Holdet 2023 HI/23v - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bjarke Degn Stagstrup
Hold 2023 HI/23v (23v HI, 23v HI, 23v HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken, DKs tilblivelse og Middelalder
Titel 2 DK Demokrati, National Identitet og Imperialisme
Titel 3 DK Demokrati, National Identitet og Imperialisme
Titel 4 Renæssance, Opdagelsesrejser og Reformation
Titel 5 Oplysningstid, Revolutioner og Industrialisering
Titel 6 Tyrkerne, Islam og Fordomme
Titel 7 Mellemkrigstid, Holocaust og Menneskerettigheder
Titel 8 Mellemkrigstid. Holocaust og menneskerettigheder
Titel 9 Velfærd og Globalisering
Titel 10 Kold Krig og International Politik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken, DKs tilblivelse og Middelalder

Forløbet har dækket den historiske tidsperiode fra ca. -500 til ca. 1450.
Antik forløbet har haft Grækenland i fokus og det har særligt omhandlet begreberne  demokrati, politiske styreformer generelt og videnskabelighed.

DKs tilblivelse har handlet om vikingetid, periodisering, handel og krig, samt samfundsforhold.

Middelalder har i hovedsagen handlet om de politiske- og sociale forhold, kirke- og konge, fra feudal- til standssamfund.

Forløbet har haft hovedvægt på følgende kernestofområder:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Og de faglige mål der har været centrale:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 DK Demokrati, National Identitet og Imperialisme

Forløbet har dækket den historiske tidsperiode fra ca. 1750 til ca. 1914.
DK demokrati blev gennemgået i slutningen af 1g, da eleverne skulle skrive dansk-historieopgave i det emne. National identitet og imperialisme ventede i hovedsagen til 2g.

DK Demokrati har handlet om enevældskongerne op til 1849. (fra Christian d. 7 og op til Frederik d. 7). Fokus på de slesvigske krige, på de politiske partier og ideologier i Danmark på dette tidspunkt; og på disses indflydelse på det danske demokrati.

National Identitet har i hovedsagen omhandlet tilblivelsen af en danskhed. Om den nationale fortælling og om nationsbegrebet. Om sproget, religionen og tilblivelsen af et folk. Ligesom det skete i andre europæiske lande samtidig med.

Imperialismen har haft fokus på England og Frankrig imperialistiske tendenser, samt på årsagerne til disse tendenser og for konsekvenserne for særligt det afrikanske kontinent.

Forløbet har haft hovedvægt på følgende kernestofområder:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner  
- globalisering
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Og de faglige mål der har været centrale:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
. reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde


Titel 4 Renæssance, Opdagelsesrejser og Reformation

Forløbet har dækket den historiske tidsperiode fra ca. 1450 til ca. 1650.
Renæssance forløbet har haft skiftet til et nyt menneskesyn som det mest centrale. Både i videnskaben, i det økonomiske, i det religiøsiteten og i kunsten.

Opdagelsesrejser har haft årsagerne og konsekvenser af disse på Europa, som det centrale. Dette gælder bl.a. ny teknologi, handelsruter, omvendelse og erobring. opdagelserne er blevet behandlet som et renæssancefænomen.

Reformationen har handlet i hovedsagen om Martin Luthers. De 95 teser og opgøret med katolicismen. Også dette forløb er blevet set som et renæssancefænomen.

Forløbet har haft hovedvægt på følgende kernestofområder:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner  
- globalisering

Og de faglige mål der har været centrale:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
. reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Oplysningstid, Revolutioner og Industrialisering

Forløbet har dækket den historiske tidsperiode fra ca. 1650 til ca. 1850.
Fælles for de tre begreber (oplysningstid, revolutioner og industrialisering) er at de ikke nødvendigvis er tidsperioder, der er sluttet endnu. Sådan er de blevet behandlet i undervisningen.

Oplysningstid har haft fokus på Immanuel Kants definition og de tanker som flere af oplysningsfilosofferne fik på dette tidspunkt i historien. Desuden hvordan oplysningstidsidealer kan ses tilbage i tiden, i samtidens andre historiske begivenheder og som nogen der stadig er her. Fokus på det sociale/kulturelle.

Revolutioner har haft fokus på den amerikanske uafhængighedskrig og på den franske revolution. Idealerne fra oplysningstiden kan ses i revolutionerne. Fokus på det politiske.

Industrialisering har haft fokus på de økonomiske udviklinger af/fra videnskabelighed. Skabelsen af en moderne verden med masseproduktion og nye samfundsklasser.


Forløbet har haft hovedvægt på følgende kernestofområder:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner  
- globalisering
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Og de faglige mål der har været centrale:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
. reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Tyrkerne, Islam og Fordomme

Forløbet har dækket en historiske tidsperiode fra ca. år 500 til i dag.
Forløbet har taget sig af forpligtelsen i historie A om at have et forløb med et fokus uden for europæisk historie. Vægten i forløbet har ligget på osmannerne og deres historie. På den måde kunne der trækkes perspektiver fra dette forløb til andre.


Forløbet har haft hovedvægt på følgende kernestofområder:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner  
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Og de faglige mål der har været centrale:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
. reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 7 Mellemkrigstid, Holocaust og Menneskerettigheder

Forløbet har dækket den historiske tidsperiode fra ca. 1918 op til i dag (hvis man tager udgangspunkt i menneskerettighederne og/eller folkedrab).
Fokus har ligget på mellemkrigstiden og holocaust, hvorved menneskerettighederne mere er blevet behandlet perspektivisk. Mellemkrigstiden har bidraget med viden om 1920erne og 1930ernes begivenhedshistorie og ideologiers første kamp med fascismens of nazismens magtovertagelse. Holocaust dækkes fra de første nazistiske ideer i 1920erne og frem mod den endelige løsning i løbet af anden verdenskrig. menneskerettighederne danner en form for afslutning med vedtagelsen af erklæringen af de universelle menneskerettigheder i 1948 (sådan aldrig mere). Der har under hele forløbet været forsøgt at trække linjer op til i dag på både højreradikalisme og folkemord.

Forløbet har haft hovedvægt på følgende kernestofområder:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Og de faglige mål der har været centrale:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
. reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde


Titel 9 Velfærd og Globalisering

Forløbet har dækket den historiske tidsperiode fra ca. 1945 op til i dag.
Fokus har ligget på opbygningen af den danske velfærdsstat efter anden verdenskrig. Særligt i tiden fra fuld beskæftigelse i 1960erne og frem. I globaliserings delen har der ligeledes været mest fokus omkring den økonomiske del af begrebet.  Det har været forsøgt at se sammenhænge mellem velfærdstatens opbygning i Danmark og så den globaliseringsproces der foregik samtidig med. Der har været har været pointer i undervisningen omkring forskellige velfærdsmodeller, de ideologiske forskelle i det danske samfund i perioden, indvandringen, EF/EU og kvindernes indtog på det danske arbejdsmarked. Med hensyn til globalisering har der været pointer omkring kulturel, politisk og økonomisk globalisering, forsvar og modstand mod globaliseringseffekterne.

Forløbet har haft hovedvægt på følgende kernestofområder:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner  
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Og de faglige mål der har været centrale:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
. reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kold Krig og International Politik

Kold Krig og International Politik

Forløbet har dækket den historiske tidsperiode fra ca. 1945 op til i dag.
Fokus har ligget på optakten og starten af den kolde krig efter anden verdenskrig. I den kolde krig har der været særligt fokus på USAs og Sovjetunionens ageren i forhold til Tyskland og demokrati problematikker i Østeuropa.
I international politik forløbet har der været fokus på dansk udenrigspolitik og de skifte der har været i denne. Forløbet har i sin helhed forsøgt at knytte de to tematikker omkring den kolde krig og dens afslutning sammen med den nye situation som Danmark skulle operere i. Med perspektiv til i dag, hvor den udenrigspolitiske situation igen taler for langsigtede beslutninger med blik for fortidens erfaringer.

Forløbet har haft hovedvægt på følgende kernestofområder:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner  
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Og de faglige mål der har været centrale:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
. reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer