Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Aabenraa Statsskole
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Jann Krause
|
|
Hold
|
2023 Ke/23vyz2 (23vyzKe2, 23vyzKe2-øv, 23vyzKe2, 23vyzKe2-øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Atomer og grundstoffer
Eleverne skal lære hvordan kemi er en del af hverdagen og hvorfor kemisk viden kan være vigtigt. Desuden vil der i dette første forløb være lagt fokus på at eleverne lære kemi som sprog at kende og vender sig til at anvende selvsamme.
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- Grundstoffernes periodiske system, herunder atomet opbygning
- Kemiske bindingstyper og tilstandsformer
-Simple uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
Indhold
Introduktion til kemien, indlæring af grundstoffer, deres symboler, atommasser og formelmasser, samt det kemiske fagsprog.
Kendskab til periodesystemets opbygning.
Kendskab til atomets opbygning
Kendskab til tilstandsformer.
Start på navngivning og intro til hvad der danner grundlag for kemiske bindinger
Den kemiske reaktion og afstemning af reaktionsskemaet.
Forsøg / eksperimenter
Der er ikke blevet udført forsøg i dette forløb.
Virtuelle opgaver fra phet.colorado.edu og vucdigital.dk blev anvendt som del af undervisningen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Lære fagbegreber og fagsprog at kende
- Lytte - Blive introduceret til at høre fagsprog
- Læse - Blive introduceret til at læse fagsprog
- Søge information - Lære hvordan faglig viden kan findes
- Skrive - Lære at oversætte fagsprog til dansk og dansk til fagsprog
- Almene (tværfaglige) - Forestå kemi som en del af helheden
- Personlige
- Selvtillid - Selvtilliden til at anvende fagsprog
- IT
- Internet - Lære at bruge internettet som en valid kilder for informationer
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
2
|
Kemiske bindinger
I dette forløb introduceres til eksperimentelt arbejde og hvordan fagfaglige tekster i form af journaler og rapporter skal formuleres. Der arbejdes primært med kemiske bindinger, tilstandsformer og blandbarheder.
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
-Simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Ionforbindelsernes opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Fældningsreaktioner
-Simple kvalitative eksperimentelle metoder, herunder separation
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Indhold
Kemiske bindinger, med vægt på kovalente bindinger
Den kemiske reaktion og afstemning af reaktionsskemaet.
Elektronegativitet samt polære/ upolære kemiske forbindelser.
Blandbarhed med baggrund i polaritet.
Kemiske bindinger, med vægt på ionbindingen.
Kendskab til simple og sammensatte ioner og deres navngivning.
Ionforbindelsernes fysiske og kemiske egenskaber.
Ionforbindelsernes opløselighed og om ioner i vand.
Fældningsreaktioner og afstemning af disse.
Om endoterm og exoterm reaktioner.
Forsøg / eksperimenter
Øvelse: Fældningsreaktioner
Øvelse: Opløsningsmidlernes egenskaber
Eksperiment: Hvad sker der når man tygger tyggegummi sammen med chokolade.
Virtuelle opgaver fra phet.colorado.edu og vucdigital.dk blev anvendt som del af undervisningen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal om fældningsreaktioner
|
15-12-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,50 moduler
Dækker over:
10,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse - Læse og forstå øvelsesvejledninger til eksperimenter
- Formidling - Formidle faglighed på skrift
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner - Analysere data fra et forsøg
- Kommunikative færdigheder - Kunne anvende data fra et forsøg og kommunikere dem som en fagfaglig tekst i form af en journal
- Personlige
- Selvstændighed - Individuelt kunne formulere en fagfaglig tekst.
- Selvtillid - Kunne opstille en hypotese, udføre et forsøg og så forholde sig til ens hypotese
- IT
- Tekstbehandling - Kunne anvende relevante programmer til analyse og journal. Vide hvordan en faglig tekst skal stille op
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Kemisk mængdeberegning
I dette forløb lægges vægt på anvendelse og forståelse af kemisk mængdeberegning. Herunder hvordan formler skal anvendes og vigtigheden af have enheder med. Der introduceres til strategier der kan anvendes til kemisk mængdeberegning.
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- Grundstoffernes periodiske system
-Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængde koncentration
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
-Simple organiske uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Ionforbindelsernes opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
-Simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering og vejeanalyse
-Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Indhold
Mængdeberegning med stofmængder, molarmasse, koncentration herunder formel og aktuel koncentration.
Kendskab til begrebet ækvivalente mængder.
Anvende vejeanalyse som del af stofmængdeberegninger.
Masseprocent og volumenprocent.
Tilstandsformer, massefylde og blandbarhed
Kunne gennemføre stofmængdeberegninger for faste stoffer og væsker.
Forsøg / eksperimenter
Øvelse: Opvarmning af natron
Øvelse: Saltindhold i brød
Eksperiment: Hvilke grundstoffer består jeg af (teoretisk)
Eksperiment: Hvor hurtigt forbrændes alkohol (teoretisk)
Virtuelle opgaver fra phet.colorado.edu blev anvendt som del af undervisningen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Opvarmning af natron
|
17-01-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,50 moduler
Dækker over:
8,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Skrive - Opskrive kemiske beregninger
- Diskutere - Kunne forholde sig til rimeligheden af ens beregninger og anvendte enheder
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner - Kunne anvende og forholde sig til kemiske beregninger og de anvendte enheder.
- Personlige
- Initiativ - Tage initiativ under eksperimentet samt under gruppearbejde.
- Ansvarlighed - Forstå ens eget ansvar i en gruppe
- Sociale
- Samarbejdsevne - I fælleskab udarbejde en skriftlig opgave omkring et udført eksperiment.
- IT
- Regneark - Anvende passende rengeprogrammer til at udføre kemiske mængdeberegninger
- Præsentationsgrafik - Vide hvordan beregninger og resultater af disse skal præsenteres
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
4
|
Carbonholdige forbindelser
I dette forløb er der fokus på den organiske kemi samt hvilken rolle afbrænding af kulstofforbindelser har på klimaet
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- Grundstoffernes periodiske system
- Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
-Simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
-Simple kvalitative eksperimentelle metoder
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
-Organisk kemi: Anvendelse af stofklasserne, carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer, aldehyder og ketoner.
Supplerede stof
- Kemi og klima effekt af forbrændings reaktioner på klimaet
Indhold
Carbonhydridernes opbygning og navngivning.
Carbonhydridernes fysiske og kemiske egenskaber.
Sammenhængen mellem struktur og fysiske egenskaber.
Kogepunkt som metode for separation
Vi ser på processen fra ”Olie til brændstof”.
Kulstof og klima
Opbygning og navngivning af alkoholer og carboxylsyrer.
Introduktion til oxo-grupper
Kendskab til deres kemiske og fysiske egenskaber.
Eksempler på praktisk anvendelse af disse stoffer.
Kunne gennemføre stofmængdeberegninger for faste stoffer og væsker
Forsøg / Eksperimenter
Øvelse: Forbrændingsreaktioner
Virtuelle opgaver fra phet.colorado.edu blev anvendt som del af undervisningen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Rapport om forbrændingsreaktion
|
10-03-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Finde informationer om hvilken rolle kulstof spiller i forhold til klimaet.
- Læse - Læse og forholde sig kritisk til kilder
- Søge information - Vurdere brugbarheden af kilder
- Diskutere - Kunne indgå i en informeret diskussion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner - Kunne forholde sig til sammenhænget mellem klima og kulstof
- Personlige
- Ansvarlighed - Forstå ens eget ansvar og rolle i klimadebatten
- IT
- Præsentationsgrafik - Præsentere resultater og kemiske figurer
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
5
|
Syrer og baser
NV-forløbet handlede om syrer og baser så der blev det meste e af de følgende allerede gennemgået, der benyttes 2 moduler for lige at genopfriske viden om dem.
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- Simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Simple syre-base reaktioner, herunder pH
- Simple kvalitative eksperimentelle metoder, herunder titrering
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Indhold
Kendskab til de almindeligste syrer og baser, neutralisation, syre-base indikatorer, pH begrebet, og måling af pH.
Titreringsmetoden og kendskab til begrebet ækvivalente mængder.
Syre-basetitrering
At kunne udføre stofmængdeberegninger på syrer og baser.
Kende de relevante kemiske fagbegreber.
Kende forskel på kvalitativ og kvantitativ bestemmelse af pH
Forsøg /Eksperimenter
Øvelse: Rødkålsindikator og husholdningsartikler
Øvelse: Bestemme citronsyre indhold i citrusfrugter vha. titrering
Eksperimenter: Der indtages Ahoi-brause for at mærke syre-base reaktionen der finder sted i egen mund.
Eksperiment: Hvad der mest surt cola eller citronsaft
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Repetere det vi gennemgik under NV-forløbet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
6
|
Redox del 1
I dette sidste forløb ses der processen redox, både med henblik på uorganisk redox, metaller ruster, men også eksempler op organisk redox.
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
-Grundstoffernes periodiske system
-Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
-Simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Ionforbindelsernes opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Simple redox reaktioner
-Simple kvalitative eksperimentelle metoder, herunder vejeanalyse
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Indhold
Oxidation og reduktion
Oxidationstal / oxidationstrin
Eksempler på redoxprocesser i hverdagen
Metallernes spændingsrække.
Forsøg / Eksperimenter
Øvelse: Afbrænding af magnesium
Øvelse: Spændingsrække
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Afbrænding af magnesium
|
26-04-2024
|
|
Video gennemgang af en figur
|
19-05-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Forestå hvad redox er og hvordan dette er del af hverdagen
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner - Kunne forholde sig til fænomener i naturen og hverdagen og knytte dem til noget kemifagligt
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Pararbejde
|
|
Titel
7
|
Repetition
Der ses på hvad vi har lavet i løbet af det sidste år.
Der vil ligge fokus på at eleverne kan finde rundt i laboratoriet, at de kan finde deres relevante udstyr.
Desuden vil der arbejdes med de faglige mål for at forberede eleverne optimalt på både den mundtlige eksamen
Virtuelle opgaver fra phet.colorado.edu og vucdigital.dk blev anvendt som del af undervisningen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Skrive - Skrive gode fagfaglige noter
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner - Kunne tolke eksamensspørgsmål og kunne svare på dem.
- Overskue og strukturere - Ordne og strukturere ens faglige viden i et format der kan bruges til eksamen
- Personlige
- Selvtillid - Selvtilliden til ens egen faglig så man er klar til eksamen.
- Ansvarlighed - Forstå ens eget ansvar ift. eksamen
- IT - Kunne anvende passende IT værktøjer til at lave noter til eksamen
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Pararbejde
|
|
Titel
8
|
Redox del 2
I dette forløb startes der med at samle op omkring elevernes viden fra kemi C.
Redox var det sidste emne på kemi C og dermed skabes en overgng til kemi B, der startes med uorganisk redox og afsluttes med organisk redox.
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- Grundstoffernes periodiske system, herunder atomets opbygning
- Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- Kemiske bindingstyper, eksempler på struktur og stereoisomeri
- Uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
- Organiske kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber og anvendelse for stofklasserne alkoholer og carboxylsyrer, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder og ketoner
-Fældnings- og redox reaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
-Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder, forskellige typer af titrering, vejeanalyse,
- Kemikaliemærkning og sikkerheds vurdering ved eksperimentelt arbejde
Indhold
Repetition af beregningskemi fra kemi C
Oxidation og reduktion
Eksempler på redoxprocesser i hverdagen
Aerobe og anaerobe betingelser i havbunden
Stoffers oxidationstal
Metallernes spændingsrække.
Oxidation af alkoholer
Oxidation af aldehyder
pH og redox
Redoxtittrering
Forsøg / eksperimenter
Øvelse: Oxidation af alkoholer
Øvelse: Jern indhold i ståluld
Øvelse: Mangans oxidationstrin
Eksperiment på ekskursion: Eftervisning af sulfid jord fra vadehavet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Oxidation af alkoholer.
|
08-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information - Kunne forholde sig hvor man kan finde informationer og vurdere deres kvalitet
- Skrive - Lære at anvende korrekt kemisk notation
- Diskutere - Indgå i faglige dialog omkring det der blev gennemgået på kemi C
- Formidling - Formidle fagfaglighed igennem skriftlig arbejde
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder - Kunne kommunikere kemisk fagviden
- Personlige
- Selvstændighed - Kunne arbejde selvstændig
- Selvtillid - Opbygge selvtillid til at anvende kemisk fagsprog
- Initiativ - Tage initiativ i gruppen når der skal arbejdes eksperimentelt.
- Sociale
- IT
- Tekstbehandling - Anvende relevante programmer til informationsstyring
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
9
|
Organiske reaktionstyper
I dette forløb ses der på organisk kemi med udgangspunkt i plastik, øvelsen omkring oxidation af alkoholer danner overgang mellem redox og organisk kemi. Der arbejdes med organiske reaktionstyper og funktionelle grupper.
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og opløselighedsforhold
- Organiske kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer.
-Eksempler på makromolekyler
-Stofidentifikation ved kvalitative analyser
-Redox reaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
- Organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse
-Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation og simpel syntese
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Indhold
Carbonhydridernes opbygning og navngivning.
Carbonhydridernes fysiske og kemiske egenskaber.
Sammenhængen mellem struktur og fysiske egenskaber.
Kendskab til alkaner, alkener, alkyner, arener og aromater.
Fremstilling af organiske halogenforbindelser
Eksempler på praktisk anvendelse af disse stoffer.
Organiske reaktionstyper
Funktionelle gruppers opbygning, navngivning og egenskaber
Bindingstyper
Forsøg / eksperimenter
Øvelse: Oxidation af alkoholer / organisk redox
Øvelse Dibroms reaktion med carbonhydrider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information - Lære at forholde sig kritisk til den information man finder
- Skrive - Lære om faglig notation
- Almene (tværfaglige) - Kunne indgå i en dialog omkring problematikken omkring plastisk
- Personlige
- Selvtillid - Arbejde på anvendelse af "svære" fagbegreber
- Initiativ - Tage initiativ i gruppearbejde
- Ansvarlighed - Forestå eget ansvar i gruppearbejde
- IT
- Præsentationsgrafik - Kunne anvende passende metoder til at præsentere fagfagligt viden
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
10
|
En verden af dufte
I dette forløb ses på hvorfor molekyle smager og dufter. Så fokus vil ligge på estere og isomeri da forskellige isomerer har forskellige dufte. Samt at der ses på reaktionshastighed og hvad der har indflydelse på denne
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder navngivning og kemiske formler
- Mængdeberegninger
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur og stereoisomeri
- Uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
- Organiske kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer.
-Stofidentifikation ved kvalitative analyser
-Makromolekyler
- Organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse
- Reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
-Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder
- Kemikaliemærkning og sikkerheds vurdering ved eksperimentelt arbejde
-Separation
Indhold
Funktionelle gruppers opbygning, navngivning og egenskaber med fokus på estere og amider.
Reaktionshastighed under inddragelse af vigtige fagfaglige begreber og deres indflydelse på reaktionshastigheden
Isomeri
Makromolekyler ift virkningen af forskellige lægemidler og stimulanser på kroppen og specielt nervesystemet.
SRO: Ethanol og metanols kemiske og biokemiske nedbrydning og virkning på nervesystemet.
Forsøg / Eksperimenter
Øvelse: Fremstilling af estere
Øvelse: Landolts forsøg
Øvelse: Reaktion mellem thiosulfat og syre
Øvelse / eksperiment: Duften og smag af julen.
SRO Øvelse: Destillation af ethanol
SRO Øvelse: Oxidation af alkoholer og carbonylgrupper
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal om ester
|
10-11-2024
|
|
Rapport om Thiosulfat og syre
|
10-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte - Lytte til andre og give fagfagligt feedback
- Søge information - Kunne forholde sig til funden informationer, anvendelse af AI som informations kilde. Kunne vurdere brugbarhed af denne.
- Skrive - Lære hvordan resultater skal efterbehandles vha CAS-værktøjer.
Arbejde med layout af skriftlige opgaver med henblik på store skriftlige opgaver.
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner - Finde informationer om forbrug af lægemidler
- Kommunikative færdigheder - Kunne indgå i en faglige dialog omkring lægemidler
- Overskue og strukturere - Arbejd med layout og opsætning af skiftligt arbejde, med henblik på SRO og SRP
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid - Fremlægge mundtlig foran klassen
- Kreativitet - Udarbejde en fremlæggelse
- IT
- Tekstbehandling - Anvende passende former for tekstbehandling til at lave en præsentation
- Regneark - Kunne anvende relevante CAS-værktøjer til analyse af forsøgsdata
- Præsentationsgrafik - Kunne afbilde forsøgsdata i en passende form
- Internet - Kunne anvende internettet og AI som en valid informationkilder
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
11
|
Nervesystemet og alkohol
Forløbet dækker over:
(Bemærk at en del af forløbet er afdækket i forbindelse med SRP6 der var i samme periode).
- Nervesystemets opbygning og funktion (herunder CNS og PNS).
- Sympatikus og parasympatikus.
- Neuronet.
- Synapsen.
- Stimulerende og hæmmende synapser.
- Hukommelse og indlæring.
- Smerte og det nociceptive system.
- Natrium-kalium-pumpen.
- Aktionspotentialet.
- Nervesystemet og stimulanser (størst fokus på alkohol).
- Alkohols påvirkning på nervesystemet.
Kemi:
- Nedbrydning af alkohol i kroppen udefra biokemisk perspektiv
- Nedbrydning af alkohol udefra et kemisk perspektiv
- Separation af væsker vha. destillation
- Organisk navngivning
- Kendskab til de organiske stofklasser, alkohol, aldehyd, keton og carboxylsyre.
- Organiske redoxreaktion
- Biokemiske redoxreaktion
- Fysiske og kemiske egenskaber af ethanol og metanol og deres nedbrydningsprodukter.
- Behandling af ethanol og metanol forgiftning fra et kemisk, farmakologisk og sundhedsvidenskabeligt perspektiv.
- Kemikaliesikkerhed og sikker håndtering af kemikalier og udstyr.
Eksperimentelt arbejde:
- Måling af nerveledningshastighed.
- Forskellige nerveøvelser (priktest, reflekser, hukommelsestest og hjernens halvdele med farvekort).
- Alkohol og spirende karse (under SRP6).
- Alkohols destabiliserende virkning på cellemembraner i rødbede (under SRP6).
Kemi:
- Bestemmelse af alkohol procent i hjemmelavet øl vha. destillation.
- Oxidation af alkoholer og carbonylgrupper
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- IT
- Regneark
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
12
|
Nervesystemet og alkohol
Forløbet dækker over:
(Bemærk at en del af forløbet er afdækket i forbindelse med SRP6 der var i samme periode).
Kemi:
- Nedbrydning af alkohol i kroppen udefra biokemisk perspektiv
- Nedbrydning af alkohol udefra et kemisk perspektiv
- Separation af væsker vha. destillation
- Organisk navngivning
- Kendskab til de organiske stofklasser, alkohol, aldehyd, keton og carboxylsyre.
- Organiske redoxreaktion
- Biokemiske redoxreaktion
- Fysiske og kemiske egenskaber af ethanol og metanol og deres nedbrydningsprodukter.
- Behandling af ethanol og metanol forgiftning fra et kemisk, farmakologisk og sundhedsvidenskabeligt perspektiv.
- Kemikaliesikkerhed og sikker håndtering af kemikalier og udstyr.
Biologi:
- Ethanols nedbrydning og genvarianter der har betydning for nedbrydningen af ethanol
- Enzymer
- Nervesystemets overordnede opbygning
- Ionkanaler i nervesystemet
- Aktionspotentialet
- synapsekløften
- Ethanols påvirkning på celler og nervesystemet
Eksperimentelt arbejde:
Kemi:
- Bestemmelse af alkohol procent i hjemmelavet øl vha. destillation.
- Oxidation af alkoholer og carbonylgrupper
Biologi:
EC50 og LC50 for Karse påvirket af ethanol
Rødbeder og ethanol - bestemmelse af cellepåvirkning ved spektrofotometri
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- IT
- Regneark
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
13
|
Nervesystemet og alkohol
Forløbet dækker over:
(Bemærk at en del af forløbet er afdækket i forbindelse med SRP6 der var i samme periode).
Kemi
- Nedbrydning af alkohol i kroppen udefra biokemisk perspektiv
- Nedbrydning af alkohol udefra et kemisk perspektiv
- Separation af væsker vha. destillation
- Organisk navngivning
- Kendskab til de organiske stofklasser, alkohol, aldehyd, keton og carboxylsyre.
- Organiske redoxreaktion
- Biokemiske redoxreaktion
- Fysiske og kemiske egenskaber af ethanol og metanol og deres nedbrydningsprodukter.
- Behandling af ethanol og metanol forgiftning fra et kemisk, farmakologisk og sundhedsvidenskabeligt perspektiv.
- Kemikaliesikkerhed og sikker håndtering af kemikalier og udstyr.
Eksperimentelt arbejde:
Kemi:
- Bestemmelse af alkohol procent i hjemmelavet øl vha. destillation.
- Oxidation af alkoholer og carbonylgrupper
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- IT
- Regneark
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
14
|
En verden i farver
I dette forløb ses der på hvad der giver anledning til farver i både organiske og uorganiske forbindeler. Samt der ses på kemiske ligevægte
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- Kemiske bindingstyper
- Uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
- Organiske kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer.
-Eksempler på makromolekyler
-Stofidentifikation ved kvalitative analyser
-Homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitative og simple kvantitative grundlag
-Redox reaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
-Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder: spektrofotometri
- Kemikaliemærkning og sikkerheds vurdering ved eksperimentelt arbejde
-Separation
Indhold
Hvilke dele af molekyler giver anledning til farve
Lidt om uorganiske komplekser og deres farver
Lys og farver
Homogene kemiske ligevægte
Forskydning af ligevægte både på teoretisk og praktisk grundlag
Hvilke parametre har indflydelse på ligevægten
Gasfase ligevægte
SRO: Ethanol og metanols kemiske og biokemiske nedbrydning og virkning på nervesystemet.
Forsøg / eksperimenter
Øvelse: Indgreb i ligevægtssystem
Øvelse: Kobber indhold i en 5 cent.
Demoforsøg: Kobbers mange farver
SRO Øvelse: Destilation af ethanol
SRO Øvelse: Oxidation af alkoholer og carbonylgrupper
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Indgreb i ligevægt
|
04-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse - Læse og forstå data
- Søge information - Søge informationer til at underbygge ens data
- Selvrefleksion - Kunne forholde sig ti rimeligheden af ens data
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner - Analysere ens data og se det i et sammenhæng
- Overskue og strukturere - Lave en struktur på ens data som gør det muligt at se sammenhæng i ens data
- Personlige
- Selvtillid - Kunne indgå en i valid faglig dialog
- IT - Lære at anvende loggerLite til opsamling af data
- Tekstbehandling - Anvende passene programmer til skrivning af fagfaglige tekster.
- Regneark - Anvende passende CAS- værktøjer
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
15
|
Syr og base Kemi B
I dette forløb se der på hvordan pH bestemmes for forskellige styrker af syrer og baser. Målet er at kunne gennemføre præcisions titreringer af ethansyre og kunne udføre de relevante beregninger ift. det dannede puffersystem.
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- Organiske kemi: stofkendskab, herunder egenskaber, og anvendelse for stofklassern carboxylsyrer
-Stofidentifikation ved kvalitative analyser
- Syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser.
-Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Indhold
Syre-og basestyrke
Kunne forholde sig til og beregne pKs og pKb
Kunne forholde sig til hvilken formel der skal bruges til at bestemme pH eller pOH
Titrering af forskellige typer og styrer af syrer
Forsøg / eksperimenter
Øvelse: Titrering af phosphorsyre i cola
Øvelse: Syntese af acetylsalicylsyre
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Mundtlig præsentation af forsøg
|
22-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Pararbejde
|
|
Titel
16
|
Kost og kostens sammensætning
I dette forløb arbejder klassen selvstændig med at lave en præsentation om kulhydrater, fedtstoffer og proteiner. Der trænes at sammensætte og præsentere fagfaglige informationer.
Deres fremlæggelser skal indeholde dele af det viden de har fået i løbet af det sidste år.
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur og stereoisomeri
- Organiske kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer.
-Eksempler på makromolekyler i mad og kosten
- Organiske reaktionstyper: addition, elimination, kondensation og hydrolyse
-Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder herunder chromatografi
- Kemikaliemærkning og sikkerheds vurdering ved eksperimentelt arbejde.
Indhold
Der arbejdes med kulhydrater, fedtstoffer og proteiner på et teoretisk grundlag.
Der inddrages viden om følgende områder
- Funktionelle grupper og deres egenskaber
- Opløselighed og blandbarhed
- Navngivning
- Fysiske og kemiske egenskaber
- Syre- og base egenskaber
- Kemi i madlavning
- Polaritet
-Emulgator
Forsøg / eksperimenter
Øvelse: Fremstilling af sæbe
Øvelse: Fremstilling af fyldte chokolader.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Oplæg om mad
|
29-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Vi ser på kostens bestanddele
- Lytte - Lytte til fagligt viden
- Læse - Læse fagfaglige tekster
- Søge information - Søge uddybende informationer
- Skrive - Notere fagfaglige informationer
- Diskutere - Indgå en en fagfaglig dialog
- Projektarbejde - Udarbejde en fremlæggelse om et emne
- Formidling - Kunne formidle faglig viden til andre
- Selvrefleksion - Give hinanden fagfagligt feedback
- Almene (tværfaglige) - Se kost og mad i en helhed
- Personlige
- Selvtillid - Kunne anvende fagfaglige begreber
- Initiativ - Tage intitativ i gruppearbejde
- Ansvarlighed - Være bevist om eget ansvar i gruppearbejde
- Kreativitet - Kunne lave et visuelt produkt
- Sociale
- Samarbejdsevne - Arbejde med andre
- IT
- Tekstbehandling - Kunne anvende passende programmer til fremstilling af et visuelt produkt
- Præsentationsgrafik - Vælge passende præsentationsformer til det visuelle produkt.
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
17
|
Repetition og opsamling
Der ses på hvad vi har lavet i løbet af det sidste år.
Vi vil se på alle forsøg med et praktisk og teoretisk perspektiv
Desuden vil der arbejdes med de faglige mål for at forberede eleverne optimalt til den mundtlige eksamen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Skrive - Skrive gode fagfaglige noter
- Formidling - Kunne formidle fagfaglighed
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner - Kunne tolke eksamensspørgsmål og kunne svare på dem.
- Overskue og strukturere - Ordne og strukturere ens faglige viden i et format der kan bruges til eksamen
- Personlige
- Selvtillid - Selvtilliden til ens egen faglig så man er klar til eksamen.
- Ansvarlighed - Forstå ens eget ansvar ift. eksamen
- IT - Kunne anvende passende IT værktøjer til at lave noter til eksamen.
- Præsentationsgrafik - Kunne præsentere kemiske data og fagligheder
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Pararbejde
|
|
Titel
18
|
En verden af dufte
I dette forløb ses på hvorfor molekyle smager og dufter. Så fokus vil ligge på estere og isomeri da forskellige isomerer har forskellige dufte. Samt at der ses på reaktionshastighed og hvad der har indflydelse på denne
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder navngivning og kemiske formler
- Mængdeberegninger
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur og stereoisomeri
- Uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
- Organiske kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer.
-Stofidentifikation ved kvalitative analyser
- Organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse
- Reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
-Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Indhold
Funktionelle gruppers opbygning, navngivning og egenskaber med fokus på estere og amider.
Reaktionshastighed under inddragelse af vigtige fagfaglige begreber og deres indflydelse på reaktionshastigheden
Isomeri
Supplerede
På grund af aktualitet i medierne på det tidspunkt og elevernes egen interesse blev der valgt at se på
Opioider og de unges forbrug
- Tramadol
- Benzodiazepiner
- Oxycodon
- Kokain
- Paracetamol og ibuprofen
Forsøg / Eksperimenter
Øvelse: Reaktion mellem thiosulfat og syre
Øvelse: Fremstilling af estere
Øvelse / eksperiment: Duften og smag af julen.
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Oplæg om lægemidler
|
17-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte - Lytte til andre og give fagfagligt feedback
- Søge information - Kunne forholde sig til funden informationer
- Skrive - Lære hvordan resultater skal efterbehandles vha CAS-værktøjer
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner - Finde informationer om forbrug af lægemidler
- Kommunikative færdigheder - Kunne indgå i en faglige dialog omkring lægemidler
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid - Fremlægge mundtlig foran klassen
- Kreativitet - Udarbejde en fremlæggelse
- IT
- Tekstbehandling - Anvende passende former for tekstbehandling til at lave en præsentation
- Regneark - Kunne anvende relevante CAS-værktøjer til analyse af forsøgsdata
- Præsentationsgrafik - Kunne afbilde forsøgsdata i en passende form
- Internet - Kunne anvende internettet som en valid informationkilder
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
19
|
En verden af dufte
I dette forløb ses på hvorfor molekyle smager og dufter. Så fokus vil ligge på estere og isomeri da forskellige isomerer har forskellige dufte. Samt at der ses på reaktionshastighed og hvad der har indflydelse på denne
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder navngivning og kemiske formler
- Mængdeberegninger
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur og stereoisomeri
- Uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
- Organiske kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer.
-Stofidentifikation ved kvalitative analyser
- Organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse
- Reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
-Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Indhold
Funktionelle gruppers opbygning, navngivning og egenskaber med fokus på estere og amider.
Reaktionshastighed under inddragelse af vigtige fagfaglige begreber og deres indflydelse på reaktionshastigheden
Isomeri
Supplerede
På grund af aktualitet i medierne på det tidspunkt og elevernes egen interesse blev der valgt at se på
Opioider og de unges forbrug
- Tramadol
- Benzodiazepiner
- Oxycodon
- Kokain
- Paracetamol og ibuprofen
Forsøg / Eksperimenter
Øvelse: Reaktion mellem thiosulfat og syre
Øvelse: Fremstilling af estere
Øvelse / eksperiment: Duften og smag af julen.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte - Lytte til andre og give fagfagligt feedback
- Søge information - Kunne forholde sig til funden informationer
- Skrive - Lære hvordan resultater skal efterbehandles vha CAS-værktøjer
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner - Finde informationer om forbrug af lægemidler
- Kommunikative færdigheder - Kunne indgå i en faglige dialog omkring lægemidler
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid - Fremlægge mundtlig foran klassen
- Kreativitet - Udarbejde en fremlæggelse
- IT
- Tekstbehandling - Anvende passende former for tekstbehandling til at lave en præsentation
- Regneark - Kunne anvende relevante CAS-værktøjer til analyse af forsøgsdata
- Præsentationsgrafik - Kunne afbilde forsøgsdata i en passende form
- Internet - Kunne anvende internettet som en valid informationkilder
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
{
"S": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57423588229",
"T": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57423588229",
"H": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57423588229"
}