Holdet 24q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Eva Kvorning Jensen, John Bjørnung Jensen, Thomas Thorsen
Hold 2024 ks/24q (24q ks, 24q ks-hi, 24q ks-historieopgave, 24q ks-re, 24q ks-sa, 24q ks, 24q ks-hi, 24q ks-projekt, 24q ks-re, 24q ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Magtens historie
Titel 2 Ideologiernes kamp
Titel 3 Grønlands historie
Titel 4 Forløb1(sa): Grønland - udvikling eller afvikling?
Titel 5 Kristendom (Enkeltfaglig)
Titel 6 Det gode samfund (fællesfagligt)
Titel 7 Det gode samfund (fællesfagligt)
Titel 8 Det Gode Samfund (Religion)
Titel 9 Kulturmøder (fællesfagligt)
Titel 10 Kulturmøder - historie
Titel 11 Kulturmøder - islam (flerfagligt)
Titel 12 Opdagelserne og kolonierne
Titel 13 Buddhisme i øst og vest - (enkeltfagligt forløb)
Titel 14 Forløb#4: Mikro- og makroøkonomi
Titel 15 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Magtens historie

Enkeltfagligt forløb der ikke indgår ved enkeltfaglig eksamen i Historie B.

I forløbet har vi fokuseret på politiske magtforhold og tanker herom samt samfunds- og menneskesynets udvikling fra det antikke Grækenland over Renæssancen og Oplysningstiden til revolutionerne sidst i 1700-tallet og i midten af 1800-tallet, hvor oplysningstankerne og nationalliberalismen omsættes til politisk praksis, og endeligt det danske demokratis udvikling frem til ca. 1920. Hvad er magt, hvem har magten og hvordan er magten legitimeret?

Fokuspunkter:
Antikkens Grækenland
Antikkens Rom
Middelalderen
Enevælde
Revolutionerne i 1700- og 1800-tallet

Kernestof:
Antikkens Grækenland s 2-7: Fra Frederiksen, Peter; Olsen, Knud Ryg og Søndberg, Olaf: Grundbog til historie – Fra oldtiden til enevældens samfund. Systime, 2000-2008. s. 43-48
Antikkens Rom s. 8-16: Fra Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1. Columbus, 2019. s. 52-53, 57-59, 63, 65-66, 68-69, 71.
Middelalderen s.17-24: Fra Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1. Columbus, 2019. s. 122, 124-127,129-131, 133-134.
Enevælde og oplysning s. 25-37: Fra Frederiksen, Peter; Olsen, Knud Ryg og Søndberg, Olaf: Grundbog til historie – Fra oldtiden til enevældens samfund. Systime, 2000-2008. s. 217-129, 222 og Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime, 2008-2016. s. 192-202
Revolutionerne i 1700- og 1800-tallet s. 38-46: Fra Ahle, Allan og Madsen, Peter: Verdenshistorisk oversigt. Systime, 2006. s. 49-57
Kernestof i alt: 47 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 Ideologiernes kamp

Enkeltfagligt forløb der ikke indgår ved enkeltfaglig eksamen i Historie B.

Forløbets overordnede fokus har ligget på ideologierne nazisme/fascisme, socialisme/kommunisme og liberalisme/konservatisme og deres kamp i det 20. århundrede. Derudover har vi mere specifikt fokuseret på nazismens fremvækst samt den kolde krigs modsætningsforhold med særligt fokus på Tyskland. Afsluttende har vi talt om murens fald.

Kernestof:
Restudyvideo om begrebet ideologi: https://restudy.dk/undervisning/samfundsfag-politik/lektion/video-begrebet-ideologi/?restudy-enroll-course=14885 (3 sider)
Restudyfilm om liberalismen: https://restudy.dk/undervisning/samfundsfag-politik/lektion/video-liberalisme-2/ (3 sider)
Restudyfilm om konservativismen: https://restudy.dk/undervisning/samfundsfag-politik/lektion/video-konservatisme-2/ (3 sider)
Restudyfilm om socialismen: https://restudy.dk/undervisning/samfundsfag-politik/lektion/video-socialisme/ 3 sider.
Første verdenskrig s 2-6: Fra Andersen, Torben Peter: Historiens Kernestof. Forlaget Columbus, 2009. s. 129-131, 133-134
Kommunisme og nazisme s. 7-13: Fra Grubb, Ulrik et. al.: Magt & Mennesker. Gyldendal, 2013. 134, 136-141, 144-145
Anden verdenskrig s. 14-17: Fra Andersen, Torben Peter: Historiens Kernestof. Forlaget Columbus, 2009. s. 146-149
Kilder til nazisme og kommunisme s. 18-22
Starten på den kolde krig s. 23-25: Fra Andersen, Torben Peter: Historiens Kernestof. Forlaget Columbus, 2009. s. 155-159
Dokumentarfilm: De fem år. Skoleversionen, 1960. 30 sider.
Amerikanske helte og skumle kommunister s. 26-36
Østblokkens sammenbrud s. 37-42: Fra Andersen, Torben Peter: Historiens Kernestof.
Forlaget Columbus, 2009. s. 193-196 &
Olsen, Knud Ryg og Søndberg, Olaf. Grundbog til historie – Fra kold krig til globalisering. Systime, 2009-2013. s. 174-175
Kernestof i alt: 108 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 3 Grønlands historie

Enkeltfagligt forløb der benyttes ved enkeltfaglig eksamen i Historie B.

Forløbet omhandlede Grønland fra den egentlige danske kolonisering i 1721 og frem til i dag. Forløbet blev brugt i forbindelse med historieopgaven.

Fokuspunkter:
Lønforskelle mellem grønlændere og danskere
Grønland og EF
Fra koloni til amt, hjemmestyre og selvstyre
Historiske mindesmærker
Konflikten omkring mindesmærket om Hans Egede rejst 1921
Omsorgssvigt og alkoholproblemer på Grønland
Uddannelse og sprog på Grønland
Selvstændighed eller en del af rigsfællesskabet?
Grønlands økonomiske afhængighedsforhold til Danmark

Kernestof:
Bog:  Rasmus Augustesen mf. Grønland, side 16-19, 27, 33-40. I alt 13 sider.
Dokumentar: Rigsfællesskabets historie 1, https://www.youtube.com/watch?v=nBGXezK3J-o  (Fra start til m. 06 55, 11 35 – 17 40, 22 10 – til afslutningen). 20 sider.
Dokumentar: Rigsfællesskabets historie 5, https://www.youtube.com/watch?v=UHntjs3T1C4,  (Fra start – 6 43, 10 16 -  12 56, 15 56 – 21 58, 25 28 – til afslutningen). 20 sider..
Dokumentar: Rigsfællesskabets historie 6, https://www.youtube.com/watch?v=xawSeLaavBM, (Fra start – 4:13, 6 54 – 10 25, 14 20 – 19 14, 24 59 – til afslutningen). 20 sider.
Restudy video om mindesmærker: https://restudy.dk/#/lektion/392-Historiebrug/75828989. 3 sider.
Avisartikel: Nuuks borgere har stemt om Hans Egede-statue, 22. juli 2020. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/flertal-i-lokal-afstemning-statue-af-hans-egede-skal-blive-staaende-xx 3 sider.
Dokumentar: Flugten fra Grønland, DR1 2007,   01: 21 – 03:43 og 14:37 – 15:50, 16 45 – 26 46. 15 sider.
Avisartikel: Stop pamperne, Søren Espersen, Politikken 8. november 2007. 2 sider.
Avisartikel: Grønlandske børn I: Ligeværdig dialog er det afgørende, Information 2. maj 2007. 2 sider.
Podcast: Dato, 22. maj 2023, fra start til 14:13 https://nyheder.tv2.dk/2023-05-21-podcast-hvorfor-vil-aki-matilda-ikke-bare-tale-dansk 5 sider.
Avisartikel: Løkke er bekymret over sprog i Grønland, Jyllands-Posten 9. maj 2018, 1 side.
Dokumentar: Grønlands hvide guld, DR 2025. 25 sider.
Avisartikel: Tidligere DRjournalist: Set udefra er Grønlands hvide guld i værste fald fake news - og jeg har en teori om hvorfor, Berlingske Tidende 15. februar 2025. 2 sider.
Avisartikel: Grønlændere om dokumentarballade: »Der bliver vasket hænder«, Information 21. februar 2025. 2 sider.
Kernestof i alt: 131 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde


Titel 5 Kristendom (Enkeltfaglig)

Formålet med forløbet er at give en indføring i kristendom. I forløbet har der været fokus på:

- introduktion til kristendommen og hvornår og hvordan kristendommen opstår.

- Centrale forestillinger m. fokus på:
-->Det mytisk-narrative grundlag i kristendommen (Syndefaldsmyten/Problemmyten, med fokus på synds- og menneskeopfattelsen i kristendommen)

-->  Løsningsmyten m. fokus på frelse og hvilken rolle Jesus spiller i dette.
Herunder også begreberne arvesynd, og treenigheden.

--> Hvem Jesus var (både set udefra og i evangelierne), hans evner og hvad han forkyndte.

- Kristendommens historiske udvikling, hvor de to splittelser er gennemgået men med særlig fokus på Luther og Reformationen. Forskellene mellem katolicisme og protestantisme og reformationens betydning i DK er berørt.

- kristen praksis med fokus på dåb og nadver.

- Den danske folkekirke: danskernes brug af folkekirken, dens tilpasningsevne og rummelighed. Her er begreberne kirkekristne, kulturkristne og kirkefremmede introduceret og brugt til at beskrive Folkekirkens medlemmer.

Gennemgået teori:
- Myter og ritualer


Materiale:

Madsen m.fl. "Grundbog til Religion C". Systime 2012 2.udgave. s. 18-19 + 60-62 + 67-69 + 251-254 + 256

Maria Madsen et al, ”KS-bogen” 2. udgave (Columbus 2018), s. 196-204 + 210-214.

Bibelen Online er brugt til nedenstående bibeluddrag:
1. Mosebog kap 2-3: Syndefaldsmyten (Problemmyten)

Markusevangeliet kap 1, vers 14 – kap 3, vers 6: Om Jesu forkyndelse, mirakler osv.


Video: Kristendom basis 1: https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE

"De unge præster", afsnit 1. DR1, 2016 (CFU.dk)

Om dåb:
https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab

Om nadver:
https://www.folkekirken.dk/gudstjeneste/nadver

De ti vigtigste ting om nadveren:
URL: https://www.kristendom.dk/de-ti-vigtigste-ting-om-nadveren

URL: https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/folkekirken-i-tal

Det teologiske fakultet: "Ny forskning: Derfor har folkekirken et godt tag i danskerne". 11.maj 2018.
URL: https://teol.ku.dk/nyheder/nyheder-2018/ny-forskning-derfor-har-folkekirken-et-godt-tag-i-danskerne/?fbclid=IwAR2lvjAOGvXtRCuE5J-5O1L6CmWHh0KmhMHYwUojJIYJwwSQ9JFKMI0YtqU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Det gode samfund (fællesfagligt)

Indledning
Forløbet “Det gode samfund” har været at undersøge, hvordan samfundet bedst muligt kan skabe det såkaldt "gode samfund", som her er blevet oversat til et velfærdssamfund. I første omgang med elevernes egne forestillinger dannet grundlaget, for sidenhen at blive udvidet fagligt til en mere nuanceret/kritisk forståelse af de indledende tanker.  
Forløbet har inddraget samfundsfaglige, historiske og religion/kulturfaglige perspektiver, og afsluttedes med en synopsisøvelse, hvor eleverne selvstændigt arbejdede med problemformulering, analyse og vurdering.

Faglige mål
VI har i forløbet trænet følgende egenskaber:
redegøre for centrale samfundsmæssige sammenhænge med fokus på velfærd, økonomi og statens rolle,
anvende og kombinere viden og begreber fra samfundsfag, historie og religion/kultur,
forklare forskellige velfærdsmodeller og ideologiske værdier bag dem,
analysere aktuelle samfundsproblemer med udgangspunkt i empiri og teori,
anvende taksonomiske niveauer (redegøre, analysere, diskutere, vurdere) i formulering af spørgsmål og i synopsisarbejdet,
forklare sammenhængen mellem økonomiske politikker (struktur- og finanspolitik) og samfundets udvikling,
reflektere over borgerens rolle i velfærds- og konkurrencestaten, herunder solidaritet, ansvar og økonomisk prioritering.

Kernestof
VI har i samfundsfag arbejdet med følgende kernestofområder:
Samfundsforhold: den danske velfærdsstat og velfærdsmodeller (universel (især), residual, korporativ) og konkurrencestaten / New Public Management
Politiske ideologier: socialisme, liberalisme, konservatisme
Økonomiske sammenhænge: samfundsøkonomi, konjunkturer, finanspolitik, strukturpolitik
Aktuelle problemstillinger: ældrebyrde, velfærdsturisme, privatisering, brugerbetaling, empowerment
Metode: arbejdet med taksonomiske spørgsmål, empiri (fx statistik, artikler fra Avisen Danmark, videoer m.m.) og tværfaglig synopsis.

Forløbet byggede på:
Uddrag fra KS-bogen – Det gode samfund (Karen Mølbæk, “Velfærdsstaten i forandring”)
Klassens arbejdspapirer: Velfærd, Den offentlige sektor, Velfærdsproblemer, Taksonomi og løsninger, Konkurrencestat, Velfærdsreformer og Økonomiske mål
Videoklip med bl.a. Bjarne Corydon og Psykologforeningen (konkurrencestaten)
Øvelser i taksonomiske spørgsmål og synopsis-skrivning
Gruppearbejde, præsentationer og diskussioner om velfærd, reformer og økonomiske prioriteringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det gode samfund (fællesfagligt)

Flerfagligt forløb der benyttes ved enkeltfaglig eksamen i Historie B.

Fokus var i historie på Danmark før og under velfærdsstaten fra sidst i 1800tallet til 1990.

Fokuspunkter:
Fattiggårde omkring 1900
Forholdene for arbejderne på land og i by i slutningen af 1800tallet.
Dr. Leuenbach og kvindernes situation i 1930erne
Skolesystemet i 1950erne
Blinde børns skolegang i 1950erne
Ungdomskultur i 1950erne og 1960erne og rock’n rool.
For og imod en stor offentlig sektor
Hvad kan vi sige om velfærdsstatens udvikling bare ved at se på billederne af AASS' afgangselever fra skolens åbning til i dag?

Kernestof:
Maleri/kilde: ”Til bords” af Jens Birkholm, 1904. Gengivet efter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien. 2006. 1 side.
Kilde: Jakob Knudsen: ”Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden” (1908), 1 side
Kampen for overlevelse, Kühle, Danmarkshistorien i et globalt perspektiv, Gyldendal 2008, s. 198-203. 6 sider.
Kilder: Fabrikkerne kommer til Horsens, Inge Adriansen mf. Fokus 2, Gyldendal 2009 side 163-165, 3 sider.
Tv serie: Matador afsnit 10 (I disse tider),  https://www.dr.dk/drtv/episode/matador_-i-disse-tider_130394, m. 2:20 – 3:18 og 7:08 – 8:49,  3 sider.
Kilde: Jonathan Leuenbach, Kinder i nød, 1932. Eleverne har i grupper læst forskellige breve og tekster af Leuenbach fra bogen sammenlagt svarende til to sider pr elev.
Dokumentar: Historien om Danmark – Afsnit 10: Velfærd og kold krig, https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_474371, 20 sider.
Podcast: Vi blev statens børn afsnit 4, Dansk Blindesamfund 2025. 20 sider.
Teenagers og rock’n rool, Peter Frederiksen, Vores danmarkshistorie, Columbus og 2021 s. 246-247. 3 sider.
Kronik: Rock’n’roll og Statsradiofonien,  Socialdemokraten 5. oktober 1956. 1 side.
Tv interview med Jørgen de Mylius,  https://www.youtube.com/watch?v=wrComhtk6TY, 2 sider.
Radiointerview med Mogens Glistrup om velfærdsstaten, Radio Aarhus 20. marts 1986, 2 sider.
Uddrag af Anker Jørgensens nytårstale 1. januar 1977. 1 sider
Fotos af AASS' afgangselever gennem mere end 100 år.
Kernestof i alt: 65 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 8 Det Gode Samfund (Religion)

I dette flerfaglige forløb med overskriften ”Det Gode Samfund”, har der i religionsfaget været fokus på følgende:

- Religiøs etik: Etik i Det Gamle Testamente og i Det Nye Testamente, med fokus på De 10 bud, Bjergprædikenen og lignelsen om Den Barmhjertige Samaritaner. I denne forbindelse er genren ”lignelser” gennemgået, samt debatten om hvem ens næste er med inddragelse af en diskussion om hvorvidt næstekærlighed er en individuel pligt eller en social forpligtelse.

- Kristen velgørenhedsarbejde (diakoni) med særlig fokus på Kirkens Korshær. I denne forbindelse er afsnittet med Anders Agger om Fixerum set, og på baggrund heraf diskuteres der hvilken rolle kristen velgørenhedsarbejde har og bør have i det danske samfund.

Som afslutning på forløbet er der trænet synopsis-skrivning, samt afholdt prøveeksamen med individuelle oplæg fra eleverne.


Materiale:
”KS-bogen” af Maria Madsen et al, 2. udgave (Columbus 2018), s. 148-151 + 217-224

Madsen m.fl. "Grundbog til Religion C". Systime 2012 2.udgave. s. 76-79 (om kristen etik)

Bibelen Online er brugt til nedenstående bibeltekster:
5.mosebog kap 5, vers 7-21: De ti bud
Lukasevangeliet kap 10, vers 25-37: Lignelsen om Den Barmhjertige Samaritaner

”Marie Krarup: Den syriske flygtning er ikke min næste”, Anna Rask Pedersen. Kristendom.dk, 2015.

”Svar til Marie Krarup: Den syriske flygtning i nød er også min næste”, Marie Louise Poulsen. Kristendom.dk, 2015.

”Indefra med Anders Agger: Fixerum”. Sæson 6, afsnit 2. DR, 2018.

Virtuelt feltarbejde udført på kirkenskorshaer.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 9 Kulturmøder (fællesfagligt)

Problemstilling
Hvordan påvirker kulturmøder mennesker, samfund og identitet — og hvordan kan vi forstå mødet mellem forskellige værdier, traditioner og livsformer i en globaliseret verden?

Eleverne undersøger:
hvordan kulturmøder opstår og opleves i hverdagen, i Danmark og globalt,
hvordan globalisering, socialisering og kulturteori kan forklare mønstre i kulturmøder,
hvordan integration og ideologi præger holdninger til kulturmøder i det danske samfund.
Forløbet sigter mod at give eleverne en flerfaglig forståelse af kultur som dynamisk størrelse og udvikle deres evne til at analysere og tage stilling til samfundsmæssige og kulturelle spørgsmål.

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge – både i Danmark og i andre lande
Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
Undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data
Analysere kulturelle udtryk og værdier med inddragelse af relevante kulturteorier (Schein, Hofstede m.fl.)
Diskutere og vurdere integrationsformer og politiske holdninger til kulturmøder og globalisering ud fra ideologiske og samfundsfaglige perspektiver
Reflektere over egen og andres kulturelle forforståelser og vurdere muligheder og udfordringer ved kulturmøder i et demokratisk samfund.

Kernestof
Globalisering: politisk, økonomisk og kulturel globalisering
Ideologier og politiske partier: liberalisme, konservatisme, socialisme
Integrationsteorier: assimilation, segregation, pluralisme, smeltedigel
Etnocentrisme, majoritets- og minoritetsgrupper, identitet
Kvantitative analyser (fx Integrationsbarometeret)

Bemærk:
I forløbet er desuden indgået en studietur til Amsterdam, hvor eleverne fik mulighed for at foretage en kvartersanalyse (baseret på forstudier forud for turen) og efterfølgende behandling ob fremlæggelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kulturmøder - historie

Flerfagligt forløb der benyttes ved enkeltfaglig eksamen i Historie B.

Flerfagligt forløb som benyttes ved enkeltfaglig mundtlig historie B eksamen.
Forløbet handlede om indvandringens historie i Danmark efter 1945. Men forløbets periodemæssige hovedfokus har været på 60'erne - 00'erne. Forløbets overordnede spørgsmål har været "Hvilke indvandrere kom til Danmark?" med fokus på gæstearbejdere og flygtninge; "Hvorfor kom indvandrerne til Danmark?" med fokus på push-pull faktorer samt "Hvordan forholdt danskerne sig til indvandrerne" med fokus på skiftende holdninger, politiske partier og lovgivning.

Fokuspunkter:
De tyske flygtninge i Danmark efter Anden Verdenskrig.
De ungarske flygtninge i 1956
Gæstearbejdere
Flygtninge fra Mellemøsten og Afrika
Kulturmødet med Islam.
Hvorfor tages der godt imod nogle og ikke imod andre.

Kernestof i historie
Dokumentarfilm: 100 års indvandring afsnit 4, ” Tyske flygtninge i flygtninge i et besat Danmark”. 15. sider.
Bog: Maria Madsen, KS-bogen s. 91-93, 3 sider.
Bog: Peter Bejder, Fra huguenotter til afghanere, kapitlet ”Arbejdskraft, tak!” om perioden 1960´erne-1973, s. 133-137 samt Danmark som indvandreland 1990erne s. 177-182). Det er blevet lagt som kompendium på Lectio 19/08. 11 sider.
Læserbrev: Fremmedarbejderen - en konkurrent. Erik Lund i læserbrev i Fagbladet den 10. februar 1970. 1 side.
Kronik: Velkommen Mustafa. Jens Fisker, Dansk Arbejdsgiverforening, 1970. 2 sider.
Dokumentarfilm: Indvandringens historie afsnit 5. 15 sider.
Per Madsen om indvandrene i Ishøj, Hentet fra Peter Bejder, Fra huguenotter til afghanere, tekst 39 side 154-155. 2 sider.
I alt: 47 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 11 Kulturmøder - islam (flerfagligt)

Formålet med forløbet er at give en indføring i væsentlige sider af islam både i Danmark og Europa for at kunne forstå kulturmødet mellem islam og det danske samfund, samt hvorfor der nogle gange opstår et kultursammenstød. Fokus har været på islams kendetegn, typer af muslimer og integration.

Emner berørt i undervisningen:
- Islams tilblivelse og tidlige udvikling.
- Religiøse forestillinger: De 6 trosartikler med særlig fokus på Gudsopfattelsen, Bøgerne og Profeterne (primært Muhammed)
- Religiøs praksis: De 5 søjler med særlig fokus på hajj som eksempel på overgangsritual.
- et overordnet overblik over sharia og de 4 idealtyper/former for sharia (traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme), som redskab til at kunne nuancere debatten om islam, demokrati og integration.
- i forlængelse af arbejdet med formerne for sharia, er begrebet euroislam introduceret med udgangspunkt i Tariq Ramadan og Bassam Tibi.


Materiale
”KS-bogen” af Maria Madsen et al, 2. udgave (Columbus 2018), s. 126-141 (Kapitlet: Islam)
Madsen m.fl. "Grundbog til Religion C". Systime 2012 2.udgave. s. 113-118 (Islam i DK) + 255-256 (overgangsritualer)
Hadith: Den Første Åbenbaring (Bukhari) – se evt. modulplan
Uddrag fra Koranen: Sura 1, 1-7 + Sura 2, 255 + 284 + 286
"Hajj - pilgrimsrejse til Mekka". DR2, 2003. (MitCFU.dk)
"Vi tror på sekulær islam", Moustapha Kassem m.fl. Politiken, 2008 (uddrag i Grundbogen til religion c, s. 114)

"Hizb ut-Tahrirs mål", hizb-ut-tahrir.dk, 2011 (uddrag i grundbogen til religion s. 115).

”Tekst 37: Tariq Ramadans råd til samarbejde i Danmark” fra Muslimernes Religion – Tro, Praksis og Sharia af Jens Forman. Systime, 2006-2013.

”Tekst 39: Interview med Bassam Tibi” fra Muslimernes Religion – Tro, Praksis og Sharia af Jens Forman. Systime, 2006-2013.

Mohamad Alnabhan. ”Islam har fremmet min integration i Danmark”, Kronik i Information. 11.05.2019.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Opdagelserne og kolonierne

Fokuspunkter:
Columbus og opdagelsen af Amerika.
Spaniernes møde med indianerne.
Dansk slavehandel.
De Dansk Vestindiske Øer
Var salget af De Vestindiske Øer rigtigt?
Afkoloniseringen af Afrika
Forandringen i den hvide mands syn på de sorte

Kernestof:
Dokumentarfilm: Kolonihistorien kort fortalt,  https://www.youtube.com/watch?v=IjPS2c_4bBk . 3 sider
Fremstilling: Restudy film: Columbus og genopdagelsen af Amerika. https://restudy.dk/forloeb/379/video/75829646 . 5 sider.
Kilde: Columbus til kong Ferdinand d. 13. februar 1493. Bryl, Verden før 1914, Systime 2016 s. 167. 1 side.
Kilde/maleri: Columbus’ landgang på San Salvador, John Vanderlyns maleri fra 1847. 1 side.
Kilde: De spanske krav til den indianske befolkning (år 1513, Opdaget, Colombus 2018, s. 83-84. 2 sider.
Francisco de Vitoria: om indianerne og krigens love, Europa og de andre, Gyldendal 2012 s. 93 (kilde 4.2). 1 side.
Dokumentarfilm: Amerika før Columbus afsnit 2. 30 sider.
Fremstilling: De dansk vestindiske øer: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/de-vestindiske-oeer-dansk-vestindien. 3 sider.
Fra bogen Danskernes Slaver: Kilder: tegninger side 71-72, side 81-83 lægen Paul Erdmann Isert beretning fra et slaveskib, side 89-90 tekst ”Til slaveauktion”. 7 sider.
Fremstilling: De dansk vestindiske øer,  https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/de-vestindiske-oeer-dansk-vestindien. 4 sider.
Kilde: Radikale til Løkke: Sig undskyld til Dansk Vestindien, Politiken 25/03002F2017. 2 sider.
Dokumentarfilm: Danmarks dystre fortid, DR2 25. marts 2017. 30 sider.
Kilde: Nekrolog i avisen Fædrelandet 30. januar 1854 i anledning af Peter von Scholtens død. 1 side.
Interview: Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft om salget af De Dansk Vestindiske øer 13. marts 2017. https://www.youtube.com/watch?v=mCoiCT_Wuis. 5 sider.
Fremstilling: Afkoloniseringen af Afrika, Verden efter 1914 af Carl-Johan Bryd, 2012, s. 186-189. 4 sider.
Tintin i Congo, af Hergés. uddrag fra udgaverne fra 1930, 1946, 1975 og 2005. 3 sider.
Sider i alt: 103
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 13 Buddhisme i øst og vest - (enkeltfagligt forløb)

Forløbet har til formål at give en indføring i buddhismen. Forløbet er tilrettelagt med henblik på at give et overblik over både den klassiske, østlige buddhisme, og de vestlige udgaver heraf med særligt fokus på hvordan religionen kommer til udtryk i Danmark. I forløbet er der fokus på:

- Buddhismens opståen, udbredelse og historiske udvikling.

- Centrale forestillinger i den klassiske buddhisme med udgangspunkt i Buddhalegenden, Benares-talen og en kort intro til forestillingerne om livshjulet

- Religiøs praksis – herunder Melford E. Spiros tre praksistyper (Nirvanisk, karmisk og apotropæisk/magisk)

- Buddhisme i Danmark (etnisk og konvertit buddhisme), med særlig fokus på konvertitbuddhisters brug af buddhismen som noget identitetsskabende, og hvordan denne form for buddhisme afspejler karaktertræk ved religion i det senmoderne.

Baggrundsmateriale:
Madsen m.fl. "Grundbog til Religion C" 2.udgave (Systime 2012).  s.  11-12 + 15 + 148-160 + 170

”KS-bogen” af Maria Madsen et al, 2. udgave (Columbus 2018), s. 57-80.

Tekster:
"Buddha-legenden" (sammenskrivning af forskellige kilder ved Jørn Borup) i Allan Ahle m.fl. ”Horisont – grundbog i religion” (Gyldendal, 2013). T1 s. 265.

"Benarestalen" (tekst 10) fra "Buddhismen: Tanker og Livsformer". Jens Brun m.fl. (Gyldendal 1982) (se s. 2+3 i arbejdsarket d. 21/10).

"Buddhisme introduktion" - Religionsnørden https://www.youtube.com/watch?v=dhSu7o3A-Aw

Empukuji Manninko (Tempelfestival ved Empukuji). Jørn Borup (Forlaget Univers – Japansk Religion 2013). https://www.youtube.com/watch?v=dfxAorMQDK8

”Religion hjælper mod travlhed”, Anne Korsholm. Kristeligt Dagblad 2006.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#4: Mikro- og makroøkonomi

Formål
Forløbet undersøger samspillet mellem mikro- og makroøkonomi, arbejdsmarked, indkomst og gæld samt iværksætteri som alternativ til klassisk lønarbejde.
Eleverne skal opnå forståelse for, hvordan økonomiske strukturer påvirker individets muligheder, og hvordan individuelle valg påvirker samfundsøkonomien. Centralt spørgsmål:

Hvordan kan man skabe et bæredygtigt og meningsfuldt økonomisk liv – både som individ og som del af et samfund?


Faglige mål
Forklare samspillet mellem individ, arbejdsmarked og samfundsøkonomi.
Anvende centrale samfundsøkonomiske begreber i konkrete analyser.
Analysere sammenhænge mellem politiske, økonomiske og sociale forhold.
Undersøge aktuelle data om beskæftigelse, løn og prisudvikling fra officielle kilder.
Diskutere årsager til og konsekvenser af økonomiske ubalancer som inflation, gæld og ulighed.
Reflektere over betydningen af økonomisk ansvarlighed og handlemuligheder for den enkelte.

Kernestof
Økonomiske grundbegreber: ressourcer, behov, knaphed
Det økonomiske kredsløb og sammenhængen mellem mikro- og makroøkonomi
Markedets mekanismer: udbud, efterspørgsel, pris- og løndannelse
Inflation og købekraft
Arbejdsmarkedets opbygning: aktører, løndannelse, arbejdsløshed
Uddannelse og kompetencer som økonomisk ressource
Privatøkonomi og budgetlægning
Opsparing, lån, renter og gæld
Økonomisk ansvar og forbrugeradfærd
Iværksætteri, økonomisk risiko og innovation
Økonomisk politik og samfundsøkonomisk balance (vækst, beskæftigelse, inflation, betalingsbalance)

Evaluering
Løbende mundtlig evaluering og refleksioner i klassen
Individuelle skriftlige refleksioner om økonomiske valg og handlemuligheder
Afsluttende drøftelse: Hvad betyder økonomisk dannelse for det gode liv og et bæredygtigt samfund?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer