Holdet 2022 HI/22z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Rasmus Pilgaard Petersen
Hold 2022 HI/22z (22z HI, 22z HI, 22z HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den danske velfærdsstat
Titel 2 Vejen til det moderne Danmark
Titel 3 USA's fødsel
Titel 4 Romerriget
Titel 5 Det guddommelige og det verdslige
Titel 6 Japan - mellem traditioner og modernitet
Titel 7 WWI - urkatastrofen
Titel 8 Besættelsestiden - erindringshistorie+his.brug
Titel 9 Vestens dominans
Titel 10 Forbrydelse og straf

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den danske velfærdsstat

Forløbet har omfattet tidsperioden fra midten af 1800-tallet frem til den nuværende velfærdsstat, dvs. fokus har været på velfærd i Danmark samt synet på fattigdom og statens rolle i forbindelse med dette.
Forløbet har fokuseret bla. på forholdet mellem stat og individ, forholdet mellem Socialdemokratiet og de borgerlige partier - desuden har der været inddraget kilder omkring Kanslergadeforliget og hvorledes man i efterkrigstiden har set på den spirende velfærdsstat. Slutteligt er der trukket tråde frem til nutiden, herunder hvorledes velfærdsstaten i nogen øjemed er på vej til at blive en konkurrencestat.

Centrale pointer, fokuspunkter:

Fokus på udviklingen af den danske velfærdsstat
Fra 1800-tallets meget liberale tilgang, ”natvægterstat”,
Begyndende forsikringsordninger i slutningen af 1800-tallet
Fra skøns- til retsprincip
Kanslergadeforliget 1933, socialreformen
Opbygningen af velfærdsstaten efter 1945
Socialdemokratiets rolle
Sammenhængen med den økonomiske udvikling, krisen efter 1973 presser den universelle velfærdsstat
Kritikken af velfærdsstaten, husk både den liberale tilgang og den konservative tilgang
Nutidens velfærdsstat
Kompendium i velfærdsstaten – både oversigtsstof og kilder

Problemstillinger:
”Hvorledes har den danske velfærdsstat udviklet sig igennem tiden?”
”Hvad har været de væsentligste stridspunkter/konfliktpunkter i forbindelse med denne udvikling?”
”Hvilke faktorer har været afgørende for udviklingen af den danske velfærdsstat?”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 USA's fødsel

Forløbet har været i samarbejde med engelsk, hvor begge fag har arbejdet med "Hamilton"-musicalen og hvorledes USA blev grundlagt i kølvandet på den amerikanske uafhængighedskrig fra 1776-1783.
Desuden har vi kigget på hvorledes man i nutidens USA ser på "the Founding Fathers" og hvorledes historiebrug er en central faktor i demokraternes og republikanernes opfattelse af denne periode.

Centrale pointer/sammenhænge:

Vejen til uafhængighed fra Storbritannien, herunder utilfredsheden med styret
Hvordan skulle forfatningen se ud?
Magten i Washington vs. delstaternes magt
Hamiltons rolle, Jeffersons rolle; begges syn på forfatningen
Det moderne USAs opfattelse af forfatningen og historiebrugen deraf


Problemstillinger:

"Hvilke centrale spørgsmål og konflikter skulle afklares ifm. udarbejdelsen af den amerikanske forfatning?"
"Hvorledes spillede Hamilton og Jefferson en rolle i denne forbindelse?"
"Hvordan har forfatningen en rolle i nutidens historiebrug i USA?"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Romerriget

Forløbet har dækket Romerrigets historie fra omkring de puniske krige indtil sammenbruddet i 476. Der har været fokus, både på det "udenrigspolitiske", dvs. hvorleds romerne formåede at erobre store dele af den kendte verden samt hvorfor riget i sidste ende brød sammen.
Desuden har vi kigget på magtfordelingen i Romerriget, med særligt fokus på forskellene på republikken og kejserdømmet. Ift dette"indenrigspolitiske" fokus har vi også arbejdet med samfundsopbygningen, centrale karakteristika ved hierarkiet i Romerriget.


Centrale pointer/sammenhænge:

Romerrigets ekspansion og erobringer
Magtfordelingen i republikken
Opbygningen af samfundet i Romerriget, herunder religionen
Patron og klient
Hierarkiet, slavernes funktion
Kejserens funktion og rolle
Romerrigets udfordringer, problemer og slutteligt sammenbrud



Problemstillinger:

"Hvordan formåede Romerriget at erobre så store dele af Europa, Mellemøsten og Afrika?"
"Hvordan var det romerske samfund opbygget, herunder hvorledes magten var delt i hhv. republikken og kejserdømmet?"
"Hvilken funktion havde kejseren og hvorledes forsøget han at opretholde sin magt?"
"Hvorfor brød Romerriget sammen?"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det guddommelige og det verdslige

Grundlæggende har det været "mentalitetshistorie", der har været i centrum, dvs. hvorledes sekulariseringen gradvist har vundet indpas i den vestlige verden. Indholdet af elevernes arbejde har været bredt, med inddragelse af kilder (skriftlige og ikke-skriftlige) samt mange forskellige arbejdsformer.
Eleverne har arbejdet med at kunne forstå og forklare overgangen i menneskesyn, verdenssyn, kirkens indflydelse og videnskabens fremkomst i perioden fra ca. 1100-1900.

Centrale pointer/fokuspunkter

Middelalder, renæssance, oplysningstiden og det 19. århundrede
Udviklingen i menneskesynet
Udviklingen i kirkens indflydelse
Årsager til udviklingen
Sekularisering
Se skema vi har udfyldt ift de forskellige perioder
Problemstillinger:
”Hvorledes har kirkens indflydelse på samfundet ændret sig fra middelalderen til nutiden?”
”Hvilke faktorer har været de væsentligste ift. samfundets stigende sekularisering?”
”Vurder hvilken historiske periode der definitivt brød med ideen om mennesket som skabt af Gud?”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Japan - mellem traditioner og modernitet

Forløbet har haft fokus på den japanske historie fra Meiji-restaurationen og frem. Sammenligningen af det japanske samfund før og efter, herunder hvorledes Japan ekspanderede i kølvandet på moderniseringen.

Centrale pointer/fokuspunkter:

Det traditionelle Japan før Meiji-restaurationen
Hierarkisk samfundsopdeling
Daimyo, samurai, chonin
Buddhisme, shinto, konfucianisme
Meiji-restaurationen, årsager og konsekvenser
Top-down indfasning
Modernisering
Vestliggørelse
Japans selvforståelse
Krigene mod Kina og Rusland
Optakten til 2. verdenskrig
2. verdenskrig og dens følger
Japan efter 1945


Pproblemstillinger:
"Hvilke årsager og konskvenser var der af Meiji-restaurationen?"
"Hvordan har Japans historie været præget af modsætningen mellem det traditionelle og det moderne?"
"Hvordan har Japan udviklet sig som land efter 1868 - og hvad har de væsentligste faktorer været til denne udvikling?"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 WWI - urkatastrofen

Forløbet har haft fokus på det "klassiske" spørgsmål: Hvad var årsagerne til udbruddet af WWI i 1914?
Eleverne har i væsentlig grad selv skullet arbejde sig frem til svaret på dette vha. undervisning og egen research. I den forbindelse har vi arbejdet med aktør og struktur ift at opdele og inddele de forskellige årsager. Selve krigen er ikke blevet behandlet grundigt, men derefter har forløbet fokuseret på Versailles-freden, og specielt hvordan man sidenhen har placeret ansvaret for krigen. Synet på WWI er også blevet behandlet, dvs. hvordan den kollektive erindring om krigen har forandret sig i de foregående 100 år.

Centrale pointer/sammenhænge:

Årsager til krigens udbrud
Aktør vs struktur-årsager
(kort) om krigens forløb
Versailles-freden
Eftertidens placering af ansvar for krigen
Eftertidens kollektive erindring ift WWI

Problemstillinger:

Hvilke årsager var der til krigens udbrud?
Hvordan placerede man ansvaret for krigens udbrud i sin samtid og eftertiden?
Hvordan er WWI blevet erindret i eftertiden?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Besættelsestiden - erindringshistorie+his.brug

Forløbet har handlet om besættelses-tiden ift historiebrug, kollektiv erindring og erindringspolitik. På baggrund af et kort overblik over besættelsestiden, har der været arbejdet med hvorledes man har brugt besættelsestiden i historiebrugsøjemed (Anders Fogh vs Hans Kirchhoff), og hvorledes den kollektive erindring dannes. Mennesket som historieskabt og (ikke mindst) historieskabende har været i højsædet i forløbet her.

Centrale pointer/sammenhænge:

Historiebrug, erindringshistorie, kollektiv erindring, erindringspolitik
Besættelsestiden – hvor mange var egentlig frihedskæmpere/modstandsfolk,
Debat om samarbejdspolitikken (god/dårlig) – Anders Foghs tale
Opmærksom på politisk ståsted ift synet på besættelsestiden
Nutidens erindringspolitik
Udviklingen i synet på besættelsestiden fra 1945 til nutiden
Kollektive erindring (”Vi reddede jøderne”, ”Vi var alle modstandsfolk”)
Problemstillinger:
”Hvorledes har man efter WWII brugt besættelsestiden ift historiebrug?”
”Hvorledes er den kollektive erindring ift besættelsestiden i DK?”
”Diskuter hvilke erindringspolitiske tilgange der er til besættelsestiden i nutidens Danmark?”
”Hvorfor har synet på besættelsestiden ændret sig over tid, siden 1945?”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Vestens dominans

Vestens dominans

Forløbet har haft fokus på to primære problemstillinger, hhv. hvorfor det var Vesten der "endte med" at kolonisere og dominere resten af verden samt hvordan den vestlige imperialisme kom til udtryk i behandlingen af kolonierne - slutteligt er der perspektiveret til den nuværende debat omkring statuer, mindesmærker og hvorledes man skal erindre slaveri i den vestlige verden. Tidsmæssigt har vi kigget fra ca 1500-1900 ift udviklingen i imperierne. Undervejs i forløbet har eleverne udarbejdet en skriftlig opgave, på baggrund af udleveret kildemateriale omkring den vestlige imperialisme i Afrika og hvorledes synet på de indfødte kunne udledes af forskelligartet kildemateriale.
Slutteligt skal det nævnes at eleverne i dette forløb selv har defineret hvilke problemstillinger der skulle være i fokus i forløbet.

Centrale pointer, fokuspunkter:

Årsager til vestens dominans, herunder en lang række af faktorer (politiske, økonomiske, ideologiske, biologiske, geografiske etc.)
Kolonisering overfor imperialisme, forskelle
Handelskompagniernes rolle
Kinas manglende vilje til at kolonisere
Det vestlige syn på de indfødte
Imperialismen i Afrika i 1800-tallet
Nutidens debat om mindesmærker
De store linjer, strukturelle forklaringer vs aktør-forklaringer

Problemstillinger:
"Hvorfor opstod den vestlige dominans ift. resten af verden?"
"Hvorfor var det ikke andre steder i verden der endte med at blive dominerende?"
"Hvilke konsekvenser fik den vestlige dominans for resten af verden, specielt kolonierne?"
"Hvilket syn havde man fra vestlig side ift. de folk man koloniserede?"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forbrydelse og straf

Forløbet har handlet om hvordan man i det danske samfund er gået til forbrydelse og straf, fra vikingetiden frem til nutiden.
Fokus har været på to overordnede pointer, nemlig hvordan samfundsudviklingen og koncentrationen af magt i samfundet har forandret straffen over tid. Desuden har der også været fokus på hvorledes formålet med straf har forandret sig over tid, og hvorledes de forskellige årsager til straf (retsfølelse, forebyggelse, præventiv straf, hævn, genopdragelse) har spillet forskellige roller i de forskellige tidsperioder.
Eleverne har arbejdet med overbliksmateriale samt forskellige kilder, der har afspejlet de forskellige perioders syn.

Centrale pointer, fokuspunkter:

Vikingetidens straf (bøde, fredløs)
Middealderens straf (fremkomsten af kongemagten)
Den korporlige straf (1500-1800)
Fængselsvæsenet, formål og opbygning, herunder panoptikon
Det 20. århundredes fokus på resocialisering
Generel kobling af den konkrete tidsperiode og hvorledes dette kan kobles til straf
1800-tallets ideer om årsager til at man bliver forbryder
Statens monopol på straf


Problemstillinger:

"Hvilket formål har straf haft i de forskellige perioder i Danmarkshistorien siden vikingetiden?"
"Hvordan har straffen forandret sig gennem tiden, og hvorledes kan denne forandring kobles til udviklingen i samfundet?"
"Hvorledes er straf i det 20. århundrede og nutidens straf en forandring fra tidligere tider?"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer