Holdet 24p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Bjarke Degn Stagstrup, Nina Auning-Hansen
Hold 2024 ks/24p (24p ks, 24p ks-hi, 24p ks-historieopgave, 24p ks-re, 24p ks-sa, 24p ks, 24p ks-hi, 24p ks-projekt, 24p ks-re, 24p ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Magtens Historie antikken til revolutionens tid..
Titel 2 Ideologiernes kamp
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Velfærd og økonomisk styring
Titel 5 Grønland - Kalaallit Nunaat
Titel 6 Kulturmøder
Titel 7 Fællesforløb: Kulturmøde religion Islam
Titel 8 Kulturmøder sa. Identitetsdannelse og Kultur
Titel 9 Det gode samfund - Historie
Titel 10 Det gode samfund - religion
Titel 11 Det gode samfund - sa. Ideologi, politik og magt
Titel 12 Folkemord
Titel 13 Buddhisme
Titel 14 Globalisering og Handlemuligheder
Titel 15 Oversigtsforløb og opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Magtens Historie antikken til revolutionens tid..

I forløbet har vi fokuseret på politiske magtforhold og tanker herom samt samfunds- og menneskesynets udvikling fra det antikke Grækenland over Renæssancen og Oplysningstiden til revolutionerne sidst i 1700-tallet og i midten af 1800-tallet, hvor oplysningstankerne og nationalliberalismen omsættes til politisk praksis, og endeligt det danske demokratis udvikling frem til ca. 1920. Hvad er magt, hvem har magten og hvordan er magten legitimeret?

Områder:
Antikkens Grækenland
Antikkens Rom
Middelalderen
Enevælde og oplysning
Revolutionerne i 1700- og 1800-tallet

Fagligt indhold:
- dansk historie og identitet
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ideologiernes kamp

Forløbets overordnede fokus har ligget på ideologierne nazisme/fascisme, socialisme/kommunisme og liberalisme og deres kamp i det 20. århundrede. Derudover har vi mere specifikt fokuseret på nazismens fremvækst samt den kolde krigs modsætningsforhold med særligt fokus på Tyskland. Afsluttende har vi talt om murens fald.

Litteraturliste:
Grundvbog - vores verdenshistorie
Kapitel 16: Første Verdenskrig: Bruddet med verden af i går
Kapitel 17: Ideologiernes kamp: Staten, folket og magten
Kapitel 18: Ideologiernes krig: Fra varm til kold krig

Videoer til at forklarer ww1 kort.
WW1 - Oversimplified (Part 1)
https://www.youtube.com/watch?v=dHSQAEam2yc
https://www.youtube.com/watch?v=Mun1dKkc_As&t=357sWW1 - Oversimplified (Part 2)

https://www.netflix.com/watch/80989934?trackId=253863245
Befrielsen fra Buchenwald

Anden Verdenskrig i farver ( 12 ) https://beta.mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000014344&s=41130932&n=3
Tuesday den 19. January 2010



Restudyvideo om begrebet ideologi: https://restudy.dk/undervisning/samfundsfag-politik/lektion/video-begrebet-ideologi/?restudy-enroll-course=14885 (3 sider)
Restudyfilm om liberalismen: https://restudy.dk/undervisning/samfundsfag-politik/lektion/video-liberalisme-2/ (3 sider)
Restudyfilm om konservativismen: https://restudy.dk/undervisning/samfundsfag-politik/lektion/video-konservatisme-2/ (3 sider)
Restudyfilm om socialismen: https://restudy.dk/undervisning/samfundsfag-politik/lektion/video-socialisme/ 3 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

Kristendom:
• Jesus som både jøde og som kristen.
• Kristendommen opgør med det jødiske.
• Gudsbegrebet og forholdet mellem GT og NT.
• Etableringen af nye myter og ritualer.
• Kristen etik.
+ kristne begreber som: treenighed, bibel, menighed, kirke, skyld, synd, fortabelse, genopstandelse, evigt liv, paradis, helvede, investeringskristne > < provokationskristne mv.
o Alt sammen for at kunne lave religionsfænomenologiske sammenligninger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærd og økonomisk styring

Velfærd og Økonomisk Styring:
Vi skal i samfundsfag på c-niveau have styr på følgende begreber, teorier og/eller definitioner i økonomidelen, der dækker disse 2 kernestofområder:

- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Centrale begreber:
o Økonomi, Velfærd, Marslows behovspyramide, Stat, Markedet, Civilt samfund, Markedsmekanismen, Udbud, Efterspørgsel, Det økonomiske kredsløb, De 6 økonomiske mål, De samfundsøkonomiske nøgletal, Konjunktur, Finanspolitik, Strukturpolitik, Arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik og Stramnings- og opkvalificeringsstrategi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Grønland - Kalaallit Nunaat

Litteratur gennemgået med elever:

dokumentar:
https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9372629165/kampen-om-gronland#

Rigsfælleskabets historie:
Rigsfaellesskabets historie 1:6 En ny start
Rigsfaellesskabets historie 2:6 En ny start
Rigsfaellesskabets historie 3:6 En ny start
Rigsfaellesskabets historie 4:6 En ny start
Film, SUME

artikler https://www.information.dk/debat/2025/02/danskere-ogsaa-rigsfaellesskabet-svaert-kan-vaere-sige-hoejt?kupon=eyJpYXQiOjE3Mzk2MTQ3NzgsInN1YiI6Ijk3NTY6ODI3NTY2In0.BrEkSTe3ImAH69rlqjw5dg

Silamiut, 2018, Mikkel Ring Jørgensen, Klaus Engelbrechtsen
https://silamiut.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=1

links til undersøgelse af HO Emne.

Undersøg moderne emner og udfordringer for rigsfællesskabet
https://www.dr.dk/nyheder/tema/danmark-og-groenland

Links til kilder
https://historielab.dk/rigsfaellesskabet/ Rigsfællesskabet
Kildebanksemne

Danmarkshistorien
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/groenland

Kolonihistorie
Afkolonisering
kulturmøder inuit og kristendom
2 verdenskrig og forsvarsaftalen
G-50
Thulesagen og koldkrig
G-60
Fødestedskriteriet
hjemstedskriteriet
Danisering
Hjemmestyrer 1979
Selvstyrer 2009
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kulturmøder

Fokus historie:
Vi dykker ned i kulturmødet mellem mellemøsten og Danmark gennem forskellige nedslag i historien. første nedslag er vikingetiden og vikingernes kulturmøder Vikingerne og araberne, ca. 800-1050. Andet nedslag er korstogene, tredje er orienten og guldalderen og sidste neslag er kulturmødet og velfærdssaten hvor vi slutter af med at se på Gellerup og konsekvenserne af moderningen

Begreber:
Kultur
Etnocentrisk
Polariseret
Orienten
Eurocentrisk
gæstearbejder
ghetto
Diskursanalyse
Os og dem
stereotyper som "den østerlandske dovne" og "det farlige fremmede"

Bøger:
Danmarks kulturmøder med Mellemøsten, fra vikinger til krigen mod terror. Iman Hassani Frydenlund 2025,
Kapitel 1: Den videnskabelige ramme
Kapitel 2: Vikingerne og araberne, ca. 800-1050
Kapitel 3: Danske korsfarere i Det Hellige Land, ca. 1050-1500
Kapitel 5: Orienten i guldalderen, ca. 1800-1870
Kapitel 6: Fra gæstearbejdere til etniske minoriteter, ca. 1965-nu

Kilder:
uddraget fra Elisabeth Jerichau-Baumanns Brogede rejsebilleder (1881)
https://danmarkskulturmoeder.ibog.frydenlund.dk/?id=227
Maleri:
Elisabeth Jerichau-Baumann: En ægyptisk pottesælgerske ved Gizeh, 1876-1878.
Elisabeth Jerichau-Baumanns maleri af den tyrkiske prinsesse Nazili Hanum, 1875.

Velkommen Mustafa kilde gæstearbejder.docx
https://danmarkshistorien.lex.dk/Velkommen_Mustafa_-_kronik_af_direkt%C3%B8r_Jens_Fisker,_Dansk_Arbejdsgiverforening,_1970

Dokumentar:
Den hellige krig s1e1 fra CFU https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?series=Korstogene
Korstogene (1)
Den hellige krig

https://www.dr.dk/drtv/se/signe-molde-paa-udebane_-vores-hjem-er-ikke-en-ghetto_509306 Signe Molde på udebane - Gellerup Parken 2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fællesforløb: Kulturmøde religion Islam

Islam:
• Islams opståen som den yngste af de mellemøstlige verdensreligioner.
• Islam og bogens folk.
• De 6 trosartikler.
• De 5 søjler. (ritualer)
• Sharia. Oprindeligt og i dag.
+ islam begreber: Allah, Muhammed,  profet, koran, fundamentalisme, sekularisme, modernisme traditionalisme, alle tilsvarende begreber som i kristendom.
o Alt sammen for at kunne lave religionsfænomenologiske sammenligninger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kulturmøder sa. Identitetsdannelse og Kultur

Kulturmøder sa. Identitetsdannelse og Kultur

Vi skal i samfundsfag på c-niveau have styr på følgende begreber, teorier og/eller definitioner i sociologidelen, der dækker disse 2 kernestofområder:

-identitetsdannelse og socialisering
-sociale og kulturelle forskelle

Centrale begreber:
- Socialisationsbegrebet (teorier og forståelser), Roller, rolle konflikt og social kontrol, Normer (formelle og uformelle), Identitetsdannelse (teorier og forståelser), Livsform (Højrups teori), Livsstil (Minervamodellen), Levevilkår (de sociale klasser), Integrationsteori, Social arv, Social mobilitet, Kulturel identitets teori (Hofstedes, Anderson, Hylland Eriksen og Honneth), Det traditionelle, Det moderne og Det senmoderne, teori om det senmoderne samfund (Giddens), Teori om konsekvenser af det senmoderne samfund (Ziehes teori, Becks teori og Goffmans teori)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det gode samfund - Historie

Fokus i historie:
Vi har i historie set på velfærdsstatens opbyning og udfordringer (delvist også fra middelalderen) mest fra slutningen af 1800 tallet frem til samtiden.
Fokus har i dette forløb ligget på socialpolitikkens udvikling fra liberal natvægterstat i 1800-tallet med første forsikringsordninger sidst i 1800-tallet over en stigende grad af statslig regulering af økonomien i 1930´erne og nybrud i socialpolitikken i form af retsprincip til den universelle, socialdemokratiske velfærdsstats opståen og udvikling i perioden fra 1950´erne til 1973, hvor efter den universelle velfærdsmodel af forskellige årsager kommer under et vist økonomisk og politisk pres og på forskellig vis søges reformeret.

Liberal natvægterstat
Forsikringsprincippet (de første forsikringslove)
Kanslergadeforliget og retsprincippet
Udbygningen af velfærdsstaten i 1950erne og 1960erne
Socialdemokratiets rolle og visioner
Kritikken af velfærdsstaten
Oliekrisen og dens betydning for velfærdsstaten
Reformer fra 1980erne og frem
Udviklingen i synet på fattige gennem tiden


Litteratur:
VEJE TIL VELFÆRDSSTATEN, Columbus, JEPPE JENSEN uddrag
kap 1  Hvad er velfærd?
Kapitel 2: Velfærdsstatens rødder
Kapitel 3: Velfærdsstat og demokrati
Kapitel 4: Kanslergadeforliget
Kapitel 5: Velfærdsstatens guldalder
Kapitel 6: Velfærdsstaten i det senmoderne samfund

Sider læst i  KS-bogen 152 - 167
KS bogen af  M. Madsen, A. Frejbæk, H. Johnsen, B. Egede-Pedersen, M. Pedersen, K. Mølbæk og M. Lauritsen

https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-de-fattige_-1870_1920_235530 - Dokumentar - Fra fattigvæsen til kontakthjælp 1870-1920 (Afsnit 1)

1933 Kanslergadeforliget
https://www.youtube.com/watch?v=pqnVrcYUBL4&t=171s

Fra fattigvæsen til kontanthjælp 1974-2010
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Fra%20fattigv%C3%A6sen%20til%20kontanthj%C3%A6lp%20-%201974-2010&orderby=title&SearchID=32df2693-7b10-4af3-a336-d7d0828d43d4&index=1

miniforedrag giver historiker Peter Yding Brunbech et overblik over Velfærdsstatens udvikling og historie i Danmark.
https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=MdK2a4KdXFQ&feature=emb_logo  

Artikel Kanslergadeforliget 1933
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kanslergadeforliget-1933


9:13. Kanslergadeforliget: Økonomisk krise hærger landbruget i 1933
Podcast: De banede vejen - Nationalmuseet https://natmus.dk/vorestid/podcast-de-banede-vejen/

Dr dokumentar - Ansvar for liv https://www.dr.dk/drtv/se/ansvar-for-liv_-jordemoedre-og-sundhedsplejersker_534627 Jordmoderen 2025



K.K. Steincke taler om Kanslergadeforligets socialreform i 1934
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hoer-kk-steincke-taler-om-kanslergadeforligets-socialreform-i-1934

J.C. Holck: Om Godgjørenhed og frivilligt Fattigvæsen i Kjøbenhavn, 1869, s. 28-35.
Kildetype Uddrag af bog Værdigt og uværdigt trængende fattige i København, 1869 kildekritik.docx

https://www.ted.com/talks/rutger_bregman_poverty_isn_t_a_lack_of_character_it_s_a_lack_of_cash/transcript Poverty isn't a lack of character; it's a lack of cash
Rutger Bregman | TED2017 • April 2017

l. "Hans Jørgen Lembourn om velfærdsstaten, 1960". Taget fra Frederiksen m.fl. : "C
Danmarkshistorien", Systime, 2012: side 236-237.
^"Den^aktive velfærdsstat".S krevet afB ent RoldA ndersen (1966). Tagetf raA ndersen m.fl.:
"Fokus3 -fra verdenskrigt il velfærd"G, yldendal Uddannelse, 2006:s ide6 7-68.
3. "Statistikker om skattetryk og indkomstoverførelser". Taget fra "65 år i tal - Danmark siden:
verdenskrig", Danmarks Statistik, 2014: side 28. ~ -'-"" "*'"" "
4 "Debat:F orudev enterv elfærdsstatensm onumentale sammenbrud", BerlingskeM edia.3 .
oktober 2020. »--... -. -, -
5. "Den offentlige sektors udgifter fordelt på opgaver (i procent af BNP)", Samfundsstatistik;
Columbus: 2019. --.-..-w^,
6. "Mandatfordelingen ved Folketingsvalg 1957-1973". Taget fra Haue m.fl. "Det ny Danmark".
udgave, 1981: side 315. " ' """""*"" '"--
7 "Har diakonien en rolle i et moderne velfaerdssamfund?". Skrevet af Michael Pedersen. 28.
februar, 2011. Taget fra www.etik.dk. ---.,
^?!ll eder fra "lndsaml penge tjl velgø''e"hed på Facebook", www.vesf skmarketin .dk, 21/09-
9. '"ustration^Med hjerte og kors"/ fra htt s: bibijotek. dk da work 870970-basis%3A27617077
hentet den 20/11-2020.

Kernestoffet er:
-
dansk historie og identitet
---
forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
-
styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
-
ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-
globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
-
historiefaglige metoder
-
historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 10 Det gode samfund - religion

Til religionskritik, etik og moral forløbet har vi arbejdet med forskellige etik positioner som eleverne gerne skulle kunne sætte i relation til hinanden. Først få analyseret sig frem til hvilke etik og moralpositioner eksamensmaterialet måtte have og så få sammenholdt dette med nogle af de andre positioner man kunne have:
• Pligtetik
• Nytteetik
• Interdependensetik
• Diskursetik
o Etikforståelser fra f.eks.:
Kierkegaard
Nietzsche
Sartre
Vi arbejder med det senmoderne sekulære samfund i dag som er udfordret mht. med etik-forståelserne. Vi kan ikke både have en religionskritik der afvikler den kristne etik også beholder den som retningsgiver.

Eksempler på klassiske emner.
o Aktiv dødshjælp. Selvmord.
o Abort

Eksempler på nogle lidt nyere dilemmaer:
o Seksualitetsmoral, (eksemplificeret ved Mike Fonseca sagen)
o Kønsidentitet. (eksemplificeret ved Mai My og Ærømanifestet)
o Velfærdssystemet. Frihed eller tvang. Hvor frit er det system egentligt. Hvad må man afgive for at få. Hvilke forpligtelser underforstår vi til hinanden for at alle kan være med i vores samfundsmodel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Det gode samfund - sa. Ideologi, politik og magt

Vi skal i samfundsfag på c-niveau have styr på følgende begreber, teorier og/eller definitioner i politologidelen, der dækker disse 3 kernestofområder:

-politiske partier i Danmark og politiske ideologier
-politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene


Centrale Begreber:
- Politik, Politisk system, Vælgertyper, Parlamentarisme, Demokrati, Demokratiformer, Demokratiopfattelser, Magt, Ideologi, Stat, marked, civilt samfund som styringsredskaber, Liberalisme, Konservatisme, Socialisme, Socialliberalisme, Fordelingspolitisk højre-venstre skala, Værdipolitisk højre-venstre skala, Partiadfærd, Vælgeradfærd.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Folkemord

Vi undersøger to forskellige folkemord for at se på hvilket årsager der er til folkedrab.

Vi ser på holocaust og på vores studietur til Amsterdam skal vi også ind og se Anne Franks hus og hører et oplæg om de hollandske jøder under 2 verdenskrig.

Vi kommer til at arbejde med årsager til Holocaust og hvad der kan få folk til at blive gerningsmænd i et folkedrab. Ved Holocaust har vi snakket om den nazistiske raceideologi baggrund og hvordan syntes på jøderne ændres allerede i middelalderen.

Ved Rwanda har vi set på hvordan det kolonielle belgiske styrrer begynder at inddelel befolkningen samt afkoloniseringen og hvordan de er medvirkende til at folkedrabet finder sted. Derudover ser vi også på hvorfor det tager så lang tid for vesten at erklærer at der var tale om et folkedrab.

Vi har arbejdet meget med hjemmesiden
https://folkedrab.dk/temaer
- https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer
-http://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
- https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie

Bog uddrag:
Holocaust - systime - Kapitel 2: Nazismens raceideologi

VEJEN TIL FOLKEDRAB, Solvej Berlau og Stine Thuge. Comunbus 2025
kap 1. Folkedrabets århundrede
kap 2. Hvad er folkedrab?
kap 3. Teorien om folkedrabets 10 stadier
kap 5. Farlige forestillinger


Livet i baghuset, Praksis, Introduktion
https://annefranksdagbog.praxis.dk/10000


videoer:
Ugly History: The Armenian Genocide - Ümit Kurt
https://www.youtube.com/watch?v=DXgrI8GlUB8
tedtak maj 12, 2024



What caused the Rwandan Genocide?
Susanne Buckley-Zistel | TED-Ed • June 2023 https://www.ted.com/talks/susanne_buckley_zistel_what_caused_the_rwandan_genocide

Video forklaring: https://youtu.be/PJFzqfLMBIw Milgram experiment on obedience Kahn Academi

Milgram experiment 1963 https://www.youtube.com/watch?v=Kzd6Ew3TraA

Modsvar: https://www.youtube.com/watch?v=HxXMKg8-7o0 Ted talkThe Psychology of Tyranny: Did Milgram Get It Wrong? | Alex Haslam | TEDxUQ

Ordinary Men: The "Forgotten Holocaust"
2023⁨ ⁩Dokumentar https://www.netflix.com/dk/title/81672035

The History of the Netherlands in 13 Minutes
https://www.youtube.com/watch?v=E1_xbyIYM5I

https://www.dr.dk/drtv/se/i-magtens-korridorer_-folkemordet-i-rwanda_364131
I magtens korridorer: Folkemordet i Rwanda
Sæson 1 Episode 3 | 58m
Amerikansk dokumentarserie fra 2023. I foråret 1994 fandt et ekstremt folkemord sted i Rwanda. I løbet af 100 dage blev 800.000 tutsier og moderate hutuer dræbt. FN og det internationale samfund gjorde intet. Men hvorfor ikke?


Vi har arbejdet teoretisk med;

Statons 10 stadier i et folkedrab

Hannah Arendt teori om ondskabens banalitet.
How could so many people support Hitler? - Joseph Lacey
https://www.youtube.com/watch?v=DcdufLc3QSA

kildekritksk øvelse
Kilde1 : FN'S FOLKEDRABSKONVENTION (1948 1
Kilde 2; Belgisk rapport om tutsier og hutuer (1925) 2
Kilde 3 Rwanda genocide survivor testimony: Eric Eugène Murangwa 2
Kilde 4: Identitetskort, der blev brugt af gerningsmændene til at finde deres ofre  © Genocide Archive Rwanda 4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Buddhisme

Buddhisme:
• Buddhismens arv fra hinduisme: atman og brahman, der redefineres.
• Buddhalegenden. (myte)
• Buddha som person og som ideal.
• Verdensforståelsen.
• 4 ædle sandheder.
• 8 ledede vej.
• Karma, samsara og nirvana.
+ buddhisme begreber: meditation, dumhed, begær, had, munk, askese, middelvejen mv.
o Alt sammen for at kunne lave religionsfænomenologiske sammenligninger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Globalisering og Handlemuligheder

Vi skal i samfundsfag på c-niveau have styr på følgende begreber, teorier og/eller definitioner og forløbet dækker i hovedsagen disse 2 kernestofområder:

- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng.
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter. (denne gang lidt mere globalt)


Centrale Begreber:
- globaliseringsdefinition, forståelser af globalisering, internationale forhold, international politik, EU, de økonomiske mål og alt dettes påvirkning på Danmarks politiske handlemuligheder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Oversigtsforløb og opsamling

Opsamlingsforløb - vi afslutter med et opsamlende forløb hvor vi ser tilbage på de forløb der har været gennem de sidste 1½ år.

Magtens historie;
Antikken (Grækenland og Rom)
Middelalderen
Oplysningstiden og revolutionernes tidsalder (Franske revolution og USA uafhængighedskrigen)

Ideologiernes kamp;
Demokratiets begyndelse i Danmark og den politiske scene
1 verdenskrig
2 verdenskrig
kold krig

Ho forløb - Grønland
Inuit og den tidlige kolonisering
kolonisering i 1800 tallet - isolering og handel
2 verdenskrig og et mere åbent samfund
g-50 g- 60 og modernisering samt folkelig organisering
1973 og hjemmestyrret
2009 selvstyrret.
eksperimentbørn, spiralsag, kolonialisme

Fællesfaglige forløb:
Det gode samfund - middelalderens idealer mod velfærdsstat
Kulturmøder - Vikinger, 1800 tallets udstilling af mennesker og fra gæstearbejder til udlændinge politik.



Begreber:
Aktør/ struktur
Brud / kontinuitet
Diakron /synkron
Funktionelle kildebegreb
kildekritiske begreber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer