Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Aabenraa Statsskole
|
Fag og niveau
|
Psykologi C
|
Lærer(e)
|
Thomas Thorsen
|
Hold
|
2024 ps/22g2 (22gps2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Forløb#0: Introduktion til psykologi
Indledning
Forløbet om psykologisk videnskabelighed har introduceret eleverne til de tre centrale videnskabelige retninger i psykologien: naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab. Eleverne har arbejdet med spørgsmålet: Hvordan kan forskellige videnskabelige tilgange bidrage til forståelsen af menneskets psykologi? Fokus har været på at opnå en forståelse for metoderne og deres anvendelse i psykologiske undersøgelser.
Faglige mål
Eleverne har opnået viden om forskellen mellem hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi (naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab) samt hvordan man arbejder med psykologiske problemstillinger ved hjælp af videnskabelige metoder. Gennem gruppearbejde og praktiske øvelser har eleverne udviklet evnen til at skelne mellem kvalitative og kvantitative metoder samt forstå metodernes styrker og begrænsninger. Eleverne har desuden analyseret konkrete psykologiske undersøgelser, som har givet lidt indsigt i etiske problemstillinger i forskningen.
Kernestof (fra grundbogen "Psykologiens veje",bog, der kan tilgås vha. linket her: https://psykveje.systime.dk/?id=5703)
• Naturvidenskabelig psykologi: Eleverne har arbejdet med eksperimenter og observationer for at forstå, hvordan psykologiske fænomener som reaktionstider kan måles. Der er også blevet diskuteret, hvordan biologiske faktorer spiller en rolle i psykologien.
• Samfundsvidenskabelig psykologi: Fokus har været på spørgeskemaer og kvantitative metoder til at undersøge sociale og kulturelle faktorer. Eleverne har analyseret Rosenthal-effekten og diskuteret bias i psykologiske eksperimenter
• Humanvidenskabelig psykologi: Eleverne har gennemført interviews for at få erfaring med kvalitative metoder, der bruges til at forstå menneskelige følelser og oplevelser. De har reflekteret over fordele og ulemper ved denne metode og diskuteret betydningen af subjektivitet i psykologiske undersøgelser.
Praktisk bearbejdning
I praksis har eleverne udført øvelser som interviews og eksperimenter, og de har arbejdet med metodernes anvendelse i virkeligheden. De har også reflekteret over psykologiske videnskabsmetoder i forhold til etiske overvejelser og undersøgelsers troværdighed, herunder en undersøgelse af hadefulde beskeder på nettet, som belyser, hvordan kvantitativ analyse kan afdække sociale problemer.
Forløbet danner grundlaget for at forstå videnskabelig psykologi, og kan inddrages ad hoc i de efterfølgende temaer. Det er ikke tænkt som et selvstændigt eksamenstema.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Sociale
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
2
|
Forløb#1: Misbrug
Indledning
Forløbet har fokuseret på at belyse misbrug gennem psykologiske og sociale vinkler. Eleverne har arbejdet med spørgsmålet: Hvordan kan misbrug forklares og forebygges ud fra psykologiske teorier og sociale faktorer? Centrale emner inkluderede personlighedspsykologi, stress og coping, gruppepres samt kognitive fejlslutninger.
Faglige mål
Eleverne har opnået et bredt kendskab til psykologiske teorier og anvendt dem til at analysere konkrete problemstillinger. Gennem arbejdet med cases har de undersøgt misbrug ud fra forskellige perspektiver, herunder personlighedspsykologi (Høgh-Olesen), eksistenspsykologi (Yalom), socialpsykologi (Asch) og kognitiv psykologi. De har reflekteret over betydningen af stress og sociale relationer i udviklingen af misbrug og har udviklet kompetencer i at argumentere fagligt samt anvende psykologisk viden i praksis.
Kernestof
• Personlighed og identitet: Høgh-Olesens teori om forsigtige og risikovillige personlighedstyper har dannet grundlag for at forstå, hvordan personlighed påvirker sårbarhed over for misbrug
• Socialpsykologi: Eleverne har analyseret gruppepres og social indflydelse gennem Aschs konformitetseksperiment, hvilket illustrerede, hvordan grupper påvirker adfærd
• Kognition og læring: Kognitive vaner og misforståelser omkring stoffer er blevet undersøgt i forbindelse med, hvordan fejlslutninger kan fastholde individer i misbrug
• Stress og coping: Antonovskys OAS-model og Lazarus’ teori om coping er blevet anvendt til at forstå, hvordan stress påvirker sårbarhed over for misbrug
Litteratur (fra grundbogen "Psykologiens veje", ebog: https://psykveje.systime.dk/?id=5703)
18. Personlighedspsykologi, 2 sider. Herunder: "Den forsigtige og den risikovillige type" (1,6 sider).
17. Eksistentiel og humanistisk psykologi (0,9 sider). Herunder: "Hvad er eksistentialisme?" (5,1 sider)
21. Socialpsykologi (1,2 sider). Herunder "Hvad er en gruppe?" (4 sider), "Gruppepres og social kontrol" (ca. 3 sider)
11. Kognitiv psykologi (0,7 sider). Herunder "De første kognitive psykologer" (primært Bartlett) (2,5 sider)
23. Under afsnittet "Stress og coping" afsnittet "Akut og kronisk stress" (1,9 sider), "Coping" (3,3 sider) og "Oplevelse af sammenhæng" (2 sider)
Supplerende litteratur:
https://www.skanderborgrusmiddelcenter.dk/hvordan-kan-vi-hjaelpe-dig/er-du-under-30-aar/hvorfor-tager-unge-stoffer
https://www.dr.dk/drtv/se/krigerne-i-det-jyske-narkoland_53399
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/symptomer-og-tegn/angst/
https://www.danskmisbrugsbehandling.dk/misbrug/er-jeg-misbruger/
https://www.youtube.com/watch?v=BOBhKR4MK3w
https://www.ambulantmisbrugsbehandling.dk/myter-om-misbrug/
https://psykiatrifonden.dk/viden/fakta-forskning/egne-rapporter/rapport-viser-hoeje-tal-stressramte-unge
https://www.youtube.com/watch?v=RA_l2tTAvzU
https://www.youtube.com/watch?v=uazNCE7ZlyY
Der er i forløbet også arbejdet med etik, metodiske forhold, og vi haft besøg af Rusmiddelcenter Aabenraa vedr. empiriske studier af problemets omfang og karakter lokalt.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Personlige
- Sociale
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
3
|
Forløb#2: Ondskab
Indledning
Forløbet om ondskab har fokuseret på at forstå fænomenet fra forskellige psykologiske perspektiver, herunder socialpsykologi, personlighedspsykologi, kognitionspsykologi og biologiske faktorer. Eleverne har arbejdet med spørgsmålet: Hvordan kan forskellige psykologiske teorier og metoder bidrage til en forståelse af ondskab? Gennem diskussioner, øvelser og analyser har eleverne undersøgt emnet ondskab i relation til empati, moral, autoritet, sociale roller og kommunikation (på især sociale medier).
Faglige mål
Eleverne har opnået viden om:
- Definitioner og typer af ondskab, herunder sadistisk, instrumentel, idealistisk og 'dum' ondskab.
- Hvordan ondskab kan forklares som biologisk (arv) og tillært (miljø) adfærd med udgangspunkt i teorier af Konrad Lorenz og Carl Goldberg.
- Fravær af empati som en central faktor i udviklingen af ondskab, baseret på Simon Baron-Cohens teori om empati og spejlneuroner.
- Sociale og kulturelle faktorer, der påvirker adfærd, med fokus på Zimbardos Stanford Prison Experiment og Milgrams lydighedseksperiment.
- Moralsk frakobling som en forklaringsramme for ondskab, herunder Banduras modeller.
- Hvordan verbal kommunikation og digitale medier kan forstærke ondskab gennem hadefulde ytringer og konflikttrapper.
Kernestof
- Socialpsykologi: Eleverne har analyseret eksperimenter som Milgrams lydighedsforsøg og Zimbardos fængselseksperiment for at forstå autoritetens og rollernes betydning for ondskab.
- Kognitionspsykologi: Fokus på empati og spejlneuroner som biologisk funderede mekanismer.
- Personlighedspsykologi: Diskussion af, hvordan individuelle forskelle og opvækstmiljøer kan føre til ondskab.
- Kommunikation og sociale medier: Analyse af verbal og digital ondskab med anvendelse af von Thuns kommunikationsmodel og konfliktteorier.
Litteratur (fra grundbogen "Psykologiens veje", ebog: https://psykveje.systime.dk/?id=5703)
24. Ondskab: 2,6 sider
Det onde som frihed: 6,8 sider (Svendsen)
Aggressionens natur: 2,4 sider (Lorenz)
Opvækstens betydning: 1,6 sider (Goldberg)
Fravær af empati: 3,7 sider (Simon Baron-Cohen)
Lydighedens dilemma: 5,7 sider (Milgram)
Zimbardo og virkelighedens fængsel: 3 sider (Zimbardo)
Roller: Ca. 4 sider (Goffman)
Moralsk frakobling: 3,5 sider (Bandura)
Kommunikationens fire niveauer: 2,1 sider (von Thun)
Konflikter (og konflikttrappen): Ca. 4 sider
Mobilen og computeren i skolen: Ca. 1 side
Mobning: Ca. 2 sider
Supplerende litteratur:
https://bupl.dk/born-unge/nyheder/naar-afmagten-rammer-paedagoger-begaar-ogsaa-onde-handlinger
https://www.youtube.com/watch?v=KND_bBDE8RQ
https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/dansk_fodbold/superligaen/broendby-fans-angreb-egne-vagter-fem-roeg-paa-hospitalet/10418244
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Min%20bror%20er%20terrorist&orderby=title&SearchID=b5738930-c6fb-42e7-84aa-a289dab7de0c&index=1
https://udforsksindet.dk/hvad-kan-videnskaben-sige-om-ondskab/
https://menneskeret.dk/nyheder/debat-demokratiet-lider-naar-kvinder-flygter-offentlige-debat
https://menneskeret.dk/udgivelser/ytringsfrihed-selvcensur
https://politiken.dk/danmark/art9236308/Flere-unge-udsættes-for-digital-mobning-Vi-er-selv-ude-om-det
https://dcum.dk/media/gadmh2kc/hvordanharduhaftdet-sammendrag.pdf
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Sociale
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
4
|
Forløb#3: Omsorg og omsorgssvigt
Indledning
Forløbet belyser omsorg og omsorgssvigt gennem udviklingspsykologiske og sociale vinkler. Eleverne har arbejdet med spørgsmålet: Hvad er god omsorg, hvordan påvirker omsorg og omsorgssvigt individets udvikling, og hvordan kan resiliens modvirke de negative konsekvenser? Centrale emner inkluderede empiriske undersøgelser af børns (sociale) færdigheder fra fødslen, Eriksons udviklingsteori (især basal tillid vs. mistillid), Bowlbys tilknytningsteori, Ainsworths tilknytningsmønstre, Sterns udviklingsteori samt resiliens og risikofaktorer.
Faglige mål
Eleverne har opnået et bredt kendskab til udviklingspsykologiske teorier og anvendt dem til at analysere konkrete problemstillinger omkring omsorgssvigt. Gennem casearbejde har de undersøgt omsorgssvigt og dets konsekvenser med inddragelse af teorier fra Bowlby og Ainsworth, samt arbejdet med resiliens ud fra Kauai-undersøgelsen. Vi har reflekteret over betydningen af tidlig tilknytning, omsorgspersoners rolle og miljøets betydning for individets trivsel og udvikling. Forløbet har også udviklet elevernes kompetencer i at argumentere fagligt samt anvende psykologisk viden fra praksis.
Kernestof
• Udviklingspsykologi: Erikson, Bowlbys tilknytningsteori og Ainsworths tilknytningsmønstre har dannet grundlag for forståelsen af, hvordan tidlig tilknytning og omsorg påvirker barnets udvikling. Men også nyere moderne udviklingspsykologi ved især Stern og Jesper Juul.
• Resiliens og risikofaktorer: Kauai-undersøgelsen blev inddraget til at forstå, hvordan visse faktorer kan beskytte mod de negative konsekvenser af omsorgssvigt.
• Nyere udviklingsteori: Sterns udviklingsdomæner blev anvendt til at belyse børns udvikling i relation til omsorg og omsorgssvigt.
• Socialpsykologi: Omsorgssvigt blev analyseret i en social kontekst, social støtte og miljøets betydning for udvikling samt medfødte egenskaber blev diskuteret. Således har vi også belyst emnet ud fra arv og miljøbetragtninger.
Litteratur (fra "Psykologiens veje", ebog: https://psykveje.systime.dk/?id=5703)
Den humanistiske psykologi: 0,8 sider
Maslows behovshierarki: 2,3 sider
Højdepunktsoplevelser og flow: 3 sider
6. Udviklingspsykologi: 0,3 sider
Erik H. Erikson. 2,4 sider
John Bowlby og Mary Ainsworth: 7,3 sider
Moderne spædbarnsforskning, Daniel Stern og Jesper Juul (Uddrag fra “Fra celle til selfie”, pdf): ca. 4,5 sider
Opdragelsesidealer: 1 sider
Fire opdragelsesstile: 3,1 sider
Omsorgssvigt: 1,9 sider
Risiko og resiliens: 7,8 sider
Børns reaktioner på omsorgssvigt: 3,7 sider
Supplerende litteratur:
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=småbørn&orderby=title&SearchID=3277c614-4641-4961-8280-ba38ed130d98&index=6
https://www.youtube.com/watch?v=OrNBEhzjg8I
https://www.information.dk/debat/2022/10/pas-paa-boernenes-selvvaerd-tillid-andre-naar-aabner-egen-sag?kupon=eyJpYXQiOjE2NjYwMTYwNjYsInN1YiI6Ijg6Nzc0Njg2In0.UUVF7V9ggRwOtBdGexDBeQ
https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=tmGPgh7sFFE
https://www.gettyimages.dk/detail/video/nurse-showing-baby-to-man-thru-window-in-maternity-ward-news-footage/2032-120
https://www.statistikbanken.dk/UND3
https://www.berlingske.dk/samfund/naar-velstillede-foraeldre-svigter?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYOMI8WEH2s0yw13weBKeYmSodGRsoh09Epn_eL5cXfq0LRSo61Y-y9p3u4u9FU%3D&gaa_ts=6798ec82&gaa_sig=uiwBNk4jgCOnSqu_G-7bJfcJ4WenZI4ZT6RTQcyQCdKTQUn5F96DZdPGRD1UyM039_LJ2cQzAxL-4sx9ZnNTng%3D%3D
https://spaedbarnsterapi.dk/wp-content/uploads/2015/03/Artikel_Resiliens_socialp_20-091.pdf
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Sociale
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
5
|
Forløb#4: Læring og kriser
Indledning
I dette forløb i psykologi har eleverne arbejdet med, hvordan menneskers kognitive funktioner – som perception, opmærksomhed og hukommelse – spiller sammen med læring og krisereaktioner. Undervisningen har også belyst, hvordan stereotyper og kommunikation kan påvirke både forståelse og håndtering af kriser, fx ved sygdom. Eleverne har analyseret konkrete cases og anvendt modeller som S-R, S-O-R og transaktionsanalyse til at forstå menneskelig adfærd i pressede situationer.
Faglige mål der er arbejdet med:
Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier...
Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Kernestof (fra Psykologiens veje, ebog: https://psykveje.systime.dk/?id=5703)
Opmærksomhed (4 normalsider)
Perception (processerne top-down og buttom-up) (2 normalsider)
Stereotyper (3 normalsider)
Hukommelse (forskellige typer hukommelse, eksplicit og implicit og kan vi stole på hukommelsen) (7,9 normlsider)
Læringsteori (adfærdsteoretisk og Piagets kognitive læringsteori) (3,4 normalsider)
Undervisningsformer (2 normalsider)
Motivationsprocesser (indre og ydre) (2,8 normalsider)
Kriser (Udviklingskrise, akut krise, kriseforløb, kronisk traumatisk krise) (6 normalsider)
Transaktionsanalyse (2,6 normalsider)
Viktor Frankl (2,1 normalsider)
Supplerende litteratur:
https://videnscenterfordemens.dk/da/opmaerksomhed
https://www.helbredsprofilen.dk/sygdomme/hjertesvigt/livet-med-hjertesvigt/psykologiske-reaktioner-naar-du-har-kronisk-sygdom
https://videnscenterfordemens.dk/sites/default/files/inline-files/20_fakta-ark_svigtende-sygdomserkendelse_ny.pdf
https://videnscenterfordemens.dk/da/nyhed/hvor-hyppig-er-demens-blandt-yngre
https://www.danskmisbrugsbehandling.dk/blog/alkoholdemens-symptomer-og-
behandling/
https://www.youtube.com/watch?v=SMfUWI31GSI
https://skive.dk/media/yozfahbm/779-2012-247296-arbejdshukommelse-folder.pdf
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13996342/husker-du-da-forskere-har-afsloret-nye-indsigter-om-vores-hukommelse?publisherId=12670528&lang=da
https://www.youtube.com/watch?v=aqk0wGgI9h8
https://socialraadgiverne.dk/faglig-artikel/naar-vi-undervurderer-andres-motivation-risikerer-vi-at-ende-i-en-faglig-blindgyde/
https://practicalhealthpsychology.com/da/2020/08/how-to-maintain-health-behaviours-long-term/
https://www.youtube.com/watch?v=MQD9evOZ_Kw
https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-klar-krisen/gode-raad-om-kriser
https://www.youtube.com/watch?v=SBTzp2gg2J4
https://www.youtube.com/watch?v=SVhuCpgLCTE
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Personlige
- Sociale
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
6
|
Eksamensforberedelse
Ved det grønne bord og krav/forventninger til eksamen: https://vdgb.dk/wp-content/uploads/2018/02/Psykologi-C-2018-Skriftligt-materiale-Psykologi-C.pdf
Huskeliste / To do liste.
Overbliksøvelser: Forløbsbeskrivelse og -forståelse, vigtige teorier (herunder videnskabeligt grundlag, metode)
Spørgsmål til temaer, teorier, begreber m.m.?
Tematiske sammenhænge og overlap
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Personlige
- Sociale
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64614043701",
"T": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64614043701",
"H": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64614043701"
}