Holdet 2024 ng/24f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Marita Christiansen
Hold 2024 ng/24f (24f ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor skal vi vide noget om vulkaner?
Titel 2 Hvordan skal vi klare os i fremtiden?
Titel 3 Hvordan påvirker istiden fare for oversvømmelse?
Titel 4 Hvorfor regner det? meget?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor skal vi vide noget om vulkaner?

Introduktion og opstart op c-niveau og forløb 1 med pladetektonik, vulkaner og jordskælv. Der er fokus på brug af begreber og sammenhængsforståelse samt lektielæsningsstrategier og notetagning samt at gruppearbejde skal fungere godt og at alle skal have god mundtlig træning. Da klassen er med i et projekt om problemorienteret undervisning starter vi blødt ud med: "Hvorfor skal vi vide noget om vulkaner og jordskælv?"

Kernestoffet er den pladetektoniske model, jordskælv, vulkaner, geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer, betydning for produktion og samfund, teknologiudvikling under forskellige natur og samfundsforhold. Forbrugs og produktionsmønstre (bæredygtig udvikling) der er taget fra kapitel "geologi og pladetektonik" s. 54-79 og "energi" s.169-172 i Naturgeografi C af Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther og Pernille Ladegaard-Pedersen. © 2021 Praxis Forlag A/S

Pladetektonik perspektiveres til minedrift og indvinding af metaller og mineraler: Hvile problemer kan opstå når efterspørgslen på mineraler og metaller bliver større i fremtiden?

Arbejdsmetoderne i første forløb er meget lærerstyrede og i korte sekvenser. Der arbejdes individuelt med quizzer for at lære begreber og i pararbejde for at træne begreberne mundtligt. Der er gruppearbejde i forhold til forskellige vulkaner og jordskælv i Afrika. Det praktiske arbejde er:
1. viskositetsforsøg
2. slider
3. mineraler og bjergarter (densitetsforsøg)
Desuden arbejder vi individuelt med en analyseøvelse i pladetektonik og giver feedback til hinanden. Der er også skriftligt arbejde med journal hvor vi træner de forskellige overskrifter og hvad de indeholder.

Supplerende stof:
1. nbvm.dk om vulkaner og pladetektonik,
2. gruppernes egne powerpoints om vulkaner i Afrika,
3. Quiz på lande i Afrika.
4. online earthquakes
5. FNs verdensmål 13: klimaindsats
6. boost bjerge og pladetektonik
7. økologisk ryggsæk beregning
8. minedrift i Afrika (og potosi)
9. Kiruna og Ingemann


Repetition af forløbet kobler til den lokale genbrugsplads hvor metaller indsamles og genbruges. Hvorfor bliver ikke alt metal indsamlet?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Powerpoint gruppearbejde 22-11-2024
Pladetektonik og vulkaner 08-12-2024
Journal viskositet 15-12-2024
mineraler og bjergarter 20-12-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - caseundersøgelse, planlægge og udføre forsøg
  • Søge information - minedrift og priser på mineraler
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
Titel 2 Hvordan skal vi klare os i fremtiden?

Forløb 2 tager udgangspunkt i spørgsmålet: Hvorfor er der så stof fokus på klima og bæredygtige løsninger? Eleverne finder selve ud af hvad problemet er og prøver at forklare det for hinanden.

Arbejdsformen er stadig problemorienteret undervisning der starter med mindre grupper hvor der bliver undersøgt hvilke problemer vi skal arbejde med og hvilke udfordringer der er. Der arbejdes individuelt med træning af begreber i boost-modulerne. Praktiske forsøg og opgaver er:
1. Strålingsbalance udenfor
2. brintbatterier
3. drivhusforsøg
4. (repeter olie i kridt fra nv)
5. kyst og indlandsklima
Der er arbejdet med 4 personers grupper i arbejdet med de forskellige vedvarende løsninger på klimaudfordringen - så alle grupper har forskelligt kernestof her (se supplerende stof) men har hørt hinandens vigtigste pointer og læst teksten i bogen.

Kernestoffet er det globale vindsystem, det globale kulstofkredsløb i forhold til energiforbrug og afskovning, klimaændringer og samfundets klimapåvirkning, forbrugs og produktionsmønstre.
Kernestoffet er hentet fra kapitel "klima " s. 82-117  i Naturgeografi C af Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther og Pernille Ladegaard-Pedersen. © 2021 Praxis Forlag A/S

Supplerende materiale:
1. s. 169-189 - se gruppearbejde og fremlæggelser i matrix om forskellige energiformer
2. 5 siders vejledning til brintbatteri og brintbil
3. Boost om klima
4. quiz om sydamerikas lande
5. klimazoner og fremtidens klima i sydamerika
6. lidt om el nino fra youtube
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal kyst og indlandsklima 07-02-2025
analyseopgave 19-02-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvordan påvirker istiden fare for oversvømmelse?

Forløb 3 tager udgangspunkt i spørgsmålet om det overhoved er relevant for os at vide noget om istider.

Kernestoffet er vandets kredsløb, klimaændringer, natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund,

Kernestoffet er hentet fra kapitel "geomorfologi" s. 137--150 og "hydrologi" s. 119-125  i Naturgeografi C af Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther og Pernille Ladegaard-Pedersen. © 2021 Praxis Forlag A/S

Vi starter med at undersøge hvad vi ved om istider og hvor meget information der findes om det på nettet. De praktiske forsøg er
1. (repeter permeabilitet fra nv)
2. sigteanalyser af prøver fra elevernes haver
3. måling af bakke - randmoræne
4.     forurening af grundvandsmodellen.
Vi bruger en model over hvad de forskellige jordtyper skal indeholde og sammenligner med vores egne prøver. Derefter prøver vi at finde ud af hvordan den kan være dannet og hvilke materialer den skal indeholde og om der er stor eller lille fare for oversvømmelse i området hvis der kommer flere skybrud i fremtiden.

Supplerende stof:
1. boost på geomorfologi
2. boost på grundvand
3. jordprøver hjemmefra - se din geo
4. viden om din by/dit område - søgning på nettet
5. istid -forskellige youtubeklips
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvorfor regner det? meget?

Forløb 4 er tæt koblet sammen med forløb 3 da det handler om Mølleåen. I dette forløb er der fokus på hvorfor det regner og hvilken effekt det har. Forløbet starter med dugpunktsforsøg hvor vi undrer os over hvorfor (relativ fugtighed) fugtigheden i % falder når vi opvarmer et akvarium og stiger når vi afkøler det. Vi undersøger om det regner mere eller mindre om vinteren i forhold til sommeren.

Praktiske forsøg
1. måling af Mølleå
2. måling af opland
3.     dugpunkt og temperatur
4. opgave med hydrotermfigurer (i Asien)
Der er gruppearbejde i forhold til de praktiske øvelser i lab og pararbejde ved skrivning af journaler over arbejdet. Desuden er der individuelt arbejde med boost og begrebstræning. Der er en afsluttede analyseopgave hvor nedbørsmængden kobles sammen med Randmoræne og inderlavning i Aabenraa samt vandføringen i Mølleå. Der bruges en del tid på at finde ud af enheder og formler i forhold til vand i kubikcentimeter, liter, kvadratkilometer mm.

Kernestoffet er udnyttelse af vandressourcer, klimaets betydning for produktion og menneskets levevilkår, globale vindsystem og klimasystemet (plantebælter og klimazoner) samt bæredygtig udvikling. Kernestoffet er hentet fra kapitel "klima og vejr" s. 89-95 og "hydrologi" s. 125- 135  og "geomorfologi" s. 154-157 i Naturgeografi C af Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther og Pernille Ladegaard-Pedersen. © 2021 Praxis Forlag A/S

Supplerende materiale
1. skovene i Aabenraa - folder fra naturstyrelsen
2. DMI vejrarkiv
3. kommunekort med højde i forskellige farver
4. kinetisk sand - til at bygge oplande
5. DMI temaside om fremtidens klima
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fordampning og regn 25-04-2025
Ny opgave (2) 23-05-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer