Holdet 2022 SA/22i - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Lena Falk, xMalene Lunden Hansen
Hold 2022 SA/22i (22iSA, 22iSA, 22iSA, 22iSA-terminsprøve)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Ulighed - grundforløb
Titel 2 2 Valg i DK og USA
Titel 3 3 Velfærd under pres?
Titel 4 4 Identitet i det senmoderne samfund
Titel 5 5 Kampen om en ny verdensorden
Titel 6 6  WOKE og identitetspolitik
Titel 7 SRP6: Black voices
Titel 8 7 Hvorfor migrerer afrikanere til EU?
Titel 9 8 Hvorfor bliver nogen kriminel?
Titel 10 9 Hvilken rolle spiller SoMe for unges identitet?
Titel 11 10a Er demokratiet i krise? Del 1 - USA
Titel 12 X SamfundsfCup 2025 - Arbejdsmarkedet
Titel 13 10b Er demokratiet i krise? Del 2 - Vælgeradfærd
Titel 14 11 Hvordan påvirker USAs protektionisme IØ?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Ulighed - grundforløb

Vi undersøger ulighed både sociologisk, politisk og økonomisk. Forløbet slutter af med et lille projekt.

Delemner:
Politik
- Hvad er ulighed?
- Ideologier - ganske kort
- Fordelingspolitik og værdipolitik: Hvor placeres partierne?

Sociologi
- Habitus - vores rygsæk? Om Bourdieus kapitalbegreb
- Livsstile og ulighed
- Levevilkår og sociale klasser

Økonomi
- Hvad er økonomisk ulighed?
- Hvordan måler man ulighed? (Lorenzkurve og Gini-koefficient)
- Er der fattigdom i Danmark?

Projekt om køn og ligestilling med fokus på bl.a. lønforskelle, mandefag og kvindefag mm.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2 Valg i DK og USA

Politik forløbet omhandlede så vidt muligt de igangværende forhandlinger og den SVM regering, som så dagens lys i løbet af efteråret.
Hovedfokus lå på at forstå magtens fordeling mellem folketing og regering samt på forståelse af negativ contra positiv parlamentarisme.

Kernestof/ faglige mål:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at -- redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 3 Velfærd under pres?

Dette forløb omhandlede dansk økonomi og sluttede af med at projekt om den danske velfærdsstat og hvorvidt den er truet.

Kernestof/ faglige mål:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 5 5 Kampen om en ny verdensorden

Første forløb af ny lærer (Lena Falk), som overtager holdet efter Malene Lunden Hansen.

Et forløb om international politik. Med udgangspunkt i Ruslands invasion i Ukraine, undersøges forandringer i den globale verdensorden. NATOs rolle for Danmarks og EUs sikkerhed. Diskussion om en fremtidig "EU-hær". EUs lovgivningsproces. Det danske forsvarsforbehold. Dansk sikkerhedspolitik.

Forløbet begynder med øvelse i argumentation. Vi anvender Toulmins simple argumentationsmodel til at analysere argumenter for og imod forslag om lov om ændring af straffelove ift koranafbrændinger. Vi ser på  påstand, belæg og hjemmel i selvfundne artikler. Dette arbejde er generel forberedelse til kommende forløb.  

Temaet starter med en sammenligning mellem national orden og international orden, global politik, magt og magthierarkier. Herfra beskrives udviklingen i den internationale verdensorden vha. begreberne unipolaritet, bipolaritet og multipolaritet, Pax Americana, hegemoni og internationale institutioner. Kort beskrivelse af historisk udvikling.

Teoretisk behandling af tre forskellige perspektiver på international orden: Realisme, liberalisme/idealisme og konstruktivisme. USA vs. Kina. Normspredning: Responsibility to protect og diskurser. Diskussion af udbredelse af demokrati og sammenhæng mellem krig og demokrati.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Anden undervisning og supplerende materiale:
- Foredrag ved Peter Viggo Jakobsen: Stormagtskonkurrencen, Ukraine og konsekvenserne for det amerikansk-kinesiske forhold fremover. Peter Viggo Jakobsen, Forsvarsakademiet & Center for War Studies, Syddansk Universitet, Aabenraa Bibliotekerne, 20 september 2023
- Besøg hos Hjemmeværnet, Søgård: Informationer om Hjemmeværnet  rolle og funktioner, og om den øvrige del af det militære magtapparats rolle i International Sikkerhedspolitik.
(Listen er ikke udtømmende. Se også modulets aktiviteter for anvendt materiale).

Skriftligt arbejde:
I dette forløb arbejdes med opstilling af hypoteser og med genren "Sammenlign". Elever sammenligner artikler af Marie Krarup og Jakob Mchangama, om den liberale verdensorden.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opg1: Opstil hypoteser 10-09-2023
Opg2: Sammenlign: Den liberale verdensorden 08-10-2023
Genaflevering opg2: Sammelign 15-05-2025
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 6 6 WOKE og identitetspolitik

Forløbet behandler populisme, identitetspolitik generelt og specifikt WOKE-bevægelsen i USA. Forløbet indeholder et eksperimentelt projekt; kvalitativ undersøgelse af sociale kategorier og et tværfagligt projekt med engelsk: SRO om Black Lives Matter i USA. Som optakt til SRO arbejdes indgående med diskurs som analysemetode, samt komparativ metode til sammenligning af vælgergrupper. I dette arbejde anvendes på kvalitative og kvantitative data.

Centrale teorier
Social konstruktivisme
Pierre Bourdieu: Habitus, kapitaler og felter + Symbolsk vold - strukturel magt - én klasse undertrykker en anden.
Michel Foulcault: Diskurs og diskursiv magt, symbolsk vold - alle er underlagt.

Venstrefløjens identitetspolitik.
Venstrefløjens to strategier:
1. Anerkendelse og særrettigheder
2. Dekonstruktion
Universel ligestilling mellem alle grupper i samfundet >< tribalistisk samfund med én dominerende gruppe baseret på nationalitet.

Højrefløjens identitetspolitik:
Højrefløjens oplevede problematikker:
1. Dominerende gruppe (hvide) under pres pga. ændringer i demografisk sammensætning af befolkning (migration).
2. Pres på traditionelle værdier
Højrefløjens reaktion på oplevet problematikker (højrefløjens identitetspolitik)
1. Kamp mod migranter
2. Kamp mod moderne værdier (herunder WOKE)
Opfattelse af identitetspolitik som et "nulsumsspil".


Faglige mål:
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder  


Supplerende materiale:
1. The Doll test - konstruktion af race
2. Marie Berg Carlsen: Populisme og identitetspolitik, Columbus 2020.
3. Kjeld Mazanti Sørensen: Ideologier og diskurser, 2. udgave side 131-151.
(Listen er ikke udtømmende. Se også modulets aktiviteter for anvendt materiale).

Projekt:
Kvalitativ undersøgelse af konstruktioner af virkeligheden (race/køn/seksualitet...) - socialt eksperiment. Skriftlig afsluttende opgave (jf. opg3).

SRO - BLACK VOICES
Metoder som kan er behandlet og som kan indgå i SRO: Diskursanalyse - argumentationsanalyse - kvantitativ data (undersøg) - komparativ analyse.
Politisk aktivisme og sociale forandringer.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opg3: Sociologisk eksperiment 23-11-2023
SRO problemformulering 28-11-2023
Opg4: Hvad kan der udledes 09-12-2023
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 21,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 7 SRP6: Black voices

SRO 22i – Black voices

Forløbet er et tværfagligt forløb med engelsk og samfundsfag.
Periode: 20/11/23 – 10/1/24
Tema: Black voices i USA
Deadline for aflevering: 10/1/24

I samfundsfag havde klassen arbejdet med et helt forløb om WOKE og identitetspolitik som faglig optakt til SRO.

Temaer:
1.
Positioneringer i forhold til WOKE-bevægelsen – det kan være politiske positioneringer, det kan være andre aktører. Hvem har magt, hvem er dominerende gruppe – er der en kamp mellem grupper?

Teori:
Socialkonstruktivisme -> Sprog og magt – diskurs (Foucault), Symbolsk vold (Bourdieu) – Social-økonomisk ulighed.
Metoder: Diskursanalyse af taler og anden politisk kommunikation. Komparativ analyse af ulighed mellem sorte og hvide i USA.

2.
Undersøgelse af ulighed mellem etniske grupper i USA -> krav om forandring -> WOKE-bevægelsen.

Teori:
Uligheds indflydelse på identitet, konstruktion af selvet og kulturen, subjektpositioner, sociale kategorier…

Metode: Komparativ analyse af ulighed på udvalgte parametre.
Kan race forklare ulighed i USA?


3.
Innovativ opgave:
Ideer indenfor black voices:
Radikalisering (Tupac)
George Floyd -> WOKE
Etnisk profilering ved politi -> flere sigtelser blandt sorte.
Barack Obama – reactions / speech
George Floyd’s sag og woke som reaktion
Komparativ analyse af ulighed fx indkomst, kriminalitet, jobs
13th amendment  hvordan racismen ændrer navn – etnisk profilering / skæv statistik.
Fictionsanalyse: fx 13th amendment, 12 years a slave, the hate you give, the blind side
Ebonics 101 – sprogligt focus på


Plan for SRO – 22i

2023-47 ma 20/11
LLP Intro til SRP6 og emne. Repetition af basismodel. Progressionsplan. Klassedialog; hvad har I lært i tidligere SRP-forløb? Hvad skal de lære i dette forløb?
Brainstorm om Black voices.
Historie, fokus på slaveri. Orienter dig i lærerfeedback i de tidligere SRP-forløb. Hvad skal du særligt arbejde med?

2023-47 ma 20/11 LEF Søg viden om WOKE-bevægelsen i USA – hvad er det for en bevægelse, hvordan startede den, hvordan har den udviklet sig – hvad er det blevet til? Hvad er deres mål – har målene ændret sig? Til hvad?

2023-47 ma 20/11 LEF Dokumentar: ”The WOKE – revolution” – opskriv problematikker undervejs.

2023-47 fr 24/11 LLP Black Panther og Martin Luther King
Baggrund og taleanalyse.

2023-47 fr 24/11 LLP Retorisk analyse af taler.

2023-47 fr 24/11 LEF Komparativ analyse

2023-48 ma 27/11 LLP Fiktion

2023-48 ma 27/11 LLP Arbejde med fiktion. Kritisk stillingtagen til genren.

2023-48 ma 27/11 LEF Bias i statistik.

2023-48 ti 28/11 LEF Problemformulering – problemstillinger
Idégenerering

2023-48 ti 28/11 LLP Materiale

2023-48 ti 28/11 LEF Aflever problemformulering
Aflevering af problemformulering i 8.12.2023

08.01.2024 SRO skrive og vejledningsdag
10.01.2024 SRO skrive og vejledningsdag
31.01.2024 Mundtlige prøver
01.02.2024 Mundtlige prøver
02.02.2024 Mundtlige prøver

Problematikker i dokumentaren ”The WOKE-revolution”
Identitetspolitik -> nye uligheder?

Hjemmesider:
USA-finansministeriet: https://home.treasury.gov/news/featured-stories/racial-inequality-in-the-united-states

Demografi:
https://data.census.gov/table/ACSDP1Y2017.DP05?q=United+States&t=Families+and+Living+Arrangements&g=010XX00US


Faglige mål: Eleverne skal kunne:  
– afgrænse, formulere og begrunde en problemformulering på baggrund af en kompleks faglig problemstilling
– besvare en stillet opgaveformulering, så der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen
– planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder fra indgående fag
– ”demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder
– udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder”
– ”udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale”
– ”gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling”
– ”skriftligt formidle et fagligt område og beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, kildefortegnelse, omfang og layout”
– ”mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom.”
”Hvis studieretningsprojektet omfatter innovation, skal eleverne kunne udvikle og vurdere innovative løsningsforslag.”
(Vejledningen 2023)

__________________________________________________________________________________________

SRO – opgaveformuleringer – 22i

1. Opgaveformulering: Hvordan medvirker sprog og adfærd til racisme i det amerikanske samfund?

Der ønskes en redegørelse for begrebet racisme og for WOKE-bevægelsens historiske kamp om lighed mellem racer i USA. Anvend begrebet socialkonstruktivisme i din redegørelse.
Der ønskes en analyse af mindst to taleuddrag, med henblik på at belyse, hvordan racelighed italesættes i debatten.  
Der ønskes en diskussion af de polariseringstendenser der findes i det amerikanske samfund, med fokus på at koble sprog til adfærd.   


2. Opgaveformulering: Hvorfor findes der stadig racisme i dagens USA?

Der ønskes en redegørelse for den historiske diskrimination, der har været af den sorte befolkningsgruppe i USA og for WOKE-bevægelsens overordnede dagsorden.  
Der ønskes en analyse af engelsk litteratur, som viser diskrimination af sorte, historisk eller i dag. Derudover ønskes en kvantitativ undersøgelse af socialøkonomiske faktorer, som understøtter analysen.  
Der ønskes en diskussion af hvorvidt de sproglige elementer, som diskriminerer de sorte amerikanere, og som kan ses i litteraturen, er historisk betingede, og om WOKE-bevægelsen kan lykkes med deres dagsorden.  


3. Opgaveformulering: Hvorfor beskyldes identitetspolitikken i USA for at være polariserende?

Der ønskes en redegørelse for identitetspolitikken i USA.
Der ønskes en undersøgelse af socialøkonomiske uligheder mellem sorte og hvide i USA. Herunder ønskes en analyse af en engelsksproget tekst med henblik på at understøtte foregående undersøgelse.
Der ønskes en diskussion af, hvilken betydning Black Voices har for den højreorienterede politiske dagsorden.  


4. Innovativ opgaveformulering: Hvordan kan privilegerede borgere bevidstgøres om deres privilegieblindhed, uden at det stopper den demokratiske samtale?

Der ønskes en redegørelse for socialkonstruktivisme og begrebet privilegieblindhed.  
Der ønskes en undersøgelse af forskellige befolkningsgruppers privilegier i det amerikanske samfund og en sproglig analyse af de konflikter, som kan opstå i WOKE-debatten, og som fører til polarisering.
Der ønskes en løsningsforslag til, hvordan kommunikationen i debatten om racelighed kan foregå, uden at det går ud over sammenhængskraften i det amerikanske samfund?


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 7 Hvorfor migrerer afrikanere til EU?

Et undervisningsforløb baseret på materialet på "Fjerne naboer": https://fjernenaboer.dk/temapakke/afrikansk-migration-2/ og Niels Boel: Migration, en verden i bevægelse, Colombus, 2016, samt supplerende materiale af  om EU og globale forhold.

Vi undersøger årsager til migration og vi undersøger forhold i såvel afsenderlande som modtagerlande. Udviklingen i EUs migrations- og asylpolitik inddrages historisk og nutidigt, og den nye migrationspagt behandles.

Forløbet starter i en dokumentar "Under samme himmel", som handler om tre vestafrikanske migranter, som drømmer om at komme til EU, og de problematikker de oplever i forbindelse med afsavn, usikkerhed og mødet med det europæiske arbejdsmarked og samfund generelt.

Omfanget af global migrationundersøges empirisk. Elever søger data på nettet. Klassens data ordnes og systematiseres i fællesskab.

Migrationsbegrebet og årsager til migration behandles teoretisk på makro-, meso- og mikroniveau. Centrale teorier om migration som behandles i forløbet:

- Ravenstein: Push-Pull faktorer. Til forklaring af faktorer på makroniveau. Der arbejdes med følgende Push-faktorer: Fattigdom, klimaforandringer, mangel på arbejde, mangel på uddannelse, politisk, etnisk og religiøs undertrykkelse, krig. Pull-faktorer udgøres af bedre adgang til arbejde, løn, uddannelse og fravær af krig, katastrofer, forfølgelse, diskrimination, undertrykkelse.
Økonomiske teorier inddrages senere i forløbet. Se nedenfor.

- Familien som beslutningsenhed - migration som en "household strategy" eller familiestrategi. Analyseniveau er på mesoniveau. Migration bunder i tre formål: 1. som familiens forsikring, 2. som familiens investering og 3. som svar på familiens relative afsavn.

- Netværksteorien: Nyere forskning viser betydningen af netværk som drivkraft bag migration. Netværk har betydning for informationer om modtagerland, om migrantruter og det giver betydning for, hvor migranter søger hen.

- De store globale lønforskelle behandles som underliggende økonomiske push-pull faktorer. Vi har om økonomiske teroier:
Klassisk økonomisk teori --> arbejdsmigration.
Moderniseringsteori + afhængighedsteorier søger at forklare migration som konsekvens af overordnede strukturer i samfundet og i det internationale system. (jf. artikel af Peter Gorm Larsen, side 22-25 og 27-32).

- Det todelte arbejdsmarked. Politisk skillelinje nordeuropa og sydeuropa ift. økonomiers behov for migrantarbejde og hvordan modtages. Kobling til velfærdssystemer.

I forhold til EU behandles sdviklingen i EUs samarbejde om migration og asyl. Vi ser på Dublingforordningen, Schengenaftalen, Frontex, Eurosur og den nyeste "Migrationspagt". Centrale begreber: Integration i dybden og i bredden (EU-landes samarbejde), overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde, søjlestruktur og politikområder, økonomisk samarbejde; frihandel, toldunion, fællesmarked og økonomisk og monetær union, De fem centrale institutioner; Det Europæiske Råd, Ministerrådet, Europakommisionen, Europaparlamentet og EU-Domstolen.

Rollespil/dilemmaspil om EU-landes holdning situationen med bådflygtninge, som strømmer til Malta, Italien, Grækenland og Spanien. Fokus på argumentation og faglig viden om EU-landes holdning til migration + viden om EUs aftaler på politikområdet.

Metoder:
Deduktiv metode til analyse af casestudies og komparativ metode. Hvordan man man bruge teori til at identificere parametre, som kan bruges i analyse af cases og til sammenligning? Hvad fortæller teori om, hvad vi skal analysere på?
Der arbejdes med kvantitative og kvalitative data. Vi lærer om indeksberegning og om genren "undersøg".

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder  
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Supplerende materiale til Fjerne Naboer og Niels Boel:
- Artikel af Peter Gorm Larsen, Lektor i International økonomi og samfundsfag: Hvorfor Migration? 2016, 3. udgave. Se pdf-fil "Teorier migration pdf" under aktiviteter.
- SamfNU side 227-243: Den Europæiske Union.
(Listen er ikke udtømmende. Se også modulets aktiviteter for anvendt materiale).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opg5: Undersøg 28-01-2024
Someya - EU 08-11-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • IT
  • Regneark
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 9 8 Hvorfor bliver nogen kriminel?

Forløbet baseres på sociologiske teorier og på retspolitik. Med udgangspunkt i data fra "Samfundsstatistik", redegøres for udviklingen af anmeldt kriminalitet i Danmark. I forløbet behandles tabellæsning, indeksberegning og lineær regression, samt begrebet "mørketal". Vi undersøger årsager til kriminalitet samt straffens betydning i samfundet. Derudover undersøges partiernes retspolitik og holdning til straf.

Centrale teorier og begreber:
Til belysning af årsager til kriminalitet anvendes følgende perspektiver på årsager:
1. Kontrolteorier: Indre og ydre kontrol. Impulsstyring. Grundpræmis: Alle er potentielt kriminelle, men kun dem som mangler selvkontrol, ender med at begå kriminalitet. Aktør-perspektiv på kriminalitet. HIRSCHI
2. Motivationsteorier: Individet kan ikke/vil ikke få del i samfundets goder på almindelig vis, via anerkendte kanaler som uddannelse, hårdt arbejde o.a. Kriminaliteten opleves som en hurtigere, nemmere vej at opnå drømme og ambitioner eks. fællesskab og/eller materielle goder. Kriminalitet kan både tolkes udfra aktør- og strukturperspektiv. Samfundets forventninger og behovsfrustration. MERTON
3. Kulturteorier: Kriminalitet er resultat af samspil mellem individ og miljø. Social arv. Anerkendelse eller mangel på anerkendelse. Socialisering og resocialisering. Overvejende struktur-perspektiv. SUTHERLAND

Til undersøgelse af formål med straf, straffens betydning i samfundet, samt  partiers holdning til straf, anvendes model fra Anne Okkels, side 21, figur 2a. Den beskriver formelle formål med straf. Derudover behandles straffens uformelle, bagvedliggende rolle i samfundet som beskrevet af Emile Durkheim og Michel Foucault - magtbegrebet, herunder disciplinær magt. (Anne Okkels).

Metoder:
Cases fra dokumentar "Hård udenpå". Vi beskriver de medvirkendes selvoplevede årsager til kriminalitet og anvender de tre teoretiske perspektiver til analyse af bagvedliggende perspektiver på egen kriminalitet.

Herefter diskuteres politiske partiers løsninger på kriminalitet, herunder partiers holdninger/udtalelser om den seneste bandepakke. Vi undersøger danske partiers retspolitik.

Faglige mål som dækkes i dette forløb:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder  
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger  
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Anvendt litteratur og hjemmesider:
- Christoffersen, Mørck og Sørensen: Ungdomssociologi, s. 147-151, 2. udgave (Columbus, 2001).
- Anne Okkels: Kriminalitet og straf, s. 20-27, Forlaget Gyldendal, 1. udg. 2011.
Bjørnstrup et.al.: Bandekriminalitet, side 20-23 + 27-37
- Danmarks Domstole: Kend din ret, Tema 5, https://gymnasie.kenddinret.dk/

Supplerende materiale:
- P1morgen fra den 9/4 kl. 29:00 - 37:55 min + 56:32 - 1:05:10. To forskellige synspunkter på tvangsfjernelse af børn af kriminelle.
- DR-Dokumentar: https://www.dr.dk/drtv/se/haard-udenpaa_128882, episode 1.

(Listen over supplerende materiale er ikke udtømmende. Se også modulets aktiviteter for anvendt materiale).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 10 9 Hvilken rolle spiller SoMe for unges identitet?

Hvilken rolle spiller sociale medier for unges identitetsdannelse? Forløb om identitetsdannelse og om at være ung i det senmoderne samfund. Forløbet afsluttes med et eksempel på en eksamensopgave. Elever skriver synopsis og fremlægger i grupper for lærer. Der gives formativ feedback på fremlæggelsen.

Forløbet behandler samfundstyper, socialkarakter og kendetegn ved mennesket i det senmoderne samfund, samt unges identitetsdannelse i en tid med grænseløs adgang til sociale medier. Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering.

Under forløbet inddrages arbejde med kvalitative og kvantitative data. Metodebevidsthed.  Synopsisskrivning og fremlæggelse.

Centrale teoretikere:
Anthony Giddens om kendetegn ved det senmoderne samfund, herunder udlejring af sociale relationer, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, ekspertsystemer og øget refleksivitet og individualisering.
Thomas Ziehe om kulturel frisættelse; normløshed, frigørelse fra traditioner, antiautoritet og formbarhed, og omfattende individualisering, som fører til reaktioner hos det senmoderne menneske; subjektivisering, ontologisering og potensering.
Ulrich Beck, om risikosamfundet --> utryghed ogi institutionaliseret individualisering; samfundet undertøtter individualiseringstendenser ved at stille krav til individ om at det skal forholde sig til eks. fremtidig studier.
Maffesoli om restraditionalisering, stammer, neostammer virtuelle neostammer. Neotribale fællesskaber og valgfrihed til at træde ind og ud af disse "flygtige" fællesskaber.
Manuel Castells om netværksamfundet og virtuelle fællesskaber.
Axel Honneth om anerkendelsens betydning for identitetsdannelse
Hartmut Rosa om accelerations- og præstationssamfundet, konkurrencelogik og social kappestrid.
Sherry Turkle om teknologiens magt og om negative konsekvenser ved massivt brug af teknologi, om fællesskab og ensomhed.
Erving Goffmann om identitetsdannelse ved hjælp af sociale roller i forskellige arenaer; backstage, frontstage. Indtryksstyring og bekræftelse af sociale normer og adfærd.

Disse faglige begreber og teorier anvendes på vores samtid og den ungdomsgeneration, som eleverne er en del af. Aktuel empiri inddrages. Eleverne analyserer og anvender faglig viden (begreber og teorier) til at forstå og forklare unges muligheder og udfordringer (herunder præstation og stress) i den senmoderne tid.

Inddraget empiri og anden supplerende materiale udover kernestoffet:
- Kampagne fra Red barnet: Er du blevet delt. Knyttes til Gofmanns frontstage-backstageteori om og indtryksstyring. Identitet som sociale konstruktioner.
- Fænomenet "Sharingting" og betydningen for børn der bliver delt af deres forældre, undersøges vha. DR1-Podcast "Genstart": "Vokset op på SoMe", som handler om en forælder (mor), som promoverer sig selv som influencer ved at poste datterens liv.
(Listen er ikke udtømmende. Se også modulets aktiviteter for anvendt materiale).

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå  
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer  
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler  
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber  
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 11 10a Er demokratiet i krise? Del 1 - USA

Forløb 10a og 10b udgør et samlet forløb. Det er opdelt fordi klassen deltog i SamfundsfagsCup 2024 om arbejdsmarkedet, som kunne ikke flyttes.

Med afsæt i det amerikanske præsidentvalg, undersøges demokrati-idealer og parti- og vælgeradfærd med henblik på at belyse, om demokratiet er i krise.

Forløbet begynder med redegørelse om det amerikanske valgsystem på alle niveauer: det føderale niveau, delstatsniveau og det regionale/lokale (county) niveau, dog med særligt fokus på præsidentvalget. Vi arbejder med en stemmeseddel fra Minnesota, som viser hvilke administrative niveauer der stemmes på + hvilke sager/temaer borgerne stemmer om på hvilke niveauer. De to demokratisk politiske systemer præsidentialisme og parlamentarisme behandles og begreberne magtens tredeling; den udøvende, den lovgivende og dømmende magt sammenlignes i de to systemer.

Spørgsmålet om demokratiformer og -idealer behandles teoretisk ved oplæg (video) af Johannes Andersen, som introducerer begreberne konkurrencedemokrati (ALF ROSS - demokrati som styreform), det deliberative demokrati (JÛrgen Habermas - det bedste argument + herredømmefri samtale), deltagerdemokrati (Hal Kock - demokrati som livsform - samtale i centrum - konsensus) og demokrati som "frit valg" - exit hvis man ikke er tilfreds. Disse demokratiidealer diskuteres og kobles på Eastons model for det parlamentariske politiske system. Vi ser på kommunikation mellem det politiske system og dets omgivende samfund.
Det repræsentative demokrati/Indirekte demokrati >< det direkte demokrati. Diskussion om valgret og -alder samt demokratiformer baseres på video om direkte demokrati i Schweiz (case jf. video Schwung i Schwiez under supplerende materiale)
Studietur til Bruxelles. Besøg i Eu-parlamentet. EUs politiske system.

Afslutningsvis behandles teori om vælgeradfærd generelt og vælgeradfærd specifikt i USA undersøges i kvantitative data om valgdeltagelse og fra exitpolls.

Begrebet statistisk usikkerhed" behandles ved en mindre undersøgelse af danske meningsmålinger foretaget af Voxmeter, fra perioden fra den 2. september 2024 til den 30. september 2024, hvor særligt Moderaterne oplevede signifikant tilbagegang pga. adskillige dårlige sager.

Skriftlige opgaver:
1. Statistisk usikkerhed.
2. Undersøg

Kernestof og supplerende materiale:
- Annegrethe Rasmussen og Peter Brøndum: USAs Udfordringer, 1. udgave side 42-52, 102-103, 106-108.
- Podcast: Stjerner og striber: https://www.dr.dk/lyd/p1/stjerner-og-striber/stjerner-og-striber-2024/guide-til-en-supersized-valgdag-11802437060
- Foredrag af Annegrethe Rasmussen om det amerikanske præsidentvalg 2024.
- Johannes Andersen: Demokrati-idealer: https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/indsnaevring-eller-udvidelse-af-demokratiet
- TVSyd: https://www.tvsyd.dk/schwung-i-schweiz/hvor-mange-rosti-far-det-direkte-demokrati-schwung-i-schweiz-44
- Marie Berg: Populisme og identitetspolitik side 50-61.
(Listen er ikke udtømmende. Se også modulets aktiviteter for anvendt materiale).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opg8 - Statistisk usikkerhed 10-10-2024
Opg9 - Undersøg 22-12-2024
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • IT
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 12 X SamfundsfCup 2025 - Arbejdsmarkedet

Innovativt projekt om udfordringer på det danske arbejdsmarked.

Fokus på identificering og beskrivelse af problem, videnssøgning, behandling af viden/formidling af belæg, kreativ løsningskompetencer, præsentationskompetencer.

Forløbet indgår ikke i selvstændigt eksamensspørgsmål, da den teoretiske del er for tynd.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samfundscup 05-01-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde
Titel 13 10b Er demokratiet i krise? Del 2 - Vælgeradfærd

Anden del af forløb 10 har blikket rettet mod mere dybdegående behandling af vælgeradfærd til forståelse af populisme i USA og Europa/DK. Viden fra forløb 10a er del af dette forløb og det forventes at elever kan trække på den viden og inddrage det aktivt i forløb 10b.

Vi ser på vælgernes støtte til populistiske partier i USA og Europa og på forklarende faktorer som voksende økonomisk ulighed og sociodemografiske faktorer. Teoretisk baseres økonomiske forklaringer på Thomas Pikettys multi-eliteteori og på Branko Milanovic´ tanker om globaliseringens betydning for forskellige indkomstgrupper globalt.
Vi gennemgår også de socio-demografiske faktorers betydning for partivalg (socio-demografiske faktorer = baggrundsfaktorer; køn, alder, uddannelse, klasse, indkomst og formue, ansættelse i privat eller offentlig sektor, politisk socialisering).

Der arbejdes med notatgenren og der skrives notat om unges politiske deltagels i Danmark (jf. opg. 10).

Kernestof:
- Vælgeradfærd og Statistik, side 60-88.

Supplerende materiale:
Se under forløb 10a
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 11 Hvordan påvirker USAs protektionisme IØ?

Hvordan påvirker USAs protektionisme verdensøkonomien og international sikkerhed?

Faglige indhold:
Forløb om International økonomi og verdensorden (IP) med udgangspunkt i Donald Trumps indførelse af en protektionistisk økonomisk politik. Regelbaseret verdensorden >< rå magt/ressourcemagt - de stærkestes ret. Vi ser på udviklingen i international handel, herunder WTO og balance mellem import og eksport af varer og tjenester mellem lande. Dette undersøges også statistisk. Forskellige teorier for handel behandles; Teorien om absolutte fordele, Teorien om komparative fordele, Faktorudrustningsteorien, Teorien om efterspørgselsforhold, Teorien om stordriftsfordele. Derudover inddrages begreberne frihandel og protektionisme i forløbet, til diskussion af fordele og ulemper ved indførelse af told og andre handelshindringer.
Opgave 13 er en diskussion at fordele og ulemper ved told. Kravene til opgave er de krav, som sædvanligvis stilles  genren ved en skriftlig eksamen.

Forløbet indeholder også en repetition af markedsmekanismen og vi forholder os til, hvad told betyder for en vares pris.

Afslutningsvis kobles IØ og Donalds Trumps indførsel af told på udenlandske varer på spørgsmålet om udenrigspolitik og særligt sikkerhedspolitik. Hvilke udenrigspolitiske mål og midler har stater og USA, generelt og i forhold til Grønland? Begrebet "forsyningssikkerhed" inddrages i forståelsen af sikkerhedspolitik (forhandlinger om råstoffer i Ukraine og som motiv for Donald Trumps interesse i Grønland).  

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opg12 - Valgfri genre 09-03-2025
Opg13 - Diskussion Told 25-03-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde