Holdet 24o ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Rasmus Morsø Petersen, Rasmus Pilgaard Petersen, Rikke Meier
Hold 2024 ks/24o (24o ks, 24o ks-hi, 24o ks-historieopgave, 24o ks-re, 24o ks-sa, 24o ks, 24o ks-hi, 24o ks-projekt, 24o ks-re, 24o ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til KS historie
Titel 2 Magtens historie - Historie
Titel 3 Ideologiernes kamp - historie
Titel 4 Det senmoderne samfund
Titel 5 Den industrielle revolution i Danmark - historie
Titel 6 Introduktion til ks-religion
Titel 7 Religion i det senmoderne samfund - Buddhisme
Titel 8 Opdagelsen af "den nye verden" - Historie
Titel 9 Islam ks-religion
Titel 10 Kulturmøder, samfundsfag
Titel 11 Kulturmøder - Historie
Titel 12 Kulturmøder - prøvesynopsis
Titel 13 Det gode samfund, samfundsfag
Titel 14 Kristendom og det gode samfund
Titel 15 Det gode samfund - Historie
Titel 16 Besættelsen af Danmark - Historie
Titel 17 Økonomi og økonomisk politik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til KS historie

Kort introduktion til faget og fagets metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Magtens historie - Historie

I forløbet har vi fokuseret på politiske magtforhold og tanker herom samt samfunds- og menneskesynets udvikling fra det antikke Grækenland over Renæssancen og Oplysningstiden til revolutionerne sidst i 1700-tallet og i midten af 1800-tallet, hvor oplysningstankerne og nationalliberalismen omsættes til politisk praksis, og endeligt det danske demokratis udvikling frem til ca. 1920. Hvad er magt, hvem har magten og hvordan er magten legitimeret?

Områder:
Antikkens Grækenland

Antikkens Rom

Middelalderen

Enevælde og oplysning

Revolutionerne i 1700- og 1800-tallet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ideologiernes kamp - historie

Forløbets overordnede fokus har ligget på ideologierne nazisme/fascisme, socialisme/kommunisme og liberalisme og deres kamp i det 20. århundrede. Derudover har vi mere specifikt fokuseret på nazismens fremvækst samt den kolde krigs modsætningsforhold med særligt fokus på Tyskland. Afsluttende har vi talt om murens fald.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det senmoderne samfund

Forløbet har taget udgangspunkt de identitetsdannelse og det senmoderne samfund. Der har været fokus på at introducere kernebegreber og sammenhænge fra sociologien, og koble disse på dannelsen af identitet blandt unge.
Disse begreber og teorier er i sat i anvendelse ift. at undersøge og diskutere fordele og ulemper ved det senmoderne samfund, specielt ift. identitetsdannelse og hvorledes samfundets krav kan skabe udfordringer.

Kernebegreber og teoretikere:

Socialisation (primær, sekundær, dobbelt)
Familietyper (patriarkalsk, social akvarium, svingdør, team)
Frontstage og backstage
De fire identitetsniveauer
Sociale grupper
Traditionelle, moderne og senmoderne samfund
Giddens
Ziehe
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den industrielle revolution i Danmark - historie

I dette forløb, som har været introduktion til HO, har hovedfokus ligget på Danmarks industrialisering med særlig vægt på sidste del af 1800-tallet. Vi har fokuseret på de negative og postive konsekvenser af industrieliseringen herunder særligt socialeforhold, kvindesyn, arbejdsforhold og forskellen mellem klasserne.

Fokuspunkter:
Urbanisering
Industrialisering, mekanisering
Arbejds- og levevilkår, herunder børnearbejde
kvindesyn, kvinders kamp for stemmeret
Arbejderbevægelsen
Demokratisering

Fagligt indhold:
- dansk historie og identitet
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Introduktion til ks-religion

Introduktion til ks-religion
Introduktion til hvad ks er, herunder de faglige mål og metode.
Herefter introduktion til hvad religion er samt begreberne Hellig og Profan; Ninian Smarts religionsmodel; Myte og mytetyper; Gudsopfattelser; Religiøse handlinger herunder ritualer og ritualtyper, samt offer og offertyper; Rent og urent; Sekularisering; De tre samfundstyper det traditionelle, det moderne og det senmoderne; Fundamentalisme; Hjärpes religionsmodel; Etik; Metode, herunder indefra og udefra, samt analyse af tekstmateriale

Materiale: klip fra bogen Klar til KS fra forlaget Columbus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Religion i det senmoderne samfund - Buddhisme

Religion i det senmoderne samfund, eksemplificeret med buddhisme
Religion i det senmoderne samfund med fokus på sekularisering, affogtryllelse, afsekularisering, genfortryllelse, den religiøse aktør, pluralisme, synkretisme, polarisering, maksimalisme/minimalisme, refleksivitet, individualisering og selviscenesættelse

Buddhisme med fokus på det grundlæggende i buddhisme, herunder Buddhalegenden, Benarestalen, De fire ædle samheder, Den 8-ledede vej, de 5 skandhaer, Det buddhistiske livshjul, bodhisattva, karmisk praksis, nirvanisk praksis og apotropæisk praksis, etnisk buddhisme og konvertitbuddhisme


Grundbogen til religion c, L Madsen et al, Systime 2012 side
11-15 (Religion i det senmoderne samfund)
156-157 (Buddhistiske forestillinger, den klassiske buddhisme)
158-160 (Buddhistiske forestillinger, Det buddhistiske livshjul)
160-161 (Buddhistiske forestillinger, Mahayanabuddhisme)
150-153 (Religiøs praksis i buddhisme)
170 (Buddhisme i Danmark)

Religionsnørden: Introduktion til buddhisme https://www.youtube.com/watch?v=dhSu7o3A-Aw
The life of Buddha, en BBC udsendelse bragt i Temalørdag på DR2 i 2004, 52 min
Buddha og milliardæren, en TV udsendelse bragt på DR2 i 2006, 28 min
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Opdagelsen af "den nye verden" - Historie

EKSAMEN

Formålet med forløbet har været at belyse opdagelsen af "den nye verden" bl.a. ved at undersøge hvorfor det var europæerne der kunne kolonisere Amerika og ikke omvendt med udgangspunkt i Jared Diamonds teori om Våben, hvede og stål. Særligt fokus er på handel som afgørende faktor, udveksling af flora, fauna og mennesker (herunder trekantshandel) samt konsekvenserne af udviklingen både for befolkningerne i Europa og de Amerika.

Litteraturliste:

Forudsætninger og motiver for opdagelserne s. 2-4: Fra Frederiksen, Peter: Vores
Verdenshistorie 2. Columbus, 2019. s. 28-31

Columbus og den nye verden s. 5-8: Fra Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2.
Columbus, 2019. s. 32-34, 36, 39-40 og Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 – i dansk perspektiv.
Systime, 2008-2016. s. 167

Spanierne i den nye verden s. 9-14: Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2. Columbus,
2019. s. 37, 41-46 og Nielsen, Jesper. Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere i 1500-
tallets Mexico. Columbus, 2018. Uddrag. s. 83-84

Trekantshandel s. 15-19: Grubb, Ulrik, et.al. Europa & de andre. Gyldendal, 2012. s. 97-99,
106-109 og Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2. Columbus, 2019. s. 59

Dokumentaren: Våben, Hvede og Stål. Afsnit 2.

Fagligt indhold:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiebrug.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Islam ks-religion

Islam
I forløbet er eleverne blev introduceret til islam om islams tilblivelse, herunder Muhammeds betydning, religiøs praksis med fokus på de 5 søjler og særligt på pigrimsfærden/Hajj, islamiske forestillinger, herunder de seks trosartikler med fokus på gudsopfattelse og Dommedag, Det islamiske samfundssyn med fokus på de fire kilder sharia bygger på, samt de fire idealtyper sekularist, modernist, traditionalist og fundamentalist, Islam i Danmark med fokus på at der er mange måder at være muslim på og igen de fire idealtyper sekularist, modernist, traditionalist og fundamentalist

Grundbogen til religion c af L Madsen et al Systime 2012 side
92 (Fakta om islam)
93-95 (Islams historiske udvikling, Tilblivelse)
97-101 (Religiøs praksis i islam, obligatoriske ritualer)
108-112 (Islamiske forestillinger, Hvad tror muslimer på, Det islamiske samfundssyn)
113-118 (Religionen i spil: Kan man være muslim i det danske samfund, Islam i Danmark)

Sura 56
Sura 1, vers 1-7

"Hvad tror muslimer på og hvad gør en god muslim" https://www.youtube.com/watch?v=Xo2lTheB7rM
Religionsnørden "Islam introduktion" https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=yo9_9Cg8XJA
TV udsendelse fra DR2 2003 om Hajj Pilgrimsrejse til Mekka, 60 minutter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kulturmøder, samfundsfag

Ud fra et samfunds-perspektiv har der været fokus på de tre integrationsformer (assimilation, segregation, integration), herunder med en uddybning af pluralistisk integration samt "smeltedigel"-integrationen. Desuden har eleverne også arbejdet med de forskellige identitets-typer, dvs. kreolsk, ren og blandings-identitet. Ydermere har eleverne inddraget Hofstede i forbindelse med at kunne forklare og arbejde med konkrete kultur-forskelle.
Desuden er de "klassiske" sociologiske begreber inddraget, herunder socialisation.

Centrale begreber, teorier og emner:

Socialisering (primær, sekundær, dobbelt)
Normer og værdier
Hofstede og kulturelle forskelle (magtdistance, individualistisk/kollektivistisk, maskulinitet)
De tre integrationsformer/strategier (assimilation, pluralistisk integration, segregation)
De danske partiers syn på integrationspolitikken
De tre identitetstyper (kreolsk, ren og bindestregs)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kulturmøder - Historie

EKSAMEN

Forløb om indvandringens historie i Danmark efter 1945. Det periodemæssige fokus har været på 60'erne - 00'erne. Forløbets overordnede spørgsmål har været "Hvilke indvandrede kommer til Danmark" med fokus på gæstearbejdere og flygtninge; "Hvorfor kommer indvandrerne til Danmark" med fokus på push-pull faktorer samt "Hvordan forholder danskerne sig til indvandrerne" med fokus på skiftende holdningen, politiske partier og lovgivning.

Fagligt indhold:
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kulturmøder - prøvesynopsis

Fællesfaglig forløb om Kulturmøder
Eleverne har på baggrund af kildemateriale i grupper udarbejdet en synopsis og til sidst i grupper fremlagt for alle tre lærer

Kildemateriale:
1: ”Skoleforsker: Derfor klarer indvandrerdrenge sig dårligt i skolen”. Information.06.05.2015
2: Statistikker om religiøse symboler og kriminelle handlinger
3: ”Per Madsen om indvandrere i Ishøj” Berlingske Tidende 1. august 1976
4: ”Om indvandrere i Ishøj” Per Madsen i Ekstrabladet 11. august 1987
5: ”Satire tegning af Roald Als” Politiken 20. januar 2016
6: ”Portræt: Nørrebro-knægten, der gik fra vold til terror” Ritzau 17. februar 2015
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Det gode samfund, samfundsfag

Kernestoffet i forløbet har været den danske velfærdsstat og hvorledes denne kan kobles med politiske ideologier, samt hvorledes ideologierne har hvert sit syn på det gode samfund. Desuden er der arbejdet med det gode samfund i Danmark, så de politiske partier har desuden været i fokus (hvorledes ser hvert enkelt parti i DK på det gode samfund).
Desuden er konkurrencestaten (som begreb) blevet introduceret og anvendt i forbindelse med aktuelle udviklinger vedr. det gode samfund, og der er blevet arbejdet med de aktuelle udfordringer for den danske velfærdsmodel


Kernebegreber, teorier og emner:

De tre velfærdsmodeller (universelle, residuale, korporative)
Konkurrencestaten
De tre arenaer (stat, marked, civilsamfund)
Velfærdsstatens indtægter og udgifter
Ældrebyrden (demografisk udfordring)
Forventningspresset
Ændrede familiemønstre, individualisering
Liberalisme
Konservatisme
Socialisme
De politiske partier i Danmark og deres holdning til velfærd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kristendom og det gode samfund

Formålet med forløbet er at give en indføring i kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelse samt rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse.

I forløbet har der været fokus på:
- kristendommens opståen og forholdet mellem jøder og Jesusbevægelsen på Jesu tid.

- den formative periode og historiske udvikling

- centrale forestillinger, herunder Jesus som nøglefigur (historisk vs. mytisk Jesus/Kristus + hans død og opstandelse), syndsopfattelse, frelse (problem- og løsningsmyterne), samt etik – herunder det dobbelte kærlighedsbud og næstekærlighed.

- Luther og Reformationen, med fokus på reformationens betydning

- Praksis med fokus på nadveren.

Materiale:

Grundbogen til religion c af L Madsen et al, Systime 2012 side 53-55(Den historiske Jesus og kristendommens udvikling); 56-59 (Den mytiske Kristus), 63-66 (religiøs praksis i kristendommen); 251 (om myter); 253-256 (Om ritualer); 60-62 (Kristendommens hovedretninger); 76-79 (kristen etik); 67-69 (den kristne praksis i DK)

Kristendom basis https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE

Det nye testamente i korte træk: https://www.bibelselskabet.dk/om-bibelen-menu-indhold-det-nye-testamente/det-nye-testamente-i-korte-traek

Palmesøndag https://www.bibelselskabet.dk/palmesoendag-er-foerste-akt-i-paaskedramaet
Skærtorsdag https://www.bibelselskabet.dk/nadveren-og-judaskysset-bliver-til-skaertorsdag
Langfredag https://www.bibelselskabet.dk/kaerlighed-og-liv-vokser-ud-af-langfredags-doed
Påskemorgen: https://www.bibelselskabet.dk/paskemorgen-vinder-livet-over-doden

Hvem er Jesus: https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvem-er-jesus

Reformationen, hvad skete der lige der:  https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc

Vigtigste ting at vide om katolicisme: https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/vigtigste-ting-vide-om-katolicismen

10 vigtigste ting at vide om protestantisme: https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/10-vigtigste-ting-om-protestantisme

Nadver i folkekirken https://www.folkekirken.dk/tro/gudstjeneste/nadver
De 10 vigtigste ting at vide om den kristne nadver https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/de-10-vigtigste-ting-vide-om-den-kristne-nadver

"Folkekirken i tal 2023", Folkekirken.dk. URL: https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/folkekirken-i-tal

Det teologiske fakultet: "Ny forskning: Derfor har folkekirken et godt tag i danskerne". 11.maj 2018. URL: https://teol.ku.dk/nyheder/nyheder-2018/ny-forskning-derfor-har-folkekirken-et-godt-tag-i-danskerne/?fbclid=IwAR2lvjAOGvXtRCuE5J-5O1L6CmWHh0KmhMHYwUojJIYJwwSQ9JFKMI0YtqU

De unge præster, afsnit 1. DR1, 2016 (CFU.dk)


Tekster:

Første Mosebog kap 2,5-3,24 (Syndefaldsmyten/Problemmyten)

Matt 5,1-12 og 5,14-48 og 6,9-15 (Bjergprædiken)

Rom 5,1-21 (Adam og Kristus)

Matt 1,1-2 + 1,6 + 1,15-16 (starten på Matt)
Mark 1,1-2 + 1,4-5 + 1,9-11 (starten på Mark)
Johannes 1,1-5 + 1,9 + 1,11-12 + 1,14 (starten på Johannes)

Fra den danske Ritualbog fra 1992: Højmesse i den danske folkekirke + Præstens ord som optakt til nadverritualet + Indstiftelsesordene til nadveren

Tekst af Marie Krarup: ”Den syriske flygtning er ikke min næste”
Tekst af Kim Hartzner: ”Svar til Marie Krarup – Den syriske flygtning i nød er også min næste”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Det gode samfund - Historie

EKSAMEN

Forløb om udviklingen af den danske velfærdsstat fra slutningen af 1800-tallet til i dag. Forløbet har fokus på hvordan de fattige har haft det, hvordan de er blevet set på, samt udviklingen af hvad statens rolle skal være ift. at tage sig af borgerne i et samfund.

Fagligt indhold:
̶ dansk historie og identitet
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Besættelsen af Danmark - Historie

EKSAMEN

Formålet med forløbet er at beskrive besættelsestidens historie. Igennem forløbet har der været fokus på samarbejdspolitikken samt på hvorfor unge mænd vælger at melde sig ind i hhv. modstandsbevægelsen og som østfrontfrivillige. Tyskerpiger og retsopgøret er dækket kort. Desuden er der set Flammen og Citronen som et eksempel på historiebrug af besættelsestiden og kort diskuteret de 3 faser som film om besættelsestiden kan inddeles i.

Fagligt indhold:
- dansk historie og identitet
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Økonomi og økonomisk politik

Fokus har været på de centrale elementer indefor økonomi, herunder at arbejde med det økonomiske kredsløb, konjukturudsving, økonomiske politikker og deres anvendelse i ekspansive og kontraktive formater. Desuden de centrale økonomiske mål, herunder arbejdsløshed, inflation,betalingsbalancen, de offentlige udgifter i bred forstand.
Vi har undersøgt Danmarks nuværende økonomiske situation, herunder arbejdet med de økonomiske mål i forbindelse med at karakterisere hvor økonomien befinder sig ift. konjuktur-udsving og hvorledes den danske regering kan udøve økonomisk politik ift. at påvirke den økonomiske udvikling.


Centrale begreber, teorier og emner:

Stat, marked, civilsamfund
Det økonomiske kredsløb
De økonomiske mål (BNP, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance, statens budget)
Høj- og lavkonjukturer
Finanspoltik (ekspansiv, kontraktiv)
Pengepolitik (ekspansiv, kontraktiv)
Strukturpolitik (ekspansiv, kontraktiv)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer