Holdet 24x Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 24x Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	Aabenraa Statsskole
Fag og niveau	Kemi B
Lærer(e)	Marianne Tærsbøl Jepsen
Hold	2024 Ke/24x (24x Ke, 24x Ke-øv, 24x Ke, 24x Ke-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Molekyler og kovalente bindinger
Titel 2	Ioner og ionforbindelser
Titel 3	Mængdeberegning
Titel 4	Organisk kemi
Titel 5	Farvestoffer
Titel 6	Redox og uorganiske forbindelser
Titel 7	Kemisk reaktionshastighed
Titel 8	Kemisk ligevægt
Titel 9	Funktionelle grupper og deres påvirkning
Titel 10	Syrer og baser
Titel 11	Kemi projekt
Titel 12	Opsamling over to års kemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Molekyler og kovalente bindinger Først lidt genopfriskning fra grundforløb omkring atomets opbygning og grundstoffernes periodesystem. Forløbet omhandler derudover, navngivning af uorganiske molekyler, atomers elektronsky, kovalente bindinger, molekyler, elektronegativitet, polære bindinger og upolære molekyler, hydrofile og hydrofobe grupper. Forsøg: - Reaktion mellem Dihydrogen og dioxygen (Journal øvelse) - Vandopløselighed (journal øvelse) - Sublimation af diiod (LAB øvelse) Pensum Basis kemi C s. 7-28 + 53-64ø + 67-76 Kemi videoer - https://www.gymnasiekemi.com/c4.html - https://www.gymnasiekemi.com/c8.html - https://www.gymnasiekemi.com/c9.html
Indhold	Kernestof: Læs i kemi C bogen, 60 - 64 omkring tilstandsformer, samt færdiggøre opgaverne 29 og 30 - hvis man ikke var der på sidste modul, ligger opgaverne og teori dertil herunder (beklager kvaliteten). Læs i kemi C bogen s. 67-75 læs øvelsesvejledning Journalskema_og_vejledning.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Skrive Diskutere Formidling Almene (tværfaglige) Kommunikative færdigheder Personlige Selvstændighed Selvtillid Ansvarlighed Sociale Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2

Ioner og ionforbindelser

Der er under ioner og ionforbindelser, været fokus på læring omkring, kemisk fagsprog, herunder, tilstandsformer, blandbarhed, ioner og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse, fokus på forskellen mellem simple og sammensatte ioner, ionreaktioner og fældningsreaktioner samt afstemning heraf. Desuden er der arbejdet med exoterm og endoterm.
Sikkerhed i laboratoriet og simpel laboratorieteknik.

Forsøg:
- Ionforbindelse eller ej (journal øvelse)
- Fældningsreaktioner (Rapport øvelse)

Pensum
Basis kemi C s. 31-50

Kemi Videoer
- https://www.gymnasiekemi.com/c5.html
- https://www.gymnasiekemi.com/c6.html

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Fældningsreaktion	17-12-2024
Saltindhold i brød	20-02-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7

Særlige fokuspunkter

Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Skrive
Projektarbejde
Formidling
Selvrefleksion
Almene (tværfaglige)
Kommunikative færdigheder
Personlige
Selvstændighed
Selvtillid
Initiativ
Sociale
Samarbejdsevne

Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Mængdeberegning Reaktionsskemaafstemning, Formelmasse, Masse, stofmængde og molarmasse: Formelbrug. Beregninger ved reaktioner. Den begrænsende reaktant. Fældningstitrering. Masseprocent. Stofmængdekoncentration - formel og aktuel, idealgasloven og hvordan den kan bruges til at finde stofmængden. Titreranalyse. Sikkerhed i laboratoriet og simpel laboratorieteknik. Øvelser: - Opvarmning af natron (hjemmeforsøg) - Titrering – saltindhold i brød - Fremstilling af bioethanol og destillation Pensum Basis kemi C s. 79-98 + 101-114 Kemi videoer - https://www.gymnasiekemi.com/c7.html - https://www.gymnasiekemi.com/c10.html
Indhold	Kernestof: læs i kemi C bogen s. 79-89ø Fremlæggelser af grundbegrenerne mængdeberegning.docx description Mængdeberegningsopgaver.docx description Vi gennemgår opgaverne fra sidst og arbejder videre med beregningsskema Vi arbejder videre med beregningsskemaerne og jeg introducere jer for idealgasligningen, på modulet læses s. 96-97 ø i kemi C læs i kemi C s. 101-111 der er flere sider hvor der er eksempler på opgaver. Fokus er på homogene og heterogen reaktioner, mættet opløsninger samt den aktuelle stofmængde koncentration. Kemi opgaver 24x skriftligt.docx description Saltindhold i brød (1).pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Skrive Diskutere Formidling Almene (tværfaglige) Kommunikative færdigheder Personlige Selvstændighed Sociale Samarbejdsevne IT Regneark
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4

Organisk kemi

Der er i dette forløb blevet undervist i følgende:
Carbonhydrider herunder alkaner, alkener og alkyner kemiske og fysiske egenskaber.
Funktionellegrupper herunder; alkoholer, aldehyd, keton, carboxylsyre.
Reaktionstyper, forbrændings, substitution, addition, elimination.
Navngivning af carbonhydrider og carbonforbindelser med funktionelle grupper, heraf lært hvilke funktionel gruppe der er højest prioriteret.
Intermolekylære bindinger, herunder london-, dipol-dipol- og hydrogenbinding og deres betydning for de fysiske egenskaber.
Isomeri, herunder cis/trans.

Forsøg:

Påvisning af dibrom (R)
Fremstilling af bioethanol
Lave fyldte chokolader

Pensum

Basis kemi C s. 117-144

Kemi Videoer

https://www.gymnasiekemi.com/intermolekylaere.html

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Carbonhydriders reaktion med dibrom	20-03-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16

Særlige fokuspunkter

Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Formidling
Almene (tværfaglige)
Kommunikative færdigheder
Sociale
Samarbejdsevne
IT
Tekstbehandling

Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

Farvestoffer

Der er i dette forløb undervist i;

Lys og hvordan lyset bliver reflekteret og absorberet, samt hvordan farvecirklen anvendes med sin komplementere farve.

- Spektrofotometri herunder anvendelse af spektrofotometer, farvespektrum, Lambert-Beers lov og fremstilling af standardkurve.

- Organiske farvestoffer (carotenoider, betaniner, klorofyl og anthocyaniner), konjugerede dobbeltbindinger.

- Der er i forbindelse med organiske farvestoffer blevet snakket om mad og deres farver.

-Makromolekylerne, kulhydrater, fedt og proteiner er blevet elevfremlagt.

Øvelser
- Bestemmelse af beta-caroten i fanta (R)

Pensum
Materiale: Basiskemi B bogen s. 178-190 + 247-278

Supplerende materiale fra bogen ”videre med kemi” s. 9-20

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Bestemmelse af farvestof i orange drikkevarer	31-05-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9

Særlige fokuspunkter

Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Skrive
Formidling
Almene (tværfaglige)
Kommunikative færdigheder
Personlige
Selvstændighed
Ansvarlighed
Sociale
Samarbejdsevne
IT
Regneark
Internet

Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Redox og uorganiske forbindelser Vi startede forløbet op med en opsamling på polære og upolære stoffer samt beregning af elektronegativiteten. Herefter gik vi igang med redox og uorganiske forbindelser. I dette forløb skal eleverne arbejde med uorganiske forbindelser, især overgangsmetaller, og lære at forstå og analysere redoxreaktioner. Der lægges vægt på oxidationstal, spændingsrækken og farveændringer som følge af ændringer i oxidationstilstande. Faglige mål: Forklare begreberne oxidation og reduktion og anvende dem på kemiske reaktioner. Bestemme oxidationstal og afstemme redoxreaktioner. Anvende spændingsrækken til at forudsige reaktioner. Forklare, hvordan farver i uorganiske forbindelser relaterer til oxidationstal og elektronovergange. Udføre eksperimenter, hvor farveændringer bruges som indikator for kemiske reaktioner. Forstå den kemiske opbygning og anvendelse af overgangsmetalkomplekser og deres farver. Vi har under emnet arbejdet igen med Lambert-Beers lov og farvebestemmelse. Eleverne har gense eller læst tekst fra 1.g se emnet farvede organiske forbindelser. Forsøg: - Polære eller upolære stoffer - Elektronegativitet af stoffer - Spændingsrækken - Oxidation af mangan - Bestemmelse af vitamin C i grape juice (Redoxtitrering) - kompleksforsøg med kobber - Bestemmelse af kobber i mønt Pensum: "I gang med kemi" - nucleus s. 231 - 246 "Videre med kemi" - Nucleus s. 15 - 23 Basis kemi B s. 183 - 190 Kemi videoer - https://www.gymnasiekemi.com/c20.html - https://www.gymnasiekemi.com/c21.html - https://www.gymnasiekemi.com/lambert-beers-lov.html
Indhold	Kernestof: Velkommen tilbage - vi går i LAB.docx lige en reminder om hvordan det er vi er i LAB - se videoen :) Redoxkemi og spændingsrække.pdf læs øvelsesvejledningen Læs omkring oxidationstal Oxidationstal.pdf + lav de sidste reaktioner over spændingsrækken. description Jeg har ændret forsøg, da et kemikalie ikke er kommet frem - i stedet laver vi en redoxtitrering med Grapejuice. image.png læs omkring komplekser Uorganisk kemi komplekser.pdf description Læs eller genlæs omkring komplekser Vi går i LAB og laver kompleksforsøg (journal) Powerpoint til 8.klasse dagen Fremtidens vand.pptx Absorptionsspektrum Læs øvelsesvejledningen samt se videoen omkring lambert beers lov fra 1.00-4.13 min I skal have færdiggjort jeres koncentrationsberegninger og indsat dem sammen med absorbansen i en graf samt frembring deres funktion. Dem som har, kan gå ind under næste opgave og arbejde på den kommenden teoridel. Redoxr og uorganisk opgaver.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Kemisk reaktionshastighed Der er i dette forløb arbejdet med reaktionshastighed. Eleverne har i grupper arbejdet med enkelte fagbegrebet som de har fremlagt for resten af klassen. Der er blevet fremlagt og undervist i følgende faktorer som kan have en påvirkning på reaktionshastigheden. - Reaktionshastigheds udtrykket både for produkt og reaktant - Overfladeareal - Orientering - Temperatur - Koncentration - Katalysatorer / inhibitor - Den bestemte energi en reaktion skal have for at kunne reagere aktiveringsenergi og energiprofiler. Fremvisning og anvendelse af hastighedsudtrykket for både produktet og reaktanterne, samt hvordan man kan beregne den aktuelle hastigheden ud fra en tangent Øvelse: - Reaktion mellem thiosulfat og syre Pensum Basis kemi B s. 7-26 Videoer til emnet https://www.gymnasiekemi.com/intermolekylaere-272299.html https://www.gymnasiekemi.com/energiprofiler.html https://www.gymnasiekemi.com/reaktionshastighed.html https://www.gymnasiekemi.com/hastighedsudtryk.html https://www.gymnasiekemi.com/katalysatorer-og-inhibitor.html SRO forløb Eleverne startede op i januar med et SRO forløb mellem kemi og matematik eller matematik og fysik. Hele klassen har lavet landolts forsøg og bestemt aktiveringsenergien via Arrhenius-ligningen - derfor medtages det som pensum.
Indhold	Kernestof: Medbring jeres kemi B bog da vi skal arbejde i grupper med den. Reaktionshastighed gruppe og fremlæggelser.docx description Kemi B bogen siderGrupper af 2 - 3 lectio grupper7- 11 øverst Hastighedsudtryk Gruppe 111-12 koncentrationer213 - 14 nederst Overflade areal 314 - 16 øverst Reaktionsmekanisme416 - 19 nederst Elementarreaktion519 - 22 Temperatur622 - 25 nederst Katal Send gerne jeres powerpoint til mig på lectio eller på mail, så lægger jeg dem ind under dokumenter. Øvelse 10 - Reaktionen mellem thiosulfat og syre.pdf description 20251021_081305.jpg Afsnit description Vi samler op på forsøget - sørger for at alle i gruppen har resultaterne og gerne billeder. 20251021_081314.jpg description Resultater for reaktionshastighedsforsøget.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Kemisk ligevægt Der er i dette forløb set på kemisk ligevægt, herunder hvad forskellen er på en reversibel og irreversibel reaktion, reaktionsbrøken Y, ligevægtskonstanten K og her forklaring på hvordan ligevægtsloven opfyldes. Der er testet på Le Chateliers princip, samt lavet forskellige indgreb i homogene ligevægte, herunder, ændring af stofmængdekoncentration, ændring af temperatur, ændring af volumen, tilføjelse af stoffer der enten får mængden til at øge eller mindskes. Der er også set på, hvordan opløsningsmidlet indgår i reaktionsbrøken samt set på hvordan gasser kan indgå i kemisk ligevægt teoretisk. Øvelse: Indgreb i en ligevægt Pensum: Basis kemi B s. 29-52 Kemi videoer - https://www.gymnasiekemi.com/ligevaegtsreaktioner.html - https://www.gymnasiekemi.com/lechatelier.html - https://www.gymnasiekemi.com/exoterm-og-endoterm.html
Indhold	Kernestof: Læs i kompendiet "videre med kemi"Kemisk ligevægt kompendie .pdf se også gerne videoen Læs i kompendiet "videre med kemi "Kemisk ligevægt kompendie .pdf se også gerne videoen Arbejde selv modul i kemi.docx Indgreb i en kemisk ligevægt (2).pdf description Sørger for I har styr individuelt på billeder og resultater. Resultater for forsøget indgreb i et ligevægtssystem.docx description Medbring jeres bog læs omkring temperatur s. 44-45 + volumen s. 51-52 + s. 53-58m Opgaverne som skal kigges på; Spørgeskemaet skal vi lave på modulet - så vent :) www.dst.dk/scope
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Funktionelle grupper og deres påvirkning Der er i dette forløb blevet undervist i følgende: Carbonhydrider herunder alkaner, alkener og alkyner kemiske og fysiske egenskaber. Funktionellegrupper; alkoholer (primære, sekundær og tertiær), aldehyd, keton, carboxylsyre, ester og aminer. Reaktionstyper, forbrændings, substitution, addition, elimination, oxidation og reduktion, kondensation og hydrolyse. Navngivning af carbonhydrider og carbonforbindelser med funktionelle grupper, heraf lært hvilke funktionel gruppe der er højest prioriteret. Intermolekylære bindinger, herunder london-, dipol-dipol- og hydrogenbinding Fysiske og kemiske egenskaber for alkoholer og carboxylsyre Isomeri, herunder cis/trans og E/Z isomeri, spejlisomeri R/S samt optiske aktive molekyler, kæde-, funktions- og stillingsisomeri Simpel kig på H-NMR spekter og hvordan det bruges til at identificerer kemiske opbygning. Forsøg i LAB: Oxidation af primære, sekundær og tertiær alkohol (J), Fremstilling af forskellige ester (J). Reaktion med aldehyder og ketoner (J) SDU tur hvor de Fremstille Salenvir + fremstille kapsler + analyse arbejde med TLC, smeltepunkt og H-NMR spekter (R) Pensum Basis kemi B s. 117-134 + 143-155ø + 157-172 + 175-177 + 193-209 Kemi Videoer - https://www.gymnasiekemi.com/intermolekylaere.html - https://www.gymnasiekemi.com/geometriskisomeri.html - https://www.gymnasiekemi.com/spejlbilledisomeri.html - https://www.gymnasiekemi.com/isomeri.html
Indhold	Kernestof: læs i kemi B bogen s. 121 - 126 intermolekylære bindinger + 143 - 146m. Oxidation af primære, sekundær og tertiær alkohol.pdf description Vi kigger på phenoler, aldehyder, ketoner og carboxylsyre læs siderne 157 - 166. Afsnittet oxoforbindelsers fremstilling ... skimt. Huske regel til navngivning 20251212_104417.jpg description Læs omkring phenoler, aldehyder, ketoner og carboxylsyre læs siderne 157 - 166. Afsnittet oxoforbindelsers fremstilling ... skimt. hvis man ikke gjorde det til sidst + s. 167-170 Marvinsketch Esterdannelse forsøg (1).docx som forarbejde, kig på hvilke syrer og alkoholer der skal blandes. description læs s. 170 - 177 i kemi B bogen Forsøg 1: fremstilling_kapsler (2).pdf Kortfattet opsamling på hvad vi skal på SDU d.docx description Kemi A præsentation.pptx description Aflevering over SDU forsøg.docx Smeltepunkt bestemmelse på Salenvir læs omkring teori bag smeltepunktbestemmelse Marvinsketch.docx description H-NMR teori.docx DSM sallenvir.pdf Vi samler lige op på det organiske, herunder hvilke funktionelle grupper og reaktionstyper. Så kigger vi videre på isomeri se videoerne + læs s. 199-208ø. Lektien er givet lidt sent, så nå det I kan. Reaktioner med aldehyder og ketoner.pdf description Reaktion med aldehyd og keton Databehandling.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Syrer og baser Der er i dette forløb blevet undervist i følgende: Syrer og baser, herunder definitioner ifølge teorien samt forskellen på stærke og svage syrer og baser. Korresponderende syre-basepar og deres indbyrdes sammenhæng i syre-base-reaktioner. Beregning af pH for stærke og svage syrer og baser, herunder anvendelse af koncentrationer og ligevægtsbetragtninger. Styrkekonstanten (Ks og Kb) samt styrkeeksponenten (pKs og pKb) og deres betydning for syre- og basestyrke. Sammenhæng mellem pH, pKs og pKb, herunder beregning af pH i forskellige opløsninger. Pufferopløsninger, herunder puffrer-ligningen, pufferkapacitet og deres anvendelse til at modstå pH-ændringer. Hydronolysegrad og dens betydning for opløsningers surhedsgrad. Titrering som analytisk metode, både kolorimetrisk (med indikator) og potentiometrisk (med pH-meter). Monovalente, divalente og polyvalente syrer samt deres forskellige egenskaber i syre-base-reaktioner. Titreringskurver og aflæsning af ækvivalenspunkt og ½-ækvivalenspunkt. Anvendelse af titreringsdata til bestemmelse af ukendt koncentration i en opløsning. Forsøg: - Syrerstyrke og hydronolysegrad - Puffersystem -Phosphorsyrer i cola Pensum: Basis kemi B s. 73-99 +105-114
Indhold	Kernestof: læs i kemi B bogen s. 73 - 81m læs s. 81 - 90 spring eksemplerne over Lav opgaverne 40, 42, 50, 51 færdige læs s. 92 - 99 spring eksemplerne over, vi tager nogle på modulet. description Forsøg Syrestyrke og hydronolysegrad databehandling (3) (1).docx arbejdes med på modulet! description Forsøg med puffersystemer Øvelse 13 - Puffersystem (1).pdf description Resultater over pufferforsøget.docx description se videoen omkring puffersystemer læs i kemi B bogen s. 105 -107m + 112-114 Phosphorsyre i cola.pdf description Afsnit Vi laver databehandling på forsøget, sørger for at alle har grafen over del 2 og 3. Alle skal have tegnet pks1, pks2, Æk1 og Æk2 ind på begge grafer. Resultatopsamling fra titreringsøvelsen phosphorsyre i cola.docx description Syrer base opgaver 7 april.docx description Kemi projekt.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Kemi projekt Eleverne har arbejdet selvstændigt eller i par med et selvvalgt kemisk emne inden for givne overordnede temaer; Plastik og bæredygtighed, Vandkvalitet og rensning, Forbrænding og klima, Batterier og energilagring og Vingummier og gel-dannelse. Med udgangspunkt i deres valgte emne har eleverne formuleret en faglig problemstilling og opsøgt relevant kemisk teori fra lærebøger, artikler og pålidelige digitale kilder. Eleverne har designet, planlagt og gennemført et eksperimentelt arbejde (laboratorium eller food-LAB), der understøtter deres problemstilling. Der har været fokus på undersøgelsesbaseret arbejde samt koblingen mellem teori og praksis. Afslutningsvis har eleverne formidlet deres arbejde gennem en mundtlig præsentation understøttet af PowerPoint/planche samt en kort video, der dokumenterer deres eksperimentelle arbejde.
Indhold	Kernestof: Kig de afgrænset emner igennem og til modulet have styr på hvilket emne du/ I vil arbejde med. Grupper maks to eller individuelt. Forsøgene er kun forslag, hvis man har set et andet forsøg så spørger om det kan lade sig gøre. Til modulet skal I have lavet en øvelsesvejledning som skal godkendes inden I kan gå i LAB. Dobbeltmodulerne skal bruges på at lave forsøg, filme forsøg og få sat teori på jeres forsøg. Bestemmelse af alkoholprocent ved redox (Noah).docx description Program Forskningens Døgn - PtX - 23. april 2026 (5) (004).pdf description Eksamensspørgsmål 24xKe .docx Resultatbehandling over fantaforsøget (1).docx description Afsnit
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Opsamling over to års kemi
Indhold	Kernestof: Fremstilling af komplekser.docx description Forsøg 7 Mangans oxidationstrin.pdf syntesen (3) (5).pdf Svar til gåsespil.docx description Øvelse 3 - Indgreb i en kemisk ligevægt.pdf description Kemisk ligevægt lektion 1.pptx description Resultater for forsøget indgreb i et ligevægtssystem.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb