Aabenraa Statsskole
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Aabenraa Statsskole
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2024 Fy/24x - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2024/25 - 2025/26
Institution
Aabenraa Statsskole
Fag og niveau
Fysik B
Lærer(e)
Anne Juhl Sørensen
Hold
2024 Fy/24x (
24x Fy
,
24x Fy
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Intro til fysik B
Titel 2
Energi
Titel 3
Bølger
Titel 4
Atomer og lys
Titel 5
Repetition
Titel 6
Den nære astronomi og strålingslove
Titel 7
Radioaktivitet
Titel 8
Mekanik #1
Titel 9
Elektricitet
Titel 10
Mekanik #2
Titel 11
Universet
Titel 12
Repetition
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Intro til fysik B
I dette forløb skal vi igennem nogle basale fysiske begreber:
- Den naturvidenskabelige metode
- Variabelkontrol
- En fysisk størrelse
- Eksponentiel notation og præfix
- SI-enheder
- Usikkerheder
Og lære lidt om:
- Masse
- Volumen
- Densitet
- Tyngdekraft
Det er i bund og grund kapitel 1 i bogen vi kommer igennem.
Centrale faglige mål:
- ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
Indhold
Kernestof:
Eksponentiel notation og præfix.docx
description
Enhedsjonglering.docx
description
Orbit B stx; sider: 8-30, 32-41
I skal aflevere jeres tynde fysik C-bog i bogkælderen (tjek åbningstider). Den får vi ikke brug for. Se info på forsiden af lectio.
Lektie: Opgave 1 og 2 på papiret I fik i onsdags. Det er dokumentet "Eksponentiel notation og præfix.docx" der ligger på modulet onsdag.
Sørg for at have databehandling fra forsøget i fredags på din computer: Tabel med data og koordinatsystem med massen i kg ud af x-aksen og tyngdekraften i N op af y-aksen. Lav en passende regression og skriv forskriften over på papir, da du ikke må h
2024.11.14 Svar til opgave 201 202 203 204.pdf
description
Eksamen fysik B og A.pdf
description
Sikr dig at du kan lave opg 120, 121 og 122 s. 41-42 og regn densiteterne ud på lommeregner. Husk på den måde jeg skrev et regnestykke op på i modulet onsdag.
Omfang
Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Læse
Søge information
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Personlige
Kreativitet
Sociale
Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Lærerstyret undervisning
Titel 2
Energi
I energiforløbet skal vi bruge hvad I har lært i nv og fylde noget mere på:
- Energiformer
- Energiomddannelser
- Effekt
- Nyttevirkning
- Temperatur
- Indre energi
- Termisk energi opvarmning (specifik varmekapacitet)
- Termisk energi faseovergange (specifik smeltevarme og specifik fordampningsvarme)
- Kemisk energi (brændværdi)
- Mekanisk energi: kinetisk og potentiel energi
- Mekanisk energibevarelse
Vi skal derudover bruge indholdet til at undersøge disse forskellige energiproduktioner:
varmepumpe
fossile kraftværker
vandkraft
vindkraft
Udover forsøgene der er afleveret har vi også blandet to mængder vand og beregnet og målt sluttemperaturen.
Lærebøger:
Orbit stx B
Fremtidens energi, bæredygtig forsyning
Kernestof:
Energi:
- beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
- kinetisk og potentiel energi i tyngdefelt nær Jorden
- indre energi og energiforhold ved temperatur- og faseændringer
Supplerende stof:
- Beregning af effekt af vindmølle
- Undersøge energiomsætninger i forskellige energiproduktioner
Centrale faglige mål:
- kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
- ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
- ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
- kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhæng mellem fysiske størrelser
Indhold
Kernestof:
Orbit B stx; sider: 50-88, 94-100
Link til installering af WordMat.
I kom igennem meget af det der er sat på som lektie. Se på det som, at du skal læse op på det du ikke helt forstod fra timen i mandags. Du skal have styr på følgende:
Opgaver fra s. 74: 213, 214, 215
24xFy Pladser 27. nov 2024.png
24x Makkerpar December 2024.png
Opgaver Opvarmning Afkøling.docx
description
Arbejdsark - Smeltning og fordampning.docx
description
24xFy pladser i A004 dec 2024 - opdateret.png
Kig på opgaven om afkøling af te og blanding af vand ved forskellige temperaturer. Tænk igen over hvorfor fortegnet for den tilførte termiske energi er negativ for det vand hvis temperatur falder.
Opgave 4 på arbejdsarket om smeltning og fordampning fra mandag 2/12. Se noten:
Arbejdsspørgsmål til kemisk energi.docx
description
Varmepumpe fra tavlen.pdf
description
Tænk over om et stof modtager eller afgiver varmeenergi når det...: a) fordamper b) fortætter / kondenserer c) smelter d) fryser (fra væske til fast stof)
Kemisk energi - Fra Orbit B stx.pdf
description
OBS: Alle læselektierne har I været igennem i de sidste to fysikmoduler. De står her kun for at være på pensumlisten i lectio. Læs op på det du er i tvivl om.
Fremtidens energi - Bæredygtig forsyning; sider: 14-17, 19-20, 32-35, 61, 70-71
Opgaver til mekanisk energibevarelse.docx
description
tavlen 1 - frit fald.png
tavlen 2 - frit fald.png
Vindmøller fra tavlen 13 jan 2025.png
Opgave 3.3.3 s. 73.png
Opgave 1 og 4 fra Opgaverne til mekanisk energibevarelse.
Forsøg Poul La Cour.png
description
Tag data fra forsøgene på Poul la Cour museet med.
Der lå nogen lektier i det aflyste 4. modul i dag. Dem har jeg ikke nået at flytte op i tide. Hvis du har lavet de lektier er det fint, ellers bliver de flyttet til næste modul.
Årsprøvespørgsmål Energi 24x udkast.pdf
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Fysikaflevering 1: Rapport: Nyttevirkning
18-12-2024
Fysikafl 2: rapport mekanisk energibevarelse
04-02-2025
Journal: Metallods specifikke varmekapacitet
20-05-2025
Omfang
Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Læse
Søge information
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Personlige
Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Titel 3
Bølger
Forløbet om bølger omhandler følgende begreber
Mekaniske bølger
Elektromagnetiske bølger
Tværbølger
Længdebølger
Stående bølger
Bølgelængde
Frekvens
Hastighed
Periode
Bølgeligningen
Diffraktion
Interferens
Resonans
Dobblereffekt
Særligt skal vi beskæftige os med lydbølger (mekaniske bølger) og lysbølger (elektromagnetiske bølger).
Vi udledte udtrykkene for den observerede frekvens for Dopplereffekten. Se til sidst i noten i Dokumenter: "Opgaver Dopplereffekten.pdf"
Forsøg:
- Måling af lydens hastighed vha klaptræ og stopur
- Demonstrationsforsøg af resonans
- Undersøgelse af stående bølger på en streng
- Interferens af laserlys (Dette forsøg og gitterligningen blev behandlet i forløbet om Atomer og lys, men det hører også til i dette forløb da det omhandler lysets bølgeegenskaber)
Faglige mål:
Bølger:
- grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens
- lyd og lys som eksempler på bølger
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede:
- naturens mindste byggesten, herunder atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof (lydbølgers propagation).
Supplerende stof:
- Bl.a. udledning af Dopplereffekten
- Stående bølger
Centrale faglige mål:
- kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
- ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
- ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
- kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhæng mellem fysiske størrelser
Indhold
Kernestof:
Vi skal bruge den store bog, men ikke den lille bog i dette forløb.
Bølgebegreber - simuleringsopgave.docx
description
2025.01.30 Bølgebegreber.pdf
description
Orbit B stx; sider: 110-115, 118-121, 138-157
Arbejdsark - interferens.docx
description
2025.01.31 Interferens.pdf
description
Opgave 303, 304 og 308 s. 116-117
Sound Wave Experiments | Waves | Physics | FuseSchool
Tænk gerne mere over at det er bølgelængden og ikke frekvensen der ændres, når en lydbølge bevæger sig fra luft til vand.
Tacoma Narrows Bridge Collapse
Opgaver - Stående bølger.docx
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Fysikjournal: Lydens hastighed i luft
03-02-2025
Fysikaflevering 3: Stående bølger på streng
25-03-2025
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Formidling
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere
Personlige
Selvstændighed
Ansvarlighed
Sociale
Samarbejdsevne
IT
Tekstbehandling
Regneark
Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Forelæsninger
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Titel 4
Atomer og lys
I dette forløb skal vi se på hvordan man fandt ud af hvad atomet består af: en tung positiv kerne omkranset af negative elektroner i stationære skaller.
Vi skal bruge det til at forklare hvordan lys opstår vha Bohrs atommodel, og dermed kunne forklare emissionsspektre og absorptionsspektre af forskellige grundstoffer. Dette skal vi senere bruge i forløbet om Universet.
Vi skal også se på interferens af lys og en ligning der hedder gitterligningen, som angiver sammenhængen mellem bølgelængde og vinkel når lys brydes i et optisk gitter.
Begreber i dette forløb:
- Thomsons rosinbollemodel
- Rutherfords guldfolieeksperiment
- Bohrs atommodel
- kvantespring
- Hvordan lys opstår
- absorption og emission af lys
- interferens af lys
- gitterligningen og udledning af gitterligningen
- spektralanalyse: Bruge gitterligningen til at bestemme bølgelængder i atomers emissionsspektrum.
Forsøg:
- Bestem en lasers bølgelængde vha Gitterligningen
- Spektralanalyse (bestemme linjespektre for gasser)
- En flammes skygge eller ej (visualisering af emission og absorption)
Kernestof:
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede:
- naturens mindste byggesten, herunder atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof.
Bølger:
- det elektromagnetiske spektrum
Kvantefysik:
- atomers opbygning
- fotoners energi, atomare systemers emission og absorption af stråling, spektre
Supplerende stof:
- historisk perspektiv på vores viden om atomet: Rosinbollemodellen, Rutherfords guldfolieeksperiment, Bohrs atommodel
Centrale faglige mål:
- gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
Indhold
Kernestof:
Svar til opgaver Dopplereffekt.png
Udledning af f_mod.png
Fire Engine Siren Demonstrates The Doppler Effect
The Doppler Effect: what does motion do to waves?
Orbit B stx; sider: 170-174, 176-178, 184-185, 271, 298-312
Opgave 1 på opgavearket om Dopplereffekten som vi startede på sidste gang skal være lavet.
Grupper EM-stråling.png
Elektromagnetisk stråling - oversigt.pdf
description
Medbring den store bog i dag. Vi skal lave opgaver fra den.
Om Rosinmodellen og Rutherfords guldfolie-eksperiment.pdf
description
Energi af foton.png
Svar til opg 704.png
Bohrs postulater.png
Emission og absorption.png
Læs dokumentet om Rosinbollemodellen og Rutherfords guldfolieeksperiment og stil tre spørgsmål til teksten du undrer dig over og gerne vil have svar på. Teksten findes i Dokumenter.
Opgaver til Hvordan opstår lys.docx
description
Energiniveauer i Hydrogen - tavlen.png
Arbejdsark - Bohr og Balmer.docx
description
Opgaver til Hvordan opstår lys, som vi lavede i onsdags, skal være lavet. Hav bølgelængderne for de synlige fotoner klar ved timens start.
Opgaver - Emissionsspektre.docx
description
Opgaver - Emissions- og absorptionsspektre.docx
description
Opgave 501 og 502.png
Gitterligningen præsentation.png
Udledning af gitterligningen (tavle 1) øverst - bestemmelse af theta_m nederst.png
Udledning af gitterligningen (tavle 2).png
Læs noten: "En lille note om interferens af lys.pdf" som ligger i Dokumenter. Det er pensum og omhandler udledningen af gitterligningen.
Forsøg 1 Lasers bølgelængde.png
Forsøg 2 Spektralanalyse.png
Læs de to forsøgsbeskrivelser til forsøgene om lys og interferens. De ligger i Opgaver.
Forsøg at lave databehandlingen til begge forsøg derhjemme inden i dag. Skriv spørgsmål ned du skal have styr på i modulet når vi arbejder med afleveringen.
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Journal: En flammes skygge eller ej
03-04-2025
Fysikaflevering 4: Lys
13-05-2025
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Personlige
Selvstændighed
IT
Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
Forelæsninger
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Titel 5
Repetition
Forberedelse til årsprøven.
Vi skal lave et nyt forsøg og øve os til begge delprøver af den mundtlige eksamen.
Forsøget hører til emnet energi og er: Bestemmelse af et metallods specifikke varmekapacitet.
Indhold
Kernestof:
Linjespektra fra Helium, Hydrogen og Krypton ligger i Opgaver. Brug dem til at sammenligne med dit linjespektrum i spektralanalyseforsøget.
Store danske videnskabsfolk - Niels Bohr (Atommodellen)
Bestem specifik varmekapacitet - udledning af formel.png
Bestem specifik varmekapacitet - diskussion.png
I skal være klar til at lave forsøget I har designet sidste gang. Kig på det derhjemme: Hvad skal I måle og hvordan skal I beregne loddets specifikke varmekapacitet?
Læs årsprøvespørgsmålene igennem og få et overblik over dine noter til bølge-forløbet.
Læs årsprøvespørgsmålene igennem og få et overblik over dine noter til forløbet om atomer og lys.
Omfang
Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Den nære astronomi og strålingslove
Vi starter 2g med et lille forløb om den nære astronomi, dvs. følgende fænomener skal kunne forklares:
- Dag og nat
- Årstider
- Månens faser
- Sol- og måneformørkelser
- hvorfor det er varmere om sommeren end om vinteren
Derudover skal vi også have om:
- Solsystemet og især Keplers love
- Strålingslove: Plancks strålingslov, Wiens forskydningslov, Stefan-Boltzmanns lov og Afstandskvadratloven
Kernestof:
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede:
- Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener
Bølger
- det elektromagnetiske spektrum
Supplerende stof:
- Strålingslove
Centrale faglige mål:
- gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
- kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
- ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
Indhold
Kernestof:
2025.08.12 Dag nat årstider Månen formørkelser.pdf
description
Medbring bogen Orbit B stx i dag og resten af dette forløb.
Orbit B stx; sider: 281-285, 287, 322-323, 325-337
Keplers love fra tavlen.png
Opgave
Strålingslovemål.png
2025.08.22 24xFy Stefan-Boltzmanns lov
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
24xFy Aflevering 1
25-09-2025
Omfang
Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Selvrefleksion
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
IT
Regneark
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Titel 7
Radioaktivitet
Vi starter med at se på kernen i et atom, og derefter på de mulige henfald.
Begreber:
- Partikler: Protoner, neutroner, kvarker, elektroner, positroner, neutrinoer (og anti foran alle)
- Alfa-, beta- og gammahenfald
- Elektronindfangning
- Henfaldsloven
- Henfaldskonstant
- Eksponentiel aftagende funktion
- Aktivitet
- Halveringstykkelse
- Masse og energiækvivalens
- Q-værdi for radioaktive henfald
Vi lavede også et engineeringprojekt: Design et beskyttelsesrum, hvor I brugte Engineering Design Processen til at undersøge forskellige materialers evne til at absorbere ioniserende stråling og dermed kunne designe en prototype på en væg til jeres beskyttelsesrum.
Produktet var en film hvori I fremlægger en præsentation af jeres proces og løsning.
Forsøg der kan opgives til eksamen:
- Afstandskvadratloven for radioaktiv stråling
- Bestemmelse af gamma-partiklers gennemtrængen i et materiale (halveringstykkelse)
Kernestof:
Kvantefysik:
- radioaktivitet, herunder henfaldstyper, aktivitet og henfaldsloven
Energi
- ækvivalensen mellem masse og energi, herunder Q-værdi ved kernereaktioner
Selvvalgt eksperimentelt forløb
Supplerende stof:
- halveringstykkelse
Centrale faglige mål:
- kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe
- kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- kunne undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes
Indhold
Kernestof:
kernekort.dk
ptable.com
Opgave Kernenotation.pdf
description
Mål for radioaktivitet.png
Forsøg Radioaktivitet.png
2025.08.26 Atomet og kernen.pdf
description
Læs om kvarker.png
Svar til opgave Kernenotation.png
Partikler - oversigt.png
2025.09.01 24xFy kræfter i kernen.pdf
description
Orbit B stx; sider: 444-459, 461-471, 474-481, 497, 508-514
Opgave 1107. Brug max ti min på den.
Send mig det bedste billede I tog i timen mandag om kræfterne i kernen.
Ioniserende stråling fra tavlen.png
GM rør fra tavlen.png
2025.09.24 Henfaldsloven fra tavlen.pdf
description
Link vi skal bruge i modulet
Lav databehandlingen til forsøget i fredags. Dvs. plot jeres data: x-værdier: korrigeret afstand i m, y-værdier: korrigeret tælletal. Og vælg en passende model ved at lave en regression.
Inden modulet i dag, så tjek lige at I har fået udfyldt jeres logbog. Den ligger i Teams -> Fysik (24x Fy)
2025.10.20 Q-værdi fra tavlen.pdf
description
Læs mine kommentarer til aflevering 1, og genkald dig opg 1 og 2. Dem gennemgår vi i modulet i dag.
Link her
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
24xFy: Journal: Gammastrålers udbredelse i luft
30-09-2025
24xFy Aflevering 2: Beskyttelsesrum
10-11-2025
Omfang
Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Skrive
Diskutere
Projektarbejde
Formidling
Selvrefleksion
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Personlige
Selvstændighed
Selvtillid
Initiativ
Ansvarlighed
Kreativitet
Sociale
Samarbejdsevne
IT
Regneark
Væsentligste arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Projektarbejde
Titel 8
Mekanik #1
Mekanik handler om kræfter og bevægelse. Både hvordan vi matematisk beskriver en simpel bevægelse i én dimension (fx hen ad en vej), men også hvordan kræfter forårsager bevægelser.
Vi kommer ind på:
- Kræfter (bl.a. Tyngdekraft, Tryk (kraft pr. areal), opdrift)
- Kræfter som vektorer til at beregne den resulterende kraft.
- Newtons love (N1, N2, N3)
I næste mekanikforløb kommer vi ind på:
- Bevægelsesligninger: Stedfunktion s(t), hastighedsfunktion v(t), accelerationsfunktion a(t)
- v(t)=s'(t)
- a(t)= v'(t) = s''(t)
- Specialtilfælde af bevægelser: Frit fald, lodret kast
- Kraft og arbejde og mekanisk energi, dvs. udledning af Ekin og Epot som vi kender fra energiforløbet.
Forsøg i Mekanik #1
- Tryk i væskesøjle (Vi lavede det i trappeopgaven med en lang slange) (journalforsøg)
- Bestemmelse af gnidningskoefficient (rapportforsøg)
- Opdrift på metallod i væskesøjle (journalforsøg)
Kernestof:
Mekanik
- kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift
- Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension
Supplerende:
- Gnidningskraft
Centrale faglige mål:
- kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
- ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
- ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
- kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhæng mellem fysiske størrelser
Indhold
Kernestof:
Opsamlingsopgaver Radioaktivitet.docx
description
Beregning af Delta m.png
Orbit B stx; sider: 383-389, 391-395, 426-434, 508-514
Mål for mekanikforløbet 24x.pdf
description
Opgaver tyngdekraft.pdf
description
24xFy pladser 4 nov.png
Opsamling Tyngdekraft.docx
description
Opgaver Den resulterende kraft.docx
description
Mål for modulet og Ft og Fvind på bold.pdf
description
Kig tilbage i matematik i 1g: Hvordan lægger man to vektorer sammen når de er tegnet på papir?
Opgaverne fra i går skal være lavet så godt du kan.
24xFy pladser 10 nov.png
Normalkraft.png
Gruppearbejde 10 nov.png
Kig på opgave 3 fra i onsdags. Beregn den resulterende kraft på hvert af legemerne.
Tænk over hvilke(n) af Newtons lov(e) og hvilke kræfter der virker på dine fødder når du går fremad. Og når du går op ad trapper.
Bogen kan blive hjemme i dag!
Jeg har slettet læselektien. Den bliver lektie senere.
Grupper Gnidningskoefficient.png
Opgaver Newtons love og tegn kræfter.docx
description
Svar til opg 1.png
Svar til opg 4.png
Om gnidningskraft og forsøget.png
Læs også om Newtons 3. lov i dokument der ligger i Dokumenter: "Newtons 3. lov fra Fysikkens verden 2.pdf".
Læs om normalkraften og gnidningskræfter i dokument der ligger i Dokumenter: "Normalkraft og gnidningskraft fra FysikABBogen.pdf". Læs s. 1-5.
Læs forsøgsbeskrivelsen i Opgaver (fysikafl 3).
Hvilken type gnidning er der mellem en bils dæk og vejen når bilen kører? Og hvis der var den anden type gnidning, hvordan ville bilens dæk så opføre sig? De to typer gnidning er: Statisk og dynamisk.
Pladser 24xFy ons 3 dec.png
Svar til 1066 og 1067.pdf
description
Husk især bogen i dag. Vi skal lave opgaver fra den.
Tryk fra tavlen 5 dec 2025.pdf
description
Opgaver vi lavede i onsdags som man skal kunne: 1066, 1067, 1068.
Pladser 10 dec.png
Pladser 12 dec.png
Opdrift - udledning.pdf
description
Opdriftopgave.docx
description
Journalen fra sidst skal være lavet og afleveret.
Hvis et legeme flyder på en væske, hvad er så korrekt:
Opgaven på papir skal være lavet. Massen af loddet er 50 g, så man kan godt beregne tyngdekraften af loddet.
Opgave 1071.pdf
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
24yFy: Journal: Tryk under væskesøjle
10-12-2025
24xFy Aflevering 3: Rapport gnidningskoefficient
11-12-2025
24xFy Fysikjournal: Opdrift
18-12-2025
24xFy Aflevering 4
15-01-2026
Omfang
Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Formidling
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Personlige
Selvstændighed
Ansvarlighed
Sociale
Samarbejdsevne
IT
Regneark
Væsentligste arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Titel 9
Elektricitet
Forløbet i elektricitet følger parallelt med optakten til SRO. Der er derfor også kernestof noteret i SRO-forløbet.
Forløbet fokuserer på at der bliver læst hjemme og at vi dermed har tid til at komme så meget som muligt i laboratoriet for at blive fortrolige med at lave kredsløb.
Fysiske størrelser:
- Ladning, Q (enhed C coulomb)
- Strømstyrke, I (enhed A ampere)
- Spændingsfald, U (enhed V volt)
- Modstand/resistivitet, R (enhed Ohm)
- Effekt
Love:
- Kirchhoffs 1. lov
- Ohms 1. lov
- Joules lov
Begreber:
- spændingskilde (batteri / strømforsyning)
- forbruger (pære / modstand / diode)
- kredsløb
- karakteristikker
- resistivitet af materiale
- seriekobling af resistorer
- parallelkobling af resistorer
- sensorer
Efter vi har fået styr på begreberne laver vi et engineerings-forløb hvor I skal designe en energisparende sensorløsning til hjemmet.
Her arbejder vi med Arduino.
Forsøg i løbet af forløbet foruden det eksperimentelle arbejde med Arduino:
- Karakteristikker af glødepære, resistor, lysdiode
- Resistans af metaltråd
- Serie- og parallelkobling af resistorer
Kernestof:
Elektriske kredsløb:
- simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning, herunder eksempler på kredsløb med sensorer.
Selvvalgt eksperimentelt projekt (Engineering Design Process).
Centrale faglige mål:
- kende til simple eksempler på simulering eller styring af fysiske systemers opførsel ved hjælp af it-værktøjer
- kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe
- kunne undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes
- kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Pladser i A003 6 jan.png
2026.01.06 Elektricitet 1.pdf
description
Orbit B stx; sider: 200-214, 216-221, 235-242, 246
Mens du læser: noter disse begreber samt deres definition i dit kladdehæfte:
Husk dit kladdehæfte. Vi fortsætter med at skrive i hånden. Det er så meget nemmere når vi skal til at tegne kredsløb.
Orientering om fysik på A-niveau.pdf
description
Opgave Kirchhoffs første lov.png
Rapport gnidningskraft.png
Elektrisk effekt fra tavlen.png
Opgaver effekt.png
description
Opgaver fra sidst: 612, 613, 614 s. 221.
Pladser 5 feb.png
Kobling af resistorer - fra tavlen 5 feb.png
Udledning af formler for erstatningsresistansen.png
Pladser 19 feb 24xFy.png
Svar til opg 621 og 622.png
Svar til opg 628.png
Kig på feedbacken fra fysikaflevering 4. Især gennemgår vi opg 2 og 4 på klassen.
Kig også på udledningerne for erstatningsresistanserne fra sidst. Se fx billede af tavlen på modulet i tirsdags.
Opgave 621 og 622a skal laves hjemmefra. Se svarene nedenfor.
Forprøve til fysikprøven 24x Fy Kræfter og elektricitet.docx
description
Download Arduino UNO software
Pladser 24x tirs 24 feb.png
Spørg Miira om hvad forskellen er på en sensor og en aktuator.
Du har givet dig og din gruppe en lektie for: Hvilken idé skal I gå med?
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Journal: Karakteristikker
14-01-2026
Journalforsøg: Resistans i metaltråd
31-01-2026
Fysikjournal: Kobling af resistorer
17-02-2026
24xFy Fysikprøve
20-02-2026
24xFy Aflevering 5: Design sensorløsning
08-04-2026
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Læse
Projektarbejde
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Personlige
Selvstændighed
Selvtillid
Initiativ
Ansvarlighed
Kreativitet
Sociale
Samarbejdsevne
IT
Regneark
Væsentligste arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Projektarbejde
Titel 10
Mekanik #2
Anden del af mekanikforløbet hvor vi kommer ind på:
- Bevægelsesligninger: Stedfunktion s(t), hastighedsfunktion v(t), accelerationsfunktion a(t)
- v(t)=s'(t)
- a(t)= v'(t) = s''(t)
- Specialtilfælde af bevægelser: Frit fald, lodret kast
- Kraft og arbejde og mekanisk energi, dvs. udledning af Ekin og Epot som vi kender fra energiforløbet.
Forsøg:
- bestemmelse af tyngdeaccelerationen vha stedfunktion for kugle i frit fald.
Kernestof:
Mekanik:
- kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension
Energi:
- kinetisk og potentiel energi i tyngdefelt nær Jorden
Centrale faglige mål:
- kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
- ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
- ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
- kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhæng mellem fysiske størrelser
Indhold
Kernestof:
Bevægelsesligninger - eksempler.docx
description
Bevægelse med konstant hastighed.png
Bevægelse med konstant acceleration.png
Konstant acceleration forskel i sted.png
Orbit B stx; sider: 373-382, 397-413
Eksempler på bevægelseslignigner fra tavlen.png
Arbejde fra tavlen.png
Grupper tyngdeacc.png
En krafts arbejde - fra tavlen.png
Opgave 1049 - fra tavlen.png
Udledning af Ekin - fra tavlen.png
Opgave 1048: Om en krafts arbejde.
Læs jeres gruppes feedback fra sensor-projektet. Den ligger til jer i Opgaver.
post survey
Mål for mekanikforløb 1 og 2.png
Afsluttende mekanikopgaver.docx
description
Udledning af formlen for Epot.png
description
Sammenhæng mellem areal og strækning.png
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
24xFy Aflevering 6: Rapport: Tyngdeacceleration
23-04-2026
Omfang
Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Personlige
Selvstændighed
Sociale
Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Lærerstyret undervisning
Titel 11
Universet
Vi starter med at få en idé om hvor stor universet er og hvordan man kan bestemme afstande til stjerner og galakser. Vi går i dybden med parallaksemetoden.
Dernæst skal vi forstå hvorfor universet udvider sig og hvad Hubbles lov siger om det.
Dette kan vi bl.a. bruge til at forstå hvorfor Big Bang er en troværdig teori om universets opståen.
Vi skal vide hvordan stjerner er opstået, hvorfor de udsender stråling og hvad der sker når de dør. Her kommer vi ind på atomers bindingsenergi og hvor alle atomer på Jorden stammer fra.
Stikord:
Parallaksemetoden
Lysår
Rødforskydning / Blåforskydning / Dopplereffekten
Universets udvidelse
Hubbles lov
Fusion
Stjerners liv og død
Supernova 1a og 2, hvid dværg, rød (super)kæmpestjerne, neutronstjerner, sorte huller
Bindingsenergi
Grundstoffers dannelse
Big Bang og universets alder
Den kosmiske mikrobølgebagrundsstråling
Forsøg:
Vi laver et lille elastikforsøg som skal simulere et univers der udvider sig jævnt over det hele.
Materiale:
Orbit B, stx, Systime, 1. udgave, s. 522-530, 535-558, 567-582
Kernestof:
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede:
- grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse og spektrallinjers rødforskydning
- naturens mindste byggesten, ... og grundstoffers dannelseshistorie.
Centrale faglige mål:
- kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
- ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
- gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
- kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhæng mellem fysiske størrelser
Indhold
Kernestof:
2026.04.17 Universet 1 - lysår og parallaksemetoden.pdf
description
Lysår og paralleksemetoden på tavlen.png
Eksempel bestemmelse af afstand vha parallaksemetoden.png
Orbit B stx; sider: 526-529, 535-543, 545-552, 554-558, 567-582
Grupper 22 april.png
2026.04.22 Universet 2 - rødforskydning.pdf
description
Repetition af Dopplereffekten og spektrallinjer.docx
description
Udledning af rødforskydning fra tavlen.png
Program Forskningens Døgn - PtX - 23. april 2026 (5) (004).pdf
description
Opgaver Hubbles lov fra Orbit B stx iBog.docx
description
2026.04.24 Universet 3 - Hubbles lov.pdf
description
Universets alder ud fra Hubbles lov.png
Elastikforsøg fra tavlen.png
Hubbles lov BTC.docx
description
Opgaver vi lavede i fredags: 1214, 1215, 1216, 1217,1218.
Big Bang og det kosmologiske princip.docx
description
2026.04.28 Universet 5 - Big Bang.pdf
description
Big Bang start.png
grupper 24x 30 april.png
Arbejdsark - Stjerner og grundstoffers dannelse uden bindingsenergi.docx
description
2026.04.30 Universet 6 - Stjerners liv og død.pdf
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Journalforsøg: Elastikforsøg
28-04-2026
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Diskutere
Selvrefleksion
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
IT
Regneark
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Titel 12
Repetition
Vi bruger tiden på at få overblik over de eksperimentelle forsøg vi har lavet og som vil indgå i den eksperimentelle del af eksamen, og ser på de teoretiske eksamensspørgsmål.
Centrale faglige mål:
- kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe
- kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
- kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhæng mellem fysiske størrelser
- kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
Indhold
Kernestof:
English text - Redshift Hubble's law and CMB.pdf
description
2stx251_FYS_A_28052025.zip
description
Henfaldsloven.png
Aktivitet.png
Kig på opgave 4 i aflevering 4 om alfa-henfald. Den gennemgår vi i dag.
Brug lidt tid derhjemme til at kigge dine noter fra forløbet om radioaktivitet igennem. Kig også på eksamensspørgsmålet om radioaktivitet. Skriv tre ting du undrer dig over op.
Forsøg opgivet til eksamen 24xFy.png
Eksempel på bilag elektricitet.png
Eksempel på bilag radioaktivitet.png
Henfaldspartikler.png
Spørgsmål 1 til 6.png
Spørgsmål 7 til 11.png
Tjek Øvrigt indhold fra tirsdagens modul.
Omfang
Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Læse
Søge information
Skrive
Diskutere
Formidling
Selvrefleksion
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere
Personlige
Selvstændighed
Selvtillid
Ansvarlighed
IT
Regneark
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62745320200", "T": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62745320200", "H": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62745320200" }