Holdet 2024 Sa/23p Samfund - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Maria Juul Lauridsen
Hold 2024 Sa/23p Samfund (23p Sa Samfund)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitet i det senmoderne
Titel 2 Ideologi og velfærd
Titel 3 Valg i USA 2024
Titel 4 Social ulighed og det multikulturelle samfund
Titel 5 Økonomi og økonomisk politik
Titel 6 Hvem bestemmer i Danmark?
Titel 7 Mangel på studerende til velfærdsprofessioner
Titel 8 Opsamling frem mod eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitet i det senmoderne

Forløbet omhandler samfundstyper og kendetegn ved mennesket i det senmoderne samfund og unges identitetsdannelse i en tid med SoMe.

Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering.

Centrale begreber:
Socialisering, familie og familieformer, normer, sociale roller, sanktioner, kultur, sociale grupper, identitet, anerkendelsesbehov, samfundstyper (traditionelle, moderne og senmoderne).

Centrale teoretikere og deres begreber:
Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Axel Honneth, Hartmut Rosa, Sherry Turkle, Erving Goffmann.

Disse faglige begreber og teorier anvendes på vores samtid og den ungdomsgeneration, som eleverne er en del af. Aktuel empiri inddrages. Eleverne analyserer og anvender faglig viden (begreber og teorier) til at forstå og forklare unges muligheder og udfordringer (herunder præstation og stress) i den senmoderne tid.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis - identitetsdannelse i det senmoderne 03-09-2024
Indtaling af oplæg - identitetsdannelse 04-09-2024
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 2 Ideologi og velfærd

Forløbet har fokus på de politiske ideologier, de forskellige velfærdsmodeller og den danske velfærdsstat.
Desuden fokuseres der på velfærdsstatens udfordringer.  ift. demografi, øget i tilskyndelse til at arbejde og globaliseringens betydning.

Centrale begreber, modeller, teorier:

De tre ideologier (liberalisme, socialisme, konservatisme)
Fordelings- og værdipolitik
Kobling til velfærdsmodellerne (universel, residual, selektiv)

Udfordringer for velfærdsstaten:
Individualiserings- og forventningsklemmen
Krævementalitet og rettighedstænkning
Den demografiske udvikling og ældrebyrden
Integrationsbyrden
Omkostningsklemmen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Valg i USA 2024

Fokus ligger på præsidentvalget - hvordan bliver man valgt til præsident, hvad der  karakteriserer de to partierne og hvilke værdier, som er vigtige for amerikanerne.
Forløbet er en introduktion i USA's politiske system og tager naturligvis valget den 5.11. 24 op. Der indgår en fællestime med Annegrethe Rasmussen, der fortæller om valget og den amerikanske ambassadør i Danmark.

Forløbet tager udgangspunkt i lærebogen "USA. Historie, Samfund og religion" samt supplerende materiale.

Centrale begreber, modeller, teorier:
Karakteristika ved partisystemet og Republikanere og demokrater og partierne
Valgsystemet
Svingstater
Emner ved valget

Kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 4 Social ulighed og det multikulturelle samfund

1. del af forløbet har fokus på ulighed. Med udgangspunkt i en dokumentar om fattige børn i Danmark, "Den usynlige arv", undersøges, ulighed i Danmark. Forløbet behandler overvejende emnet fra et sociologisk perspektiv. Det indeholder dog også økonomiske elementer i form af gini-koefficient, og analyser af økonomiske parametre. Økonomisk ulighed belyses ved udviklingen i disponibel indkomst i DK samt gini-koefficienten.

2. del af forløbet har fokus på integration i Danmark - og hvilke strategier man kan vælge, når man ikke er etnisk dansk.

Teoretikere:
Pierre Bourdieu og Axel Honneth

Centrale begreber, modeller, teorier:

Social ulighed
Formel lighed
Chancelighed
Resultatlighed
Bourdieu: Habitus, Økonomisk kapital, Social kapital, Kulturel kapital og Felt
Social arv  
Strukturen og Aktøren
Social mobilitet
Generationsmobilitet og Karrieremobilitet
Migrant, Flygtning og Asylansøger
Integration, Assimilation  og Segregation
Honneth: behov for anerkendelse: Den emotionelle anerkendelse, Den retslige anerkendelse og Den sociale anerkendelse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 5 Økonomi og økonomisk politik

Fokus har været på de centrale elementer indefor økonomi, herunder at arbejde med det økonomiske kredsløb, konjukturudsving, økonomiske politikker og deres anvendelse i ekspansive og kontraktive formater. Desuden de centrale økonomiske mål, herunder arbejdsløshed, inflation,betalingsbalancen, de offentlige udgifter i bred forstand.
Vi har undersøgt Danmarks nuværende økonomiske situation, herunder arbejdet med de økonomiske mål i forbindelse med at karakterisere hvor økonomien befinder sig ift. konjuktur-udsving og hvorledes den danske regering kan udøve økonomisk politik ift. at påvirke den økonomiske udvikling.
Eleverne har desuden arbejdet med Vismandsspillet for at visualisere og forstå de forskellige økonomiske politikker, og hvorledes de kan påvirke økonomien.


Centrale begreber, teorier og emner:
Udbud og Efterspørgsel
Markedsøkonomi og Blandingsøkonomi
Det økonomiske kredsløb
De økonomiske mål (BNP, bæredygtighed, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance, statens budget)
Høj- og lavkonjukturer
Finanspoltik (ekspansiv, kontraktiv)
Pengepolitik (ekspansiv, kontraktiv)
Strukturpolitik (ekspansiv, kontraktiv)
EU's betydning for dansk økonomi, specielt økonomisk politik.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 6 Hvem bestemmer i Danmark?

Med afsæt i Rasmus Paludans koranafbrændinger, undersøges, hvem der har politisk magt i Danmark. Vi ser på Folketingets rolle og på regeringsdannelse.Vi følger beslutningsprocessen med "Koranloven" som case. Lovgivningsprocessen i forbindelse med forslag: https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2023/08/Lovforslag.pdf. Forløbet undersøger desuden, hvordan en regering dannes og kontrolleres i Danmark.

Hvad er politik? Hvad er demokrati?
Med udgangspunkt i demokratiet ser vi på magtens tredeling - og vi besøger byretten i Sønderborg, hvor vi overværer en retsag.
Slutteligt undersøger vi partiadfærd og vælgeradfærd.

Derudover arbejder vi med EU's indflydelse på Danmark - og hvilke muligheder og begrænsninger Danmark har som medlemsland.


Centrale begreber, modeller, teorier:
Konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati og  deliberativt demokrati,
Eastons model for det politiske system,
demokratikriterier, diskurs, magtformer,
magtens tredeling,
parlamentarisme, og den parlamentarisk styringskæde.
Demokratiidealer. - direkte og indirekte demokrati.
Mindretalsregering, flertalsregering, koalition, støtteparti, opposition.

Hal Koch: Deltagelsesdemokrati - demokrati som aktiv deltagelse.
Alf Ross: Konkurrencedemokrati - demokrati som styreform.
Jürgen Habermas - det deliberative demokrati
Eastons model for det politiske system i vestlige demokratier.

Derudover tre teorier om partiadfærd og tilhørrende begreber:
1. Medianvælger - Downs model
2. Seekings - Kaare Strøms model
3. Molins adfærdsmodel

I forløbet analyseres regeringspartiernes motivation for at indgå i en regering over midten, vha. ovenstående teorier og på baggrund af den parlamentariske sammensætning af folketinget efter valget i 2022.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,50 moduler
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 7 Mangel på studerende til velfærdsprofessioner

Forløbet har fokus på at undersøge, hvorfor antallet af ansøgere til velfærdsuddannelserne lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver gennem de senere år er faldende, og hvad det på længere sigt kan betyde for velfærdsstaten.

Eleverne arbejder projektorienteret i grupper med at besvare denne opgaveformulering:

Problemstilling: Hvordan får man flere unge til at vælge en velfærdsuddannelse?

Redegør kort for udvalgte velfærdsuddannelser og deres betydning i velfærdsstaten.

Undersøg på baggrund af statistik, udviklingen i søgningen til forskellige velfærdsuddannelser og overvej, hvad der kan forklare udviklingen.

Diskuter, hvad der skal til for at flere unge vil søge ind på velfærdsuddannelserne – og vurder, hvilke konsekvenser det kan have for velfærdsstaten, hvis der mangler velfærdspersonale i fremtiden.

Til projektet skal eleverne selv finde relevant materiale.

Eleverne afleverer et skr. projekt i grupper ligesom de skal formidle deres projektopgave til en anden gruppe i klassen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde
Titel 8 Opsamling frem mod eksamen

Opsamling frem mod eksamen

Fokus er på begreber og teorier indenfor de forløb vi har arbejdet med, hvor eleverne i grupper har arbejdet med at definere centrale begreber og teorier.

Desuden har vi lavet forskellige små eksamensøvelser.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde