Holdet 2024 ng/24be - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Marita Christiansen
Hold 2024 ng/24be (24be ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vandbalance og Afrika
Titel 2 Vulkaner og jordskælv i Asien
Titel 3 Energi og Power to X i Danmark
Titel 4 Istid og gletsjere i Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vandbalance og Afrika

Disse links må gerne bruges til eksamen:
https://online.praxis.dk/produkt/88704
  (du har fået en kode af din lærer: 5ECEK7 )

https://goforlag.dk/go-atlas-gymnasiet
unilogin

her kan du hente dokumenter og opgaver - men du skal downloade dem INDEN eksamen så de ligger på din computer:
https://edustatsskole-my.sharepoint.com/:f:/g/personal/mc_statsskole_dk/EgGJEvXP2yVOl2Yxln4cN1EBzUS85LeY3Shv6IGNiKrteQ?e=gYKKBs

Introduktion og opstart op c-niveau med fokus på geografifagets identitet og metoder. Kernestoffet er koblet til Afrika som region og begreberne grundvand, vandbalance, klimazoner og vandløb.

Kernestoffet er det globale vindsystem med klimazoner og plantebælter, vandets kredsløb (+gv og vandressourcer), FN's verdensmål og klimaets betydning for produktion og levevilkår der er taget fra kapitel "hydrologi" s. 120-135 og "mad og mennesker" s.21-28, 41-48  "klimatologi" s. 98-101 i Naturgeografi C af Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther og Pernille Ladegaard-Pedersen. © 2021 Praxis Forlag A/S

Arbejdsformerne har fokus på brug af begreber og sammenhængsforståelse samt lektielæsningsstrategier og notetagning. Der er et gruppearbejde med fremlæggelse om et land (Etiopien, Somalia, Djibouti, Eritrea, Kenya, Sydsudan, Burundi, Tanzania, Mocambique) hvor der indgår hydrotermfigurer, klimazoner, oversvømmelse og erosion. Det praktiske arbejde tager udgangspunkt i laboratorieforsøg og har fundet sted i faste grupper.

1. vanddamp og temperatur i akvarie
2. permeabilitet i forskellige jordtyper
3. erosion i kar med og uden karse
4. strålingsbalance udenfor (del 1 vinter)

Desuden har der været pararbejde om klimazoner og hydrotermfigurer og individuelt arbejde med repetition i individuelle træningsmoduler med fokus på begreber og begrebsanvendelse (boost på praxis forlag)

Det supplerende stof er
1. dokumentarfilm /klips online om oversvømmelser i Burundi, Somalia, Kenya, Tanzania, Mocambique og Etiopien. (forskelligt i grupperne)
2. animationer om luftfugtighed og temperatur samt nettonedbør https://climvis.org/animations.html
3. animationer årstider og solstråling
4. gruppernes egne powerpoints om oversvømmelser og tørke i Afrika
5. FN's verdensmål 11 og 12 samt 1-4
6. løsningsforslag for bæredygtig udvikling i fremtiden "global goals"
7. Quiz på alle lande i Afrika

Repetition af forløbet indeholder også et besøg ved Mølleåen og stranden med fokus på skybrud, oversvømmelse og klimasikkring i lokalområdet inkl. aflevering om innovative løsninger og fremtidens havneområde og målinger af vandføring i Mølleåen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Powerpoint Oversvømmelser i Afrika 22-11-2024
Fordampning og temperatur 09-12-2024
Analyseopgave 16-12-2024
erosion del 1 og 2 20-12-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vulkaner og jordskælv i Asien

Forløb 2 på c-niveau hvor hovedfokus er at gruppearbejde skal fungere godt så at alle får mulighed for at træne brug af begreber og en større selvstændighed i skriveprocessen. Fagligt arbejder vi nu med Asien og begreberne pladetektonik, vulkaner og jordskælv.

Fokus på mineraler, bjergarter og densitet, pladetektonik, vulkantyper og jordskælv. Der perspektiveres til bæredygtig udvikling, genbrug og genanvendelse samt omsmeltning (se forløb energi)

Kernestoffet er den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner,  og deres betydning for produktion, anvendelse af resourcer og er taget fra kapitel "geologi" s. 53-79 og "energi" s.170-180,  i Naturgeografi C af Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther og Pernille Ladegaard-Pedersen. © 2021 Praxis Forlag A/S samt en artikel om minedrift fra videnskab.dk
https://videnskab.dk/kultur-samfund/den-groenne-omstilling-kraever-mange-raastoffer-forskere-hejser-roedt-flag/

Arbejdsformerne har fokus på forståelse og praktisk brug af begreber og forklaringer. Vi har trænet begreber og mundtlige forklaringer i par og gruppearbejde samt lavet boost individuelt (jordkloden og pladetektonik og bjerge jordskælv og vulkaner) samt en del praktiske forsøg i laboratoriet.
1. viskositet
2. slider
3. mineraler og bjergarters sammensætning og densitet
Vi har forsøgt at arbejde på en mere selvstændig tilgang i laboratoriet hvor vejledningerne starter med at være meget detaljerede og senere bliver mere problemstillingsorienterede. Der har været gruppearbejde om vulkaner i forskellige asiatiske lande og seismografiske analyser af et jordskælv i Japan.

Det supplerende stof er:
1. det lokale genbrugsfirma
2. Boost på pladetektonik og bjergkæder
3. dokumentarfilm om minen i Kiruna der flytter
4. dokumentarfilm om mine i Peru
5. nbvm.dk om vulkaner og pladetektonik
6. gruppernes egne powerpoints om vulkaner i Asien
7. Quiz på alle  lande i Asien.

Repetition af forløbet indeholder en undersøgelse af teoretisk prospektering vha udleveret malm og undersøgelse af mulige områder for minedrift.  samt et besøg på genbrugspladsen med fokus på metaller inkl. aflevering om innovative løsninger og fremtidens cirkulære økonomi.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal mineraler og bjergarter 07-02-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - caseundersøgelse, planlægge og udføre forsøg
  • Søge information - minedrift og priser på mineraler
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
Titel 3 Energi og Power to X i Danmark

Forløb 3 har fokus på den individuelle arbejdsmetode ved rapportskrivning og forklaring af resultater i praktiske forsøg. (diskussionsdelen) Emnet inddrager drivhuseffekten, modellen for strålingsbalancen, varmekapacitet, kystklima, indlandsklima, kort og langbølget stråling, vedvarende energi, carbonkredsløbet, fossile brændstoffer, atmosfæren, troposfæren, ozonlag, drivhusgasser og løsningsforslag til fremtiden.

Kernestoffet er det globale kulstofkredsløb i forhold til drivhusgasser, klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning, Bæredygtig udvikling (og forbrugs og produktionsmønstre og teknologiudvikling), jordens energiressourcer og energiteknologier og energiforbrug. Materialet er hentet fra PraxisOnlines Naturgeografi C, s. 82-117, 28-30  (kapitlerne om klimatologi  og mad og mennesker) i Naturgeografi C af Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther og Pernille Ladegaard-Pedersen. © 2021 Praxis Forlag A/S

Arbejdsformer har været individfokuserede analyse-skrivning og forståelsesskrivning og arbejde med mindmap og online-quizzer. De praktiske forsøg er: projektarbejde i grupper, Praktiske forsøg og opgaver
1. Strålingsbalance
2. brintbatterier
3. drivhusforsøg
4. (repetition olie i kridt og permeabilitet fra nv)
5. kyst og indlandsklima
Der er gruppearbejde og pararbejde i forhold til indlæring af begreber og forståelse af sammenhænge.

Supplerende materiale:
s. 169-189 (kapitel energi) - se gruppearbejde og fremlæggelser i matrix om forskellige energiformer
Sankey-energidiagram for Danmark 2024 og 2050
Figuren Reserver og ressourcer
Graf over det globale energiforbrug
5 siders vejledning til brintbatteri og brintbil

Repetition af forløbet indeholder en undersøgelse af energiproduktion i Aabenraa på varmeværket samt udarbejdelse af løsningsforslag for fremtidens energiproduktion i Sønderjylland.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forsøgsresultater drivhusforsøg 20-03-2025
Løsningsforslag: videnskabelig artikel 01-04-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Istid og gletsjere i Danmark

Forløb 4 i geografi er problemorienteret og starter med sprøgsmål som skal undersøges: Kan der blive oversvømmelser i Aabenraa i fremtiden? Hvorfor er det relevant at vide noget om istiden? hvilke andre dele af verden har et lignende landskab som Danmark? Hvorfor er jorden i min have værd at analysere? Efter de forskellige forsøg er lavet har vi kommet ind på grundvandsdannelse, jordtyper, istidsformer og sedimenter.

Kernestoffet er natur og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund, grundvandsdannelse og vandets kredsløb og jordtyper i forhold til klimaændringer og skybrud i fremtiden og samfundsudviklingens klimapåvirkning. Kernestoffet er taget fra kapitel "geomorfologi" og "hydrologi"s. 137-150 og s. 120-125   i Naturgeografi C af Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther og Pernille Ladegaard-Pedersen. © 2021 Praxis Forlag A/S

Arbejdsformerne er gruppearbejde med innovative elementer for at finde ud af hvilke begreber og teorier der kan bruges til at svare på de undersøgende spørgsmål. Der er blandt andet arbejdet med følgende teoribegreber og modeller: Gletsjerdynamik, strandsten, erosion, sedimenter, ler, sand, grus, humus, permeabilitet, porøsitet, randmoræne, tunneldal, ås og esker. Der er blevet brugt mindmaps og postits.
De praktiske forsøg:
1.(repeter permeabilitet i jordtyper fra nv)
2. sigteanalyser af 7 forskellige prøver
3. måling af bakke - randmoræne
4. målinger af vandføring i Mølleå
Analysearbejdet har varet i grupper hvor opgaven gik ud på at koble oplandet sammen med målingerne i Mølleå og de forskellige permeabilitetsmålinger i området. Der er blevet arbejdet med forskellige fokus - bla. de sandede jorde i tunneldalen der løber midt i byen hvor vandløbet er meget konstant og de mer lerede moræneområder hvor vandløbet stiger og falder hurtigt ved nedbør. Nogle grupper har brugt geogebra til at beregne tværsnitsarealer medens andre har brugt whiteboard og lineal.

Supplerende stof:
1. Youtube om istiden i Danmark og havniveauet,
2. artikel fra DMI om flere skybrud i fremtiden
3. Quiz på alle lande i Europa og Nordamerika
4. jordprøver hjemmefra - se din geo
5. https://danskebjerge.dk/skabelsen7.htm

Repetition af forløbet indeholder også et besøg ved stranden hvor vi kigger på ledeblokke og sorterer sten. Eleverne lærer at kende gnejs, sandsten, granit, basalt, flint, kalksen og diabas.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mølleåen og istiderne 16-05-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer