Holdet 2022 BT/22t - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Pia Wrensted Jensen
Hold 2022 BT/22t (22tBT, 22tBT-øv, 22tBT, 22tBT-øv, 22tBT, 22tBT-terminsprøve, 22tBT-øv)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cellers biologi og kemi
Titel 2 Proteiner og enzymer
Titel 3 Ølbrygning
Titel 4 DNA
Titel 5 Vin og Olivenolie
Titel 6 Genetik
Titel 7 Kan du smage PTC?
Titel 8 Nervesystemet
Titel 9 Stamceller, genregulering og cancer
Titel 10 Ligevægt
Titel 11 Syrer og baser
Titel 12 Miljø
Titel 13 Enzymkinetik
Titel 14 Opsamling på organisk kemi
Titel 15 Lægemiddelkemi
Titel 16 Enzymtyper og carbohydraternes intermediære stofsk
Titel 17 Hormoner
Titel 18 Immunsystemet
Titel 19 Genmodificering
Titel 20 Carbohydrater og fotosyntese
Titel 21 Fødevarer
Titel 22 Transformation samt proteinoprensning og -analyse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cellers biologi og kemi

Fra bekendtgørelsen:
̶ uorganisk kemi: opbygning og egenskaber for udvalgte uorganiske forbindelser, herunder ionforbindelser
̶ celler: opbygning af pro- og eucaryote celler, eukaryote celletyper, (…) og membranprocesser

Fra Bioteknologi A, bind 1:
- Cellers opbygning side 25-35
- Atomers opbygning side 35-37
- Ioner og salte side 38-42
- Molekyler side 42-43
- Polaritet og intermolekylære bindinger side 43-49
- Cellemembranen side 49-53
- Membrantransportprocesser side 53-58

Eksperimentelt arbejde:
- Antal bakterier i en paraghurtpille
- Planteceller og salt, mikroskopering
- Osmose med kartofler
- Aktiv transport over cellemembraner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Formidling
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
Titel 2 Proteiner og enzymer

Fra bekendtgørelsen:
- makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af (…) proteiner, herunder enzymer
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale

Når du har læst kapitlet Proteiner og enzymer skal du kunne
- Forklare hvordan en aminosyre er opbygget.
- Forklare hvordan et protein er opbygget, herunder strukturniveauer og cofaktorer.
- Forklare enzymers virkemåde
- Redegøre for faktorer af betydning for proteiners og enzymers reaktionshastighed og denaturering

Indhold
Fra Bioteknologi Bind 1:
- Aminosyrer s73-75
- Proteinstruktur s75-79
- Enzymer 79-84
- Temperatur og pH s87-88

Arbejdsformer og fokuspunkter:
- Fokus i dette forløb var på selvstændig tilrettelæggelse af laboratorieforsøg, samt mundtlige formidlingsevner via fremlæggelse af metode og resultater på klassen.
- Derudover lærerstyret undervisning med opgaveark.

Praktisk arbejde
- Udførelse af forsøg om enzymer efter eget valg og design
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremlæggelse - enzymer 21-02-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ølbrygning

Fra bekendtgørelsen:
̶ mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
̶ mikrobiologi: vækst, vækstmodeller og vækstfaktorer

Når du har læst kapitlet Mikrobiel vækst og produktion af bioethanol, skal du kunne:
- Kende til eksempler på mikroorganismers bioteknologiske anvendelse.
- Forklare hvordan man fremstiller en flydende cellekultur, samt hvordan mikroorganismer vokser og formerer sig.
- Anvende stofmængdeberegninger.

Indhold:
Fra Bioteknologi A Bind 1
- Mikroorganismers celledeling s109-112
- Eksponentiel og logistisk vækst samt vækstfaktorer s112-113
- Vækstkurven s114-116
- Beregning af udbytte (mængdeberegninger) s124-128

Arbejdsformer og fokuspunkter
Udvikling af fagsprog og forståelse af bioteknologiske emner.
Skriftlige formidlingsevner via rapportaflevering. Sammenhængende faglige forklaringer.
Bearbejdelse af data fra kvalitative eller kvantitative eksperimenter.
Analyse og diskussion af eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation.

Praktiske øvelser
- Gærcellers temperaturoptimum
- Ølbrygning
- Bestemmelse af maltoseindhold vha. spektrofotometri
- Bestemmelse af ethanolindhold via destillering

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DNA

Fra bekendtgørelsen:
̶ makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af (…) nucleinsyrer (…)
̶ genetik og molekylærbiologi: replikation, proteinsyntese (…)

Når du har læst kapitlet Se på DNA skal du kunne
1. Forklare hvordan DNA er opbygget
2. Forklare hvordan DNA er organiseret i et kromosom.
3. Forklare DNA-replikation.
4. Forklare transskription og translation, og hvad resultatet af disse processer er.

Indhold
Opbygning s90-93
Replikation s94-97
Proteinsyntese s103-108

Fokuspunkter og arbejdsformer:
- Udvikling af fagsprog og forståelse af bioteknologiske emner.

Forsøg
- Oprensning af DNA fra tomat/løg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Vin og Olivenolie

Dette forløb var optakt til studieturen i 2g, som gik til Athen.

Fra bekendtgørelsen
- organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning og egenskaber, og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og relevante egenskaber for stofklasserne (…) aldehyder, ketoner (…)
- organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse
- makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af (…) lipider (…)

Hvad I skal vide i slutningen af forløbet:
-  Hvordan fedtstof er opbygget, og hvilke fysiske og kemiske egenskaber de har
- Hvordan stofklasserne alkoholer, phenoler, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer og estere er opbygget, hvordan de navngives, og hvilke fysiske og kemiske egenskaber de har
- Hvordan molekyler kan repræsenteres ved molekylformler, sammentrukne strukturformler, strukturformler og stregformler

Fra Kend Kemien 1
- Alkoholers opbygning s108
- Navngivning af alkoholer s110-112
- Oxidation af alkoholer s118-121
- Fedtstoffer 201-211, 215
Fra Kend Kemien 2
- Carboxylsyrer s137-138
- Phenoler s154-155
- Fældningsreaktioner s156-159
- Aromastoffer (alkoholer, aldehyder, ketoner, estere) s163-167
Fra Bioteknologi A bind 1
- Intermolekylære bindinger s47-49
- Stofmængdekoncentration s134

Fokuspunkter og arbejdsformer:
- Udvikling af fagsprog og forståelse af bioteknologiske emner.
- Bearbejdelse af data fra kvalitative eller kvantitative eksperimenter.
- Træning af laboratorieadfærd

Praktiske øvelser
- Primære, sekundære og tertiære alkoholer
- Fedtstoffers iodtal
- Fremstilling af dufte (estere)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Genetik

Fra bekendtgørelsen:
genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, mitose, meiose (…)

Efter forløbet bør du kunne redegøre for betydningen af og anvende følgende
faglige begreber både i tale og på skrift: Haploid, diploid, zygote, autosomer, kønskromosomer,
homologe kromosomer, heterologe kromosomer, karyotype, non-disjunction,
kromosomtalsanomali, trisomi, mutation, fænotype, genotype, gen, allel, locus, dominant, recessiv,
codominans, ufuldstændig dominans, monogen model, homozygot, heterozygot, krydsning,
selvbestøvning, P-generation, F1-generation, krydsningsskema, rentavlende, analysekrydsning,
stamtræ, homoplasmi og genterapi.

Desuden bør du kunne opstille simple genetiske modeller og analysere genetiske data ved hjælp af krydsningsskemaer og stamtræsanalyse for følgende typer nedarvning:
- Monogen autosomal og X-bunden nedarvning
- Mitochondriel nedarvning
- 2-gens-modeller med og uden epistasi
- Koblede gener

Indhold:
Fra Bioteknologi A Bind 1
- Mitose s61-63
- Meiose s68-69
- Grundbegreber i genetik s151-157
- Mendels 1. lov s157-160
- Stamtræer s162-165
- Mitochondriel og kønsbunden nedarvning s165-168
- Mendels 2. lov samt epistasi og koblede gener s170-175

Arbejdsformer og fokuspunkter:
Udvikling af fagsprog og forståelse af bioteknologiske emner.
Træning af laboratorieadfærd
Bearbejdelse af data fra kvalitative eller kvantitative eksperimenter.

Øvelser
- Blodtypebestemmelse
- PTC-smager (PCR, gelelektroforese)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kan du smage PTC?

Fra bekendtgørelsen:
̶ eksperimentelle metoder: (…) PCR, elektroforese (…)

Hvad I skal kunne i slutningen af forløbet
- Vide, hvordan DNA kan oprenses fra menneskeceller
- Kende til metoden PCR
- Vide, hvordan en restriktionsskæring kan påvirke resultatet af en DNA-gelelektroforese
- Vide, hvad en SNP er

Fra Bioteknologi A bind 1
- Isolering af DNA s97-100
- PCR s100-102
- Gelelektroforese s102-103

Fokuspunkter og arbejdsformer:
- Udvikling af fagsprog og forståelse af bioteknologiske emner.
- Træning af laboratorieadfærd
- Bearbejdelse af data fra kvalitative eller kvantitative eksperimenter.

Øvelser
- Analyse af gener
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Nervesystemet

Fra bekendtgørelsen:
̶ Fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: (…) nervesystem, (…)
̶ eksperimentelle metoder: (…) separation, (…) spektrofotometri og chromatografi.

Forløbet inkluderer optakt til SRO, som handlede om koffein og nerver.

Hvad I skal kunne i slutningen af forløbet
- Hvordan nervesystemet er opdelt, og hvilken funktion de forskellige dele af nersystemet har
- Hvordan et neuron er opbygget, og hvilken funktion de forskellige strukturer i neuronet har
- Hvilke forskellige typer af hjælpeceller der findes i nervesystemet og deres overordnede funktion
- Hvordan blod-hjerne-barrieren er opbygget og betydningen af blod-hjerne-barrieren
- Hvordan en nerveimpuls dannes, sendes videre, og hvad aktionspotetialet er
- Hvordan synapsen er opbygget, og hvad funktionen af transmitterstoffer er
-  Hvordan forskellige typer af neuroreceptorer helt overordnet er opbygget og fungerer

Fra Bioteknologi A bind 2
- Absorbans, Lambert-Beers lov 18-20
- Oversigt over nervesystemet 209-215
- Blod-hjernebarrieren 215-216
- Aktionspotentiale 216-219
- Synapsen 219-223
- Tyndtlagskromatografi, TLC 250-252
- Aminer 184-186
Fra Bioteknologi A bind 1
- Polaritet og opløselighed 43-49
- Syre-basereaktion 133-134, 136-137

Fokuspunkter og arbejdsformer:
- Udvikling af fagsprog og forståelse af bioteknologiske emner.

Øvelser
- Koncentrationsceller (elektrokemi) som model for spændingsforskel over en membran
- Ekstraktion af koffein fra te
- TLC af ekstraheret koffein
- Spektrofotometrisk måling af koffein
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Stamceller, genregulering og cancer

Fra bekendtgørelsen
- Celler: (…) stamceller (…)
- genetik og molekylærbiologi: (…) genregulering (…)

Hvad I skal vide i slutningen af forløbet:
- Hvad der kendetegner stamceller samt stamcellers potentiale inden for sygdomsbehandling, herunder iPS
- Hvordan genregulering finder sted på forskellige niveauer
- Hvad betegnelsen kræft dækker over, herunder at der er tale om mange sygdomme samt at kræftudvikling kræver flere mutationer i samme celle
- Hvad oncogener og tumorsuppressorgener er, samt hvorledes telomerase kan udødeliggøre celler.

Fra Bioteknologi A bind 1
- Cellecyklus og celledeling 58-69
Fra Bioteknologi A bind 2
- RNA-interferens (RNAi) 136-139
Fra Bioteknologi A bind 3
- miRNA 16-17
- Stamceller, inkl. stamcellebehandling 287-297
- Genregulering, herunder epigenetik 297-305
- Kræft, herunder oncogener og tumorsuppressorgener samt telomerase 306-315

I løbet af forløbet arbejdede I med et dokument (Signaler til differentiering af stamceller) som præsenterede en række (fiktive) forsøgsdata, der skulle hjælpe jer med at bestemme, hvordan stamceller kan differentieres. Disse konklusioner testede I, i et virtuelt laboratorium. I dokumentet blev I introduceret til protein-chip analyse og repeterede antisense RNA-teknik.

I deltog desuden i konkurrencen Druhunters, som involverede både viden om nervesystemet og stamceller.

Fokuspunkter og arbejdsformer:
- Træning i at tolke forsøgsdata
- Projektarbejde (Drughunters)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Ligevægt

Fra bekendtgørelsen:
- Homogene kemiske ligevægte (…), herunder forskydning af disse på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag

Hvad I skal vide i slutningen af forløbet:
- Hvad det betyder om en kemisk reaktion er reversibel eller irreversibel
- Hvad en dynamisk ligevægt er
- Ligevægtsloven og opskrivning af reaktionsbrøker
- Hvilken betydning størrelsen af ligevægtskonstanter har
- Hvordan størrelsen af en reaktionsbrøk dels kan anvendes til at vurdere om der er ligevægt, og
dels til at beregne aktuelle stofmængdekoncentrationer ved ligevægt
- Hvordan effekten af et indgreb i en kemisk ligevægt dels kan forudsiges ud fra Le Chateliers
princip og dels ud fra størrelsen af reaktionsbrøken.
- Hvordan ændring af stofmængdekoncentration og temperatur forskyder en kemisk ligevæg

Fra Bioteknologi A Bind 2
- Introduktion til ligevægte s63-67
- Ligevægtsloven s68-69
- Ligevægtskonstantens størrelse s69-71
- Retning af forskydning baseret på reaktionsbrøkens størrelse s71-72
- Beregning af ligevægtskoncentrationer s72-73
- Indgreb: koncentration og temperatur s73-76

Fokuspunkter og arbejdsformer:
- Udvikling af fagsprog og forståelse af bioteknologiske emner.
- Bearbejdelse af data fra kvalitative eller kvantitative eksperimenter.
- Træning af laboratorieadfærd

Øvelse
- Indgreb i kemisk ligevægt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Syrer og baser

Fra bekendtgørelsen:
- Syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser, blandinger af disse og puffersystemer samt bjerrumdiagrammer
- eksperimentelle metoder: (…)  spektrofotometri (…)

Hvad I skal kunne i slutningen af forløbet
- Definere en syre og en base
- Give eksempler på syrer og baser, herunder aminosyrer som har sidekæder med syre- eller baseegenskaber
- Redegøre for vands selvionisering og pH-begrebet
- Redegøre for syrers og basers styrke og kunne foretage pH-beregninger
- Forklare hvordan pH kan reguleres ved hjælp af puffersystemer og kende til biologiske puffersystemer og deres betydning
- Redegøre for titrering og dens anvendelse, herunder skal du kunne foretage beregninger på grundlag af titrering
- Hvad lys og absorbans betyder, herunder kende til Lambert-Beers lov.

Fra Bioteknologi A Bind 2
- Måling af absorbans og Lambert-Beers lov s16-20
- Definition af syrer og baser 77-83
- Vands selvionisering og pH-begrebet 83-90
- Syrestyrke og basestyrke 90-93, 95-97
- Beregning af pH 93-95, 97-99
- Korresponderende syre-basepar 99-100
- Puffersystemer 100-108
- Bjerrumdiagrammer 109-113
- Titrering 113-122

Fokuspunkter og arbejdsformer:
- Udvikling af fagsprog og forståelse af bioteknologiske emner.
- Bearbejdelse af data fra kvalitative eller kvantitative eksperimenter.
- Træning af laboratorieadfærd

Øvelser
- Identifikation af syrer og baser vha. pH-beregning
- Bjerrumdiagram for bromthymolblåt
- Titrering af cola
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Miljø

Fra bekendtgørelsen:
- redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal

Hvad I skal vide i slutningen af forløbet:
- Hvad forskellen er på fuldstændig og ufuldstændig forbrænding
- Redoxprocesser i forbindelse med røgrensning samt spildevandsrensning
- Fældningsreaktioner i forbindelse med kemisk rensning af spildevand

Fra Bioteknologi A Bind 1
- Uorganiske molekyler, inkl. elektronparbinding og navngivning s42-43
Fra Bioteknologi A Bind 2
- Luftforurening, forbrænding og redoxreaktioner, herunder oxidationstal s30-37
- Eutrofiering s40-42
- Vandrensningsanlæg s46-50

Fokuspunkter og arbejdsformer:
- Udvikling af fagsprog og forståelse af bioteknologiske emner.
- Bearbejdelse af data fra kvalitative eller kvantitative eksperimenter.
- Træning af laboratorieadfærd

Øvelser
- Rensning af sølvtøj
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Enzymkinetik

Fra bekendtgørelsen
̶ enzymer: (…) enzymkinetik

Hvad I skal vide i slutningen af forløbet
- Hvordan en energiprofil ændres ved tilsætning af katalysator/enzym
- Hvordan enzymaktivitet kan påvirkes
- Hvordan forskellige typer af inhibitorer påvirker et enzyms katalytiske effekt
- Michaelis-Menten modellen og argumentere for ligningen herfor
- Hvordan de forskellige parametre i Michaelis-Menten ligningen kan bestemmes

Fra Bioteknologi A Bind 3
- 272-285

Fokuspunkter og arbejdsformer:
- Udvikling af fagsprog og forståelse af bioteknologiske emner.
- Bearbejdelse af data fra kvalitative eller kvantitative eksperimenter.
- Træning af laboratorieadfærd
- Skriftlige formidlingsevner. Sammenhængende faglige forklaringer. SRO

Praktiske øvelser
- Enzymkinetik af lactase
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Opsamling på organisk kemi

Opsamling på forløbet Vin og Olivenolie

Fra bekendtgørelsen
- (…) struktur- og stereoisomeri
- organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning, egenskaber og isomeri, og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og relevante egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, aldehyder, ketoner, aminer, amider og aminosyrer
- organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse
- makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af (…) lipider (…)

Hvad I skal vide i slutningen af forløbet:
-  Hvordan carbonhydrider er opbygget, hvordan de navngives, og hvilke fysiske og kemiske
egenskaber de har
- Hvordan stofklasserne alkoholer, phenoler, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere, aminer og
amider er opbygget, hvordan de navngives, og hvilke fysiske og kemiske egenskaber de har
- Hvordan molekyler kan repræsenteres ved molekylformler, sammentrukne strukturformler,
strukturformler og stregformler
- Hvad strukturisomeri og geometrisk isomeri er

Fra Bioteknologi A bind 2
- Introduktion 149-151
- Carbonhydrider 152-162
- Strukturisomeri 155
- Geometrisk isomeri 160-161
- Hydroxyforbindelser (alkoholer og phenoler) 168-174
- Carbonylforbindelser (aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere, amider) 174-184, 186-187
- Aminer 184-186
- Amider 186-187
- Spejlbilledisomeri og optisk aktivitet 262-266
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Lægemiddelkemi

Fra bekendtgørelsen:
- (…) fordelingsligevægte (…)
- eksperimentelle metoder: separation (…) og chromatografi.
- organisk kemi: (…) isomeri (…)

Hvad I skal vide i slutningen af forløbet:
- Lipinskis regler og hvorfor de fleste lægemidler opfylder disse
- Hvilke stofklasser der er hydrogenbindingsdonorer, og hvilke der er hydrogenbindingsacceptorer
- Hvordan acetylsalicylsyre kan syntetiseres, oprenses og påvises
- Hvordan acetylsalicylsyre virker i kroppen
- Hvad en fordelingsligevægt er, og hvad værdien af P viser
- Hvilken betydning det har for fordelingsligevægten, hvis lægemidlet har syre-baseegenskaber,
og hvad værdien af D viser
- Hvordan molekyler kan være spejlbilleder af hinanden, og hvorfor det kan være problematisk i forhold til lægemidler
- Hvordan molekyler får betegnelserne D og L, eller R og S

Fra Bioteknologi A bind 2
- Strukturisomeri 155
- Geometrisk isomeri 160-161
- Introduktion til lægemiddelkemi 239-244
- Lipinskis regler 244-247
- Acetylsalicylsyre, syntese og virkning 247-249, 252-254
- Omkrystallisering 249-250
- Smeltepunktsbestemmelse 250
- Fordelingsligevægt 254-258
- Spejlbilledisomeri og optisk aktivitet 262-266

Fokuspunkter og arbejdsformer:
- Udvikling af fagsprog og forståelse af bioteknologiske emner.
- Bearbejdelse af data fra kvalitative eller kvantitative eksperimenter.
- Træning af laboratorieadfærd
- Skriftlige formidlingsevner via rapportaflevering. Sammenhængende faglige forklaringer.

Praktiske øvelser
- Syntese af acetylsalicylsyre
- Omkrystallisation og smeltepunkt af syntetiseret acetylsalicylsyre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Enzymtyper og carbohydraternes intermediære stofsk

Fra bekendtgørelsen:
- enzymer: enzymatiske hovedklasser (…)
- biokemiske processer: (…) respiration og gæring, herunder carbohydraternes intermediære stofskifte

Hvad I skal vide i slutningen af forløbet
- Hvor forskellige delprocesser som glycolyse, citratcyklus og oxidativ phosphorylering er lokaliseret i den eukaryote celle
- Hvad der kendetegner de syv hovedtyper af enzymer, og kan henføre konkrete enzymer til hovedtype
- Hvad der sker i glykolysen, herunder at pyruvat dannes, antal ATP dannet, investeringsfase og udbyttefase, phosphorylerings effekt på molekyler.
- Hvad der sker med NADH når pyruvat omdannes til lactat eller ethanol
- Hvordan pyruvat omdannes til acetyl-CoA
- At citratcyklus frigiver carbondioxid og energi i form af ATP/GTP, NADH og FADH2 samt at stofferne i cyklussen gendannes.
- Hvordan ATP produceres i den oxidative phosphorylering, herunder at coenzymerne NADH og FADH2, oxideres samt at dioxygen reduceres til vand
- Du skal kunne lave et stof- og energiregnskab for oxidation af glucose, og kende til at produktionen af ATP er nøje reguleret

Fra Bioteknologi A bind 3
- Introduktion til respiration 227-230
- Hovedtyper af enzymer 230-239
- Glykolysen 239-244
- Pyruvats omdannelse til acetyl-CoA 244-247
- Citratcyklus 247-250
- Oxidativ phosphorylering 250-251
- Stof- og energiregnskab 255-256
- Regulering af ATP-produktion 256-258

Fokuspunkter og arbejdsformer:
- Udvikling af fagsprog og forståelse af bioteknologiske emner.
- Bearbejdelse af data fra kvalitative eller kvantitative eksperimenter.
- Træning af laboratorieadfærd

Praktiske øvelser
- Påvisning af pyruvat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Hormoner

Fra bekendtgørelsen:
- fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: hormonel regulering, (…) forplantning (…)

Hvad I skal kunne i slutningen af forløbet:
- Forklare hvad hormoner er.
- Forklare hvordan mange hormoner kan reguleres via feedback-mekanismer er.
- Forklare hvordan peptidhormoner syntetiseres og udskilles, samt hvordan signalering via en receptorprotein tyrosinkinase og en G-protein-receptor foregår.
- Forklare steroidhormoners virkemåde.
- Redegøre for hormonerne der styrer hhv. mænds og kvinders fertilitet, hvor hormonerne produceres og hvordan de reguleres gennem feedbackmekanismer.
- Forklare hvordan følgende fosterdiagnostiske undersøgelser udføres: kromosom mikroarray og NIPT, herunder sekventering.
- Hvordan hormonforstyrrende stoffer kan indvirke på stofskiftet, hjerne- og kønsudviklingen samt fertiliteten hos dyr og mennesker.

Fra Bioteknologi A bind 3
- Generelt om hormoner 65-69
- Peptidhormoner 70-77
- Aminosyrederivater 77-80
- Steroidhormoner 80-82
- Kønnet formering 85-86
- Mandens kønshormoner 86-91
- Menstruationscyklus 94-97
- Graviditet 98-101
- Kromosom mikroarray 103-106
- NIPT 106-108
- Sekventering 108-109
- SNP array 110
- Hormonforstyrrende stoffer 122-124

Fokuspunkter og arbejdsformer:
- Udvikling af fagsprog og forståelse af bioteknologiske emner.
- Bearbejdelse af data fra kvalitative eller kvantitative eksperimenter.
- Træning af laboratorieadfærd

Praktisk arbejde
- ELISA og fehlings prøve, diabetestest
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Immunsystemet

Fra bekendtgørelsen:
- fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: (…) immunsystem
- virus: opbygning og formering

Hvad I skal kunne redegøre for i slutningen af forløbet:
- Hvilken funktion immunforsvaret har og hvordan det er opbygget
- Hvilke forskellige typer af celler og molekylære komponenter immunforsvaret indeholder
- Funktionen af de forskellige celler og molekylære komponenter
- Den overordnede virkning af henholdsvis det uspecifikke og specifikke forsvar
- Antistoffernes molekylære struktur og funktion
- Viruspartiklers opbygning, livscyklus og formering intracellulært hos virusværten
- Immunforsvarets bekæmpelse af en typisk virusinfektion
- Forskellige vaccinationstyper og deres virkemåde
- Virkemåden af ELISA-test

Fra Bioteknologi A bind 3
- Oversigt over immunforsvaret 137-141
- Det uspecifikke forsvar 141-147
- Det specifikke forsvar 147-151
- Antistoffer 151-153
- Bekæmpelse af virus 153-159
- Vaccination 160-162
- Immunologiske metoder, herunder ELISA 162-166

Fokuspunkter og arbejdsformer:
- Udvikling af fagsprog og forståelse af bioteknologiske emner.
- Bearbejdelse af data fra kvalitative eller kvantitative eksperimenter.
- Træning af laboratorieadfærd

Praktiske øvelser
- isolering af colifager
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Genmodificering

Fra bekendtgørelsen
genetik og molekylærbiologi: (…) genteknologi (…)

Hvad I skal kunne i slutningen af forløbet:
- Navngive forskellige DNA-teknikker og vide om de bruges i prokaryoter og/eller i eukaryoter
- Forklare hvornår det er en fordel at bruge en knockdown-teknik, og hvornår en knockin
(indsættelse af et gen) teknik bruges
- Redegøre for principperne i RNA-interferens, genterapi og CRISPR-Cas9
- Forklare om RNA-interferens, genterapi og CRISPR-Cas9 kan bruges til at lave knockdown,
knockin eller begge dele
- Give eksempler på bioteknologiske og medicinske anvendelsesmuligheder ved de forskellige
rekombinant DNA-teknikker beskrevet i kapitlet
- Give eksempler på etiske problematikker i forbindelse med somatisk og terapeutisk kloning og
være i stand til at diskutere nogle af disse

Fra Bioteknologi A bind 2
- side 123-134
Introduktion + Overblik over rekombinant DNA-teknik 123-125
Fra Bioteknologi A Bind 2
- RNAi s136-139
- Genterapi s139-141
- CRISPR s141-145
- Kloning s145-148

Fokuspunkter og arbejdsformer:
- Udvikling af fagsprog og forståelse af bioteknologiske emner.
- Bearbejdelse af data fra kvalitative eller kvantitative eksperimenter.
- Overvejelser omkring tilrettelæggelse af praktiske forsøg.
- Træning af laboratorieadfærd

Praktisk arbejde
- Transformation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Carbohydrater og fotosyntese

Fra bekendtgørelsen:
- makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater (…)
- biokemiske processer: fotosyntesens overordnede delprocesser (…)

Hvad I skal vide i slutningen af forløbet:
- Hvilke forskellige typer af carbohydrater der findes, og hvordan de er opbygget
- Hvordan forskellige typer af carbohydrater kan påvises kemisk
- Hvordan forskellige typer af fotosyntesepigmenter er opbygget
- Hvad der produceres i de lysafhængige reaktioner og hvordan, herunder funktionen af
energitransportører, elektrontransportører og enzymkomplekser
- Hvad der produceres i de lysuafhængige reaktioner og hvordan
- Hvordan kendskab til fotosyntesen kan anvendes i et bioteknologisk perspektiv

Fra Bioteknologi A bind 3
- Carbohydrater 197-211
- Intro til fotosyntese samt pigmenter og NADPH 212-216
- De lysafhængige reaktioner (elektrontransportkæde) 216-218
- De lysuafhængige reaktioner (Calvin-cyklus) 220-222
- Påvirkning af fotosyntesens hastighed 223-224
- I et bioteknologisk perspektiv 224-226

Fokuspunkter og arbejdsformer:
- Udvikling af fagsprog og forståelse af bioteknologiske emner.
- Bearbejdelse af data fra kvalitative eller kvantitative eksperimenter.
- Træning af laboratorieadfærd

Praktiske øvelser
- Fehlings prøve
- Betacaroten i gulerødder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 Fødevarer

Fra bekendtgørelsen:
̶ genetik og molekylærbiologi: (…) evolutionsmekanismer
̶ økologiske grundbegreber: energistrømme og produktion, eksempler på samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, biodiversitet

Hvad I skal kunne redegøre for i slutningen af forløbet:
- kromosommutationer og genmutationer
- begrebet naturlig selektion
- begrebet biologisk art og artsdannelse
- opbygningen af et økosystem
- Liebigs minimumslov
- processer i nitrogens kredsløb
- planters fotosyntese og produktion
- hvordan planters egenskaber kan forbedres ved traditionel planteforædling
- hvordan planters egenskaber kan forbedres ved mutationsforædling
- princippet i TILLING (Targeting Induced Local Lesions in Genomes)
- hvordan planters egenskaber kan ændres ved genmodificering (GMO)
- opbygningen af et økosystem mht. fødekæder og fødenet
- begreberne fødekædeeffektivitet og energistrømme i et økosystem

Fra Bioteknologi A bind 2
- Intro 283-284
- Mutationer 285-290
- Naturlig selektion og artsdannelse 290-295
- Økosystemer 295-297
- Nitrogen 300-307
- Planteproduktion 307-310
- Forædling 310-319
- Genmodificering af afgrøder 320-327
- Kødproduktion og fødekædeeffektivitet 338-341

Øvrigt indhold:
Besøg på vandrensningsanlæg

Fokuspunkter og arbejdsformer:
- Udvikling af fagsprog og forståelse af bioteknologiske emner.
- Bearbejdelse af data fra kvalitative eller kvantitative eksperimenter.
- Træning af laboratorieadfærd

Praktiske øvelser
- Illustration af naturlig selektion via sekvens af perler
- Nye morfologier i bakteriekolonier
- Konkurrence mellem bakteriearter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 22 Transformation samt proteinoprensning og -analyse

Fra bekendtgørelsen:
- eksperimentelle metoder: transformation (…) elektroforese, (…) chromatografi.

Hvad I skal kunne redegøre for i slutningen af forløbet:
- Betydningen af proteiners form, størrelse, ladning og polaritet i forbindelse med oprensning og analyse
- Princippet i kromatografi og udvalgte søjlekromatografiske metoder, fx gelfiltrering, ionbytningskromatografi, hydrofob interaktionskromatografi, affinitetskromatografi og HPLC
- Princippet i udvalgte typer proteinelektroforese, fx SDS-PAGE, native PAGE, isoelektrisk fokusering og 2D-PAGE

Fra Bioteknologi A bind 3
- søjlekromatografi 54-60
- proteingelelektroforese 60-64

Fokuspunkter og arbejdsformer:
- Udvikling af fagsprog og forståelse af bioteknologiske emner.
- Bearbejdelse af data fra kvalitative eller kvantitative eksperimenter.
- Træning af laboratorieadfærd

Praktiske øvelser
- Transformation af pGLO
- Oprensning af GFP ved hydrofob interaktionskromatografi
- SDS-PAGE
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer