Holdet 24r ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Bjarke Funch Jensen, Lea Lunde Petersen, Rasmus Pilgaard Petersen
Hold 2024 ks/24r (24r ks, 24r ks-hi, 24r ks-historieopgave, 24r ks-re, 24r ks-sa, 24r ks, 24r ks-hi, 24r ks-projekt, 24r ks-re, 24r ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Styreformer og magtens historie
Titel 2 Industrialisering og arbejderbevægelse
Titel 3 Intro samt Buddhisme i Øst og Vest
Titel 4 Første verdenskrig og nazismens fremvækst
Titel 5 Det senmoderne samfund
Titel 6 Økonomi og økonomisk politik
Titel 7 enkeltfagligt - Kristendom
Titel 8 Den kolde krig
Titel 9 Det gode samfund - samfundsfag
Titel 10 Det gode samfund
Titel 11 Re - Etik og Det gode samfund
Titel 12 RE - Globalisering og Kulturmøder
Titel 13 Kulturmøder - samfundsfag
Titel 14 Kulturmøder

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Styreformer og magtens historie

I forløbet har vi fokuseret på politiske magtforhold og tanker herom samt samfunds- og menneskesynets udvikling fra det antikke Grækenland over Renæssancen og Oplysningstiden til revolutionerne sidst i 1700-tallet og i midten af 1800-tallet, hvor oplysningstankerne og nationalliberalismen omsættes til politisk praksis, og endeligt det danske demokratis udvikling frem til ca. 1920. Hvad er magt, hvem har magten og hvordan er magten legitimeret?

Områder:
Antikkens Grækenland

Antikkens Rom

Middelalderen

Enevælde og oplysning

Revolutionerne i 1700- og 1800-tallet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Industrialisering og arbejderbevægelse

Hovedfokus har været på industrialiseringen af England og årsagerne til hvorfor netop England havde forudsætningerne til at kickstarte en industrialisering. Sekundært er der arbejdet med industrialiseringens anden fase - herunder Danmarks industrialisering og arbejderbevægelsens udvikling og betydning i Danmark.

Den industrielle revolution i England (1760-1850)
- Hvad vil det sige at et landbrug er industrialiseret og hvilke forudsætninger skal være til stede for at der kan se en industriel udvikling?
- Landbrugsrevolutionen og forudsætningerne for befolkningsvæksten i England – herunder begrebet ”enclosure”.
- Årsagerne til hvorfor England blev den første og i lang tid mægtigste industrination i verden.
- Omlægning af tekstilproduktionen og overgangen fra håndværk til industri.
- Nye muligheder ved brug af kul, jern og damp.

Industrialiseringens anden fase.
- Hvordan skete industrialiseringen i hhv. Tyskland, USA og Danmark?
- Herunder årsagerne til hvorfor den industrielle udvikling kom til Danmark så sent og hvad der satte den i gang.

Arbejdernes vilkår.
- Desuden er der fokuseret på industrialiseringens betydning for byudviklingen og urbaniseringens konsekvenser og arbejdernes boligforhold og levevilkår. Herunder også de sundhedsmæssige problemer byudviklingen førte med sig.
- Slutteligt er der fokuseret på opblomstringen af arbejderklassen i storbyerne (primært Danmark), samt arbejderklassens kamp for forbedrede arbejdsvilkår/forhold og løn via især fagforeningerne. Her er der blevet arbejdet med septemberforliget og den danske model.

Materialer anvendt i forløbet:

Sekundær litteratur:
- iBog: Verden før 1914, kap. 9: Industrialismen og arbejderbevægelsen. https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=435&L=0
- iBog: Danmark i 1800-tallet, kap. 5,2: Den danske industrialisering. https://danmarkiattenhundredetallet.systime.dk/?id=202
- iBog: Danmark i 1800-tallet, kap. 5,3: Byernes udvikling. https://danmarkiattenhundredetallet.systime.dk/?id=203
- iBog: Danmark i 1800-tallet, kap. 6,1: Arbejdere i købstæderne. https://danmarkiattenhundredetallet.systime.dk/?id=138


Primær litteratur:
- C.S. Engelsted: Beskrivelse af et fattigkvarter i Kjøbenhavn (1855): https://industrialiseringen.systime.dk/?id=230
- Om kvinder i industrien, Socialdemokraten(1887): https://industrialiseringen.systime.dk/?id=253
- Mødeindkaldelse til arbejdermøde på Nørre Fælled 5. maj 1872, ledsaget af artiklen ”Maalet er fuldt”, bragt i avisen Socialisten 2. maj 1872. Dokument udarbejdet af skoletjenesten.dk – arbejdermuseet.
- Jakob Holms Sønners Fabrik - En Slaveanstalt (uddrag af kilden), fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jacob-holms-soenners-fabrik-en-slaveanstalt-1896/
- Reglement for Rubens dampvæveri (1869): https://industrialiseringen.systime.dk/?id=191
- Septemberforliget (1899). Billede hentet fra: https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/temaer/den-tidlige-arbejderbevaegelse/septemberforliget-1899/


Video:
- Forelæsning: ”den industrielle revolution” - https://restudy.dk/forloeb/551
- Dokumentarfilm: ”Danmarks industrialisering 1” - https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/danmarks-industrialisering-1
- Dokumentarfilm om arbejderbevægelsen: ”Plads til os alle - Med loven eller uden”.
- https://fjernleje.filmstriben.dk/film/2622906500/plads-til-os-alle---med-loven-eller-uden?login=#
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 Intro samt Buddhisme i Øst og Vest

Forløbet har til formål at give en indføring i buddhismen med henblik på at dække læreplanens krav om undervisning i ”udvalgte sider af yderligere én religion” (jf. punkt 2.2.2. Kernestof). Forløbet er tilrettelagt med henblik på at give et overblik over både den klassiske, østlige buddhisme, og de vestlige udgaver heraf med særligt fokus på hvordan religionen kommer til udtryk i Danmark. I forløbet har der været fokus på:

- Centrale forestillinger i den klassiske/østlige buddhisme med udgangspunkt i Buddhalegenden, Benares-talen og Livshjulet, samt de tre hovedretninger inden for buddhismen (Theravada, Mahayana og Vajrayana)

- Vestlig Buddhisme med særlig fokus på denne retnings brug af og forestillinger om buddhismen, samt overvejelser om hvordan denne form for buddhisme afspejler karaktertræk ved religion i det senmoderne.

Herudover er eleverne introduceret til religionsfaget og de tre samfundstyper: traditionel, moderne og senmoderne

Materiale:
Madsen m.fl ”KS-bogen”. 2.udgave. (Columbus 2018) s. 9-12 + 44-56 (forløb 1 om Identitet og familie)
Madsen m.fl. "Grundbog til Religion C" (Systime 2012) s. 11-20 + 148-152 + 156-162+ 165 + 167-169 + 262 + 268
"New Age" kapitlet fra Religion og Kultur s. 203-213 (også vedlagt på modul)
5 skarpe om Buddhisme (se link på modul)
”Fra Popstjerne til munk” – dokumentar om Walther Troelsens vej ind i traditionel Buddhisme
"Buddha og milliardæren" dokumentar om Christian Stadil og det at være moderne buddhist i DK.

Hvis enkeltfaglig eksamen: ekstra læsning i form af Buddhismeafsnit fra Mennesket og Magterne (vedlagt på modul) samt Buddhismekompendium om folkereligiøsitet s. 67-78. - ekstra uddybning af de tre buddhistiske retninger: Therevada, Mahayana pg Vajrayana.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Første verdenskrig og nazismens fremvækst


Som en del af optakten til første verdenskrig behandles de slesvigske krige i Danmark – med hhv. treårskrigen fra 1848-50 og krigen i 1864. Dette gøres for bedre at forstå både Tysklands samling i 1871, men også for bedre at kunne sætte sig ind i ændringerne af Danmarks territorie i perioden, herunder også den ændring af landets grænse der skete med genforeningen i 1920, som led i afslutningen på verdenskrigen. De slesvigske krige spiller dog en minimal rolle i forløbet. Primært fokus i forløbet har været første verdenskrig og årsagerne til denne, samt krigens efterspil.

1. Konflikterne mellem de europæiske stormagter. Hvilke årsager kan tillægges første verdenskrigs udbrud og kan man tale om en egentlig skyldbærer?
2. Hvordan så de forskellige alliancedannelser ud i perioden op til krigen?
3. Hvad handlede Von Schlieffen-planen om? og Tysklands frygt for en tofrontskrig.
4. Hvilke begivenheder skete der fra Franz Ferdinand myrdes til verdenskrigen er i gang?
5. Hvilken type krig førte de involverede parter og hvordan var synet på krigen før og efter?
6. Præsident Wilsons fredsprogram og Versaillestraktaten.
7. Genforeningen.
8. Weimarrepublikken.
9. Nazismens ideologi og NSDAP’s udvikling.
10. Hitlers vej til magten.
11. Antisemitisme og jødeforfølgelse.

Materialer anvendt i forløbet:

Sekundær litteratur:
- iBog: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv: Kap. 2, Første verdenskrig: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=392
- iBog: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv: Kap. 2, krigsudbruddet: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=538
- iBog: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv: Kap. 2, krigens forløb og dens omkostninger: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=540
- iBog: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv: Kap. 2, Tyskland, Weimarrepublikkens svaghed: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=585
- iBog: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv: Kap. 2, Hitlers vej til magten: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=586


Primær litteratur:
- Præsident Wilsons fredsprogram og udvalgte dele af Versaillestraktaten: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=409
- Det tyske arbejderpartis 25-punkts program fra 1920.


Video:
- Dokumentar: Grænseland 2: https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=012005242000
- Forelæsning: Tysklands samling: https://restudy.dk/forloeb/548/video/75864544
- Forelæsning: Baggrunden for første verdenskrig del 1 – hvorfor gik Europa i krig?: https://www.youtube.com/watch?v=gD8DJH-9hDM
- Forelæsning: Baggrunden for første verdenskrig del 2 - begivenheder der førte til krig i 1914: https://www.youtube.com/watch?v=0JjlhPzbZ8w
- Spillefilm: Intet nyt fra vestfronten (2022).
- Dokumentar: Grænseland 4: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000120664
- Forelæsning: Første verdenskrig: https://restudy.dk/forloeb/548/video/75864552
- Forelæsning: Våbenstilstand og versaillesfreden: https://restudy.dk/forloeb/548/video/75843173
- Forelæsning: Weimarrepublikken: https://restudy.dk/forloeb/548/video/75864558
- Forelæsning: Nazismens ideologi: https://restudy.dk/forloeb/548/video/75864565
- Forelæsning: NSDAP’s udvikling: https://restudy.dk/forloeb/548/video/75864575
- Forelæsning: Jødeforfølgelser: https://restudy.dk/forloeb/548/video/75864597
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 Det senmoderne samfund

Forløbet har taget udgangspunkt de identitetsdannelse og det senmoderne samfund. Der har været fokus på at introducere kernebegreber og sammenhænge fra sociologien, og koble disse på dannelsen af identitet blandt unge.
Disse begreber og teorier er i sat i anvendelse ift. at undersøge og diskutere fordele og ulemper ved det senmoderne samfund, specielt ift. identitetsdannelse og hvorledes samfundets krav kan skabe udfordringer.

Kernebegreber og teoretikere:

Socialisation (primær, sekundær, dobbelt)
Familietyper (patriarkalsk, social akvarium, svingdør, team)
Frontstage og backstage
De fire identitetsniveauer
Sociale grupper
Traditionelle, moderne og senmoderne samfund
Giddens
Ziehe
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økonomi og økonomisk politik

Fokus har været på de centrale elementer indefor økonomi, herunder at arbejde med det økonomiske kredsløb, konjukturudsving, økonomiske politikker og deres anvendelse i ekspansive og kontraktive formater. Desuden de centrale økonomiske mål, herunder arbejdsløshed, inflation,betalingsbalancen, de offentlige udgifter i bred forstand.
Vi har undersøgt Danmarks nuværende økonomiske situation, herunder arbejdet med de økonomiske mål i forbindelse med at karakterisere hvor økonomien befinder sig ift. konjuktur-udsving og hvorledes den danske regering kan udøve økonomisk politik ift. at påvirke den økonomiske udvikling.


Centrale begreber, teorier og emner:

Stat, marked, civilsamfund
Det økonomiske kredsløb
De økonomiske mål (BNP, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance, statens budget)
Høj- og lavkonjukturer
Finanspoltik (ekspansiv, kontraktiv)
Pengepolitik (ekspansiv, kontraktiv)
Strukturpolitik (ekspansiv, kontraktiv)

Kernestof: Luk Samfundet Op, kapitel 9
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 enkeltfagligt - Kristendom

Vi begyndte forløbet med at kigge på kontinuitet og brud mellem Det gamle testamente og Det nye testamente. I den forbindelse har vi haft fokus på fire tekster:

• Syndefaldsmyten 1. Mosebog kap. 2,4-3,24 (GT)
• Romerbrevet kap. 5, vers 1-21 (NT)
• Åbenbaringen på Sinaj (Pagtslutningen) 2. Mosebog kap. 19-20 (GT)
• Bjergprædikenen Matthæus kap. 5 (NT)

I forbindelse med tidlig kristendom arbejdede vi med emner som Jesu forhold til autoriteterne og Loven, begrebet ”næstekærlighed”, den nye pagt, det dobbelte kærlighedsbud, nåde, frelse og synd. Derudover så vi på Jesus 'indefra' og 'udefra' samt på hvilken figur Paulus var i kristendomsbevægelsen.

Under arbejdet med Luther og reformationen så vi på, hvilke elementer i den katolske tro, som Luther gjorde op med, og hvordan Luthers tanker stadig er at finde i den moderne folkekirkelige kristendom i dag.

Sidste del af forløbet handlede om kristne forestillinger og koblingen mellem Myte, dogme og ritual og det kristne menneskesyn - som optakt forløbet om det gode samfund, hvor vi arbejder med kristen etik og kirken i dag.
Forløbet tager udgangspunkt i bogen "Grundbogen til Religion C" s. 49-86. - Madsen m.fl.  (Systime 2012)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 8 Den kolde krig

I dette forløb har vi især fokuseret på årsagerne til den kolde krig start og årsagerne til at den kolde krig igen afsluttes. Derudover har der været nedslag i perioden hvor fokus har været på Berlinmurens opførelse og cubakrisen. Som perspektivering til forløbet er Francis Fukuyamas teori om The end of history and the last man, samt Samuel Huntingtons teori om Clash of civilizations blevet diskuteret.

Primære fokuspunkter i forløbet:

- Afslutningen på 2 verdenskrig og forskydning i de storpolitiske magtforhold i verden. 2 nye supermagter dannes.
- Fra arbejde mellem USA og Sovjetunionen under krigen til konfrontationer efterfølgende. Hvilke konfliktområder opstod der mellem landene og hvordan fortolkede USA og Sovjetunionen hinandens hensigter?
- Modsætningerne i den kapitalistiske liberalistiske ideologi og kommunistiske planøkonomi.
- Trumandoktrinen, Bresjnevdoktrinen og Marshall-planen.
- Tysklands deling og forskellene mellem Øst- og Vesttyskland og Berlinmurens opførelse.
- Cubakrisen og hvor tæt kom vi på en atomkrig?
- Som det sidste i forløbet har vi set videointerview om årsagerne til den kolde krigs ophør og kommunismens fald.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 Det gode samfund - samfundsfag

Kernestoffet i forløbet har været den danske velfærdsstat og hvorledes denne kan kobles med politiske ideologier, samt hvorledes ideologierne har hvert sit syn på det gode samfund. Desuden er der arbejdet med det gode samfund i Danmark, så de politiske partier har desuden været i fokus (hvorledes ser hvert enkelt parti i DK på det gode samfund).
Desuden er konkurrencestaten (som begreb) blevet introduceret og anvendt i forbindelse med aktuelle udviklinger vedr. det gode samfund, og der er blevet arbejdet med de aktuelle udfordringer for den danske velfærdsmodel


Kernebegreber, teorier og emner:

De tre velfærdsmodeller (universelle, residuale, korporative)
Konkurrencestaten
De tre arenaer (stat, marked, civilsamfund)
Velfærdsstatens indtægter og udgifter
Ældrebyrden (demografisk udfordring)
Forventningspresset
Ændrede familiemønstre, individualisering
Liberalisme
Konservatisme
Socialisme
De politiske partier i Danmark og deres holdning til velfærd

Kernestof: Luk Samfundet Op, kapitel 8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det gode samfund

Fokus har i dette forløb ligget på socialpolitikkens udvikling fra liberal natvægterstat i 1800-tallet med første forsikringsordninger sidst i 1800-tallet over en stigende grad af statslig regulering af økonomien i 1930´erne og nybrud i socialpolitikken i form af ændring fra skønsprincip til retsprincip.

Derudover har fokus været på den universelle, socialdemokratiske velfærdsstats opståen og udvikling i perioden fra 1950´erne til 1973, hvor efter den universelle velfærdsmodel af forskellige årsager kommer under et vist økonomisk og politisk pres og på forskellig vis søges reformeret.
Endeligt er der blevet diskuteret hvilke udfordringer velfærdsstaten står overfor i dag, og om der er råd til velfærd?


Sekundær litteratur:
- KS-bogen, 2. udgave. ”Velfærdsstaten i Danmark”. Side 152-167

Primær litteratur:
- Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908). Fra Fokus 3.
- Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930’erne. Fra Fokus 3.
- Den danske velfærdsstat og dens kritikere. Kronik Jens Otto Krag 1956. Fra ”Claus Friisberg – kilder til det ny Danmark.

Video:
- Dokumentar: ”Fra fattiggård til frit valg”: https://www.youtube.com/watch?v=7Y9CxVvY00M
- Velfærd fra vugge til grav: https://www.dr.dk/studie/historie/den-danske-velfaerdsstat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 11 Re - Etik og Det gode samfund

Fællesfaglig forløb om Det Gode Samfund
Hovedfokus er i religion på hvordan den kristne etik spiller sammen med praksis i Danmark i dag - fx ser vi på casen med Per Ramsdal, der valgte at skjule asylansøgere i Brorson kirken - her talte vi om loven eller troen (næstekærligheden) var vigtigst. Væsentlige fagbegreber her er: bl.a. biblicistisk og situationsetik.

Derudover har der været fokus på verdslig etik, og følgende emner er behandlet:
- Folkekirkens fløje
- Religiøs etik
- Verdslig etik - lykke- og pligtetik
- Samt berørt Phil Zuckermans tese om at et godt samfund er et samfund uden religion.

Forløbet ligger i forlængelse af kristendomsforløbet og bygger videre på dette.

Materiale:
Madsen m.fl ”KS-bogen”. 2.udgave. (Columbus 2018). s. 212-219 + 224-231.
Søren Krarup: "Misbruget af kristendom og folkekirke" i Kultur og Samfund (se pdf på modulerne)
Per Ramsdal: "Kristendommen skal have konsekvenser" i Kultur og Samfund (se pdf op modulerne)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 RE - Globalisering og Kulturmøder

Fællesfaglig forløb om Identitet, kulturmøder og globalisering

Forløbet er inddelt i følgende dele
1.Tro: Islams oprindelse og trosforestillinger
2. Islams praksis: centrale ritualer (de 5 søjler, fokus på Hajj som overgangsritual) og hellige steder (moske, Medina, Mekka og Jerusalem)
3: Islam og samfund: islam i en dansk og europæisk kontekst (herunder set på EuroIslam). Fokus på de forskellige typer muslimer: fundamentalist, traditionalist, sekularist, modernist.

vi har arbejdet med begreberne, indefra-udefra, lov- og frelsesreligion, myte, reaktualisering af myte, ritual, overgangsritual, samt Ninian Smart.

Bøger:
Forløbet er primært baseret på KS-bogen tema 2: s. 106-143.
Derudover har vi brugt Rel C som suppleringsbog (s. 89-118) specielt værktøjskassen s. 251-256.

Forløbet er afsluttet med synopseskrivning i de 3 KS-fag - hvoraf religionsdelen både dækker Islam og buddhisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kulturmøder - samfundsfag

Ud fra et samfunds-perspektiv har der været fokus på de tre integrationsformer (assimilation, segregation, integration), herunder med en uddybning af pluralistisk integration samt "smeltedigel"-integrationen. Desuden har eleverne også arbejdet med de forskellige identitets-typer, dvs. kreolsk, ren og blandings-identitet. Ydermere har eleverne inddraget Hofstede i forbindelse med at kunne forklare og arbejde med konkrete kultur-forskelle.
Desuden er de "klassiske" sociologiske begreber inddraget, herunder socialisation.

Centrale begreber, teorier og emner:

Socialisering (primær, sekundær, dobbelt)
Normer og værdier
Hofstede og kulturelle forskelle (magtdistance, individualistisk/kollektivistisk, maskulinitet)
De tre integrationsformer/strategier (assimilation, pluralistisk integration, segregation)
De danske partiers syn på integrationspolitikken
De tre identitetstyper (kreolsk, ren og bindestregs)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kulturmøder

Forløbsmål.
Du kan beskrive hovedtræk i indvandringens historie i Danmark fra midten af 1800-tallet til i dag.
Du kan sammenligne omstændigheder og vilkår for forskellige indvandrergrupper til forskellige tider.
Du kan analysere kildemateriale der beskriver og diskuterer indvandringen og dens konsekvenser.
Du kan diskutere og vurdere indvandringens årsager og konsekvenser for det danske samfund i fortid og nutid.


Historisk metode:
Du kan anvende følgende kildekritiske begreber:  
* Første eller anden håndskilde?
* Repræsentativitet.
* Tendens.
-  Budskab og intention

Vigtige begreber, der er arbejdet tværfagligt med i forløbet.  
Migration – emigration – immigration
Integration – Assimilation - Segregation
Push og Pull faktorer
* Grupper – kendetegn og privilegier
* Integrationsniveau

Indvandring 1849-1945: Svenskere, roepolakker, tyskere under 2. verdenskrig
* Grupper, kendetegn og vilkår
* Integrationsniveau

Indvandring efter 1945 er opdelt i 2 grupper, hhv. gæstearbejdere fra 1960'erne og start 1970'erne, samt flygtninge der drager til Danmark de følgende årtier.
* Grupper og deres kendetegn.  
* Indvandrerstop 1973
* Udlændingelove 1983 /2002
* Udlændingedebatten


Materialer anvendt i undervisningen:

Sekundær litteratur:
- Tegninger til kulturmøde. Word dokument med satiretegninger.
- Den svenske immigrationsbølge (pdf.)
- Fra Huguenotter til afghanere – kap. 5: ”Sukkerroearbejdere fra Polen”, s. 73-79.
- Fra Huguenotter til afghanere – kap. 7: ”På flugt fra krige og revolutioner”, s. 103-111.
- Fra Huguenotter til afghanere – kap. 9: ”Arbejdskraft, tak!”, s. 133-137.


Primær litteratur:
- Fra Huguenotter til afghanere: ”Fremmedarbejderen – en konkurrent”, s. 138
- Fra Huguenotter til afghanere: ”Om indvandring”, s. 140-42 (uddrag). Arbejdet med i prøvesynopsis

Video:
- Spillefilm: ”Pelle Erobreren” fra 1987 – De første 45 min. af filmen er vist for at få et indblik hvordan livet var som svensk indvandrer, samt danskernes syn på, og behandlingen af indvandrerne.
- Danmarks historie – 100 års indvandring. ”Roepolakker”: https://www.youtube.com/watch?v=hSN5JPqu3FA
- Danmarks historie – 100 års indvandring. ”Tyske flygtninge”: https://www.youtube.com/watch?v=s-EOCzzp1XU
- Danmarks historie – 100 års indvandring. ”Gæsterne der blev”: https://www.youtube.com/watch?v=rdrh7YXaBk8
- Danmarks historie – 100 års indvandring. ”Flygtningestrømmen der splitter danskerne”: https://www.youtube.com/watch?v=dIccNQK5ZAo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde