Holdet 2024 nf/24h3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Lena Falk, Mette Jensen, Sisse Villemoes Jakobsen
Hold 2024 nf/24h3 (24hnf3, 24hnf-bi3, 24hnf-ke3, 24hnf-ng3)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 S1: Intro til faget biologi (Biologi) DONE
Titel 2 S1: Danmarks dannelse (Geografi) DONE
Titel 3 S1 Intro til faget (kemi)
Titel 4 T1: Er der mad nok til alle (Geografi) DONE
Titel 5 T1: Er der mad nok til alle? (Biologi) DONE
Titel 6 T1: Er der mad nok til alle? (kemi)
Titel 7 T2: Klima og energi? (Biologi) (DONE)
Titel 8 T2: Klima og energi (kemi)
Titel 9 T2: Klima og energi (Geografi) DONE
Titel 10 S2: Genetik (Biologi) DONE
Titel 11 T3: Hvordan beskytter vi vandmiljøet? (kemi)
Titel 12 T3: Hvordan beskytter vi vandmiljøet? (Biologi) DO
Titel 13 T3: Hvordan beskytter vi vandmiljøet? (Geo) DONE
Titel 14 ASP
Titel 15 ASP (Biologi)
Titel 16 Særfagligt forløb i de enkelte fag
Titel 17 Særfagligt forløb i de enkelte fag (Biologi)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 S1: Intro til faget biologi (Biologi) DONE

Biologi:
Kernestof:
- Cellers opbygning, celleorganellernes funktion og cellulære processer.

Indhold:
Introduktion til faget nf, laboratoriesikkerhed, hvordan en journal skrives og den naturvidenskabelige metode, herunder undren, hypoteser, resultater og diskussion.

De forskellige celletyper med særligt fokus på ligheder og forskelle mellem de prokaryote og eukaryote celler, samt cellestrukturerne herunder organellerne og deres funktioner.

Celledelingens (mitosens) faser med inddragelse af fagbegreber som replikation, centromer, tentråde, centrioler og kromatider. Målet med celledelinger både mitose og meiose.

Respiration og fotosyntese, reaktionsskemaer, hvilken cellestruktur de to processer foregår i, hvornår de to processer foregår og hvilke organismer der kan lave de to cellulære processer.

Forsøg:
- Undersøgelse af biodiversiteten omkring Aabenraa Statsskole
- Fotosyntese og respiration hos vandpest.

Derudover har eleverne gennem hele året arbejdet med fremlæggelser af forskellige organismer med henblik på træning i mundtlig formidling samt at udvide elevernes kendskab til den biologiske mangfoldighed.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1) Journal vandpestforsøg 17-09-2024
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte - Introduktion til faget og dets arbejdsmetoder
  • Læse - Introduktion til faget og dets arbejdsmetoder
  • Formidling - Fremlæggelse af mitose og celletegninger
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - At kunne tolke resultaterne fra vandpestforsøget
  • Kommunikative færdigheder - Fremlæggelse af mitose og celletegninger
  • Personlige
  • Kreativitet - Tegninger af celler. Visning af mitose ud fra piberensere, viskelædre og snore.
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed - At lærer hinanden at kende og vise respekt for hinanden.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 S1: Danmarks dannelse (Geografi) DONE

Geografi: Intro - Hvordan er Danmark dannet?

Forløb om Danmarks dannelse, istider, forvirting, erosion, transport og aflejring af sedimenter fra nord og nordøst, med aflejring i det danske bassin. Fokus på klastiske sedimenter.

Centrale begreber:
Pladetektonik, konvektionsstrømme, sedimentation, erosion, transport, aflejring, Hjulstrøms diagram, strømhastighed, sedimenter og kornstørrelser, istid, mellemistid, klimahistorie, havets transgression og regression, porøsitet, permeabilitet, moræneler og sandede jorde.

Faglige mål:
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer

Forsøg:
Forsøg1:  Skriftligt arbejde om pladetektonik og jordens udvikling og opbygning.
Forsøg2: Laboratorieøvelse, hvor sammenhængmellem strømhastighed og ETA undersøgtes.

Særlige fokuspunkter:
Faglige
Læse
Formidling
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Personlige
Selvstændighed
Sociale
Samarbejdsevne

Arbejdsformer:
Eksperimentelt arbejde
Forelæsninger
Lærerstyret undervisning
Pararbejde

https://danmarksarealinformation.miljoeportal.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 S1 Intro til faget (kemi)

Emner: grundstoffer, det periodiske system, atomers opbygning, ioner, navngivning af ionforbindelser, sammensatte ioner, navngivning af sammensatte ioner, reaktionsskemaer, tilstandsformer, elektronprikmodeller, molekyler, navngivning af molekyler, fysiske egenskaber, struktur og stregformler.

Forsøg:
Ionforbindelse eller ej
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 4 T1: Er der mad nok til alle (Geografi) DONE

Geografi:
Forløbet i geografi forsøger at svare på spørgsmålet: Er der mad nok til alle?". Forløbet er todelt:
1. Befolkning (demografi) - Hvor mange mennesker forventes at skulle brødfødes og hvorfor?
2. Vejr og klimatiske forhold på jorden - kan der produceres mad nok på baggrund af vejr, klima og jordbund?

For at besvare punkt 1 arbejdes med befolkningsudviklingen i verden. Vi undersøger forskellige parametre som siger noget om landes befolkning og vi undersøger hvad der påvirker et lands samlet fertilitet. Der arbejdes med gapminder og video med Hans Rosling.

Centrale begreber og modeller punkt 1: Befolkning: Demografisk udvikling, transition/-smodel, levevilkår, BNP, Fourasties model, primær, sekundær og tertiære erhverv, fertilitet, dødsrate og fødselsrate, befolkningsvækst, FN-scenarier ift. global befolkningsvækst.

For at besvare punkt 2 arbejdes med landbrugsproduktion i verden, hvor intensiv og ekstensiv landbrugsproduktion kobles til klimazoner og plantebælter. Der arbejdes med en undersøgelse af hydrotermfigurer fra vejrstationer i Niger til forklaring af ekstensiv fødevareproduktion og hungersnød.

Centrale begreber og modeller punkt 2: Landbrug og klima:
Klimazoner og plantebælter (Martin Vahl), solindstråling forskellige steder på jorden, jordens bane om solen, indstrålingsvinkel/solhøjde, termiske tryk; højtryk og lavtryk, det globale vindsystem, ITK-zonen, afkøling, tryk og massefylde, konvektion, kondensation,  nedbørsdannelse, nedbørstyper, dugpunktskurve, vandets kredsløb,
Landbrugssystemer; intensiv og ekstensiv landbrug, tørke og hungersnød i Niger.


Faglige mål:
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder  
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer

Forsøg og øvelser:
- Undersøgelse af forskellige parametres indflydelse på den samlede fertilitet over tid, på baggrund af data fra Gapminder.
- Forsøg 3: Termiske tryk
- Forsøg 4: Kondensation
T1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 T1: Er der mad nok til alle? (Biologi) DONE

Fællesfagligt har eleverne arbejdet med et tværfagligt projekt (T1) kaldet: Hvad indeholder fødevarer, hvilken rolle spiller klimatiske forhold for en god fødevareproduktion og hvordan påvirker fødevarer sundheden? Eleverne skal ud fra tre underspørgsmål svare på den overordnede problemstilling ved inddragelse af forsøg, fagbegreber og figurer fra de tre fag. Dette med henblik på en træning til ASP.

Biologi:
Kernestof:
- Biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning.
- Organsystemers opbygning og funktion.

Indhold:
KRAM, livsstil og konsekvenser, herunder de officielle kostråd samt fuldkorns- og nøglehulsmærket

Hvordan ilten kommer fra atmosfæren til storetåscellen: Blodets kredsløb med fokus på hjertet, blodet og blodårerne.

Hjertets opbygning og funktion, hjerteklapper, kranspulsåren og blodpropper, herunder fedtaflejringer.

Puls, slagvolumen og minutvolumen.

De forskellige typer af blodårer. Blodtryk og motionens betydning for puls, blodtryk og fedtaflejringer herunder hvordan motion kan påvirke hjertekarsygdomme.

Kort miniforløb om unge alkohol, Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol, alkohols påvirkning på cellerne herunder cellemembranen og hvad der sker med et foster hvis det udsættes for alkohol under graviditeten samt forsøg heraf.  

Opbygning af makromolekylerne kulhydrat, protein og fedt samt deres betydning for kroppen.

Energibalance og basalstofskifte, energimængde i henholdsvis kulhydrat, fedt og protein. Idealvægt og BMI.

Fordøjelsen samt fordøjelsesenzymer (kobling mellem enzymer, deres opbygning og funktion, pH’s betydning for enzymers virkning og makromolekylers nedbrydning).

Forsøg:
- Dissektion af et grisehjerte.
- Puls og blodtryksmåling i hvile og efter aktivitet.
- Alkohols påvirkning på cellerne.
- Øvelse: Hvad er sundest mælk eller kakaomælk?
- Forsøg med fordøjelsen med fokus på pepsin.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2) Rapport over rødbedeforsøg 20-10-2024
Genaflevering 26-01-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte - Vodcast om fordøjelsen
  • Læse - Quiz om kosten
  • Skrive - Lave fælles noter til kosten
  • Formidling - Projektarbejde om fordøjelsen
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Projektarbejde om fordøjelsen
  • Kommunikative færdigheder - At kunne beskrive og forklare figurer relateret til KRAM og konsekvenser.
  • Personlige
  • Initiativ - Hvilke ord falder eleverne ind når de hører overskriften for forløbet
  • Kreativitet - Hvilke ord falder eleverne ind når de hører overskriften for forløbet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - Projektarbejde om fordøjelsen
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 7 T2: Klima og energi? (Biologi) (DONE)

Eleverne har arbejdet tværfagligt med T2 med problemstillingen: Hvad skaber global opvarmning og hvilke alternativer er der til fossile brændstoffer? Eleverne har selv skulle lave underspørgsmål og derefter en besvarelse samt en videopræsentation af deres fremlæggelse, som træning mod ASP.  

Generelle naturvidenskabelige metoder: Genopfriskning af den naturvidenskabelige metode og introduktion til typer af data, det kontrollerede forsøg og variable samt hvordan man laver grafer i biologi med fokus på aksetitler, enheder på akserne og punktplot.   

Biologi:
Kernestof:
- Bioteknologiske metoder og deres anvendelse
- DNA's rolle
- Cellulære processer (med fokus på respiration) og enzymer

Indhold:
Bioethanolproduktion herunder fokus på:

- Hvorfor bruge bioethanol?
- Kulhydrater (de forskellige typer af sakkarider) som substrat (1. og 2. generationsbioethanol).
- Enzymer, repetition af enzym, substrat og produkt samt foldning og binding med substrat, intro til enzymer i bioethanolproduktionen samt enzymers temperaturoptimum og denaturering.
- Opbygning af DNA og DNA's rolle i forbindelse med dannelse af enzymer (proteiner) via proteinsyntesen, med fokus på præsentation af Det centrale dogme (et forsimplet overblik samt fagbegreber).
- Gæring og gærens betydning for dannelse af bioethanol, aerob og anaerob respiration samt det kontrollerede forsøg. ATP som celleenergi.
- Hvordan kan bioethanolproduktionen optimeres, herunder introduktion til gensplejsning.

Forsøg:
Bromelin i ananas
Gærcellers aktivitet som funktion af temperatur.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Gensplejsningsvideo 11-12-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse - Læs artikler og finde de vigtigste pointer.
  • Diskutere - Find ud af hvilke elementer og fagbegreber på bioethanolfiguren eleverne ikke kan finde ud af ved forløbets start og lav en tegning med tilhørende post-its over disse ord. Der kigge på figuren igen til slut for at evaluere hvad eleverne har lært.
  • Projektarbejde - Forsøg og optakt til T2-aflevering.
  • Formidling - Formidle proteinsyntesen for andre elever. Lave gensplejsningsfilm
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder - Lave gensplejsningsfilm
  • Overskue og strukturere - Repetition af kulhydrater og enzymer, samt at sætte viden om disse i nye faglige konstellationer.
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - Lave gensplejsningsfilm
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 8 T2: Klima og energi (kemi)

Emner: kemisk mængdeberegning, masse, molar masse, stofmængde, ækvivalente mængder, beregningsskema, stofmængde koncentration, lave opløsninger fra fast stof, fortynding, titrering,
alkaner, navngivning af alkaner, isomere, fuldstændig/ufuldstændig forbrænding, råolie, bioethanol, benzin vs. bioethanol, substitutionsreaktion, alkener (der er ikke arbejdet med cis/trans isomeri), navngivning af alkener, additionsreaktion, alkyner, navngivning af alkyner.


Forsøg:
Opvarmning af natron
Gæring og bioethanol
Saltindhold i brød
Fremstilling af chokoladekage
Alkaners egenskaber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 T2: Klima og energi (Geografi) DONE

klimaforandringer, isudbredelse, jordens bane om solen, Milankovic-teori, solpletter, vulkaner, solhøjde og indstrålingsvinkel, strålingsbalance, albedo, reflektion og absorption, stråling og bølgelængder, drivhusgasser, permafrost og is-albedo, Golfstrøm og grønlandspumpe, det termohaline system, feedbackmekanisme/tilbagekoblingsmekanisme.

Centrale begreber ift. energi:
Energiformer og -omdannelser, energikilder, energiressourcer, fossile brændstoffer, oliedannelse, bjergarter; kildebjergart/moderbjergart, reservoirbjeergart, seglbjergart, porøsitet og permeabilitet, oliens migration, tryk og massefylde, konvektion. oliefælder, kulbrinter/carbonhydrider, forbrændingsreaktion med Metan.

Faglige mål:
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten  
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
-  udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes

Forsøg og øvelser:
Forsøg 5: Grønlandspumpen
Forsøg 6: CO2 og drivhuseffekten
Forsøg 7: Albedoeffekten - feltarbejde
Forsøg 8: Oliens migration
T2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 S2: Genetik (Biologi) DONE

Forløbets titel er: Hvorfor kan nogle mennesker ikke tåle protein?

Biologi:
Særforløb om genetik (6 moduler + 1 modul seksualundervisning + 1 modul T2 skrivning):

Kernestof:
- Genetik og repetition af DNA's rolle.

Indhold:
Fokus på den genetiske sygdom PKU.
Genetik og genetiske fagbegreber herunder allele gener, overfladisk snak om meiose og mutationer.

Nedarvning af bl.a. øjenfarve og introduktion til krydsningsskemaer, nedarvning af autosomale egenskaber ved brug af stamtavler.  

Blodtyper både fænotyper og genotyper indenfor ABO- og rhesussystemet, hvordan blodtyper nedarves, hvordan blodtyper kan bestemmes.

Forsøg:
DNA fra en tomat.
Blodtypebestemmelse

Eleverne har desuden haft et moduls seksualundervisning i biologi omkring graviditet, sexsygdomme, prævention og klamydia. Dette er obligatorisk for alle 1.g og 1.hf elever.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere - Det at kunne koble teori på et konkret forsøg om blodtypebestemmelse og i fællesskab hjælpe hinanden med at aflæse blodtyper.
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder - At kunne huske og definere fagbegreber
  • Overskue og strukturere - Genetikopgaver omkring autosomalt nedarvede sygdomme
  • Sociale - Fagbegrebskort
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 11 T3: Hvordan beskytter vi vandmiljøet? (kemi)

Emner:
syrer, baser, hydron ion, stærke og svage syrer, syre-basereaktioner, pH-værdi, stærk og koncentreret syre, beregning af pH-værdier,
fældningsreaktioner, let- og tungtopløselige salte, tilstandsformer, tilskuer-ioner, reaktionsskemaer med og uden tilskuer-ioner


Forsøg:
Hvad er der i flaskerne?
Fældningsreaktioner
pH-titrering af rød sodavand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 T3: Hvordan beskytter vi vandmiljøet? (Biologi) DO

Fællesafagligt har eleverne arbejdet med vand som fællesemne. Derudover har eleverne været ved åen med alle tre fag, hvor de tre fag har bidraget til at undersøge vandkvaliteten af åen på forskellig vis. Dette er udmundet i en aflevering af T3 med problemstillingen: Hvordan kan man undersøge menneskeskabte ændringer i vandmiljøet ved hjælp af kemi, biologi og naturgeografi?. Eleverne har selv skulle lave underspørgsmål og derefter en besvarelse, som de har fremlagt for de tre nf-lærere, som træning mod ASP.  

Eleverne har i dette forløb været på besøg i Børnehuset Søgården, hvor eleverne har skulle finde på og planlægge science-forsøg, som de har udført sammen med børnehavebørn. Der har været fokus på professionsretning, formidling og planlægning.

Biologi:
Kernestof:
- Økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.
- Cellers opbygning og celleorganellernes funktion med fokus på cellemembranen.

Indhold:
Definition af økologi og økosystemer. Abiotiske og biotiske faktorer der kan påvirke et økosystem. Interspecifik og intraspecifik konkurrence. Gennemgang af de to typer af fødekæder (græsningsfødekæde og nedbryderkæde) og fødenet. Biodiversitet.  Liebigs minimumslov.

Tilpasninger til livet i åen med osmose som eksempel på tilpasninger til saltforhold. Cellemembranen og dennes opbygning samt membrantransportprocesserne med fokus på diffusion og osmose (aktiv transport er kun nævnt). Hvornår tisser fisk i ferskvand vs saltvand?

Åen som fokus, hvor elementerne fra den generelle teori om økologi inddrages:
Åens opbygning og funktion, det naturlige og det regulerede vandløb. Abiotiske faktorer der kan påvirke livet i åen, herunder hvilke faktorer der kan være begrænsende (med særligt fokus på lys, ilt og bundforhold). Hvilke organismer kan man finde i åen og hvilke tilpasninger har disse organismer til de abiotiske faktorer. Hvordan kan fundne dyregrupper fortælle noget om åens tilstand og kvalitet. Hvordan bestemmes vandkvaliteten af en å med fokus på faunaundersøgelse og bestemmelse af organisk indhold kvalitativt. Eleverne præsenteres også for metoden BI5 denne målemetode laves dog ikke i åen. Hvad sker der når åen forurenes med organisk stof i form af et gylleudslip.

Forsøg:
- Osmoseforsøg med kartofler (eleverne har selv lavet forsøgsdesignet).
- Ekskursion til Mølleåen for at bestemme Mølleåens vandkvalitet ud fra faunaundersøgelse og bestemmelse af organisk indhold i åen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3) Journal Osmoseforsøg 23-03-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte - At kunne huske de forskellige dyr i åen og hvad de fortæller om åens kvalitet.
  • Formidling - Besøg i Børnehuset Søgården.
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - At kunne tolke på opnåede data fra osmoseforsøget.
  • Overskue og strukturere - At kunne lave egen fremgangsmåde til osmoseforsøg.
  • Personlige
  • Ansvarlighed - Besøg i Børnehuset Søgården.
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - At kunne samarbejde i åen.
  • IT
  • Regneark - At kunne behandle data fra osmoseforsøget.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
Titel 13 T3: Hvordan beskytter vi vandmiljøet? (Geo) DONE

Forløbet undersøger problemstillingen omkring iltsvind i de danske fjorde, med fokus på Åbenrå fjord. Vi ser på tre processer:
1. Forureningskilde næringsstofforurening: Omdannelse af gylle til ammonium, nitrit og nitrat i jorden/på markerne.
2. Transport af næringsstoffer fra mark til Fjord: Afstrømning fra Mølleåens opland; vandføring i Mølleå, Åbenrå
3.  Nedbrydning af dødt organisk materiale i fjorden --> Iltsvind i fjorden, herunder bundvending.

Centrale begreber:
Nitrificering, opland, vandføring, vandbalanceligning, vandets kredsløb, nedsivning, udvaskning, grundvand, næringsstoffer, algevækst, organisk materiale, nedbrydning/forrådnelse, liglagen, bundvending, svovlbrinte

Forsøg og undersøgelser:
Feltarbejde + rapport: Vandføring i Mølleå


Faglige mål:
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten


Pensum:
Mennesket og naturvidenskaben side 128-132 + 215-216
Film: Greenpeace: Iltsvind i det sydfynske øhav: https://www.youtube.com/watch?v=OHo41jQTKKc
Artikel om ulovlig gyllesspredning: https://www.dr.dk/nyheder/indland/landmaend-spreder-gylle-paa-frosne-marker-en-meget-uheldig-og-ulovlig
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
T3) 02-04-2025
Feltarbejde Vandføring i Mølleå Geografi 03-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 ASP

Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 ASP (Biologi)

Eleverne har i disse to moduler arbejdet med deres Afsluttende Skriftlige Produkt (ASP).
Problemstillingerne eleverne har kunne vælge mellem har været følgende:
1) Hvad skal man spise og er der mad nok til alle?
2) Hvilke problemer er der ved at carbon-kredsløbet er i ubalance, og hvad kan vi gøre ved det?  
3) Hvordan sikrer man bedst muligt vandmiljøet i Danmark?
4) Formulér en problemstilling, som du ønsker at besvare. Problemstillingen skal være inden for et af de tre temaer vi har arbejdet med i undervisningen.
Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Særfagligt forløb i de enkelte fag

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer