|
Titel
2
|
F2: Hvordan kan man overleve på stillehavsatoller?
I forløbet undersøges spørgsmålet "Hvordan kan man overleve på en stillehavsatoller?
Klimaforandringer og stigende havvandstand udgør en potentiel trussel for livet på stillehavsatoller, men også udfordringer forbundet med at leve og skabe en bæredygtig udvikling på øer, som ligger isoleret, fjernt fra fastland, omgivet af hav, skaber nogle særlig udfordringer.
Forløbet startede med et mindre projekt om den tropiske orkan "Helene", som gik i land i Florida den 26/9-2024, som klassen undersøgte og præsenterede (se Timeplan - modul 1 - Orkanen Helene). Herefter undersøgtes hvordan atoller dannes, hvordan de blev beboet/kolonisering, hvordan klimaet er på atollerne i stillehavet, om de kan klare tropiske storme, hvordan man skaffer drikkevand og fødevarer til indbyggerne og til turister, hvordan globaliseringen påvirker ølivet og hver der vil ske, hvis havet stiger.
Centrale faglige begreber og modeller:
Forløbet behandler flere naturgeografiske discipliner:
1. Geologiske processer: Atoldannelse, lagune, koralrev, hotspot-vulkaner, herunder model over jordens opbygning, oceanbundsplade, pladetektonik, herunder pladegrænser og konvektionsstrømme i jordens indre, vulkankrater, vulkanø, erosion og indsynkning, caldera, havvandstand, tværsnit og højdeprofil.
2. Vejr og klima: Istider og klimaforandringer, havniveau, passatvinde, corioliseffekt, el nino, det globale vindsystem, hydrotermfigur, klima; nedbør og temperatur, aktuel fordampning og potentiel fordampning, nettonedbør, vandbalance, ITK-zone, solens zenitposition, tropiske orkaner herunder styrke, hyppigheder og dannelse, dannelse af højtryk og lavtryk, Saffir-Simpson-skalaen og vindhastigheder,kysterosion.
Global opvarmning --> forhøjet havvandstand --> kysterosion, sedimenttransport, kystbeskyttelse, stormfloder, koralrev.
3. Vand: Drikkevand og grundvandsdannelse, vandets kredsløb, porøsitet og permeabilitet, ferskvandslinse, vandbalance: nedbør = fordampning, afstrømning og ændringer i grundvandsreservoir, ferskvand og saltvand, vandindvinding og -opsamling, sårbar ressource.
4. Fødevarer: Produceres lokalt pga. isolation, selvforsyning, eksport, fiskeri, vækstbetingelser, jordbundsforhold, kalkholdig sand, begrænset indhold af mineralerne; nitrat, kalium, fosfor, jern, afgrøder som er tolerante overfor saltvand, organisk materiale, afgrøder og udbytte, husdyr, nye typer afgrøder og dyrkningsmetoder, kunstgødning, pesticider, fødevareimport, fødevareusikkerhed.
5. Globalisering: Definition af globalisering, pengeøkonomi, ressourceknaphed og miljøproblemer, traditionel leveform >< import af forbrugsgoder og madvarer --> affaldsproblematik.
Faglige mål:
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
- opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog.
- indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag (globalisering, samfundsfag)
Skriftligt og mundtligt eksperimentelt og andet arbejde:
- Opg. 2_2_A
- Opg. 2_3_A
- Arbejdet i timeplan – modul 7 med hydrotermfigur
- Forsøg 4: hvordan opstår vinde
- Forsøg 5: Nedbørsdannelse
- Projekt "Orkanen Helene" fra modul 1 + 2 (undersøgelse og præsentation).
- Forsøg 6: Nedsivning på en atol
- Opg 2_6_A
- Opg. 2_7_A
- Opg. 2_8_A
- Opg. 2_9_A
|