseen BallinStadt.

Fremstillingsmateriale
Verden før 2014: s. 157-176, 241-254
Jared Diamond: "Våben, hvede og stål", dokumentarudsendelse, afsnit 2 + 3
Grubb m. fl: "Europa og de andre" s. 124-128.
Uddrag fra Munk: Afrikas historie – Mødet   sorte og hvide. Systime, 2016 (Kong Leopold og Fristaten Congo)
Vores Verdenshistorie 3, s. 148-153 (Om afkolonisering)
Folkedrab.dk: "Hvad er folkedrab?"

Kildemateriale
Ben Shapiro: Why has the West been so succesful? (YouTube-video)
"The Great Divergence" (wikipediaopslag)
Jessen og Kledal: Den industrielle revolution, s. 121-122 (Statistik om bomuldsproduktion)
Tocqueville: Om Manchester og Birmingham
Af resolution vedtaget af købmænd og uldfabrikanter i Lancaster d. 7. november 1823 (Kildetekst)
"Ned Ludd": Trusselsbrev til fabrikant, 1812 (Kildetekst)
Uddrag fra Munk: Afrikas historie – Mødet mellem sorte og hvide. Systime, 2016 (Kong Leopold og Fristaten Congo)
Uddrag af "Tintin i Congo", 1930/1946.

Forløbet dækker følgende kernestofpunkter:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Enevælde, oplysningstid og revolutioner

I forløbet har vi haft fokus på at undersøge overgangen fra middelalderens adelsdominerede stændersamfund til indførelsen af det borgerlige demokrati.
Konkret har vi arbejdet med perioden fra 30-årskrigen til den franske revolution. Herunder har vi arbejdet med den Westfalske Freds betydning for etableringen af en ny europæisk statsorden, oplysningstankegangen, enevælden samt den amerikanske og franske revolution. Afslutningsvis har vi set på oplysningstidens betydning og status i dag med fokus på menneskerettigheder og rationalisme.
Eleverne har som en af forløbet arbejdet med den amerikanske musical "Hamilton" (1. akt) som et eksempel på den moderne tolkning/fremstilling af den amerikanske uafhængighedskrig.

Følgende faglige mål har i særlig grad været i fokus i forløbet:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Følgende kernestofpunkter indgår i forløbet:

-
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.


Fremstillingsmateriale
Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv s. 150-154, 181-183, 192-195, 199-202,  205-221

Kilder:
Demokratikanonen - Den Westfalske Fred
John Locke: Anden afhandling om styreformen (uddrag)
Hobbes: Leviathan (uddrag)
Montesquieu: Om loven ånd, 1748 (uddrag), VerdenFør1914 s. 196
Rousseau: Contract Social, 1762 (uddrag), VerdenFør1914 s. 198
Voltaire: Candide, 1759 (uddrag, VerdenFør1914 s. 199
Satiretegning over det franske stændersamfund
Uddrag af fortalen til den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776, VerdenFør1914 s. 208)
Marie Krarup: Menneskerettigheder er farlige for Danmark
Jeppe Bangsgaard: Til kamp mod Fake News og alternative fakta - Make Darwin great again
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 31-årskrigen (Europa 1914-1945)

I forløbet har vi arbejdet med perioden fra 1914-1945 med fokus på Tyskland. Arbejdshypotesen har været at undersøge, om det giver mening at se 1. og 2. verdenskrig som to faser i samme grundliggende konflikt i forhold til, hvilken rolle det forenede Tyskland skal spille i Europa og om hvordan man bedst organiserer et moderne industrisamfund politisk, økonomisk, kulturelt og socialt.


Følgende faglige mål har i særlig grad været i fokus under forløbet
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere
        periodiseringsprincipper
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug    
        af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Følgende kernestofpunkter indgår i forløbet:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner  
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-     Holocaust og andre folkedrab

Vi har i forløbet arbejdet med følgende materiale:

Fremstillinger:
Grundbog til historie 2, s. 117-123
Peter Jackson: They Shall not grow old (dokumentarfilm, 2018)
Verden efter 1914, s. 81-85, 89-118,


Kilder:
Stefan Zweig: Indledningen til "Verden af i går" (1943)
Marinetti: Futurismens manifest, 1909
Wilsons 14 punkter (uddrag)
Clemenceau: Regnskabets time
Grev Brockdorff-Rantzeau: Tysklands skyld?
Mandatfordelingen i den tyske Rigsdag 1919-1933 (tabel)
Den rtske stats indtægter og udgifter, millioner guldmark (tabel)
Markens værdi i forhold til doller (tabel)
Arbejdsløshed og industriproduktion (tabel)
Nürnberg-Lovene (uddrag)
Der Stürmer: "Jøderne er vores ulykke" , 1935
Uddrag af Jaltaaftalen, 1945
Uddrag af Potsdamaftalen, 1945
Tyske civile flygter fra Danzig (det nuværende Gdansk i Polen), 30/3/1045 (Fotografi)
Kort over Frontlinjerne fra 15. december 1944 til 6. maj 1945
Aflastningsattest fra afnazificeringsudvalget i Wattenscheid bykreds, 1948




Forløbet har et omfang svarende til 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 En ny verdensorden?

Med udgangspunkt i en diskussion om de aktuelle internationale konflikter inden for det politiske, økonomiske, sociale og kulturelle område med særlig vægt på Europas internationale placering, har vi arbejdet med perioden fra 1945 og frem til nutiden. Vi har i forløbet haft særligt fokus på følgende underemner: Opbygningen og betydningen af internationale organisationer efter 2. verdenskrig, Ideologiske modsætninger under den kolde krig, Forholdet mellem (Vest)europa og USA. Stedfortræderkrige. Religionens genkomst på den politiske scene (Huntington),

Følgende faglige mål har i særlig grad været i fokus i forløbet:

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Forløbet omfatter følgende dele af kernestoffet

• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag  
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• globalisering

Fremstillinger:
Verdenshistorisk oversigt s. 70-80
Anne Applebaum: Autokrati A/S, s. 106-112 (starten af kap. 4)

Analysemteriale
Weekendavisen: Unionens Tilstand: Europa på egne ben, 17/9 2021
Jørgen Steen Nielsen: Manglen på varer skyldes et kompliceret globalt puslespil. Og flere af brikkerne kommer fra Kina, Information, 5/10, 2021.
FN´s menneskerettigheder (uddrag)
Retsgrundlaget for Nürnbergprocessen
Bailey: Årsagerne til den kolde krig
Sovjettisk historiebog om årsagerne til den kolde krig.
George Ball: Forslag om komprisløsning i Vietnam, 1965
Sinton: AfskedbrevVietnamsoldat
Islamiske menneskerettigheder (uddrag)
Huntington: Civilisationernes Sammenstød (uddrag)
Reagan: Ondskabens imperium (Tale, uddrag)
Mødereferat fra det sovjetiske politbureau, 1983
Politiken: Berlinmurens Fald, 10/11 1989
Tale af Lothar de Maiziére, 1990
Det forenede Tysklands regeringserklæring, 1990
Heltmuth Kohl "Vi behøver alle et forenet Europa!, 1996
Thatcher: Vores suverænitet er truet!, 1996
Lars Koch: 90ernes globaliseringsmodstand missede behovet for stærkere internationalt samarbejde, Information, 5/1 2022.
Anne Applebaum: Autokrati A/S, s. 106-112 (starten af kap. 4)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kina og verden

Forløb om Kina i perioden fra Opiumskrigene frem til nutiden. Forløbet har dels fokus på at introducere eleverne til et område og en kultur, som de fleste af dem på forhånd kun har et overfladisk kendskab til, dels på at undersøge forholdet mellem Kina og "Vesten" i en periode præget af imperialisme og ideologiske og sociale konflikter.

Eleverne har i forbindelse med gennemgangen af den kinesisk-Japanske krig udarbejdet en skriftlig kildeopgave om Nanjingmassakren.


Følgende faglige mål er i særligt grad i fokus:
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Følgende kernestofpunkter inddrages i forløbet
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet dækker desuden læreplanens krav om et forløb, der tager udgangspunkt i et samfund og en kultur uden for Europa og USA.

Grundbogsmateriale
Civilisationernes Verdenshistorie, 193-203, 282-288, 388-406,
David Mc: "Den grusomme sandhed" i Information, 25/4, 2005 (om Nanjingsmassakren)
Lasse Karner: "Færre fødsler i verdens folkerigeste land", Information, 2/5, 2022
Lasse Karner: "Forstå Kinas nye Silkevej" i Information, 27/7 2020
Thomas Larsen "Alle stirrer mod USA - imens buldrer Kina frem som ny supermagt" i Berlingske, 8/11, 2020

Kildemateriale:
Den kinesiske kejsers brev til Georg 3, 1793
Lin Zexus brev til dronning Victoria, 1839
Karikaturtegninger fra Puck Magazine i forbindelse med Bokseropstanden
Boxer-protokollen
The Chicago Daily om Nanjingmassakren, 1937
Sasaki Toichis dagbog 13/12 1937
Tanaka Masaaki: "Illusionen om Nanjingmassakren", 1984
Wen Sushi: Testimony (oversat til engelsk fra kinesisk)
GB-times: Japansk borgmester benægter Nanjingmassakren, 2012

Samlet omfang svarende til 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kronologiforløb/repetition

Kronologiforløb, hvor vi har repeteret de gennemgåede forløb i kronologisk rækkefølge. Der udarbejdes ikke eksamensbilag i dette forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer