Holdet 2023 id/23be - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Nik Thulstrup
Hold 2023 id/23be (23be id, 23be id, 23be id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opvarmning
Titel 2 Bouldering
Titel 3 Grundtræning
Titel 4 Fodbold
Titel 5 Badminton
Titel 6 Pardans
Titel 7 Les Lanciers 1
Titel 8 Volleyball modul 1-4
Titel 9 Træningsprojekt
Titel 10 Floorball
Titel 11 Kickboksning
Titel 12 Les Lanciers 1
Titel 13 Ultimate (i grundforløbet)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opvarmning

Litt: Idræt C, s. 90-95, s. 71-72

Vi har arbejdet med rytmisk opvarmning til musik

Teoretisk baggrund: Man skal kunne redegøre for formålet med opvarmning (hvorfor varmer man op)
Man skal kunne gøre rede for, hvad der sker i kroppen under opvarmning:
Øget blodkredsløb,
Hurtigere og dybere åndedræt,
Øget muskel- og kropstemperatur: kemiske processer forløber hurtigere, Mindre gnidningsmodstand i muskler, led og bindevæv,
Påvirkning af nervesystemet, så nerveimpulser forløber hurtigere

Praktiske krav: Man skal planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik efter flg. retningslinjer:
Der skal i løbet af opvarmningen nås en intensitet, så pulsen bliver høj og kropstemperaturen stiger
Der skal indgå totalbevægelser, hvor man kommer i yderstillinger og rygsøjlen bevæges i alle retninger
Der skal indgå muskeløvelser med fokus på de store muskelgrupper
Der skal indgå strækøvelser, som skal være relevante i forhold til de øvelser, man har udført i opvarmningsprogrammet

Man skal kunne udføre programmet i takt til musikken (holde rytmen) - dog ikke ved sekvenserne udtrækning og løb
Musikken skal passe til øvelserne
Øvelsesvalget skal være i overensstemmelse med retningslinjerne for et godt opvarmningsprogram, som formuleret i Idræt C s.92
Man skal kunne udføre øvelserne teknisk korrekt


Gruppearbejde, hvor hver gruppe skal lave et fuldt opvarmningsprogram. Grupperne skal aflevere synopsis med detaljeret beskrivelse af programmet.

Fælles afprøvning og evaluering af programmerne.
Fokus:

- Udvælge sange som har en passende BPM i forhold til de øvelser der arbejdes med.
- Udnytte musikken og bevæge sig i takt til musikken.
- De enkelte personer i opvarmningsgruppen udfører bevægelserne synkront.
- Korrekt opbygning af programmet med stigende intensitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Bouldering

I dette forløb har eleverne arbejdet med et boulderingforløb på 6 moduler.
Hvert modul har beskæftiget sig med et- eller flere områder indenfor bouldering. Modulernes opbygning har været tredelte, 1) opvarmning, 2) arbejde med fokuspunkt, 3) fri afprøvning af ruter med implementering af fokuspunktet i praksis. "Boulderblokken" har dannet ramme for arbejdet med fokuspunkter. I det følgende beskrives boulderblokkens fire begreber og de dertilhørende fokuspunkter. Derudover gennemgås kort indholdet i de enkelte moduler.

Boulderblokkens fokuspunkter, holdet har arbejdet med:
Sikkerhed og fornøjelse:  
• Vær afslappet
• Arbejd i par
• Tjek chrash-pads før du starter
• Land på benene
• Stå aldrig direkte under den der klatrer
• Klatr ikke over eller under andre på væggen
• Hold let buede fingre

Energi til problemet
• Hoften ind til væggen
• Hold ryggen ret
• Løft med benene, og hold armene strakte eller helt bøjede
• Brug hælen og tåspidserne

Balance
• Trekantsreglen
• Tre kontrapunkter
• Vinkelret modvægt på trækretningen
• Brug væggen (også uden greb)

Bevægelsesfrihed
• Stå på tåspidserne
• Kryds armene, hvis du skal lave et langt grebskifte
• Vær i balance, før du skifter greb
• Brug fodskifte


1. modul: sikkerhed, udstyr, grundprincipper og vægttilvænning. I dette modul gennemgås boulderblokken, klatringens fire grundprincipper :
- sikkerhed og fornøjelse (fokus: Der gennemgås korrekt faldeteknik, fokus på landing på hælene, let bøjede ben, rul af over hele ryggen med armene over kors ind foran brystet.

2. modul: placering og greb:
- gennemgang af forskellige greb og hvordan kroppen positioneres ift. grebet vinkel og beskaffenhed- directional loading.

3. modul: Grundlæggende benarbejde, introduktion til analyse af problem og problemløsning
- flag

4- 6 modul: Fokus på udvidet benteknik + fodarbejde
Program:
-knee drop: Krop tæt på væggen, et knæ peger ned mod gulvet, hælen peger opad, kroppen drejes ind mod væggen.
-backstep: hold hoften ind til væggen, give bredere base jf. klatretrekanten
- rose move: krydse arme og/eller ben for at få en større rækkevidde, rotation i hoften
-statisk/dynamisk (fri)



Fokusområde fysisk aktivitet og træning:
- Gennem alsidig idrætsundervisning opnå god fysisk kapacitet og i  forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning
- Udvikle kropsbevidsthed og teknikker til at klatre og boulder.
- Øget indsigt i arbejdskravene og til hvad det vil sige at komme ud af sin komfortzone.
- Indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer


I Idrætspsykologien har vi arbejdet med begrebet "motivation", herunder forskellen på ydre og indre motivation samt graden af selvbestemmelse. Derudover har eleverne arbejdet spændingsreguleringen.



Materiale:
Motivation og selvbestemmelse, spændingsregulering
Hansen, Jørn; Wolf, Troels: B- for bedre idræt, 2009, 1. udg. Nordisk Forlag, København, s. 138-141 og 148-151.

Ilttransportkæde, konditionstræning

Idræt C - teori i praksis: side 44-48
Kopier indhold til lektion
Idræt C - teori i praksis: side 98-99

Youtube-instruktionsvideoer:
Positioning and Flagging: https://www.youtube.com/watch?v=hR1_QP1ax5E
Directional Loading: https://www.youtube.com/watch?v=4dbtMt-wta4

Idrætsportalen: https://idraetsportalen.systime.dk/?id=586#c4286
Afsnit om boulderingens historie og boulderblokkens tekniske og taktiske fokuspunkter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 3 Grundtræning

Grundtræning
Arbejdet med grundtræning har bl.a. indeholdt viden om grundlæggende fysiologi samt teori om grundtræningens elementer

Teori: Idræt C s. 96-117: Teori: Grundtræningen elementer: konditionstræning, muskeltræning: styrke og udholdenhed, bevægelighed, Hvordan laver man et grundtræningsprogram.

Klassen har arbejdet med emnet først med en teoretisk indføring i emnet, dernæst med afprøvning af forskellige programmer i praksis: Et generelt allround cirkeltræningsprogram med fokus på muskeludholdenhed og et program med parøvelser,  med fokus på muskelstyrke.

Endelig har holdet i grupper skullet udforme og afprøve egne grundtræningsprogrammer, hvoraf nogle valgte at lave specifikke programmer rettet mod forskellige sportsgrene, medens andre lavede generelle programmer.

Hver gruppe skulle aflevere en skriftlig synopsis indeholdende formål, målgruppe, en præcis beskrivelse af programmet: alment eller specifikt , beskrivelse af de arbejdende muskler og disses arbejdsmåde, belastning, antal gentagelser, antal sæt mm.

Afvikling af grundtræningsprogrammer med efterfølgende respons på disse mht. det endelige program, arbejdsprocessen i grupperne, afviklingen etc.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fodbold


I forløbet er der blevet arbejdet m. følgende elementer:
- Indersideafleveringer
- Retningsbestemt førsteberøring
- Tæmninger med fod, lår, bryst
- Angrebsprincipperne boldovertagelse, genpres og bandespil
- Evnen til at indgå i det færdige spil

Motivationspsykologi

Teampsykologi og Teamudvikling
Hansen, Jakob; Hansen, Morten; Henriksen, Kristoffer; Gyldendals Idrætspsykologi, 2010, 1. udg, Gyldendal, København, kap. 8 + 9, s. 85- 100
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde

Titel 5 Badminton

I dette forløb har vi arbejdet med følgende slag:

Kort baghåndsserv: Få bolden tæt på netkanten uden at blive for kort. Holde korrekt på fjerbolden så korkdelen peger ind mod ketsjerstrengene. Ketsjerføringen foregår primært i albueleddel. Holdes ketsjeren i højre hånd, står man med højre fod forrest.

Drop: Slag fra egen baglinje kort over nettet til modstanderen. Samme slagbevægelse som smash, men nu tages farten af bolden og bolden sendes mod netkanten, i så stor fart at modstanderen ikke kan angribe bolden. Startpositionen er med høj albue med slagarmen og modsatte arm peger opad og fremad mod bolden. Bolden rammes med strakt arm, med kroppen bagved bolden, armen føres nedad mod modsatte hofte.. Det er vigtigt at stå med siden til nettet og lave en rotation i overkroppen idet slaget udføres.

Forhånds- og baghåndslob: Der arbejdes med at komme frem på højre ben (hvis man slår med højre hånd) og tage den korte bold med forhånd eller baghånd – for derefter at vende tilbage til spilcentrum. Bolden rammes mellem knæ og hoftehøjde og ketcheren føres fremad og opad diagonalt.

Netdrop forhånd og baghånd: Igen arbejdes med at træde ud på højre ben for at tage den korte bold i forhånds- eller baghåndssiden. Bolden spilles kort tilbage over nettet. Bolden træffes gerne så højt som muligt – nær netkanten. Der arbejdes med muligheden for at sætte skue i bolden, ved at strække ud i albuen idet bolden træffes.

Sammensatte slagserier. - Her er både høj forhåndsserv, samt clear blevet berørt.

Taktisk arbejdes der med spillernes optimale bevægelse på banen både i single på halv og hel bane. I single arbejdes der med søgning mod banens midte (spilcentrum) efter hvert slag. Taktisk arbejdes der også med hvor det giver mening at placere sit slag i forhold til modstanderens placering på banen.


Følgende slag er afprøvet med ikke arbejdet i dybden med:
clear og smash.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Pardans

De faglige mål til forløbet er:
- At eleverne opnår en god rytmeforståelse og kan bevæge sig i takt til musikken.
- At eleverne kan grundtrin i kombination med 3-4 variationer, samt selv er i stand til at tilføje variationer til dansen som passer ind i dansestilen.
- At det er tydeligt at se at det er herren som fører i dansen og damen som lader sig føre.
- At eleverne kan danse varieret og vælge mellem de forskellige variationer, fremfor det er en koreografi som følges.

Indenfor cha cha cha har eleverne arbejdet med:
- At finde rytmen i forskellige tempi (107-128 bpm)
- At starte synkoperet, hvor grundtrinnet starter med chasse på 4. taktslag eller gå-trinnet på 2. taktslag)
- Vægtoverførsel med strakte knæ ved gå-trinene, så hofterne kommer ud til siden. Let bøjede ben under chasse.
- Grundtrin og forskellige variationer (damedrejning, spot-turn, New Yorker, Tripple Lock Step og Hand-to-hand, Mille variation- dame ud).
- Eleverne har sat nogle af ovenstående variationer sammen til en kort koreografi.


Indenfor jive har eleverne arbejdet med:
- At finde rytmen i forskellige tempi (124-176 bpm)
- At der danses på fodballen, med et aktivt knæ under chasse
- Grundtrin og forskellige variationer (damedrejning, side-to-side, skydedøre, møllen, sparkesekvens, halbalvariation)
- Eleverne har skulle lave en kort koreografi, sammensat af ovenstående variationer.

Materiale:
Elmelund van Ee, Jeppe; Kristensen, Lars Bo; Wolf, Troels; Idræt C- praksis og teori, 2018, s. 24-29
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Les Lanciers 1

Les Lanciers 1
Introduktion til Les Lanciers: Grundtrin, dansefatninger
Alle 5 ture er gennemgået: grundtrin, dansefatninger, opstilling, færdig dans
Forberedelse til skolens gallafest
Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Volleyball modul 1-4

Eleverne har i forløbet arbejdet med;

Baggerslag, fingerslag, Serv (underhånd, overhånd alt efter ens niveau). w-opstilling. Servemodtagning der forsøges dirigeret til hæver. Kamp, smash og blokadespil. Højde = tid.

Til de enkelte slag har vi gennemgået følgende fokuspunkter:
-Fingerslag/hævning:
Fokuspunkter: Komme ind under bolden og ned i knæene og strække ud i knæled og albueled idet bolden træffes. Brede albuer ud til siden af kroppen og danne en skålform med fingrene. Bolden træffes med det yderste fingerled – fremfor selve håndfladen.

-Baggerslag/modtagning:
Fokuspunkter: Være i bevægelse så man kommer i den rigtige position til bolden. Igen arbejdes der med at komme ned i knæene, så kraften i slaget kommer fra ben og ikke arme. Der strækkes ud i knæleddet idet bolden træffes og armene føres en smule fremad og opad. Begge arme er helt strakt og bolden træffes på underarmen.

-Underhåndsserv:
Fokuspunkter: Bolden holdes i modsatte hånd af slagarmen, så hvis man slår men højre hånd holdes bolden i venstre hånd. Under slaget sker der en vægtforskydning fra bagerste ben til forreste ben. Bolden kastes ikke op i luften, men slippes blot lige før træftidspunktet. Slagarmen spændes og føres fremad i en accelerende bevægelse mod bolden og bolden træffes med en flad men spændt håndflade.

-Smash med tilløb:
Fokuspunkter: Smashet starter nogle meter fra nettet, således at der er plads til at kunne lave et tilløb med afsæt. Hvis man smasher med højre hånd starter man med et skridt frem på venstre ben og laver et halvlangt men fladt spring fremad og lander først på højre fod hvorefter venstre fod hurtigt kommer i jorden. Afsættet opad foregår med afsæt fra begge ben og hvor der trækkes med armene for at opnå større højde i springet og skabe forspænding til den afsluttende smashbevægelse. Fokus er på at springet foregår i en vertikalretning og ikke så horisontalt at man overtræder.
Selve smashbevægelsen forgår ved at den tilbagetrukne arm føres fremad og træffer bolden foran kroppen således at man kan presse bolden nedad mod gulvet. Boldes træffes med spredte fingre og et løst håndled.fff

Teoretisk har fokus været på opbygning som spil (besøg v. Peter Lyø)

De generelle faglige mål for forløbet:
Kendskab til centrale begreber indenfor volley
Rimelig beherskelse af de centrale færdigheder i form af slag og positionering i forsvar og angreb.
Opnå forbedret kropsbevidsthed
beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter
Indgå i og have forståelse for egne og andres roller i den idrætsspecifikke samarbejdsrelation
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 Træningsprojekt

I denne periode har eleverne arbejdet med træningsprojektet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Selvrefleksion
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 10 Floorball

Floorball

Der er arbejdet med følgende tekniske elementer i undervisningen:
Basal teknik:
- Greb: fokus på stor afstand mellem hænderne. Den dominerende hånd er placeret nederst.
- Aflevering af bolden langs jorden med fart og præcision. Afleveringen skal være en førende bevægelse. Bladet skal være lukket. Man fører staven bagud med vægten på bageste ben, kroppen drejer med. Når staven føres frem, forskydes vægten til forreste ben.
- Modtagning af bolden. Boldens fart aftages ved at føre staven bagud, som samtidig medfører at spilleren er i korrekt position til at udføre en ny aflevering.
- Skud på mål. Trækskud: Skuddet skal være en førende bevægelse med fokus på at få godt med håndled i skuddet og lave en swirp, således at bolden også løfter sig fra jorden.
-Driblinger med fokus på at holde bolden tæt på staven og konstant være i kontrol med bolden og minimere modstanderens mulighed for at erobre bolden. Desuden træne overblik ved at kigge op og orientere sig.

vi mangler: slagskud og perfektionering af det ovenstående
samt teoridel (f,eks. Idræt C s. 75 og s. 84n -88, tekst om formål regelforståelse, tekst om floorball i Danmark (ligger i holdets mappe "Floorball"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kickboksning

Faglige mål i kickboxing.

I kickboxing undervises i forskellige slag og spark med fokus på at udvikle elevernes teknik. Samtidig indgår et fysisk element, idet træningen også skal være med til at forbedre elevernes iltoptagelse. Eleverne skal kunne fremvise slag og spark isoleret og i serier. Bokseren skal være bevægelig og oppe på tæerne og stå i den korrekte stance overfor modstanderen, samt vende tilbage til udgangspositionen efter sine slag/spark. Både under slag og spark skal bokseren holde sine parader, som en del af de taktiske mål i forløbet.

Der arbejdes med følgende slag og spark:

Venstre jab: Stå i kampposition med paraderne oppe. Slå og stræk højre arm ud, mens der roteres i underarmen således at håndryggen peger opad. Slag skal være hurtigt, men kan ikke genere så stor kraft.


Lige højre: Stå i kampposition med paraderne oppe. Slå og stræk højre arm ud, mens der roteres i underarmen således at håndryggen peger opad. Dette slag har en længere arbejdsvej end et jab og kan derfor slås med en større kraft. Rotér i overkroppen ved at rotere på højre forfod for at generere ekstra kraft.

Hook: Bøjning i albuen 90 grader. Hånden er knyttet og håndryggen peger opad idet man træffer puden/personen
Rotation i overkroppen, som muliggøres ved drejning på foden (højre hånd højre fod og omvendt med venstre)

Uppercut: Bøje i knæene og sænke tyngdepunktet, efterfulgt af et stræk ud i benene i det man slår. Bøjning i albueleddet og håndryggen peger hen imod modstanderen.

Frontal spark: Løfter den dominante fod. Lav en bøjning på 90 grader i knæleddet. Strækker benet ud og rammer med undersiden af foden. Tryk med hoften i sparket for ekstra kraft i sparket. Paraderne holdes i sparket. Efter puden er ramt, roteres tilbage til kamppositionen.

Baglæns spark: Start i kampposition. Overfør vægten til forreste fod mens der roteres med urets retning en halv omgang, således at der sparkes med bagerste ben. Hoved og overkrop holdes på afstand af modstanderen. Der sparkes med undersiden af foden, og strækkes ud i knæleddet i det puden træffes. Den kraft som genereres i sparket bruges til at rotere samme vej tilbage til kampposition.

Sidespark: Sparket kan udføres med begge ben. Der roteres så man har siden til modstanderen. Sparkebenet er bøjet og foden peger ud til siden. Benet strækkes i sparket og man rammer maven på modstanderen. Efter sparket roteres tilbage i korrekt stance.

Cirkelspark: Sparket udføres med det bagerste ben og primært sit dominante sparkeben. Vægten overføres til den forreste fod. Sparkebenet føres cirkulært og sparker mod kroppen idet der strækkes ud i knæleddet. Vigtigt at rotere på standfoden for at sikre kraft og rotation i sparket. Man sparket med vristen og det nederste af skinnebenet.


Venstre spark: Udgangspunktet er kamppositionen hvor venstrebenet er forrest. Vægten overføres til det bagerste ben og det venstre (forreste) ben løftes og sparkes mod overkrop ansigt ved at strække ud i knæleddet. Sparkes skal udføres hurtigt, men genererer mindre kraft end cirkelsparket.

Baglæns cirkelspark: Stå i kampposition med det dominante ben bagerst. Drej derefter rundt hvor du står på tæerne/forfoden med dit forreste ben og gå lidt ned i knæ. Lav en bagudrettet rotation mens du løfter benet så højt som muligt. Der udføres en fuld rotation så sparket afsluttes når man er drejet helt tilbage til kamppositionen. Man kan både sparke med et trakt ben, eller bøje i knæleddet i det man træffer puden. Man sparker primært med hælen.

Øksespark: Begge ben kan bruges til sparket. Man svinger et strakt ben kryds ind foran det andet ben og så højt som muligt. Derefter føres benet nedad med så stor kraft som muligt, mens man rammer puden med hælen.

Teori:
- 6 forevisningsvideoer af landstræner Lars Krusaa udarbejdet til forløbet
- Danske Youssef er verdensmester i kickboxing. Kickboxing er et våben i ringen – ikke udenfor: https://www.dr.dk/sporten/oevrig/yousssef-er-verdensmester-i-thai-og-kickboxing-men-som-paedagog-har-han-nultolerance#!/
- Hvad er kickboxing: https://www.kickboxingacademy.dk/klub/kickboxing-academy/sider/hvad-er-kickboxing
- Danmarks ukendte verdensmester: https://www.youtube.com/watch?v=FCLc6csgjWg
- Idræt c, side 39-48 (basal fysiologi)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Les Lanciers 1

Les Lanciers 1
Introduktion til Les Lanciers: Grundtrin, dansefatninger
Alle 5 ture er gennemgået: grundtrin, dansefatninger, opstilling, færdig dans
Forberedelse til skolens gallafest
Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Ultimate (i grundforløbet)


Der er arbejdet med følgende fokuspunkter i undervisningen:

Disctilvænning, kaste-/gribeteknikker:
- Baghåndskast: fokus: korrekt greb, positionering m. siden til kasteretning
- Forhåndskast: fokus: pistolgreb, front mod kasteretning, albue ind til siden, swirp i håndleddet
- Gribeteknik: Der er primært arbejdet med pandekagegribning. Der er også gennemgået krabbegribning underhånds/ overhånds

Opdækning, cuts, pivotering
- Der arbejdes med personlig opdækning, samt at komme fri af sine personlige opdækning ved at lave cuts. Under kast med opdækning arbejdes med pivotering på støttebenet for at komme til aflevering forbi opdækkeren.

Stacking.
- Der er arbejdet med stacking i form af sidelinjebølgen med og uden opdækning. Der er ligeledes arbejdet med forsvaret muligheder for at lukke ned for spilmuligheder i den ene side (pres mod en side).

Spilforståelse.
- Via forskellige spiløvelser arbejdes med udvikling af spilforståelse. Dvs. at tage de rigtige valg i den pågældende situation – herunder at vælge den bedste kasteform alt efter med- og modspillers placering. Løbe sig fri af sin opdækning og gøre sig spilbar. Udnytte både banens bredde og dybde.

Teori: udvalgte afsnit fra
https://ultimate.dfsu.dk/wp-content/uploads/2024/03/DFSU_C_niveau_guide.pdf
s. 11, 45-51, 56-57.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning