Holdet 2024 sa/24x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Rasmus Pilgaard Petersen
Hold 2024 sa/24x (24x sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det senmoderne samfund - præstation og perfekthed
Titel 2 Velfærdsstat og konkurrencestat
Titel 3 Medborgerskab og demokrati
Titel 4 Ulighed - grundforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det senmoderne samfund - præstation og perfekthed

Undervisningsforløbet ”Det senmoderne samfund - perfekthedskultur eller præstationssamfund” undersøger karakteristika ved det senmoderne samfund og det menneske.
I den forbindelse introduceres eleverne til en række helt centrale sociologiske begreber som socialisering, familie og familieformer, normer, sociale roller, sanktioner, kultur, sociale grupper, identitet, anerkendelsesbehov, integrationstyper, samfundstyper (traditionelle, moderne og senmoderne).

Aktuel empiri inddrages i dette forløb som eleverne analyserer, og de anvender faglig viden (begreber og teorier) til at forstå og forklare unges muligheder og udfordringer i det senmoderne samfund.

I forløbet sættes der således fokus på dels, hvordan generationen af unge har det i Danmark herunder, hvad der kan forklare, at en større gruppe unge end tidligere mistrives, føler sig stressede og i højere grad oplever
angst og tristhed. I forbindelse med hvad der kan forklare denne negative udvikling for unge - bringes to centrale begreber i spil, henholdsvis perfekthedskultur og præstationssamfund. De to begreber rummer på hver
deres måde en forklaring på (men forskellige forklaringer), hvorfor flere unge i dag synes at være i mistrivsel end tidligere. De to begreber kombineres i dette forløb med den klassiske sociologiske teori (Giddens, Ziehe
og Beck) forklaringer på, hvad der kendetegner og kan udfordre individet, ikke kun det unge menneske, i det senmoderne samfund.

Centrale begreber, teorier, modeller:

Socialisering (primær, sekundær, tertiær)
De fire identitetsniveauer (jeg, personlig, social, kollektiv)
Sociale roller
Goffmann (frontstage, backstage)
Branding
Image
De tre samfundstyper (traditionelle, moderne, senmoderne)
Karakteristika ved det senmoderne samfund (aftraditionalisering, individualisering)
Giddens (adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet)
Ziehe (kulturel frisættelse, øget formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering)

Centrale spørgsmål og fokuspunkter:

Hvad karakteriserer det senmoderne samfund?
Hvordan dannes identiteten i det senmoderne samfund?
Hvorfor kan det senmoderne samfund medføre udfordringer for unge ift identitet og trivsel?







-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Velfærdsstat og konkurrencestat

Fokus til dels todelt, dvs det ene punkt er på de centrale elementer indenfor økonomi, herunder at arbejde med det økonomiske kredsløb, konjunkturudsving, økonomiske politikker og deres anvendelse i ekspansive og kontraktive formater. Desuden de centrale økonomiske mål, herunder arbejdsløshed, inflation, betalingsbalancen, de offentlige udgifter i bred forstand.
Vi har undersøgt Danmarks nuværende økonomiske situation, og arbejdet med de økonomiske mål i forbindelse med at karakterisere hvordan økonomien har det pt. ift. konjuktur-udsving og hvorledes den danske regering kan påvirke den økonomiske udvikling via finanspolitik.

Desuden har der været fokus på den danske velfærdsstat, herunder de forskellige velfærdsmodeller. Vi har arbejdet med stat, marked og civilsamfund og hvorledes de forskellige partier foretrækker forskellige velfærdsmodeller, afhængig af deres ideologiske synspunkter.
Derudover har der været et arbejde med den danske velfærdsstats udfordringer, både interne og eksterne, kulminerende i hvor den kan bevæge sig hen i fremtiden, både ift konkurrencestaten eller nærmere nogle af de andre velfærdsmodeller.

Centrale begreber, teorier og emner:
Stat, marked, civilsamfund
De tre velfærdsmodeller (universel, residual, selektiv/korporativ)
Partiernes holdning til og syn på velfærd og velfærdsmodellerne
Velfærdsstatens interne udfordringer
Velfærdsstatens eksterne udfordringer
Konkurrencestaten
Det økonomiske kredsløb
De økonomiske mål (BNP, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance, statens budget)
Konjunkturforløb: Opgangs-, øj- og nedgangs- og lavkonjukturer
Finanspoltik (ekspansiv, kontraktiv)
Pengepolitik (ekspansiv, kontraktiv)
Strukturpolitik (ekspansiv, kontraktiv)

Undervisningsforløbet er tematisk opbygget og bevæger sig på tværs af  fagets discipliner. Undervisningsforløbets formål er at introducere til økonomi og økonomiske begreber, modeller, teorier mv. fra læreplanen herunder særligt:
- velfærdsmodeller
- velfærdsprincipper
- det økonomiske kredsløb
- økonomiske mål
- økonomiske styringsinstrumenter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Medborgerskab og demokrati

Forløbet har haft fokus på at arbejde med det danske demokrati og undersøge hvorledes det er opbygget, hvorledes magten er delt samt hvorledes den danske befolkning har mulighed for at påvirke politikerne og det politiske system i bred forstand.
Desuden har der været fokus på med- og modborgerskab, samt hvorledes den konkrete deltagelse i demokratiet og samfundet fungerer i nutidens Danmark.

Centrale begreber, teorier, modeller

Styreformer (demokrati, autokrati, teokrati)
Demokratiformer (direkte vs repræsentativ)
Demokrati-idealer (deltagelses vs konkurrence)
Eastons model
Opbygningen af det danske demokrati (magtens tredeling)
Folketinget, regeringen, negativ parlamentarisme
Statsborger, medborger, modborger
Rettigheder (sociale, politiske og civile) og pligter

Centrale spørgsmål og fokuspunkter:

"Hvilke demokratiidealer findes der og hvordan er de i praksis?"
"Hvordan kan befolkningen påvirke det politiske system?"
"Hvordan er magten delt i det danske samfund?"
"Hvorledes er der sammenhæng mellem medborgerskab og demokrati?"
"Hvordan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ulighed - grundforløb

Dette forløb er varetaget af en anden lærer og elever var spredt i forskellige klasser. Alle grundforløbsklasser undervises i det samme pensum. Forløbet undersøger ulighed i Danmark og inddrager både politik, sociologi og økonomi i arbejdet. Det sluttes af med et lille projekt om køn og ligestilling.
Eleverne har derfor haft forløbet fra ca 10. august til 1. november, samlet set 13 moduler.

Delemner:
Politik
- Hvad er ulighed?
- Ideologier - ganske kort
- Fordelingspolitik og værdipolitik: Hvor placeres partierne?

Sociologi
- Habitus - vores rygsæk? Om Bourdieus kapitalbegreb
- Livsstile og ulighed
- Levevilkår og sociale klasser

Økonomi
- Hvad er økonomisk ulighed?
- Hvordan måler man ulighed? (Lorenzkurve og Gini-koefficient)
- Er der fattigdom i Danmark?

Projekt om køn og ligestilling med fokus på bl.a. lønforskelle, mandefag og kvindefag mm.

Kernestof
- Luk Samfundet Op! 4.udgave, af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Brøndum, Peter mf. ”Luk samfundet op”. Columbus. 2021
79-118
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer