Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Aabenraa Statsskole
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Thomas Thorsen
|
|
Hold
|
2024 sa/24t (24t sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#1: Ulighed og ligestilling
Grundforløb
Vi undersøger ulighed både sociologisk, politisk og økonomisk. Forløbet slutter af med et lille projekt.
Delemner:
Politik
- Hvad er ulighed?
- Ideologier - ganske kort
- Fordelingspolitik og værdipolitik: Hvor placeres partierne?
Sociologi
- Habitus - vores rygsæk? Om Bourdieus kapitalbegreb
- Livsstile og ulighed
- Livsformer
- Levevilkår og sociale klasser
Økonomi
- Hvad er økonomisk ulighed?
- Hvordan måler man ulighed? (Lorenzkurve og Gini-koefficient)
- Er der fattigdom i Danmark?
Projekt om køn og ligestilling med fokus på bl.a. lønforskelle, mandefag og kvindefag mm.
Andre bemærkninger
Underviseren (Thomas Thorsen) har ikke undervist klassens eleverne i grundforløbet. Undervisningen har været afviklet parallelt på tværs af alle grundforløbsklasserne.
SE UNDERVISNINGSBESKRIVELSENS 5. DEL FOR KOMPENDIET OG NÆRMERE BESKRIVELSE AF FORLØBET.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb#2: Det politiske system i Danmark
Temabeskrivelse
I løbet af undervisningen har eleverne arbejdet med at kombinere viden fra politik, sociologi og økonomi for at analysere og diskutere aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. De har anvendt relevante begreber og modeller, herunder Molins model, styringskæden og Eastons systemmodel, til at forklare politiske beslutninger og magtforhold. Eleverne har undersøgt danske og internationale politiske beslutninger med særligt fokus på EU’s betydning, og har diskuteret demokratiske udfordringer og deltagelsesformer.
Derudover har eleverne arbejdet med sociale og kulturelle mønstre gennem analyser af baggrundsvariable som køn, klasse og etnicitet, og de har undersøgt konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet. De har formuleret egne samfundsfaglige spørgsmål, indsamlet og vurderet materiale, og præsenteret deres viden med modeller og tabeller ved brug af digitale hjælpemidler. Gennem diskussion og faglig argumentation har eleverne trænet deres evne til at indgå i en faglig dialog og arbejde på forskellige taksonomiske niveauer.
Kernestof / fagbegreber i undervisningen
Molins model – forklaring på partiadfærd
David Eastons model – det politiske system som input-output-model (krav, støtte, beslutning, feedback)
Parlamentarisk styringskæde – borger → Folketing → regering → forvaltning
Magtens tredeling – lovgivende, udøvende og dømmende magt (Montesquieu). Folketinget og EU (institutioner, suverænitet, forordninger og direktiver), EU´s indflydelse på dansk politik
Magtformer (direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende, diskursiv og institutional)
Parlamentarisme (positiv og negativ) – regeringens afhængighed af Folketingets tillid
Demokratiformer: Direkte vs. repræsentativt demokrati, Konkurrencedemokrati vs. deltagelsesdemokrati
Robert A. Dahls fem kriterier for demokrati – inkl. medbestemmelse, lighed, begrundet indsigt, kontrol af dagsorden og inklusion
Medborgerskab – som rettigheder, deltagelse og identitet (borgerroller)
Politisk deltagelse og partihop – diskussion med udgangspunkt i §56 i Grundloven
Andre bemærkninger
Nyhedskriterierne (AVIS-K-modellen): Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Sensation, Konflikt
Analyse af nyhedsartikler med samfundsfagligt blik
Elevernes egen nyhedsanalyse og kildebrug
Anvendte links
https://dansksiderne.dk/index.php?id=3466
https://www.dr.dk/nyheder/politik/politisk-korrespondent-regeringen-har-vaeret-noedt-til-give-sig
https://denmark.dk/society-and-business/government-and-politics
https://faktalink.dk/nordkorea
https://iran.um.dk/om-iran/landefakta
https://globalis.dk/lande/iran#Samfundogpolitik-2
https://www.dr.dk/nyheder/politik/massivt-flertal-partihoppere-skal-smides-ud-af-folketinget
https://www.borgerforslag.dk
https://medborgere.dk/medborgerskab-begrebet/
https://freedomhouse.org/sites/default/files/2024-02/FIW_2024_DigitalBooklet.pdf
https://www.kmdvalg.dk/Main/Arkiv
https://www.dr.dk/nyheder/politik/massivt-flertal-partihoppere-skal-smides-ud-af-folketinget
https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-5/paragraf-56
https://www.ft.dk/da/leksikon (hele leksikonet)
https://www.dif.dk/media/lyqcseqo/06528-forenings-og-frivilligshedsudspil-danmarks-idrtsforbund_190329_low_final.pdf
https://faktalink.dk/emner/den-politiske-forbruger
https://commission.europa.eu/index_da
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/parlamentet
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/rådet
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/domstolen
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/det-europæiske-råd
https://www.youtube.com/watch?v=GXDR-KS7a2k
https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/hvor-meget-paavirker-eu-den-danske-lovgivning
https://www.kl.dk/politik/eu/eus-paavirkning-paa-kommunerne
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb#3: Dansk økonomi og velfærd
Emnebeskrivelse
I dette forløb har eleverne arbejdet med temaet økonomi og velfærd med særligt fokus på, hvordan det økonomiske kredsløb, velfærdsmodeller og økonomisk politik spiller sammen i det danske samfund. Forløbet har også inddraget målkonflikter, statslige prioriteringer, arbejdsmarked, finanspolitik, og civilsamfundets rolle i fordelingen af ressourcer. Eleverne har anvendt modeller som velfærdstrekanten, det økonomiske kredsløb og konjunkturmodellen og har arbejdet med aktuel empiri såsom Finanslov 2025, Danmarks Statistik, og casen om Lynetteholm. I sidste ende har eleverne også skulle udvikle "Drømmesamfundet v. 2.0" og sætte det under kritisk belysning af bl.a. økonomisk simulering og målkonflikter. Et hovedspørgsmål, som forløbet her forsøger at give nogle bud på er: Hvilke principper ligger bag vores velfærdssystem i Danmark, og hvilke dilemmaer og målkonflikter opstår, når fremtidens velfærd og økonomi skal prioriteres?
Faglige mål
Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner
Anvende viden og begreber fra kernestoffet til at forklare samfundsmæssige problemer
Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af globale forhold
Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
Formulere samfundsfaglige spørgsmål og anvende forskellige materialetyper
Formidle indhold i modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale værktøjer
Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i faglig dialog
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Fagbegreber i undervisningen
Økonomi som fagdisciplin, herunder grundprincipper husholdning, knappe ressourcer m.m.
Maslows behovspyramide (behovsopfyldelse og prioriteringer)
Økonomiske kredsløb
Økonomiske mål: Vækst, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance, bæredygtig udvikling
Målkonflikter
Økonomisk politik: Finanspolitik (lempelig/stram), strukturpolitik
Konjunkturmodel (høj- og lavkonjunktur, samspil med finanspolitik)
Velfærd og velstand
Velfærdsprincipper (stat, marked, civilsamfund) og velfærdstrekanten
Velfærdsmodeller: Universel, residual og korporativ
Civilsamfund
Offentlig sektor
Vismandsspillet (simuleringsmodel brugt til elevprojekter)
Empiri
Danmarks Statistik – data om arbejdsløshed, inflation, vækst, betalingsbalance m.m.
Finanslov 2025 – præsentation og analyseret i opgave
Ugeskrift for Læger (2023) – forskelle i sundhed og velfærd
Lynetteholm – case om anlægsprojekt, finanspolitik og målkonflikter
DR-artikler om handelskrig og Ukraine-krigen – brugt i kredsløbsanalyse
En syg forskel" (udsendelse) – anvendt som kilde til velfærdsdiskussion
Andre bemærkninger
Elevprojekt: Drømmesamfundet 2.0 – selvstændig anvendelse af teori og model, herunder simulering (Vismandsspillet)
I hver time (som hovedregel): Nyhedsoplæg ved elever / nyhedskriterier
Anvendte links
https://www.youtube.com/watch?v=SYNarqqNgxY
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20En%20syg%20forskel&orderby=title&SearchID=fe615464-4ec9-4fa7-8382-8710412348bd&index=1 (En syg forskel)
https://ugeskriftet.dk/videnskab/social-ulighed-i-sundhed-og-multisygdom
https://www.dr.dk/nyheder/udland/ekspert-trumps-trussel-kan-foere-til-en-transatlantisk-handelskrig
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/noegletal-for-nationalregnskabet-bnp
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/arbejdsloese
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/forbrugerprisindeks
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/danske-maalepunkter
https://vismandsspillet.dk/game/DK_Start.aspx
https://restudy.dk/forloeb/596/video/75853096
https://www.dr.dk/nyheder/indland/byggeriet-af-lynetteholm-er-begyndt-men-retssag-og-kritik-lurer
https://www.tv2lorry.dk/lorryland/skaane-med-haard-kritik-af-lynetteholm-frygter-store-naturoedelaeggelser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#4: Ung i Danmark
Temabeskrivelse
I dette forløb har eleverne arbejdet med unges livsvilkår og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Undervisningen har taget udgangspunkt i sociologiske teorier og modeller, herunder Giddens’ begreb om refleksiv identitet, Becks risikosamfund og Goffmans teori om iscenesættelse. Derudover er begreber som socialisering, social kontrol, aktør/struktur og digital identitet blevet anvendt til at analysere, hvordan unge formes og handler i en verden præget af forandring, valgfrihed og usikkerhed.
Der er også arbejdet med både kvalitative og kvantitative metoder, og eleverne har analyseret empiri i form af artikler, statistik, debatudsendelser og elevproducerede kilder – herunder brug af AI som en ny del af den senmoderne hverdag. Temaet har således kredset om følgende spørgsmål: Hvordan kan unge i det senmoderne samfund skabe en stabil identitet i en verden præget af frihed, forandring og social kontrol – og er denne frihed i virkeligheden også en form for pres, der erstatter tidligere tiders pres på individet?
Faglige mål
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Samfundstyper: traditionelt, moderne og senmoderne samfund
Socialisering (primær, sekundær, dobbelt – Dencik) Sommerfuglemodellen (Dencik)
Social kontrol (positiv/negativ, formel/uformel, internaliseret)
Normer og sanktioner
Sociale roller og rollekonflikt
Teorier
Anthony Giddens: Senmodernitet, Aftraditionalisering, Adskillelse af tid og rum, Ekspertsystemer, Refleksivitet
Ulrich Beck: Risikosamfund, Institutionaliseret individualisme
Erving Goffman: Frontstage / Backstage, Selvets iscenesættelse (face, kulisse, roller)
Empiri og cases
DR-klip om unge og trivselskrise
Artikel: 'Et jerntæppe har sænket sig mellem generationerne' (Information)
Debatudsendelse om familien og trivsel (DR)
Statistikker og elevopgaver (Infomedia-artikler, AI-baserede undersøgelser)
Artikel om negativ social kontrol (Midtjyllands Avis, 2025)
Elevernes egne SoMe - platforme + anvendelse af AI-værktøjer
Andet:
Metodetyper: kvantitativ og kvalitativ metode
Digitale medier, herunder AI, algoritmer
Blooms taksonomi (redgørelse, analyse, vurdering, perspektivering)
Elevers nyhedsoplæg (nyhedskriterier)
Anvendte links
https://www.youtube.com/watch?v=qgWYZrgHuAM
https://www.youtube.com/watch?v=QWENn7a8wH4
https://faktalink.dk/emner/senmodernitet#definition
https://www.youtube.com/watch?v=Pv-lneB0QYg
https://restudy.dk/forloeb/595/video/75852891
https://www.dr.dk/drtv/episode/debatten_-familien-under-pres_508360
https://mobiltv.ft.dk/video/20231/liu/tv.9207
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63010052071",
"T": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63010052071",
"H": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63010052071"
}