Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Aabenraa Statsskole
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Marianne Tærsbøl Jepsen, Pia Wrensted Jensen
|
|
Hold
|
2023 Ke/23vyz1 (23vyzKe1, 23vyzKe1-øv, 23vyzKe1, 23vyzKe1-øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1 - Salte og ioner
Fra bekendtgørelsen:
̶ kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
̶ grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
̶ fældnings- og simple redoxreaktioner
̶ kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
̶ ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
Hvad I skal kunne i slutningen af forløbet:
- Forklare forskellen på begreberne grundstof og kemisk forbindelse.
- Udpege grupper, hovedgrupper og perioder i grundstoffernes periodesystem og forklare, hvad grundstofferne i samme hovedgruppe har til fælles, og hvad grundstoffer i samme periode har til fælles.
- Gøre rede for opbygningen af atomer, herunder skalmodellen.
- Forklare forskellen mellem et atoms og en ions opbygning.
- Forklare ædelgasreglens betydning for simple ioners ladning.
- Sammensætte en formelenhed ud fra en given positiv ion og en given negativ ion, fx Al3+ og SO42-.
- Navngive ioner og ionforbindelser.
- Redegøre for, hvorvidt en ionforbindelse er let- eller tungtopløselig.
- Opskrive reaktionsskemaet for en fældningsreaktion. Både ionreaktionsskema og reaktionsskema med stofformler.
- Afstemme reaktionsskemaer.
- Angive i et reaktionsskema, om et stof er på fast form, er en væske, er en gas eller er opløst i vand.
- Redegøre for begreberne exoterm og endoterm.
Arbejdsformer
- Laboratoriearbejde, hvor I får mulighed for at koble teorien på praktisk arbejde.
- Opgaveark, hvor I træner de ovenfor beskrevne mål
Indhold
Fra Basiskemi C:
- Reaktionsskemaer og tilstandsformer s7-10
- Ionforbindelsers opbygning s31-33
- Simple ioner s34-36
- Sammensatte ioner s37-38
- Ionforbindelsers egenskaber, herunder opløselighed s41-44
- Fældningsreaktioner s46-47
- Exoterme og endoterme reaktioner s48-50
Praktiske øvelser
- Blanding af ioner
- Fremstilling og afbrænding af en sortkrudtblanding
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2 - Molekyler
Fra bekendtgørelsen
̶ kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
̶ kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
̶ simple uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
Hvad I skal kunne i slutningen af forløbet
- Navngive uorganiske molekyler.
- Forklare, hvad man forstår ved en kovalent binding (også kendt som elektronparbinding)
- Tegne elektronprikformler for molekyler
- Forklare ædelgasreglens betydning for opbygningen af uorganiske molekyler.
- Forklare forskellen på enkeltbindinger, dobbeltbindinger og tripelbindinger.
- Forklare forskellen på tilstandsformerne fast, væske og gas samt redegøre for, hvad overgangen hedder, når et stof skifter fra en tilstandsform til en anden.
- Forklare begrebet elektronegativitet
- Afgøre, om en binding er polær eller upolær samt afgøre, om et molekyle er polært eller upolært.
- Forklare betydningen af et molekyles indhold af hydrofile og hydrofobe grupper for stoffets opløselighed i vand.
Arbejdsformer
- Laboratoriearbejde, hvor I får mulighed for at koble teorien på praktisk arbejde.
- Opgaveark, hvor I træner de ovenfor beskrevne mål
Indhold
Fra Basiskemi C:
- Uorganiske molekylers navngivning s53
- Kovalente bindinger s56-60
- Molekylers tilstandsformer s60-64
- Elektronegativitet s67-70
- Polære bindinger og polære molekyler s71-74
- Hydrofile og hydrofobe grupper s74-75
Forsøg
- Opvarmning af svovl
- Opløselighed
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3 - Mængdeberegninger
Fra bekendtgørelsen
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
Hvad I skal kunne i slutningen af forløbet
- Gøre rede for, hvor mange formelenheder 1 mol af et stof indeholder
- Beregne den molare masse for en kemisk forbindelse.
- Opskrive sammenhængene mellem masse, stofmængde og molarmasse og angive enhederne for de tre størrelser. Desuden benytte formlen til beregninger.
- Forklare begrebet ækvivalente mængder.
- Forklare forskellen på begreberne teoretisk udbytte og praktisk udbytte af et stof fremstillet ved en kemisk reaktion.
Arbejdsformer
- Laboratoriearbejde, hvor I får mulighed for at koble teorien på praktisk arbejde.
- Opgaveark, hvor I træner de ovenfor beskrevne mål
Indhold
Fra Basiskemi C:
- Stofmængde og molarmasse s83-87
- Kemiske mængdeberegninger s89-93
Om ækvivalente mængder: http://intra.vhim-gym.dk/fag/kemi/1x/Reaktion.htm
Forsøg
- Fremstilling af 'danskvand'
- Opvarmning af natron
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4 - Blandinger
Fra bekendtgørelsen
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
Hvad I skal kunne i slutningen af forløbet
- Forklare, hvad der forstås ved henholdsvis homogene og heterogene blandinger og give eksempler på begge typer
- Give eksempler på, hvordan man beregner en blandings indhold af et stof i masse% henholdsvis volumen%.
- Opskrive sammenhængen mellem stofmængde, volumen og stofmængdekoncentration samt angive enhederne for de tre størrelser.
- Beregne stofmængden for et stof, hvor stofmængdekoncentrationen og opløsningens volumen er kendt.
- Beregne stofmængdekoncentrationen for et stof, når stofmængden og opløsningens volumen er kendt.
- Forklare, hvordan man i praksis kan lave fx 500 mL 0,150 M opløsning af magnesiumchlorid ud fra det rene stof.
- Forklare, hvordan man kan bruge fortyndingsformlen c1*V1 = c2*V2
- Gøre rede for, hvordan man udfører en fældningstitrering, hvor en opløsning af natriumchlorid titreres med en opløsning af sølvnitrat.
Arbejdsformer
- Laboratoriearbejde, hvor I får mulighed for at koble teorien på praktisk arbejde.
- Opgaveark, hvor I træner de ovenfor beskrevne mål
Indhold
Fra Basiskemi C:
- Fældningsreaktioner s46-47
- Procentindhold s101-102
- Stofmængdekoncentration samt fortynding s104-107
- Titreranalyse s112-114
Praktiske øvelser:
- Blanding af ethanol og vand
- Fældningstitrering
- Jordrespiration (som led i besøg i Randers Regnskov)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb 5 - Redox
Fra bekendtgørelsen
- redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder (…) titrering, (…) spektrofotometri
Hvad I skal kunne i slutningen af forløbet
- forklare, hvad der sker ved en oxidation og ved en reduktion
- gøre rede for, hvordan man tildeler oxidationstal til grundstoffer i kemiske forbindelser
- forklare, hvorfor den samlede stigning i oxidationstal skal være lig med det samlede fald i oxidationstal ved en kemisk reaktion
- gøre rede for, hvordan man trin for trin foretager afstemning af en redoxreaktion
Arbejdsformer
- Laboratoriearbejde, hvor I får mulighed for at koble teorien på praktisk arbejde.
- Opgaveark, hvor I træner de ovenfor beskrevne mål
- Fremlæggelser, hvor I træner mundtlig formulering samt bliver udfordret på jeres viden vha. spørgsmål fra især læreren.
Indhold
Fra Basiskemi C:
- Oxidation og reduktion s173-174
- Oxidationstal s178-181
- Afstemning af redoxreaktioner s182-185
- Redoxtitrering s185-186
Praktiske øvelser:
- Mangans oxidationstrin
- Bestemmelse af jernindhold i ståluld
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Opsamling + studiedagstur
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb 6 Organisk kemi
Der er i dette forløb blevet undervist i følgende:
Carbonhydrider herunder alkaner, alkener og alkyner kemiske og fysiske egenskaber.
Funktionellegrupper; alkoholer (primære, sekundær og tertiær), aldehyd, keton, carboxylsyre, ester og aminer.
Reaktionstyper, forbrændings, substitution, addition, elimination, oxidation og reduktion, kondensation og hydrolyse.
Navngivning af carbonhydrider og carbonforbindelser med funktionelle grupper, heraf lært hvilke funktionel gruppe der er højest prioriteret.
Intermolekylære bindinger, herunder london-, dipol-dipol- og hydrogenbinding
Fysiske og kemiske egenskaber for alkoholer og carboxylsyre
Isomeri, herunder cis/trans, kæde-, funktions- og stillingsisomeri
Demonstrationsforsøg:
Densitet ethanol og vand, påvisning af ethanol flamme på vand papir
Forsøg i LAB:
Fremstilling af methan (J), påvisning af dibrom (R), primære, sekundær og tertiær alkohol (J), Reaktion med aldehyder og ketoner (R), Fremstilling af acetylsalicylsyre + renhedsbestemmelse analyse (J)
Pensum
Basis kemi C s. 117-144
Basis kemi B s. 117-134 + 143-155ø + 159-172 + 175-177
Kemi Videoer
https://www.gymnasiekemi.com/intermolekylaere.html
https://www.gymnasiekemi.com/organisk-644956.html
https://www.gymnasiekemi.com/organisk-644956.html
https://www.gymnasiekemi.com/organisk-644956.html
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Rapport med Reaktion med dibrom
|
01-10-2024
|
|
Reaktion med aldehyd og ketoner
|
18-11-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Nervesystemet og alkohol
Forløbet dækker over:
(Bemærk at en del af forløbet er afdækket i forbindelse med SRP6 der var i samme periode).
- Nervesystemets opbygning og funktion (herunder CNS og PNS).
- Sympatikus og parasympatikus.
- Neuronet.
- Synapsen.
- Stimulerende og hæmmende synapser.
- Hukommelse og indlæring.
- Smerte og det nociceptive system.
- Natrium-kalium-pumpen.
- Aktionspotentialet.
- Nervesystemet og stimulanser (størst fokus på alkohol).
- Alkohols påvirkning på nervesystemet.
Kemi:
- Nedbrydning af alkohol i kroppen udefra biokemisk perspektiv
- Nedbrydning af alkohol udefra et kemisk perspektiv
- Separation af væsker vha. destillation
- Organisk navngivning
- Kendskab til de organiske stofklasser, alkohol, aldehyd, keton og carboxylsyre.
- Organiske redoxreaktion
- Biokemiske redoxreaktion
- Fysiske og kemiske egenskaber af ethanol og metanol og deres nedbrydningsprodukter.
- Behandling af ethanol og metanol forgiftning fra et kemisk, farmakologisk og sundhedsvidenskabeligt perspektiv.
- Kemikaliesikkerhed og sikker håndtering af kemikalier og udstyr.
Eksperimentelt arbejde:
- Måling af nerveledningshastighed.
- Forskellige nerveøvelser (priktest, reflekser, hukommelsestest og hjernens halvdele med farvekort).
- Alkohol og spirende karse (under SRP6).
- Alkohols destabiliserende virkning på cellemembraner i rødbede (under SRP6).
Kemi:
- Bestemmelse af alkohol procent i hjemmelavet øl vha. destillation.
- Oxidation af alkoholer og carbonylgrupper
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- IT
- Regneark
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
10
|
Nervesystemet og alkohol
Forløbet dækker over:
(Bemærk at en del af forløbet er afdækket i forbindelse med SRP6 der var i samme periode).
Kemi
- Nedbrydning af alkohol i kroppen udefra biokemisk perspektiv
- Nedbrydning af alkohol udefra et kemisk perspektiv
- Separation af væsker vha. destillation
- Organisk navngivning
- Kendskab til de organiske stofklasser, alkohol, aldehyd, keton og carboxylsyre.
- Organiske redoxreaktion
- Biokemiske redoxreaktion
- Fysiske og kemiske egenskaber af ethanol og metanol og deres nedbrydningsprodukter.
- Behandling af ethanol og metanol forgiftning fra et kemisk, farmakologisk og sundhedsvidenskabeligt perspektiv.
- Kemikaliesikkerhed og sikker håndtering af kemikalier og udstyr.
Eksperimentelt arbejde:
Kemi:
- Bestemmelse af alkohol procent i hjemmelavet øl vha. destillation.
- Oxidation af alkoholer og carbonylgrupper
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- IT
- Regneark
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
11
|
Forløb 8 Kemisk ligevægte
Der er i dette forløb set på kemisk ligevægt, herunder hvad forskellen er på en reversibel og irreversibel reaktion, reaktionsbrøken Y, ligevægtskonstanten K og her forklaring på hvordan ligevægtsloven opfyldes. Der er testet på Le Chateliers princip, samt lavet forskellige indgreb i homogene ligevægte, herunder, ændring af stofmængdekoncentration, ændring af temperatur, ændring af volumen, tilføjelse af stoffer der enten får mængden til at øge eller mindskes. Der er også set på, hvordan opløsningsmidlet indgår i reaktionsbrøken samt set på hvordan gasser kan indgå i kemisk ligevægt teoretisk.
Øvelse:
Indgreb i en ligevægt
Pensum:
Basis kemi B s. 29-52
Kemi videoer
- https://www.gymnasiekemi.com/ligevaegte.html
- https://www.gymnasiekemi.com/ligevaegte.html
- https://www.gymnasiekemi.com/ligevaegte.html
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Forløb 9 Syrer og baser
Der er i dette forløb undervist i følgende
- Syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af henholdsvis syrer og baser.
- Beregning af pKs – værdier og aflæsning på titreringskurver.
- Puffersytem
- Titreringskurve for stærk syrer og stærk base, titreringskurve for svag syrer og stærk base samt titreringskurve for polyhydrone syre og stærk base.
- Kolorimetrisk og potentiometrisk titrering.
Øvelser:
- Titrering af phosphorsyre i cola
- Puffersystemer
Pensum
Basiskemi B bogen s. 73-99 + 105-106 + 112-114
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Forløb 10: Farvestoffer og mad
Der er i dette forløb undervist i følgende;
- Lys og hvordan lyset bliver reflekteret og absorberet, samt hvordan farvecirklen anvendes med sin komplementere farve.
- Fokus på overgangsmetallerne og deres forskellige oxidations tal. Dannelsen af metal komplekser og deres farver, navngivning, ligander og koordinationstal. Der blev udført en kompleks titrering.
- Spektrofotometri herunder anvendelse af spektrofotometer, farvespektrum, Lambert-Beers lov og fremstilling af standardkurve.
- Organiske farvestoffer (carotenoider, betaniner, klorofyl og anthocyaniner), konjugerede dobbeltbindinger.
- Der er i forbindelse med organiske farvestoffer blevet snakket om mad og deres farver.
-Makromolekylerne, kulhydrater, fedt og proteiner er blevet elevfremlagt.
Øvelser
- Vands hårdhed (R)
- Bestemmelse af beta-caroten i fanta (R)
- Fremstillet fyldte chokolader
Pensum
Materiale: Basiskemi B bogen s. 178-190 + 247-278
Supplerende materiale fra bogen ”videre med kemi” s. 9-20
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Skriftlig aflevering over valgfri forsøg
|
10-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57423583583",
"T": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57423583583",
"H": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57423583583"
}