|
Titel
3
|
Demokrati og epistokrati
Filosofisk søjle med fokus på styreformerne demokrati og epistokrati.
Forløbet tager sit udgangspunkt i den nutidige debat om demokrati, der opstod som følge af det amerikanske præsidentvalg i 2016, hvor den amerikanske filosof Jason Brennan ønskede en ny styreform, et epistokratisk system, hvor kun de oplyste kan stemme. Brennans synspunkt bruges som springbræt til at undersøge den parallelle debat i oldtidens Athen om demokrati vs. (politisk) ekspertviden som kernen i den ideelle styreform.
Forløbet bidrager til elevernes demokratiske dannelse ved, at de gennem læsningen af de antikke tekster udfordres på deres grundlæggende forestillinger om forskellige styreformer, og at de gennem forskellige diskussioner skal tage stilling til, hvilke af fordelene og ulemperne ved styreformerne, der vægter højest. I slutningen af forløbet skal de i grupper opbygge en idealstat, som de kommer frem til gennem en filosofisk diskussion af nogle af emnerne i Platons Staten. Bagefter præsenterer grupperne deres idealstater for hinanden.
Til sidst perspektiveres forløbet med et uddrag fra Alf Ross’ ”Hvorfor demokrati?”.
Forløbet centrerer sig om følgende konkrete læringsmål:
• At eleverne kan forklare, hvordan det antikke athenske demokrati fungerede, herunder hvad der var de centrale idealer og institutioner
• At eleverne kan analysere centrale passager fra Platons dialog Staten og derudfra forklare, hvad der er Platons ideer og argumentation, og hvordan den adskiller sig fra antikkens og nutidens tanker om individ og stat.
• At eleverne kan reflektere over styrker og svagheder ved demokrati og epistokrati
Kernestof:
Indledende bemærkninger : Det korte uddrag fra Perikles’ forsvarstale er læst for at give eleverne et indtryk af det direkte demokrati, som de kan stille over for Platons idealstat. Fokus i arbejdet med teksterne har ligget på Platons Staten og særligt følgende bøger og emner:
Bog 2: Statens opståen og grundprincippet, at alle tjener staten med det, som de ”af naturen” er bedst til. Vagternes egenskaber og opdragelse.
Bog 3: Opdragelse (fortsat), de fuldkomne vagters egenskaber og livsførelse, statsmyten.
Bog 4: Idealstatens opbygning, dvs. de tre samfundslag og den magtfordeling og de dyder/egenskaber, der knytter sig til samfundslagene.
Bog 7: Hulelignelsen som et billede på og begrundelse af filosofkongernes uddannelse og rolle i idealstaten.
Bog 8: Demokratikritikken som en kritik af det demokratiske Athen, som Platon levede i, og som en begrundelse for Platons idealstat.
Her er et samlet overblik over kernestoffet:
Thukydid: Perikles' Gravtale, kapitel 37-40 (”…ikke viger tilbage for faren.”). I Holger Friis Johansens oversættelse.
Uddrag af Platons Staten. Oversat af Harbsmeier, Jørgensen, Sevelsted og Tortzen. In: Platons samlede værker i ny oversættelse IV. Gyldendal: 2013.
2.bog s.200-214 (369b-379b. Start ved "Udmærket. En by opstår..." og slut ved "…det, der går dårligt?”).
3. bog, s.255-264 (410c-417b. Start ved "Har du ikke lagt mærke til..." og til "…Jo, bestemt", sagde Glaukon).
4. bog, s.275-286 (427c-435b. ”Hermed kan du betragte..." – ”...”Ja, det vil han”, sagde han").
7. bog, s.385-392 (514a-520d. Slut ved "...forvaltet på den modsatte måde." på s.392.)
8. bog, s.439-441 (557a-558c. ”Altså demokrati…” – ”…”Det er jo en kendt sag”, sagde han.”)
8.bog, s.445-449 (561b-564a. ”Men hvis nu en…” - ”…”Det lyder fornuftigt”, sagde han.”)
Supplerende materiale:
Mogens Herman Hansen: Athens demokrati, https://denstoredanske.lex.dk/Athens_demokrati
Perspektivtekster:
Jacob Christian Eriksen: "Kun oplyste folk bør stemme", Politiken 29/10 2016 (Interview med den amerikanske professor i filosofi Jason Brennan).
Alf Ross: Hvorfor demokrati?, uddrag hentet fra Mogens Herman Hansen: Kilder til demokratiets historie 1750-2000, Museum Tusculanums Forlag 2005. S.145-146.
|