Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Aabenraa Statsskole
|
|
Fag og niveau
|
Nat. faggruppe -
|
|
Lærer(e)
|
Jesper Christensen Nielsen, Kaj Sünksen, Marita Christiansen
|
|
Hold
|
2024 nf/24h2 (24hnf2, 24hnf-bi2, 24hnf-ke2, 24hnf-ng2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Naturgeografiforløb#1 intro til fagets metoder
introduktion til naturgeografiske teoretiske metoder og praktisk arbejde
Praktisk arbejde: undersøgelse af leveforhold i forskellige lande på "dollarstreet", laboratorieforsøg med viskositet og lavatyper, notetagning i laboratorie og journalskrivnings-træning. introduktion til dataindsamling /feltarbejde vha. en kort (20 min) undersøgelse af produkter, møbler og tøj i eget hjem.
Læsning i bogen og teori: s. 205-207 og 224-225 samt GO Atlas "handel og kommunikation"
Teori: læsning og beskrivelse af figurer, brug og læring af faglige begreber, journalskrivning og tabeller.
Links der er tilladt til eksamen: (bogen Mennesket og naturvidenskaben + atlas du skal logge ind med unilogin)
https://goforlag.dk/go-atlas-gymnasiet
https://goforlag.dk/go-naturvidenskabelig-faggruppe
til eksamen ligger der en bog og en atlas i lokalet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
journal 1 naturgeografi viskositet
|
26-08-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- IT
- Lectio
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Biologiforløb 1: Det gode liv
I det fællesfaglige forløb om det gode liv regnede vi på energifordelingen og den totale energimængde for vores kostindtag i løbet af et døgn. Vi undersøgte hvordan vores blodsukkerværdier ændrede sig efter at have spist noget mad.
Vi lavede forsøg med vandpestplanten som både lavede fotosyntese og respiration. Vi så vores kindceller i et mikroskop og fandt ud af hvad der skete med kartoflers vægt når der skete osmose.
Vi fandt også ud af hvad der skete med enzymet bromelin der er i ananas når det bliver varmet op. Endeligt undersøgte vi vores hæmatokritværdi, blodtryk og dissekerede et hjerte fra en gris.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Selvtillid
- IT
- Lectio
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kemiforløb#1 Hvad er det gode liv?
Fællesfagligt forløb det gode liv. I kemi har der været arbejdet med følgende emner:
- Atomer og grundstoffer
- Elektronparbindinger
- Molekylers opbygning og navngivning af simple uorganiske molekyler
- Polære og upolære bindinger og molekyler, herunder elektronegativitet.
- Lidt om opbygning af carbohydrater og fedt
- Additionsreaktion af dibrom til umættede forbindelser
Forsøg:
- Fedt i chips
- Opløselighed
- Sukkerindhold i en sodavand
Sider i bogen:
Mennesket og Naturvidenskaben s. 100-101, 239, 245-246, 269-272
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- Lytte
- Læse
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
4
|
naturgeografiforløb#2 det gode versus det dårlige
Forløbet har fokus på forklaring og formidling af naturgeografiske sammenhænge mellem naturressourcer og befolkning og løsningsforslag.
Her er nogen af de modulspørgsmål vi har arbejdet med: Hvordan kan det være at vi bruger mere og mere minedrift og er det en god ting?
Hvorfor skaber det så store forandringer i verden når vi bruger ressourcer? Hvilke problemer opstår når vi udvinder metaller af bjergarter i jordskorpen? Hvordan opstår jordskælv og hvordan kan de måles. Hvorfor er der forskel på jordskorpen? Hvordan kan det være at der er mere guld og kobber nogen steder i jordskorpen? Hvilke ressourcer skal vi bruge i den grønne omstilling? hvorfor er de lande med meget guld ikke rige??
Udvalgte faglige begreber og kernestof: pladetektonik, vulkaner, jordskælv, mineraler, bjergarter, malm, minedrift, metaller, viskositet, vulkantyper, dødsårsager, erhvervsudvikling. Natur og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme, naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed, befolkning og erhverv i en globaliseret verden
Læsning i bogen:
Fællesfagligt kapitel om Råstoffer; s.145-153, 156-159.
Geografikapitel om geologi; s. 222, 224-226.
Geografikapitel om befolkning; side 205-209
GO Atlas tema "verdens befolkning" og "produktion og erhverv" online
Arbejdsformer er delvis laboratorie og feltarbejde i grupper på 3 til 4: mineraler og bjergarter, (repetition af viskositet), slider, densitet af bjergarter, mineraler og salte.
Dataindsamling og opgaver med praktisk tilgang i pararbejde; onlineopgave økologisk rygsæk (fra Wuppertal), virtual earthquake på papir, vulkaner og vulkantyper, undersøgelse af miner verden over, udregning af om det kan betale sig at åbne en mine, undersøgelse af dødsårsager i udvalgte lande, undersøgelse på Dollarstreet af indkomst og madvaner og arbejde samt transport.
Desuden er der individuelt arbejde med læring af begreber og træning i udtale og beskrivelser i par.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal 2 bjergarter
|
25-09-2024
|
|
Journal 3 jordskælv
|
04-11-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Kemiforløb#2 Fremtidens energi
Fællesfagligt forløb om energi. I kemi har der været arbejdet med følgende emner:
- Organisk kemi, specielt alkaner
- Alkaners opbygning og navngivning
- Raffiinering af råolie, destillation, krakning og reforming.
- Mængdeberegning
Forsøg:
- Reaktioner med carbonhydrider
- Opvarmning af natron
- Bioethanol
Sider i bogen:
Mennesket og naturvidenskaben s. 68-71, 248-251, 264-268,
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - organiske og uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse.
- Lytte
- Læse
- Skrive
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
6
|
naturgeografiforløb #3 hvad er fremtidens energi
Forløbet omhandler vores forbrug af energi og fordele og ulemper ved det , samt hvorfor kulstofkredsløbet har en central betydning for temperaturen i troposfæren.
Stråling undersøges ved hjælp af infrarød kamera og måling af kort og langbølget stråling i skolegården og i drivhusforsøget.
Det er væsentligt at brug af energi forhøjer levestandarden og at der er en sammenhæng mellem befolkningsudvikling og brug af fossile brændstoffer. I forløbet kombination med forløbet om det gode liv og grøn omstilling undersøger vi om det er muligt at bryde denne korrelation.
Udvalgte faglige begreber og kernestof: Strålingsbalance og solhøjde, kort og langbølget stråling, bæredygtig udvikling, vedvarende energiformer, brint, fossile brændstoffer, olie i nordsøen, densitet, permeabilitet, porøsitet, CO^2 neutral, drivhuseffekten, drivhusgasser, grøn omstilling. Vejrforhold, klima og klimaændringer, byudvikling og ressourcer, menneskeskabte stofkredsløb og naturlige stofkredsløb, produktion og erhverv.
Sider i bogen: Fællesfagligt kapitel om energi og geografikapitel om carbonkredsløbet. s. 58-59, 64-70, 82-89, 216-220
Arbejdsformerne er gruppearbejde ved laboratorieforsøg og pararbejde ved journalskrivning. Desuden er der individuelt arbejde med en af journalerne og ved træning af begreber mundtligt og via quizprogrammer online.
Laboratorie og feltarbejde: Stråling og drivhuseffekten, olie og kridtforsøg, porøsitet i calcit og kridt, strålingsbalance i skolegården (januar versus maj)
Supplerende stof
1. elevernes undersøgelser af indkøbsvaner
2. filmen 2040
3. data fra drivhusforsøg - flere forskellige
4. Sankey diagrammer for 2024 og 2050
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
vedvarende energi oplæg
|
08-11-2024
|
|
Journal 4 drivhuseffekten
|
28-11-2024
|
|
Opgave 3
|
16-12-2024
|
|
dataindsamling
|
20-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Biologiforløb 2: Fremtidens energi
I det fællesfaglige forløb om fremtidens energi lavede vi bioethanol og undersøgte samtidigt ved hvilken temperatur gæren havde størst aktivitet. I samme forsøg prøvede vi også at lave 2. generations bioethanol ud af papir, men det lykkedes ikke fordi gæren ikke kunne nedbryde papiret. Vi undersøgte hvordan man med gensplejsning måske ville kunne indsætte et nyt gen i gæren sådan at cellulose kunne omdannes til bioethanol.
Vi så at tomater indeholder DNA og vi fandt vores blodtyper.
Vi undersøgte også fordelingen af af to gener i vores majsforsøg (Mendels første lov).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Kemiforløb#3 Det danske landbrug
Fællesfagligt forløb. I kemidelen er der set på:
- Ioner og ionforbindelsers opbygning og egenskaber herunder fældningsreaktioner.
- Kunstgødning
- Opløsninger og koncentration
- Titrering
- syrebasereaktioner og pH
- redoxreaktioner og spændingsrækken
Sider i bogen:
Mennesket og Naturvidenskaben: s. 129, 133-135, 235, 240-244, 252-253, 256-257, 260-263, 272
Forsøg:
- Ionforbindelsers egenskaber
- Fældningsreaktioner
- Måling af pH
- Eddike
- Spændingsrækken
- Havvand
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - stofmængdekoncentration. kemiske bindingstyper, tilstandsformer.
kemiske reaktioner herunder simple redox- og syre-basereaktioner.
- Lytte
- Læse
- Skrive
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
9
|
Naturgeografi#4 istider jordtyper og forurening
Vand- emne i samarbejde med kemi og biologi,
Naturgeografi har især fokus på vandets kredsløb, vandløbets udvikling oplandets størrelse og sedimentation og permeabilitet.
Fagbegreber og kernestof: permeabilitet, lerjord, sandjord, opland, vandløb, grundvand, vandbalanceligning, gødningsforbrug, istider og istidsformer, moræne, sorteret materiale, sediment, hjulstrøms-diagram. vandressourcer, byudvikling og klimaændringer og landskabernes processer.
Læsning i bogen: (Geografikapitel 2 og 5 ) s. 210-218 og 228-233 samt side 120-132 om landbrug
side 116 om befolkningstæthed (repeteres i næste emne)
side 130-135+140-143 = supplerende stof/ekstra materiale om gødning og pesticider
Arbejdsformerne har været i grupper i laboratorie og udenfor, men resten af arbejdet er foregået som individuelt arbejde, især afleveringer og arbejde med journaler. Praktisk arbejde i laboratorie og i felten er strømningskar og meander, permeabilitet i rør, opland på kort, Mølleåens vandføring. Vi har også repeteret permeabilitet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal 4 permeabilitet og istiden
|
23-02-2025
|
|
modulopgave meander
|
14-03-2025
|
|
Opgave 4 vandløb
|
20-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvstændighed
- Sociale
- Åbenhed og omgængelighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Biologiforløb 3: Det danske landbrug
I dette fællesfaglige forløb var vi på ekskursion til Mølleåen og bestemte faunaindekset. Vores resultat blev også nogenlunde bekræftet af forsøget med biologisk iltforbrug (BI5). Endeligt undersøgte vi hvordan forskellige mængder af plantegødning påvirkede mængden af alger i vand.
Vi undersøgte også artsdiversiteten nede ved fodboldbanen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Projektarbejde
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Initiativ
- Sociale
- Åbenhed og omgængelighed
- IT
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Afslutende skriftligt produkt + vejledning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Sociale
- Åbenhed og omgængelighed
- IT
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Forløb naturgeografi #5 særfagligt kort og GIS
et kortere forløb om kortanalyse som forberedelse på den enkeltfaglige eksamen
forsøg med oplandet i forhold til Mølleå og vandskel
(bluespot, skybrud, jordtyper, andel landbrug, andel skov, bønderengene før og efter projekt)
del 2 af kortere forløb som forberedelse på den enkeltfaglige eksamen
forsøg med drivhus (gentag) og kort over CO2 i atmosfæren på verdensplan, indstråling, udstråling af varme og lys, byer som hotspots, klimaeffekter, stigende velstand og stigende forbrug.
del 3 af kortere forløb som forberedelse på den enkeltfaglige eksamen
forsøg med bjergart og densitet (gentag men brug også malm) og kort over minedrift verden over, kort over jordskælv, pladetektonik, befolkningstæthed, vulkantyper, jordens indre og densitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63576233954",
"T": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63576233954",
"H": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63576233954"
}