Aabenraa Statsskole
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Aabenraa Statsskole
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2023 HI/23be - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2025/26
Institution
Aabenraa Statsskole
Fag og niveau
Historie A
Lærer(e)
Jesper Kohberg-Skov
Hold
2023 HI/23be (
23be HI
,
23be HI
,
23be HI
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Intro til historisk metode
Titel 2
Antikkens styreformer
Titel 3
Styreformer i Danmarkshistorien
Titel 4
Middelalder 1
Titel 5
Middelalder 2
Titel 6
Imperialisme
Titel 7
1.verdenskrig
Titel 8
Japans historie
Titel 9
Besættelsestiden
Titel 10
Velfærdsstaten
Titel 11
Den kolde krig, hvem vandt?
Titel 12
Vejen til demokrati i Danmark
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Intro til historisk metode
IKKE EKSAMENSFORLØB
Indhold
Kernestof:
Koldkrig intro stx og brobygning.pdf
description
Besvar i makkerpar punkt 1-3 på sedlen med arbejdsspørgsmål.
Historisk metode powerpoint.pptx
description
Den Hvide Hest.pdf
description
I skal være færdige med spørgsmålene til "Den hvide hest" til dette modul.
Omfang
Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Antikkens styreformer
Forløbet har fokuseret på antikkens styreformer og deres karakteristika med udgangspunkt i Athen og Sparta.
Der er læst oversigtsstof og arbejdet med samtidige kilder og kildekritik.
(EKSAMEN)
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
historiefaglige teorier og metoder.
Anslået sidetal: 40
Indhold
Kernestof:
Arbejdsspørgsmål:
Antikkens Grækenland Frederiksens Grundbog til historie .pdf
description
Læs vedhæftede pdf. Noter hjemmefra 5 ord/begreber, du synes er vigtige, efter du har læst lektien.
Frederiksen, Peter m.fl: "Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund"; sider: 43-51, 59-63
Ansigt til ansigt med grækerne, s. 20-29 (stat, politik og.pdf
description
Læs vedhæftede pdf hjemmefra. Noter hjemmefra 5 væsentlige ord/begreber fra lektien. Du skal kunne forklare hvorfor du har valgt disse ord/begreber og kunne forklare, hvad de betyder.
Hvem var/hvordan blev man borger i Athen?
Makkerpar, december 23.docx
description
Thiedecke, Johnny: "Ansigt til ansigt med grækerne"; sider: 20-29
Til alle 3 kilder:
1. Demokrati - Perikles gravtale om Athens forfatning.pdf
I skal til dette modul være færdige med arbejdsspørgsmålene til de 3 kilder, I fik udleveret i sidste modul.
Mogens Herman Hansen Det athenske demokrati og Filosoffernes kritik af demokratiet.pdf
description
Hvilket syn på demokrati har hhv. Platon. Aristoteles & Polybios? Hvilke argumenter bruger de? Stil deres holdninger og argumenter skematisk op, som vist på tavlen i klassen.
Læs s.22-25 (Slut hvor der står "2.institutioner") + 28-35 i vedhæftede pdf "Mogens Herman Hansen: Det athenske demokrati og filosoffernes kritik af demokratiet"
Herman Hansen, Mogens: "Demokratiets historie fra oldtid til nutid"; sider: 22-25, 28-35
Korinthierne karakteriserer Athenæerne.pdf
description
Bundgaard, J.A.: "Athen i storhedstiden"; sider: 11-12
Tønnes Bekker Nielsen Sparta.pdf
description
Noter hjemmefra skriftligt 5 interessante ting fra dagens lektie.
Bekker-Nielsen, Tønnes: "Grækenlands historie, fra bronzealderen til romerriget"; sider: 38-42
Program for turen_23y
description
Klimamåling
description
Dokument til noter mm
Program 23be Økolariet og Jelling.docx
description
Repetitionsspørgsmål UDEN svar.docx
description
Læs op på dine noter til de foregående moduler, så du er klædt på til opsamlingen på vores forløb.
Omfang
Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Formidling
Selvrefleksion
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Personlige
Selvstændighed
Selvtillid
Initiativ
Ansvarlighed
Sociale
Samarbejdsevne
Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Titel 3
Styreformer i Danmarkshistorien
IKKE EKSAMENSFORLØB
Indhold
Kernestof:
Hvilken vigtig viden får vi ift. ”centralmagt” i vikingetidens Danmark?
Bonne Larsen, Henrik m.fl: "Danmarkshistorisk oversigt"; sider: 7-12, 14-25, 34-41, 43-52, 61-66
Husk bogen I fik udleveret i sidste time.
Arb.spørgsmål:
Skriv hjemmefra 5 nøgleord/begreber fra lektien, som du synes, er vigtige.
Om at skrive en redegørelse.pdf
description
I skal lave en redegørelse med udgangspunkt i tiden omkring Jyske Lov. Dvs. de sider I har læst fra s.18-25.
I skal være færdige med jeres skriftlige redegørelse om tiden omkring Jyske Lov. Husk at uploade den under elevfeedback på dagens time.
Noter skriftligt 5 nøgleord/begreber til lektien ned hjemmefra
Noter hjemmefra skriftligt 5 ord/begreber fra dagens lektie.
Miniforedrag - Den danske enevælde
Supplerende stof:
Magtens bygninger, København. 23be + 23f.docx
description
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Skrive
Formidling
Selvrefleksion
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Personlige
Selvstændighed
Initiativ
Ansvarlighed
Sociale
Samarbejdsevne
Åbenhed og omgængelighed
IT
Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Titel 4
Middelalder 1
Forløbet bliver todelt, da vi ikke når hele forløbet inden sommerferien. Det hænger således således sammen med Middelalder 2 forløbet, og udgør ét samlet forløb.
Der er fokuseret på korstog samt forholdet mellem paven og kongen symboliseret ved investiturstriden.
(EKSAMEN)
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Anslået sidetal: 40
Indhold
Kernestof:
Frederiksen m.fl. Grundbog til historie, verdenshistorien indtil 1750 s.111-125.pdf
description
DR K afsnit: "Korstog til Jerusalem" via mitcfu.dk
Frederiksen, Peter m.fl: "Gundbog til historie - verdenshistorien indtil 1750"; sider: 111-125, 128-132
Hvad kendetegner feudalsamfundet?
I skal være færdige med de udleverede sider fra sidste modul.
Arb.spørgsmål til næste time:
Arbejdsspørgsmål fra eleverne til Benediktinerreglen
Klosterliv - benediktinerreglen Grundbog til historien, s. 128-132.pdf
description
Grundbog til historie s.134-138.pdf
description
Frederiksen, Peter m.fl: "Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund"; sider: 134-135, 137-138
Arbejdsspørgsmål til kilde 29: "Kejser Henrik 4.'s vandring til Canossa":
Omfang
Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Diskutere
Formidling
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Personlige
Selvstændighed
Selvtillid
Initiativ
Ansvarlighed
Sociale
Samarbejdsevne
Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Titel 5
Middelalder 2
Forløbet hænger således således sammen med Middelalder 1 forløbet, og udgør ét samlet Middelalder forløb.
Indhold
Kernestof:
Frederiksen Grundbog til historie - verdenshistorien indtil 1750 Pave Urban opfordrer til korstog.pdf
description
Frederiksen Grundbog til historie - verdenshistorien indtil 1750 Folkekorstogets endeligt, 1096.pdf
description
I skal hjemmefra skriftligt have besvaret arbejdsspørgsmålene.
Frederiksen, Peter m.fl: "Gundbog til historie - verdenshistorien indtil 1750"; sider: 138-140, 144-146
Fokus 1 s.132-133 + 143-146 korstog.pdf
description
Beck Danielsen, Kim m.fl: "Fokus 1"; sider: 143-146
Problemstilling til eleverne.pdf
Repetitionsspørgsmål ”Middelalder”
Omfang
Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Diskutere
Formidling
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Personlige
Selvstændighed
Initiativ
Ansvarlighed
Kreativitet
Sociale
Samarbejdsevne
Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Titel 6
Imperialisme
Vi har arbejdet med følgende i imperialisme forløbet:
Baggrund, økonomiske og psykologiske grunde.
Ideologer, conquistadorer & politikere
Indien & Congo som eksempel
Kolonimagterne, oppositionen og afkolonisering.
(EKSAMEN)
Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Lærebog:
Skovgaard Nielsen, Henrik: "Imperialismen 1870-1914" spalte 1-22, 28-33, 49-60, 63-68 & 118-121
Adriansen, Inge m.fl: "Fokus 2" s. 174-177 & 188-190
Andersen, Lars m.fl: "Fokus 3" s.78-81 & 93-95
Indhold
Kernestof:
Cecil Rhodes - Imperialism in Rhodesia Documentary
Imperialismen 1870-1914 sp.1-13.pdf
description
Imperialismen 1870-1914 sp.51-53.pdf
description
Noter hjemmefra skriftligt 5 ord/begreber, du finder vigtige fra dagens lektie.
Analyseredskab - Kildekritikken.pdf
description
Imperialisme 1870-1914 sp.14-22.pdf
description
Lav hjemmefra to arbejdsspørgsmål til dagens lektie. Arbejdsspørgsmålene skal uploades under elevfeedback ved timens start.
Imperialismen 1870-1914 sp.49-51 + 53-55.pdf
description
Den hvide mands byrde Rudyard Kipling.docx
description
Imperialismen 1870-1914 sp.56-60 + 63-68.pdf
description
Når du læser de to kilder, skal du overveje, hvad de to kilders primære budskab er.
Fokus 2 s.174-177 + 188-190.pdf
description
Weekendavisen - Postkolonial blævren.pdf
description
Arbejdsspørgsmål:
BILLEDER Pukapuka under og efter hedenskabet.docx
description
Tintin i Congo tegneserie.pdf
description
Imperialismen 1870-1914 sp.28-33 + 118-121.pdf
description
Fokus 3 s.78-81 + 93-95.pdf
description
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Skrive
Diskutere
Formidling
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Personlige
Selvstændighed
Selvtillid
Initiativ
Ansvarlighed
Sociale
Samarbejdsevne
Åbenhed og omgængelighed
IT
Tekstbehandling
Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Titel 7
1.verdenskrig
Vi har i forløbet arbejdet med oversigtslæsning og skriftlige kilder. Arbejdet med kilderne har haft til hensigt at træne elevernes brug af kildekritik og evne til at bruge tekstnedslag til at underbygge ens svar.
Fokus i forløbet har været på:
- Optakten til 1.verdenskrig & krigsudbruddet
- De militære fronter
- Hjemmefronterne
- Fredsslutningen
Slutteligt var vi på "Ud af huset tur" til Folkehjem i Aabenraa, og så på stedet som erindringssted for det danske mindretal, da Sønderjylland var tysk.
(EKSAMEN)
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Arbejdsspørgsmål:
Archdukes, Cynicism, and World War I: Crash Course World History #36
Første verdenskrig forklaret på 1 minut
Se kuglerne i øjnene! Forstå 1. verdenskrig i 5 hurtige punkter
1. verdenskrig - Niels Arne Sørensen
Første verdenskrig kompendie.pdf
description
Læs s.9-16 ("På vej mod afgrunden")i det vedhæftede kompendium .
Gr.1-4 læser i kompendiet:
Læs s.32-38 i pdf'en.
Vi starter med at gennemgå jeres tegninger fra sidste modul. Derefter arbejder vi med resten af jeres lektier til dette modul.
Krigsudbruddet.pdf
description
Arb.spørgsmål:
Arbejdsspørgsmål til Østrig-Ungarns ultimatum og Serbiens svar:
Tekster og tal - Noter.pdf
description
Bertelsen, Henrik m.fl: "Verdenshistorien. 12.Tiden 1914-1929"; sider: 14-24, 30-45
Paul Holt: "Tekster og tal. Til belysning af den nyeste tids verdenshistorie"; sider: 7-12, 15-17, 29-34, 49-55
Vi starter med at en af grupperne fremlægger deres besvarelse af spørgsmålene til Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien og Serbiens svar derpå.
De militære fronter.pdf
description
I skal være færdige med de sider, I ikke fik læst i sidste modul.
Hjemmefronterne.pdf
description
Hvad kendetegner hjemmefronten i de respektive lande nævnt i lektien? (Frankrig, GB, USA & Tyskland)
Diskuter hvilke argumenter Asquith fremfører. (Gruppearbejde)
Fredsslutningen.pdf
description
Uddrag af Versaillestraktatens bestemmelser .pdf
description
Arb.spørgsmål til modulet:
Grupper:
Udviklingen i øst og fredens fronter samt Wilsons 14 punkter.pdf
description
Europas nyordning 1920 fra Fokus 2.pdf
description
Adriansen, Inge m.fl: "Fokus 2"; sider: 98-103
Erindringssteder
Vi mødes ved Folkehjem kl.08.30.
#Overvej nogle af nedenstående spørgsmål i forbindelse med udarbejdelsen af 2 problemstillinger til forløbet.
Læs dine noter fra de foregående moduler, hvor vi har arbejdet med 1.verdenskrig.
den gode problemstilling.html
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Video af jeres besvarelser af arbejdsspørgsmål
06-12-2024
Omfang
Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Diskutere
Formidling
Selvrefleksion
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Personlige
Selvstændighed
Initiativ
Ansvarlighed
Kreativitet
Sociale
Samarbejdsevne
Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Titel 8
Japans historie
Forløbet dækkes Japans historie fra oprettelsen af Tokugawashogunatet omkring 1600 til det moderne Japan i dag. Forløbet er kronologisk og belyser de kulturelle, sociale og økonomiske forhold der gør Japan til et unikt land. Særligt har der været fokus på Japans forhold til omverdenen og deres naboer bl.a. med et studie af Nanjingmassakren.
(EKSAMEN)
Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
Anslået sidetal: 70
Indhold
Kernestof:
The Entire History of Japan
GTH VUE s. 91-97 - Japans historie.pdf
description
Peter Frederiksen: "Grundbog til historie. Verden udenfor Europa"; sider: 91-97
I skal have læst pdf'en fra modulet i onsdags.
Begreber til Japans historie.docx
description
Japans historie under Tokugawashogunatet.docx
description
Japan s. 10-20 - Tokugawa Shogunatet.pdf
description
Hansen & Ipsen: "Japan mellem øst og vest"; sider: 10-20, 24-28, 32-36, 39-40, 47, 55-56, 62, 64-67, 78-79, 87-97, 103-112, 118-124, 129-139
Billeder af Kommandør Perry og de sorte skibe.pdf
description
historisk billedanalyse.html
Japan s. 24-28 32-36 - Meijirestorationen.pdf
description
Analyseredskab - Kildekritikken.pdf
description
Munemitsus beretning om fredsaftalen 1895.pdf
description
Japan - Imperialisme.pdf
description
Arbejdsspørgsmål som skal besvares individuelt og skriftligt (svaret uploades under elevfeedback):
Japan s. 87-95 - Japan under 2. verdenskrig.pdf
description
Konoe Fumimaros radiotale 1938.pdf
description
Armenien
Japan s. 103-112 - Besættelse og den kolde krig.pdf
description
Til dagens tekst skal I hjemmefra skriftligt finde centrale pointer om de 4 nedenstående fokuspunkter for Japans udvikling i perioden:
Undersøg de 5 påstande i Hedberg kilden + påstanden "Vi kan slå amerikanerne med hensyn til indkomst pr. indbygger allerede i 1984." Kan vi bekræfte eller afkræfte påstandene, når vi forsøger at undersøge dem idag.
Japan s. 118-124 - Mirakeløkonomi.pdf
description
Kilder til Japans økonomiske udvikling.pdf
description
Madsen: "Ansigt til ansigt med japanerne"; sider: 255, 257
Japan s. 129-139 - Japan i dag.pdf
description
Opstil tre problemstillinger til dagens tekst, der fokuserer på hhv. Japans økonomiske udvikling, hvilke politiske og sociale udfordringer Japan har samt hvordan japansk kultur har slået igennem i udlandet.
Japans historie - Oversigt.docx
description
Omfang
Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Formidling
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Personlige
Selvstændighed
Selvtillid
Initiativ
Ansvarlighed
Sociale
Samarbejdsevne
Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Titel 9
Besættelsestiden
Forløbet har handlet om besættelsestiden ift historiebrug, kollektiv erindring og erindringspolitik.
På baggrund af et kort overblik over besættelsestiden, har der været arbejdet med hvorledes man har brugt besættelsestiden i historiebrugsøjemed, og hvorledes den kollektive erindring dannes. Mennesket som historieskabt og (ikke mindst) historieskabende har haft fokus.
Centrale pointer/sammenhænge:
Historiebrug, erindringshistorie, kollektiv erindring, erindringspolitik
Besættelsestiden – hvor mange var egentlig frihedskæmpere/modstandsfolk,
Debat om samarbejdspolitikken (god/dårlig) – fx. Anders Foghs tale vs. Kirchhoff
Opmærksom på politisk ståsted ift synet på besættelsestiden
Nutidens erindringspolitik
Udviklingen i synet på besættelsestiden fra 1945 til nutiden
Kollektive erindring (”Vi reddede jøderne”, ”Vi var alle modstandsfolk”)
(EKSAMEN)
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historienationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Arbejdsspørgsmål til folkedrab
Hvad er folkedrab
Hvad er folkedrab?
Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud
Kollektiv erindring. Hassing & Vollmond. Fra fortid til historie. Columbus. 2017, s. 16-24.pdf
description
Historiebrug. Taget fra Thomsen, Kasper - Historiefaglig arbejdsbog. Systime. 2018, s. 67-73.pdf
description
Erindringshistorie. Taget fra Thomsen, Kasper - Historiefaglig arbejdsbog. Systime. 2018, s. 108-111.pdf
description
kollektiv erindring.html
Hassing & Volmond: "Fra fortid til historie"; sider: 16-24
Kasper Thomsen: "Historiefaglig arbejdsbog"; sider: 67-73, 108-111
Analyseredskab - Kildekritikken.pdf
description
Læs s. 147-153 i "Besættelsestiden". Udfyld på baggrund af teksten følgende:
Besættelsestiden. Taget fra Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, s. 147-195.pdf
description
Frihedsrådets pjece "Er De nazist?", december 1943 – Danmarkshistorien | Lex
Historien er kun til for os
Kristian Iversen m.fl: "Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel"; sider: 146-157
De fem år [skoleudg.]
Læs "Besættelsen" s.153-157. Besvar i den forbindelse følgende:
Skriv et kort resume (10 linjer), hvor du beskriver hvorledes grundfortællingen (den kollektive erindring) har udviklet sig fra 1945 til nutiden.
Grupper til dilemmaspillet:
Dilemmaspillet
I skal gå ind på ”Dilemmaspillet” og køre spillet igennem. Det væsentligste her er ikke hvad I vælger, men at I kan begrunde og forklare de forskellige valg I træffer undervejs.
Besættelsestiden i eftertidens lys – Danmarkshistorien | Lex
Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003 – Danmarkshistorien | Lex
Kronik i Information, "Fogh dæmoniserer historien", 2003 – Danmarkshistorien | Lex
Når I læser de to kilder, skal I have fokus på, hvordan de to forholder sig til/bruger synspunkter på/om den kollektive erindring samt historiebrug.
Hvilke budskaber er der i filmen?
Besættelsestiden 1940-1945 - Medløbere eller modstandere.pdf
description
Læs teksten igennem og markér (highlight) de steder i teksten der fortæller noget om de 4 nedenstående fokusområder.
I skal være færdige med jeres tidslinjer og besvarelser fra sidste modul.
Thorvald Staunings tale i Studenterforeningen 1941 - Forkortet 23be.pdf
description
#Hvad er - i din optik - de 3 vigtigste ting/begreber/hændelser fra dagens lektie?
Modstandsbevægelsen.pdf
description
Læs vedhæftede PDF (Modstandsbevægelsen) med fokus på følgende punkter:
Kilde til modstandsbevægelsen.pdf
description
Frederiksen: "Danmark - besat og befriet"; sider: 39-46, 83-85, 110-114, 120-122, 163-168
Sammenligning af modstandsbevægelsen og Frikorps Danmark.docx
description
Danskere i tysk krigstjeneste.pdf
description
Kilder - Breve fra danskere ved Østfronten.pdf
description
Retsopgøret efter besættelsen, 1945-1955.docx
description
Spørgsmål til retsopgøret
Befrielsen - Danmark - Besat og befriet s. 163-168.pdf
description
Spørgsmål til befrielsen
Hvordan skildres tyskerpiger i artiklen og dokumentaren? Ender forskel på, hvordan de skildres og hvordan man så på tyskerpiger i samtiden?
I skal lave 2 problemstillinger individuelt til forløbet "Besættelsestiden". Besvar de 2 problemstillinger skriftligt.
Tyskerpiger.docx
description
Min mor var tyskertøs
Genbesøg jeres noter fra 1.modul til dette modul. I skal være færdig med jeres 2 problemstillinger til dette modul.
Elev problemstillinger besættelsestiden.docx
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Dilemmaspillet
07-04-2025
Omfang
Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Formidling
Selvrefleksion
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Personlige
Selvstændighed
Selvtillid
Initiativ
Ansvarlighed
Sociale
Samarbejdsevne
IT
Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Titel 10
Velfærdsstaten
Forløbet har omfattet tidsperioden fra midten af 1800-tallet frem til den nuværende velfærdsstat, dvs. fokus har været på velfærd i Danmark samt synet på fattigdom og statens rolle i forbindelse med dette.
Forløbet har fokuseret bla. på forholdet mellem stat og individ, forholdet mellem Socialdemokratiet og de borgerlige partier - desuden har der været inddraget kilder omkring Kanslergadeforliget og hvorledes man i efterkrigstiden har set på den spirende velfærdsstat. Slutteligt er der trukket tråde frem til nutiden, herunder hvorledes velfærdsstaten i nogen øjemed er på vej til at blive en konkurrencestat.
(EKSAMEN)
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
KS-Bogen s. 156-159.pdf
description
Danmark og velfærdsstatens udvikling, 1850-1900.docx
description
I skal endvidere se:
Maria Madsen m.fl: "KS-bogen"; sider: 156-162
KS-Bogen s. 159-162.pdf
description
Hvorfor er forsikrings, skøns- og retsprincippet vigtige begreber, når vi arbejder med velfærdsstaten?
Socialreformen af 1933 – Danmarkshistorien | Lex
Velfærdsstatens fundament blev støbt
Velfærdsstatens historie, udvalgte sider.pdf
description
Læs kapitlerne "Den lille og den store socialreform", "Kanslergadeforliget 1933" og "Socialreformens indhold".
Kristian Iversen m.fl: "Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel"; sider: 201-212
Vejen Frem - Socialdemokratiets partiprogram 1961, uddrag.docx
description
Læs afsnittene "Den sociale ingeniørkunst", "Folkepensionen - den universelle velfærdsstat", og "1960erne -
Analyseredskab - Kildekritikken.pdf
description
Lektion 8: Velfærdsstaten
Miniforedrag - Velfærdsstaten
Mogens Glistrup i Focus (1971)
Kompendium i velfærdsstaten - kilder.pdf
description
Hvilken holdning har Glistrup og Lembourn til velfærdsstaten?
Frederiksen m.fl: "Grundbog til Danmarkshistorien"; sider: 200-203, 236-237
Velfærdsstatens udvikling efter 1945, opgave.pptx
description
Gruppe 1: Emely, Lea & Sine
Læs kapitlerne fra og med "1973, Oliekrise og oprøret mod velfærdsstaten" til og med "1993 Noget for noget".
Velfærdsstatens historie, udvalgte sider (2).pdf
description
Velfærdsstatens historie, opsamling.pptx
description
Omfang
Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Formidling
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Personlige
Selvstændighed
Selvtillid
Initiativ
Ansvarlighed
Sociale
Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Titel 11
Den kolde krig, hvem vandt?
På baggrund af en kort gennemgang af årsagerne til Den Kolde Krigs opståen har fokus i dette forløb været på at undersøge årsagerne til Murens Fald i 1989 og USSRs sammenbrud i 1991.
Forløbets omdrejningspunkt har været Den Kolde Krig fra ca 1979-1980 og frem til afslutningen på Den Kolde Krig i 1991, og undersøge de forskellige forklaringsmuligheder, eks. amerikansk pres, Gorbatjovs politik, kommunismens fallit, ud fra fremstillingsmateriale og kildemateriale. Eleverne er også blevet præsenteret for aktør/struktur elementer i denne sammenhæng.
Centrale pointer, fokuspunkter:
Reagans politik, retorik og "Star Wars"-projekt
Ny kold krig i starten af 1980erne
Gorbatjovs rolle og nye politik
Interne problemer i USSR og Østeuropa, både økonomisk, socialt og politisk
Kravene blandt befolkningen i Østeuropa
Begivenhederne i 1989, hvordan faldt Muren
Systematisk arbejde med årsagerne til USSRs nederlag, herunder aktør/struktur, interne/eksterne faktorer
(EKSAMEN)
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Fra fred til kold krig 1945-1953 (Grundbog til historie 3).pdf
description
Olsen & Søndberg: "Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering"; sider: 15-28, 30-39, 74-77, 149-158, 161-171
_Winston Churchill - Jerntæppet, 1946_ og _Stalin - Sovjetunionens ret, 1946_.pdf
description
Next step med jeres problemstilling:
Den kolde krig vendespil og tidslinjespil.docx
description
Skærmbillede 2025-11-20 kl. 10.33.40.png
description
Gå på mifcfu.dk og se dokumentaren "Historien bag den kolde krig (1)"
Vi skal afprøve jeres vendespil og tidslinjespil.
Tag jeres vendespil/tidslinjespil med.
Titel
thRlJd
Undervisningsministeriets trivselsværktøj
Ungeprofilen.dk
De to Tysklande og Muren 1961.pdf
description
Beskriv udviklingen i Vesttyskland (BDR) og Østtyskland (DDR)
Lav en tegneserie, der behandler murens oprettelse
Ny kold krig 1980-1985.pdf
description
Ondskabens imperium, 1983.pdf
description
Østblokkens sammenbrud 1985-1991.pdf
description
Aktør/struktur.html
analyseskema.html
analyseskema til aktør-strukturanalyser.docx
description
Årsagsforklaringer.pdf
description
Hvilke årsager er der til østblokkens sammenbrud? Overvej årsagsforklaringer. Hvilke aktører og strukturer påvirker sammenbruddet?
Omfang
Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Skrive
Diskutere
Formidling
Selvrefleksion
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Personlige
Selvstændighed
Selvtillid
Initiativ
Ansvarlighed
Sociale
Samarbejdsevne
IT
Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Titel 12
Vejen til demokrati i Danmark
Forløbet har taget udgangspunk i perioden 1840-1901 i Danmark.
Eleverne har i forløbet arbejdet med både oversigtsstof og kildemateriale. Der har været fokus på, hvordan forskellige grupper har kæmpe for først demokrati ifm. Grundlovens indførelse, og sidenhen med at justere demokratiet frem mod Systemskiftet i 1901. Eleverne har således både arbejdet med optakten til grundloven, revision af grundloven og forfatningskampen frem mod Systemskiftet i 1901.
(EKSAMEN)
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Vejen mod demokrati fra Frederiksens Vores Danmarkshistorie.pdf
description
Overordnet problemstilling:
Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie"; sider: 139-145, 156-158
I skal være færdige med besvarelsen af jeres arbejdsspørgsmål og problemstillingen fra i tirsdags.
Falster talen .docx
description
Orla Lehmann - Falstertalen 30. januar 1841 – Danmarkshistorien | Lex
Krigen 1864.pdf
description
Afsnit
Olsen & Søndberg: "Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering"; sider: 150-156
Kildekritik overblik.docx
description
Besvar de 2 spørgsmål til hhv kilde 42 og 43 fra sidst.
Sønderjylland 1864-1920 Vores Danmarkshistorie.pdf
description
Den gennemsete Grundlov, 28. juli 1866 – Danmarkshistorien | Lex
Skriv herefter en sammenhængende tekst, hvor du forklarer, hvorfor dine valgte paragrafer er en fordel for godsejerne eller venstrefløjen (bønderne). Teksten uploades under elevfeedback.
Det Forenede Venstre og Folketingets krav om parlamentarisme, marts 1873 – Danmarkshistorien | Lex
Forfatningskampen 1866-1901 s.29-33.pdf
description
Claus Friisberg: "Forfatningskampen 1866-1901"; sider: 29-33, 57-61, 81-83, 91-92
Forfatningskampen i Danmark 1866-1901 Visnepolitikken.pdf
description
Visnepolitik, partiet Venstres kampmiddel fra 1881 mod højreregeringen under J.B.S. Estrup. Man ville med Christen Bergs formulering lade alle regeringens udspil visne i udvalg og derved tvinge Estrup til fald. Resultatet udeblev dog, og politikken b
Hvad skal det nytte? - En fortælling om Vestvolden og Københavns Befæstning
Attentat paa Konseilspræsidenten - Leder i Politiken 22. okt. 1885 – Danmarkshistorien | Lex
Attentat paa Konseilspræsidenten - Leder i Dagens Nyheder, 22. okt. 1885 – Danmarkshistorien | Lex
Besvar problemstillingen; "Hvordan fremstilles attentatet på Estrup i de to aviser?"
1901: Systemskiftet
Systemskiftet 1901 – Lex
Venstrereformpartiet – Lex
Forligspolitik 1890-1894 samt Venstrereformpartiet og systemskiftet.pdf
description
Omfang
Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Formidling
Selvrefleksion
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Personlige
Selvstændighed
Initiativ
Ansvarlighed
Sociale
Samarbejdsevne
Åbenhed og omgængelighed
IT
Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57484426807", "T": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57484426807", "H": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57484426807" }