Holdet 2024 nf/24r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Jesper Christensen Nielsen, Kaj Sünksen, Marita Christiansen
Hold 2024 nf/24r (24r nf, 24r nf-bi, 24r nf-ke, 24r nf-ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Biologiforløb 1: Vand og jord
Titel 2 Naturgeografi#1 intro til fagets metoder
Titel 3 Kemiforløb#1 Vand og jord
Titel 4 Naturgeografi#2 vand og jord, mest sediment
Titel 5 Biologiforløb 2: Mad
Titel 6 Kemiforløb#2 Mad
Titel 7 Naturgeografi#3 Død og pine (eller det gode liv)
Titel 8 Spildevand og forurening (pp1)
Titel 9 Biologiforløb 3: Energi
Titel 10 Naturgeografi#4 grøn versus sort energi
Titel 11 Kemiforløb#3 Energi
Titel 12 Afslutende skriftligt produkt + vejledning
Titel 13 Naturgeografi #5 kort om kort
Titel 14 Forløb#7

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Biologiforløb 1: Vand og jord

I dette fællesfaglige forløb undersøgte vi fotosyntesen og respiration hos vandpestplanten og så dens celler i et mikroskop. Vi var på ekskursion til Mølleåen og bestemte faunaindekset. En anden dag bestemte vi biologisk iltforbrug (BI5).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 2 Naturgeografi#1 intro til fagets metoder

introduktion til naturgeografiske teoretiske metoder og praktisk arbejde

Praktisk arbejde: permeabilitet i grus og sand, notetagning til jordtyper i Danmark og journalskrivnings-træning. introduktion til feltarbejde vha. en kort (20 min) udendørs undersøgelse ved idrætshallen.

Læsning i bogen: s. 228-233 og 278-279

Teori: læsning og beskrivelse af figurer, faglige begreber, journalskrivning.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
journal 1 26-08-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kemiforløb#1 Vand og jord

Fællesfagligt forløb. I kemidelen er der set på:
- Atomer og grundstoffernes periodesystem
- Ioner og ionforbindelsers opbygning og egenskaber herunder fældningsreaktioner.
- Kunstgødning
- stofmængde, masse og molare masse
- stofmængdekoncentration og masseprocent

Sider i bogen:
Mennesket og Naturvidenskaben: s. 129, 133-135, 235, 237-244, 248-249, 252-253, 256-257, 272


Forsøg:
- Phosphat i vand
- Fældningsreaktioner
- Omkrystallisation
- Krystalvand i kobber(II)sulfat
- Kemisk rensning af spildevand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - grundstoffernes periodesystem. stofmængdekoncentration. kemiske bindingstyper, tilstandsformer. kemiske reaktioner
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 4 Naturgeografi#2 vand og jord, mest sediment

Vand- emne i samarbejde med kemi og biologi,

Naturgeografi har især fokus på vandets kredsløb, vandløbets udvikling oplandets størrelse og sedimentation og permeabilitet.

Fagbegreber: permeabilitet, lerjord, sandjord, opland, vandløb, grundvand, vandbalanceligning, gødningsforbrug, istider og istidsformer, moræne, sorteret materiale, sediment, hjulstrøms-diagram

Læsning i bogen: (Geografikapitel 2 og 5 ) s. 210-218 og 228-233 samt side 120-132 om landbrug
side 116 om befolkningstæthed (repeteres i næste emne)
side 130-135+140-143 = supplerende stof/ekstra materiale om gødning og pesticider

Praktisk arbejde: strømningskar og meander, permeabilitet i rør, opland på kort, Mølleåens vandføring,
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal 2 vandføring 20-09-2024
fremlæggelse i ppt 11-10-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Biologiforløb 2: Mad

I det fællesfaglige forløb om mad regnede vi på energifordelingen og den totale energimængde for vores kostindtag i løbet af et døgn. Vi undersøgte hvordan vores blodsukkerværdier ændrede sig efter at have spist noget mad. Vi målte også vores blodtryk og kikkede på et svinehjerte.

Vi fandt også ud af hvad der skete med enzymet bromelin der er i ananas når det bliver varmet op.
Vi undersøgte hvordan mængden af næringssalte har betydning for hvor mange alger der kommer i en opløsning.

I et sideløbende fælles forløb var vi på et besøg på et rensningsanlæg hørte vi om hvordan næringsstofferne fjernes fra spildevandet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Initiativ
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Projektarbejde
Titel 6 Kemiforløb#2 Mad

Fællesfagligt forløb om mad. I kemi har der været arbejdet med følgende emner:

- Mængdeberegninger på reaktionsskemaer
- aktuel og formel koncentration
- Titrering
- Elektronparbindinger
- Molekylers opbygning og navngivning af simple uorganiske molekyler
- Polære og upolære bindinger og molekyler, herunder elektronegativitet.
- Lidt om opbygning af carbohydrater og fedt
- Additionsreaktion af dibrom til umættede forbindelser

Forsøg:
- Titrering- salt i chips
- Fedt i chips
- Opløselighed
- Den mest umættede olie
- Opvarmning af natron

Sider i bogen:

Mennesket og Naturvidenskaben s. 100-101, 239, 245-246, 250-251, 254-255, 269-272
Basiskemi c: s. 109-111
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer. kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
  • Lytte
  • Læse
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 7 Naturgeografi#3 Død og pine (eller det gode liv)

Hvordan påvirker vi mennesker verden og hvordan udvikler vi os som gruppe i forskellige del af verden? Hvorfor skaber det så store forandringer i verden når vi bruger ressourcer? Hvilke problemer opstår når vi udvinder metaller af bjergarter i jordskorpen? Hvordan opstår jordskælv og hvordan kan de måles. Hvorfor er der forskel på jordskorpen? Hvordan kan det være at der er mere guld og kobber nogen steder i jordskorpen? Hvilke ressourcer skal vi bruge i den grønne omstilling?

PP1 (dele af fagstoffet ligger i dette forløb - se film om kloakker og kolera, grundvand, nedbør og skybrud samt demografisk transition og regnvandsbassiner) emnet kobler dog bedst med forrige forløb om jord og vand.

Udvalgte faglige begreber og kernestof: demografi, fødselstal, dødstal, erhvervsgrupper, mekanisering og automatisering, pladetektonik, vulkaner, jordskælv, mineraler, bjergarter, malm, minedrift, metaller, viskositet, vulkantyper. Jordens processer, naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed, befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

Læsning i bogen: Fællesfagligt kapitel om Råstoffer; s.145-153, 156-159. og geografikapitel om geologi; s. 222, 224-226.
Mad og levevilkår-kapitlerne: s.90-98, 114-119.

Vi har især fokus på forklaring og formidling af naturgeografiske sammenhænge og løsningsforslag. I praktiske forsøg arbejder eleverne i par eller alene. Det meste afleverings og notearbejde foregår individuelt. Laboratorieforsøgene er mineraler og bjergarter (måler densitet) og viskositetsforsøg. Dataindsamling og online-opgaver; Økologisk rygsæk og seismogrammer og richterskala, vulkaner og vulkantyper, undersøgelse af to forskellige miner verden over (især Peru og Sverige) og befolknings samt erhvervsforhold i disse lande.

Supplerende stof:
1. Kiruna med Ingemann
2. Sølvbjergets børn- bolivia
3. dollar-street fra Gapminder
4. vulkaner på nvbm.dk
5. befolkningspyramider fra flere lande
6. hjemmesiden "worldlifeexpectancy"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal 3 viskositet 28-11-2024
Journal 4 mineraler og bjergarter 20-12-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Spildevand og forurening (pp1)

Hvorfor skal vi rense vores spildevand og hvordan undgår man på rensingsanlægget overbelastning og overløb. Er regnvand i kloakseparerede områder rent? hvilke stoffer slipper ud i havet via regnvandet? hvad skal regnvandsbassiner bruges til? skal vi rense mere i fremtiden?
Hvordan ender mikroplast i havet? kan vi gøre noget ved det? der så meget skrald i havet ? og hvordan kommer det derud?

Sider i bogen; se fællesfagligt kapitel 1 om affald; s. 8-14, 16, 18, 28-31, og geografikapitel om befolkning og erhverv samt vejr og klima: 205-218
og side 92-97 og 115-119 som uddybende forklaring.
Biologi brugte mest siderne 22-24 og 130-131.

Der er især fokus på at se hvad man kan arbejde med efter hf.

Faglige forsøg i laboratoriet;
Databehandling og dataindsamling; sedimentprøver fra en regnvandsbassin og analyse af disse.

Der er en fællesfaglig udflugt til Arwos rensningsanlæg med rundvisning og til regnvandsbassin hvor vi fik et oplæg og tog prøver.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Biologiforløb 3: Energi

I det fællesfaglige forløb om energi lavede vi bioethanol og undersøgte samtidigt ved hvilken temperatur gæren havde størst aktivitet. I samme forsøg prøvede vi også at lave 2. generations bioethanol ud af papir, men det lykkedes ikke fordi gæren ikke kunne nedbryde papiret.
Vi så at der var DNA i en tomat og bestemte også vores blodtyper.
Vi undersøgte også fordelingen af af to gener i vores majsforsøg (Mendels første lov) og vi lavede et forsøg med osmose hvor kartofler både tabte sig og tog på i vand med forskellig saltkoncentration.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Initiativ
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Naturgeografi#4 grøn versus sort energi

Forløbet omhandler vores forbrug af energi og fordele og ulemper ved det (se også det gode og dårlige liv) samt hvorfor kulstofkredsløbet har en central betydning for temperaturen i troposfæren. Oliedannelse og kridt undersøges med henblik på at finde ud af hvorfor det er uhensigtsmæssigt at bruge (se tidsskala og CO2 lager) men også hvorfor det er energiintensivt og praktiskt.
Det er væsentligt at brug af energi forhøjer levestandarden og at der er en sammenhæng mellem befolkningsudvikling og brug af fossile brændstoffer. Stråling undersøges ved hjælp af infrarød kamera og måling af kort og langbølget stråling i skolegården og i drivhusforsøget hvor vi prøver at få en forståelse for dynamikken bag den globale opvarmning og hvor små forandringer der skal til for at ændre balancen

Faglige begreber og kernestof: Strålingsbalance, fossile brændstoffer, kulstofkredsløb, kort og langbølget stråling, vedvarende energi, indkøbsvaner, produktion, faser i demografisk transition, erhvervsudvikling, olie i kridt, kildebjergart, indvinding, drivhusgas, drivhuseffekt, albedo, densitet, migration, brintbiler, brintbatterier, solceller, grøn omstilling. Vejrforhold, klima og klimaændringer, natur og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme, befolkningsforhold , byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

Sider i bogen: Fællesfagligt kapitel om energi og geografikapitel om carbonkredsløbet. s. 58-59, 64-70, 82-89, 216-220

Arbejdsformerne er grupper med 2-3 ved laboratoriearbejde og ellers er det individuelt arbejde og opgaveløsning samt læreroplæg og journalskrivning. Det praktiske arbejde er strålingsbalance i skolegården og drivhuseffekten i krystallisationsglas, olie og kridtforsøg, kridt og eddike samt albedo i flasker. Analyse af selvindsamlede data fra indkøbsture og analyse af data fra yoghurt fabrikken " landliebe".

Supplerende stof
1. oliedannelse på nvbm.dk
2. Sankey diagrammer fra 2024 og 2050
3. resultater fra yoghurtundersøgelse
4. vejledning til brintbiler (5s)
5. Dollarstreet - hvordan lever mennesker i de forskellige faser?
6. Graf - verdens befolkning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal 5 05-03-2025
journal 6 14-03-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kemiforløb#3 Energi

Fællesfagligt forløb om energi. I kemi har der været arbejdet med følgende emner:
- Organisk kemi, specielt alkaner
- Alkaners opbygning og navngivning
- Raffiinering af råolie, destillation, krakning og reforming.
- Syre-basereaktioner og pH
- Simple redoxreaktioner og spændingsrækken

Forsøg:
- Reaktioner med carbonhydrider
- Spændingsrækken
- Eddike
- Salmiak
- Måling af pH

Sider i bogen:

Mennesket og naturvidenskaben s. 68-71, 258, 260-268,
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - organiske og uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse. kemiske reaktioner, herunder simple redox- og syre-basereaktioner.
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 12 Afslutende skriftligt produkt + vejledning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Naturgeografi #5 kort om kort

Enkeltfagligt eksamensforberedende forløb om kort og kortanalyse samt kobling til alle forsøg- ca 3-4 moduler

Modul 1:
-kort over istidslandskab i Aabenraa (3d)
-kort over bluespot Sønderjylland
-kort over oplande

Modul 2:
-globalt kort over vulkanudbrud og størrelse
-kort over kobber og sølvminer i Sydamerika
-globalt kort over jordskælv og pladetektonik
-kort over befolkningstæthed

Modul 3:
-temperaturkort og strålingskort(https://climvis.org/animations.html)
-olie i Nordsøen (kort og hubberts klokke)

Arbejdsformer: Kort læreroplæg om et kort derefter undersøger eleverne sine noter og hukommelse og prøver at koble kortet til praktiske forsøg, kernestof og supplerende stof fra de tre forløb. Der bliver lavet fælles mindmaps og noter samt diskuteret en del "langtude" sidespor.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer