Holdet 2024 Ng/22g23h - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Marita Christiansen
Hold 2024 Ng/22g23h (22g23hNg)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ng#1 repetition
Titel 2 Ng#2 Levevilkår på stillehavsatoller
Titel 3 Ng#3 Klimatilpasning i Aabenraa
Titel 4 Ng# 4: minedrift, fremtidens erhverv
Titel 5 Ng#5 Hvorfor er der tørke på Afrikas horn?
Titel 6 Ng#6 hvordan påvirker skibstransporten markedspris
Titel 7 Ng#7 Vil der ske jordskred i Aabenraa i fremtiden?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ng#1 repetition

Her er de links som vi bruger i løbet af året og som I også gerne må bruge til eksamen:

https://goatlas.dk/stx/temaer
login med uni
https://geostudy.geo.dk/
brugernavn: geostudy@aabenraastatsskole.dk
kodeord: Asg&22u

https://arealinformation.miljoeportal.dk/html5/index.html?viewer=distribution
detaljerede luftfotos fra næsten alle år
godt skyggekort – se højdemodeller under lagkatalog
lokalplaner og miljørapporter
miljøbeskyttelsesområder

https://www.google.com/intl/da/earth/versions/#earth-pro
højdekurver og afstande, polygoner (måle areal) og historiske billeder

https://www.fao.org/faostat/en/#data
import og eksport og produktion af landbrugsvarer i forskellige lande
Vindmøllekort (arcgis.com)
Energisystemet lige nu (energinet.dk)
Energiproduktion i danmark, energipriser, udledning og forandring over tid

NetGIS - © WSP Danmark (aabenraa.dk)
https://netgis.aabenraa.dk/NetGISRuntime/basis/index.jsp?custid=228&login=Pub-Pro&password=Pub-Pro
HEr ligger skyggekortet under terrainmodel WMS

danskernessundhed.dk

https://online.praxis.dk/minematerialer
her ligger c-niveau bogen og b-niveaubogen samt alle læringsmoduler (boost)

Repetition af c-niveaustof og samkøring at forskellige c-niveau-forløb:

energi og ressourcer: olie og kridtforsøg
klima, vejr og temperatur: luftfugtighed, albedo, drivhusforsøg, årstider, solhøjde
geomorforlogi: gåtur på randmoræne med udsigt over inderlavning
vandets kredsløb og jord: permeabilitetsforsøg, strømningskar, strømningsakvarium
vulkaner og jordskælv; viskositetsforsøg, slider-jordskælv, bjergarters densitet

der indgår laboratoriearbejde og tekstlæsning samt repetition af begreber i "boost" og quiz.
Der er gennemgået strålingsbalance, drivhuseffekt, oliedannelse, erhvervsudvikling og demografisk transition, permeabilitet, luftfugtighed og nedbørsdannelse, vulkantyper og mineraler og bjergarter samt P og S bølger og jordskælvsregistrering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ng#2 Levevilkår på stillehavsatoller

Forløbet er en CASE og har fokus på hvilke udfordringer er der ved at bo på en vulkanø eller/og en atollø? Hvor hyppige er vulkanudbruddene? hvordan hænger det sammen med mineraler og bjergarter og vulkanens explosivitet? Hvad er en atol?
Er der de samme problemer på en atol? Hvordan påvirker havniveaustigninger atoller og vulkanøer? hvad er den naturlige udvikling af en vulkanø med koralrev og hvordan hænger det sammen med den menneskeskabte klimaændring? Hvordan kan vi i fremtiden have mulighed for at bo på atoller? Hvilke innovative løsninger er mulige og hvordan kan man forbedre levevilkår på øerne? Casen tager udgangspunkt i kernestoffet "klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår" men også lidt "naturskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet"

Læsestof: Kapitel om atoller i Geodetektiven med tilhørende opgaver - se microsites.

Udvalgte fagbegreber: grundvandslinse, saltvandsindtrængning, nettonedbør og befolkningens vandbehov, dyrkningsareal, affaldsproblematik, import og eksport og cashcrops, el Niño, la Nina, passatvind, ITK, hydrotermfigur, oolither, klimaflygtninge, vulkantyper, højdeprofil, luftfugtighed, nedbørsdannelse, ITK.


supplerende materiale:
1. hver gruppe sin egen atol som de skal undersøge og læse om; avisartikler, klager, international debat om klima og havniveaustigning og hvem der har ansvaret for at hjælpe de klimaflygtninge der får brug for nye hjem.
2. data om eksport og import fra FN og FAO
3. data om affald
4. filmklip: paradise lost
5. plastikøer og microplastik i havet fra "plastic change"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - undersøge atolløer
  • Søge information - undersøge forskellige cases og finde passende informationer
  • IT - højdeprofiler i googleearth
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ng#3 Klimatilpasning i Aabenraa

Hvordan klimasikrer vi Aabenraa i forhold til store nedbørsbegivenheder, høj havniveau og storme? Hvilke forandringer kan der ske i fremtiden og hvilke udfordringer fører det til?
Forløbet er en CASE og tager udgangspunkt i kernestoffet under emnet "Innovation, bæredygtighed og ressource forvaltning i lokalt og globalt perspektiv." (mest lokalt )

Faglige begreber: vandløb, kystsikring, regnvandsbassiner, pumpestation, kystdynamik, 100års begivenheder, bæredygtig udvikling, klima og CO2 neutral, Aabenraa kommunes klimaplaner, Global opvarmning og strålingsbalance, CO2 regnskab, vindtunnel, økologisk rygsæk

Læsestof i Geodetektiven: Bæredygtige Byer
Geodetektiven Microsites: opgaver til kapitlet
Filmcentralen: Cairo Skrald og 2040

Supplerende stof
1. Ekskursion: Enstedværket /Aabenraa Havn,
2. Det lille madhus,
3. Busgaraget,
4 undersøgelse af Too-Good -to -go,
5. elbiler og skolens initiativer
6. Skraldsortering og Genbrug.
7. Møde med initiativtagere til Samkørselsap.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Case 2: bæredygtige byer 04-11-2024
Case 2 Bæredygtige byer individuel 01-12-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ng# 4: minedrift, fremtidens erhverv

Denne CASE har Fokus på minedrift og dannelse og indvinding af metaller og mineraler. Hvile problemer kan opstå når efterspørgslen på  mineraler og metaller bliver større i fremtiden? Hvorfor er minedrift ofte en miljøfare og hvad er det der forgifter undergrunden, menneskerne? Hvorfor er det at vi har en stigende efterspørgsel på visse metaller og mineraler? 7. Hvorfor genbruger Arwos ikke flere af de metaller der bliver indsamlet? hvordan indsamles metaller og hvorfor genbruger vi ikke mere af dem? Er det muligt at opnå vugge til vugge i forhold til metaller eller andre produkter. Hvad er problemet med at genbruge metaller i elektronik, biler, batterier? hvor meget metal går tabt? Casen tager udgangspunkt i kernestoffet "jordens geologiske processer" og "teknologiudvikling" samt "regionale og globale mønstre i levevilkår".

Udvalgte fagbegreber: mineraler, bjergarter, densitet, krystallisation, massefylde, hårdhed, (brud,) farve, silikatindhold, pladetektonik, hydrotermaldannelse og magmatisk dannelse af mineraler og metaller. Bæredygtig udvikling, genbrug og genanvendelse samt omsmeltning. Tailings, grundvandsforurening,

Læsestof: Kapitel om minedrift på Bornhold om Vulkaner i Geodetektiven
opgaver til kapitlet på microsites

+ læsning og dokumentarfilm /clips online om forskellige miner verden over. Undersøgelser af minedriftsudstyr og priser på mineraler og bjergarter.

Supplerende stof:
1. elevernes egen research om forskellige miner
2. youtubeklip om minedrift
3. undersøgelse af omkostninger hvis man vil starte en mine
4. densitetsmålinger af malm
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Case 3: Minedrift 10-01-2025
case 3 individuel minedrift 26-01-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - caseundersøgelse, planlægge og udføre forsøg
  • Søge information - minedrift og priser på mineraler
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
Titel 5 Ng#5 Hvorfor er der tørke på Afrikas horn?

Denne CASE fokuserer på nedbør og luftfugtighed og sammenhængen mellem vind, temperatur, hav-temperatur og levevilkår på Afrikas horn. Hvordan kan det være at der er så tørt på Afrikas horn? Hvorfor opstår der sultekatastrofer igen og igen? Området ligger tæt på havet, der er store floder og passatvind samt ofte høj luftfugtighed og alligevel mangler der vand. Hvor højt over havet ligger forskellige del af Afrikas horn? Hvilke vindretninger er fremherskende i løbet af året og hvordan påvirkes vindretningen af ITK?

Udvalgte fagbegreber: luftfugtighed, dugpunkt, globalt vindsystem, coriolis , jordtyper, ITK, El Nino, klimaændringer, befolkningsudvikling, vandløb, opland, vandbalance, erosion, befolkningstæthed, socioøkonomiske faktorer, fordampning, indsamling af regnvand.

Læsestof: Kapitel Afrikas Horn i Geodetektiven, s. 180-206
Opgaver til kapitel 9 fra microsites.

Supplerende materiale:
1. elevernes egen research om Etiopien, Somalia, Eritrea, Djibouti, Kenya, Sydsudan
2. nyhedsindslag om skybrud og oversvømmelser på Afrikas Horn
3. data fra ILO stat (erhverv)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Case 4 individuel 15-03-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - bruge modeller og tabeller
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Ng#6 hvordan påvirker skibstransporten markedspris

Denne CASE kommer ind på nogle af disse spørgsmål: Hvor ligger Nordpolen egentlig og hvor stor er den? Hvor langt er det til nabolandene og hvor lange kyststrækninger har de op mod nordpolen? Det er meget interessant hvordan transportruterne vil se ud i fremtiden og hvilke lande der kommer til at tage ansvar for sikkerhed og transport i området og om nogen kommer til at udnytte muligheden for at tjene penge på transporten. Sikkerhedsaspektet er også vigtigt især da det er meget svært at få hjælp ved helikopter og redningsskib. Mængden af transportskibe globalt set er meget stort
og vores globaliserede verden er meget tæt koblet til priser på råstoffer og andre varer og markeder. Casen tager udgangspunkt i alle tre kernestofområder, men især "samfundsudviklingens klimapåvirkning" og "havstrømme" samt "handel og transport".

Læsestof: Kapitel om Nordpolen i Geodetektiven, s. 62-80
Opgaver på microsites til Nordpolen

Udvalgte begreber: Vesselfinder, nordøstpassagen, nordvestpassagen, isvolumen, isudbredelse, golfstrømmen, termohalin cirkulation, suez kanalen, FOS, basislinjen, kontinentalsokkel, Lomonosovryggen, kildebjergarter, midtatlantiske højderyg

Supplerende materiale:
1. Vesselfinder
2. olieforsøg fra c-niveau - hvordan ved vi hvor meget olie der er i et sediment?
3. Artikel : Canada styrker sin indsats i Arktis
4. video: kamp om havbunden /hvordan
5. Artikel: isen smelter hurtigere end forventet
6. i klimaforskerens fodspor: albedo og massebalance
7. youtube: erobringstogt til nordpolen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Ng#7 Vil der ske jordskred i Aabenraa i fremtiden?

CASEN fokuserer på hvorfor jordskred opstår og undersøger de jordskred vi formoder har fundet sted i Aabenraa siden istiden. Hvilke dele af Aabenraa har især været udsatte og hvordan er det synligt på kort over byen. Hvordan kan jordskred forebygges og hvor er det en god ide at lade skove stå i stedet for at lave græsarealer eller bebyggelse. Hvordan kan det være at der var jordskred lige efter istiden men så er blevet afløst af en mere stabil periode? Hvad kan forsage nye skred? Casen tager udgangspunkt i kernestoffet "Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning" men tangerer også geomorfologi, klima og vandets kredsløb.

Læsestof
Kapitel om byggeri af ny havn i Geodetektiven - fokus på afsnit om landskabets dannelse.
*geoviden: https://www.geoviden.dk/underjordiske-mortorveje-leder-grundvandet-pa-vej/
*geoviden 3, 2018 "aabenraa modellen"
*illustreret videnskab - de største jordskred
opgaverne kvartiler, permeabiltiet, højdekurver (måling af bakker) og kortanalyse.

Udvalgte fagbegreber: geomorfologi, især randmoræner, jordskred, ler- og sand-sedimentation, nedbør og nedbørsintensitet, skybrud, bluespot, terrængnært grundvand. GIS - kommunekort med højdekurver og ekvidistans, Weichsel, Saale, Toftlund bakkeø, Gram bakkeø mfl.


Supplerende stof:
1. foredrag ved Gram lergrav
2. prøver taget på ekskursionsdagen
3. Geoatlas-Study kort (elever har egne kort og profiler)
4. boost på geomorfologi og klima
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sidste case: jordskred i Aabenraa 14-05-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - innovative løsninger, praktiske feltundersøgelser, praktiske labundersøgelser.
  • Diskutere - mulige løsninger på baggrund af resultater.
  • IT - lave egne kort i geoatlas
Væsentligste arbejdsformer