Holdet 2024 Bi/22g23h2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Sisse Villemoes Jakobsen
Hold 2024 Bi/22g23h2 (22g23hBi2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til og repetition af celler
Titel 2 Det fantastiske DNA, hvad kan det?
Titel 3 Enzymer, cellens værktøj
Titel 4 Hvilken effekt har træning?
Titel 5 Hormoner og din vægt, hvordan hænger det sammen?
Titel 6 Hvordan påvirker stimuli dit nervesystem?
Titel 7 Når kroppens angribes
Titel 8 Kunsten at gensplejse
Titel 9 Åen, et økosystem fuld af liv
Titel 10 Evolution, hvad er det? (Zoo-besøg)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til og repetition af celler

Kernestof:
- Cellebiologi: Opbygning af pro- og eucaryote celler, eukaryote celletyper og membranprocesser (med fokus på diffusion).
- Makromolekyler: Opbygning og biologisk funktion af lipider.

Indhold:
I dette lille introforløb har eleverne repeteret opbygningen af prokaryote og eukaryote celler, herunder de forskellige cellestrukturer og organellers funktioner. Vi har set på ligheder og forskelle mellem prokaryote og eukaryote celler. Derudover har vi arbejdet med opbygningen af en cellemembran med fokus på phospholipider og deres opbygning, proteiner i cellemembranen samt membrantransportprocessen diffusion og hvilke typer af molekyler der kan diffundere over cellemembranen og hvilke der skal have hjælp.

Forsøg:
Der er ikke lavet forsøg i dette lille forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere - Gruppearbejde om cellestrukturer.
  • Personlige
  • Selvtillid - Repetition af allerede kendt teori.
  • Sociale - Et lille gruppearbejde med fokus på at ryste eleverne sammen, da dette er et blandet valghold.
  • Åbenhed og omgængelighed - Gruppearbejde om cellestrukturer.
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 2 Det fantastiske DNA, hvad kan det?

Kernestof:
- Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose.
- Makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af nucleinsyrer.

Indhold:
Eleverne har i dette forløb arbejdet med genetik på forskellige niveauer.
Der har undervejs været fokus på de mange elementer og muligheder indenfor genetikken.
Eleverne er blevet genintroduceret til skrivning af journaler via skriftligt arbejde. Der har været en introduktion til sikkerhed i laboratoriet og god laboratoriementalitet. Derudover har vi arbejdet med hvordan man opstiller en hypotese.

Fokus har været på:
- Repetition af generel genetik, herunder genetisk materiale, kromosomer og kromosomers opbygning, kromatider, genom og gener, karyotype herunder autosomer og kønskromosomer, haploid og diploid, locus, heterologe og homologe kromosomer.
- DNA, opbygning og funktion, herunder det centrale dogme, baseparringsprincip og 3' og 5'-ender.
- Celler og kommunikation, cellens livsfaser, cellecyklus og kort intro til apoptose og telomeret.
- Celledelingerne mitose og meiose samt formål med celledelinger herunder replikation, kromatider, tentråde og overkrydsning. Dannelse af forskelligt antal kønsceller ud fra 1 stamcelle hos mand og kvinde.
- Proteinsyntese, overfladisk repetition af opbygning af proteiner, centrale dogme, replikation og hvilke enzymer der er involveret, opbygning af RNA, transskription, translation, den genetiske kode, kort information om editering.
- Mendels 1. lov og repetition af følgende genetiske grundbegreber (dominant og recessiv egenskaber, genotype, fænotype, alleler, heterozygot, homozygot og krydsningsskemaer).
- Stamtavler med fokus på autosomale og kønsbundne sygdomme og egenskaber. Herunder genetiske sygdomme som PKU og farveblindhed samt mange flere.
- Ufuldstændig dominans.
- Mendels 2. lov og to-gen udspaltning.  .
- Blodtyper som eksempel på codominans og multiple alleler. Antigener (glykoproteiner), antistoffer og agglutination. ABO- og rhesussystemet. Information om rhesus-immunisering i forbindelse med graviditet.
- Mutationer og mutagener, herunder somatiske og kønscelle mutationer, genmutationer, kromosommutationer, kromosomtalsmutationer og non-disjunktion. Diskussion omkring om det er ok kun at selektere raske fostre.

Forsøg og øvelser:
- Forsøg over Mendels første lov med majs.
- Bestemmelse af blodtype.
- Proteinsyntesen med post-its.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1) Journal Blodtypebestemmelse 11-09-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte - Animationer af celledelinger og proteinsyntese.
  • Diskutere - Omkring etikken ved abort når fosteret har Downs syndrom
  • Formidling - Fremlæggelse af cellecyklus.
  • Selvrefleksion - Omkring etikken ved abort når fosteret har Downs syndrom
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Hypotesedannelse og kobling af teori på konkret forsøg om blodtypebestemmelse, således at egen blodtype kan aflæses korrekt.
  • Overskue og strukturere - At koble huskeregler på konkrete stamtavler og kunne analysere disse.
  • Personlige
  • Kreativitet - Proteinsyntesen som øvelse med post-its.
  • IT
  • Regneark - Databehandling af Mendels 1.lov med majs.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Enzymer, cellens værktøj

Kernestof:
- Makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af proteiner.
- Enzymer: Opbygning, funktion og faktorer der påvirker enzymaktiviteten.

Indhold:
Repetition af enzymer, samt mere detaljeret beskrivelse af opbygning og funktion samt hvilke faktorer der kan påvirke enzymaktivitet. Derudover eksempler på enzymer i hverdagen. Eleverne er blevet genintroduceret til skrivning af rapport via skriftligt arbejde. Der har været fokus på de forskellige typer af data i biologi (kvalitativ og kvantitativ).

Fokus har været på:
- Proteiners funktion i kroppen, hvor vi får proteiner fra, genopfriskning af proteinsyntesen, opbygning af proteiner med fokus på aminosyrerne, deres opbygning og deres egenskaber, peptidbindinger samt de forskellige strukturer (primær-, sekundær- og tertiærstruktur) og aminosyrernes rolle i forbindelse med dannelsen af disse strukturer, herunder forskellige typer af bindinger.
- Enzymer, definition, biokemisk katalysator og aktiveringsenergi, generel opbygning med fokus på at enzymer er proteiner og deres opbygning i de forskellige strukturer samt hvordan enzymer virker (E + S -> ES -> E + P) og det aktive centers rolle i forbindelse med binding af enzym og substrat. Enzymer er specifikke.
- Enzymer i hverdagen med fokus på artikellæsning.
- Enzymer og cofaktorer, herunder coenzymer.
- Enzymaktivitet og reaktionshastighed, herunder temperaturens, pH's samt enzym- og substratkoncentrationens betydning. I forbindelse med temperatur og pH har vi også set på hvordan denne viden kan bruges i forbindelse med at optimere vores hverdag såsom madopbevaring samt autoklavering af redskaber.

Forsøg:
- Demoforsøg med cola og mentos (med fokus på hvad en katalysator er).
- Enzymatisk nedbrydning af mælkesukker.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse - Eleverne har læst forskellige artikler for at træne elevernes evne til at analysere og vurdere artikler med biologisk indhold.
  • Skrive - Eleverne har læst og formidlet forskellige artikler for at træne elevernes evne til at analysere og vurdere artikler med biologisk indhold.
  • Formidling - Evnen til sætte teori i relation til forsøg.
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere - Læse øvelsesvejledning, danne hypotese og vurdere resultater på baggrund heraf.
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - At indgå i forsøgsgrupper.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 4 Hvilken effekt har træning?

Kernestof:
- Fysiologi: Åndedrætssystem og blodkredsløb.
- Biokemiske processer: Respiration og gæring.
- Makromolekyler: Opbygning og biologisk funktion af lipider (repetition).

Indhold:
I dette forløb har der været fokus på hvad kondition er og hvordan træning kan påvirke åndedrætssystemet og blodkredsløbet.
Fokus har været på:
- Eleverne har arbejdet med respirationen, herunder  reaktionsskemaet, hvor respirationen foregår, ATP samt begreberne aerob og anaerob. Derefter er der arbejdet lidt mere i dybden med de enkelte delprocesser glykolyse, citronsyrecyklus, elektrontransportkæden og mælkesyredannelse (gæring). Der har været fokus på NAD+'s rolle i forbindelse med glykolysen samt NADH og FADH2's rolle i elektrontransportkæden. Der er også kigget på det samlede ATP-regnskab.
- Eleverne har derefter arbejdet med blodets kredsløb med fokus på kredsløbets rolle, hvad der transporteres i blodet, opdeling og farver, hæmoglobins og hjertets funktion, de forskellige blodårer og deres størrelse, herunder kapillærerne samt venepumpen.
- Efterfølgende har eleverne arbejdet med lungernes opbygning og funktion, herunder gasudveksling mellem alveole og kapillær, vejrtrækning og åndedrætsbevægelse samt lungernes arbejdsevne (åndedrætsdybde, åndedrætsfrekvens og lungeventilation). Der har været fokus på hvorfor motion medfører en øget maksimal lungeventilation. Eleverne har i forbindelse med Undersøgelse af vitalkapacitet arbejdet med design af punktplot samt lineær regression.
- Eleverne har arbejdet med hjertets opbygning og funktion, herunder de enkelte komponenter i hjertet samt sinusknuden. Vigtigheden af kranspulsårerne er berørt samt hvad en blodprop er og hvad årsagen til en blodprop kan skyldes. Der er i den forbindelse redegjort for lipidernes opbygning og funktion. Puls, slagvolumen og minutvolumen er gennegået og der har været drøftelser om hvordan træning kan påvirke en af disse parametre. Der er arbejdet med diastolisk og systolisk blodtryk samt hvad årsager til forhøjet blodtryk kan være og hvilken effekt motion kan have på hjertekarsygdomme.
- Hvad blodet består af, herunder hæmoglobins rolle og bestemmelse af hæmatokritværdi. Derefter har eleverne arbejdet med artikler som har fokus på trænings indvirkning på hæmatokrit, herunder hvilken effekt epo kan have.
Slutteligt har vi i fællesskab samlet op på alle parametre og sat disse i relation til kondition samt hvorfor motion generelt er godt for kroppen.

Forsøg:
- Undersøgelse af vitalkapacitet.
- Måling af blodtryk og puls.
- Hæmatokritbestemmelse.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse - Selvstændig elevgennemgang af respirationen og dens delprocesser via arbejdsspørgsmål og korte fælles opsamlinger.
  • Diskutere - Selvstændig elevgennemgang af respirationen og dens delprocesser via arbejdsspørgsmål og korte fælles opsamlinger.
  • Formidling - Indhold fra artikel om hæmatokritværdi til en anden gruppe.
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder - Indhold fra artikel om hæmatokritværdi til en anden gruppe.
  • Overskue og strukturere - Design af punktplot samt lineær regression.
  • Personlige
  • Selvstændighed - Selvstændig elevgennemgang af respirationen og dens delprocesser via arbejdsspørgsmål og korte fælles opsamlinger.
  • Kreativitet - Tegning af hjertet og dennes opbygning.
  • Sociale - Åbenhed omkring blodtryks og hæmatokritværdi-målinger.
  • IT
  • Regneark - Design af punktplot samt lineær regression.
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 5 Hormoner og din vægt, hvordan hænger det sammen?

Kernestof:
- Fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, hormonel regulering og forplantning.
- Makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater.

Indhold:
I dette forløb har der været fokus på hormoner og hvordan disse kan påvirke ens vægt.
Generet om hormoner:
- Eksempler på hormoner, introduktion til begrebet homeostase, intercellulær og intracellulær kommunikation, hormoners kendetegn og endokrine kirtler.
- Hormonets udskillelse, transport gennem blodet, og virkning på målcelle herunder binding til receptor. Introduktion til hvad en receptor er.
- Responstyper hos målcellen ved aktivering af hormon.
- Typer af hormoner herunder fedtopløselige og vandopløselige hormoner.
- Regulering af hormonproduktion herunder negativ og positiv feedback, hvor kønshormonregulering hos både mand og kvinde er brugt som specifik case. Der er også set på de kvindelige og mandlige kønsorganer.
I forbindelse med hormoner og blodglukoseregulering er carbohydraters opbygning (de forskellige sakkaridtyper) og funktion gennemgået med fokus på: Fordøjelsen og optag af carbohydrater over tarmvæggen (med overfladisk repetition af membrantransportprocesser), for derefter at se på hvordan glukose transporteres rundt i kroppen og hvordan disse molekyler optages i cellerne.

Hormonerne insulin og glukagon:
- Insulin og glukagon, hvordan disse hormoner er opbygget (med fokus på en kort repetition af proteiners opbygning og funktion) samt hormonernes funktion i kroppen og hvor de produceres.
- Derudover insulins produktion (i detaljer) samt insulins frigivelse og virkning på + respons hos målcellen.
- GI, herunder formål med GI, hvad det skal bruges til og hvordan GI bestemmes for en fødevare.

Hormonet leptin:
Fokus på Lucas - drengen med den evige sult og sygdommen Leptin Receptor Defekt, herunder hvilken type mutation der er tale om, hvordan sygdommen nedarves, diagnosticering og behandling alt sammen med udgangspunkt i hormonet leptin og dokumentaren "Lucas - drengen med den evige sult".

Slankemidlet wegovy:
- Wegovy og hvordan det fungerer, samt et selvvalgt diskuterende spørgsmål om wegovy.

Forsøg:
- Ægløsningstest foretaget af frivillige piger fra holdet (hjemmeforsøg).
- GI forsøg
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3) Gruppeaflevering GI-forsøg 12-01-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte - At koble faglig viden på en dokumentar om leptin receptor defekt.
  • Projektarbejde - Selvstændigt projekt om hvordan wegovy fungerer samt et diskuterende spørgsmål om wegovy og en vinkel eleverne selv finder spændende.
  • Formidling - Fremlæggelse af wegovyprojekt.
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - At kunne analysere og forklare en figur f.eks.insulins udskillelse fra beta-cellerne.
  • Overskue og strukturere - At kunne fremlægge menstruationscyklus og holde styr på alle hormonerne og graferne.
  • Personlige
  • Kreativitet - Podcast af wegovyprojekt for nogle grupper.
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - Projektarbejde om GI.
  • IT
  • Regneark - GI-beregning.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 6 Hvordan påvirker stimuli dit nervesystem?

Kernestof:
- Fysiologi: Nervesystem.

Indhold:
Eleverne har i dette forløb beskæftiget sig med nervesystemet, herunder funktion og virkemåde med fokus på 2 cases (sanser og stimulanserne koffein og nikotin) fra hverdagen. Eleverne har til slut selv skulle designe et forsøg, med målet at undersøge hvordan enten nikotin eller koffein påvirker nervesystemet, eneste krav var at der skulle designes en graf over de opsamlede resultater samt at der skulle tages højde for variabelkontrol. Slutteligt har eleverne skulle præsentere deres metode og opnåede resultater for andre elever fra holdet. Derudover er eleverne blevet introduceret til de fem metoder i biologi (iagttagelser, laboratorieforsøg, feltundersøgelse, epidemiologisk metode samt modeller).

Fokus har været på:
- Hvad homeostase er og hvilken rolle nerveystemet har i denne forbindelse.
- Opdelingen af nervesystemet i CNS og PNS.
- Opdelingen af PNS i motoriske, sensoriske og autonome nervesystem samt refleksernes betydning.
- Det autonome nervesystem, herunder det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.
- Opbygningen af en nervecelle (neuron).
- Fordeling af ioner i og uden for cellerne, nervecellernes iongennemtrængelighed, hvilemembranpotentialet og funktionen af henholdsvis spændingsstyrede, lækage, receptorstyrede og trykaktiverede ionkanaler samt ionpumper (fokus på Na-K pumpen).
- Hvad et nerveimpuls er og hvordan selve nerveimpulset sendes indenfor og i mellem neuroner. Fokus på aktionspotentialet samt dennes vandring over aksonet. Synapsen herunder transmitterstoffernes betydning og hvad der sker med transmitterstofferne efterfølgende. Hvad starter et aktionspotentiale og hvordan påvirkes det enkelte nervesignal (hæmmende og fremmende neuroner).  
- Agonister og antagonister.

Derudover har vi arbejdet med to temaer indenfor nerver og homeostase herunder:
- Hudens sansereceptorer med fokus på smerte- og termoreceptorer.
- Nikotin og koffein og deres påvirkning på nervesystemet.

Forsøg:
- Hvor hurtigt kan et nervesignal løbe og Er du lige så hurtig som Astralis?
- Undersøgelse af hudens sansereceptorer.
- Design af eget forsøg der viser hvordan enten koffein eller nikotin påvirker nervesystemet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
4) Skriveøvelse SRP-træning 16-02-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere - Diskussion af opnåede resultater ved sanseforsøg.
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder - Træning af fagtermbrug ved opgaver omkring synapsen samt aktionspotentialet.
  • Overskue og strukturere - Design af metode til undersøgelse af enten nikotin eller koffeins påvirkning på nervesystemet.
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - Design af metode til undersøgelse af enten nikotin eller koffeins påvirkning på nervesystemet.
  • IT
  • Regneark - Databehandling samt grafdesign af resultater opnået ved undersøgelse af enten nikotin eller koffeins påvirkning på nervesystemet.
  • Præsentationsgrafik - Præsentation af opnåede resultater for andre elever på holdet.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 7 Når kroppens angribes

Kernestof:
- Virus: opbygning og formering.
- Mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens.

Indhold:
Eleverne har i dette forløb arbejdet med forskellige elementer indenfor immunsystemet og mikrobiologi. Der har været repetition af kontrolforsøg og vigtigheden af kontrolforsøget. Derudover stikprøvestørrelsens betydning for et resultat (vi har lånt resultater fra et andet hold for at udvide vores stikprøvestørrelse i forbindelse med vores kimfaldsforsøg).

Fokus har været på:
Oversigt over kroppens organsystemer. Hvad en infektionssygdom er og hvad der forårsager den herunder patogener. Hvad er vira, hvordan er vira opbygget, herunder antigenerne og deres rolle samt hvordan vira inficerer værtscelle og formerer sig med fokus på influenza-virus, (her har der været repetition af "Det centrale dogme"). Kan virus-infektioner behandles? Kort om epidemier og pandemier.

Derefter har eleverne arbejdet med selve immunsystemet med fokus på hvorfor vi har det samt immunsystemets principper, de ydre og indre barrierer, herunder det uspecifikke og specifikke immunforsvar og hvilke celletyper der findes indenfor de to systemer samt deres funktioner. Cytokiner, fagocytose, antigenpræsenterende celler, inflammation samt MHC-systemerne er også gennemgået. Antistoffer, herunder dannelse, opbygning, funktion samt de forskellige klasser. Intro til immunologiske teknikker, herunder ELISA antigen- samt antistofpåvisning (indirekte og direkte test) samt falsk-positiv og falsk-negativ test.

Repetition af mikroorganismer, bakteriers opbygning (herunder plasmider, sporer, pili, kapsler), gram positive og gram negative bakterier og gramfarvning og biofilm. Mikrobiel vækst, binær fission (prokaryoters celledeling i modsætning til mitose og meiose hos eukaryote celler), generationstid, præsentation af forskellige vækstmodeller med særlig vinkling på mikrobiel vækst og den mikrobielle vækstkurve med fokus på eksponentiel vækst, vækstfaktorer med særligt fokus på temperatur. Arbejdet med mikroorganismer i laboratoriet herunder agarplader og vækstmedier, petriskåle, låg og forsegling og flambering. Behandling af infektionssygdomme, herunder antibiotika og resistens samt hvordan det opstår, vertikal og horisontal genoverførsel, multiresistente bakterier.

Forsøg:
- Hvem er smittet med kyssesyge? (ELISA-test)
- Kimfaldsforsøg.
- Bakterier i vores omgivelser.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information - Projektarbejde omkring: "Hvordan virker antibiotika, hvad er problematikken ved antibiotika og hvordan kan vi løse dette problem?"
  • Projektarbejde - Projektarbejde omkring: "Hvordan virker antibiotika, hvad er problematikken ved antibiotika og hvordan kan vi løse dette problem?"
  • Formidling - Projektarbejde omkring: "Hvordan virker antibiotika, hvad er problematikken ved antibiotika og hvordan kan vi løse dette problem?"
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Analyse af resultater opnået ved ELISA-forsøg samt tolkning af graviditetstest og hvordan denne fungerer med fokus på antigen-antistofbinding.
  • Overskue og strukturere - Figuranalyse af hvordan immunforsvaret virker.
  • Personlige
  • Ansvarlighed - ELISA-forsøg.
  • IT
  • Præsentationsgrafik - Projektarbejde omkring: "Hvordan virker antibiotika, hvad er problematikken ved antibiotika og hvordan kan vi løse dette problem?"
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 8 Kunsten at gensplejse

Kernestof:
- Genetik og molekylærbiologi: Genteknologi.


Indhold:
Introduktion til gensplejsning, herunder diskussion om GMO bør være go eller no-go i Danmark?

Fokus har været på følgende:
- Hvad genmodificering er, herunder eksempler på GMO-organismer og hvad målet med genmodificeringen har været, de enkelte trin i metoden gensplejsning med fokus på restriktionsenzymer, plasmider, selve transformationen, tjekning af om gensplejsningen er lykkedes med fokus på selektive markørgener.
- Teori bag pGLO-forsøg.

Eksperimentelt arbejde:
- pGLO-transformation.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
5) pGLO 24-03-2025
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information - Diskussion om GMO bør være go eller no go i Danmark.
  • Diskutere - Diskutere hypoteserne til de enkelte plader for pGLO-forsøget.
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Analyse og forståelse af de enkelte trin i pGLO samt hvad hypoteserne til forsøget er.
  • Personlige
  • Ansvarlighed - Lave journal over forsøget.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 9 Åen, et økosystem fuld af liv

Kernestof:
- Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb og biodiversitet.
- Biokemiske processer: Fotosyntese.
- Cellebiologi: Eucaryote celletyper og membranprocesser.

Indhold:
Eleverne har i dette forløb beskæftiget sig med økologi med fokus på vandløbet som et økosystem samt økosystemets arter og samspil mellem disse og det omgivende miljø.

Fokus har været på:
I den generelle økologidel har vi arbejdet med følgende:
Definition af økologi, det generelle økosystem, abtiotiske og biotiske faktorer, habitat, niche og biotop. Biologisk produktion, græsnings- og nedbryderfødekæder, fødenet, de trofiske niveauer. Autotrofe samt heterotrofe organismer, herunder fotosyntesen og dens overordnede delprocesser (herunder ATP og NADPH som energitransportører) samt hvilke faktorer der påvirker fotosynteseraten. Planters opbygning samt mikroskopiering af spalteåbninger, forskellene på dyreceller og planteceller (grønkorn, cellevæg og vakuole), hvorfor planter har behov for næringssalte. Energi og energistrømme i en fødekæde (herunder økologisk effektivitet, energipyramiden og de forskellige energiformer), primærproduktion (BPP, NPP og R) og sekundærproduktion (K, A, NP, E, R).  Liebigs minimumslov.
Salts påvirkning på levende organismer, herunder repetition af cellemembranens opbygning og membrantransportprocesserne diffusion, osmose og faciliteret diffusion,
Derudover er der arbejdet med stofkredsløb med fokus på carbonkredsløbet og klima, nitrogenkredsløbet og overfladisk er der arbejdet med fosforkredsløbet.

Åen som fokus, hvor mange elementer fra den generelle teori om økologi er inddraget:
Åens opbygning og funktion, det naturlige og det regulerede vandløb. Abiotiske faktorer der kan påvirke livet i åen, herunder hvilke faktorer der kan være begrænsende (med særligt fokus på lys, ilt, næringsstoffer og bundforhold). Kort om insekters forvandling (ufuldstændig og fuldstændig udvikling). Hvilke organismer kan man finde i åen og hvilke
tilpasninger har disse organismer til de abiotiske faktorer. Hvordan kan fundne dyregrupper og åens biodiversitet fortælle noget om åens tilstand og kvalitet. Hvordan bestemmes vandkvaliteten af Mølleå med fokus på brugen af følgende metoder DVFI, BI5 og kvalitativ bestemmelse af organisk indhold. Hvad sker der når åen forurenes med organisk stof i form af et gylleudslip. Fejlkilder ved DVFI-forsøget.

Eksperimentelt arbejde:
- Undersøgelse af spalteåbninger hos blade fra Brændende kærlighed.
- Det svulmende æg.
- Ekskursion til Mølleåen med formålet at bestemme åernes vandløbskvalitet via DVFI, BI5 og kvalitativ bestemmelse af organisk indhold.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
6) Screencast nitrogenkredsløbet 07-05-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse - Arbejde med carbonkredsløbet og dennes ubalance og hvilke konsekvenser det har på Arktis.
  • Diskutere - Selvstændigt arbejde med arbejdsspørgsmål til generel økologi og energistrømme.
  • Formidling - Arbejde med carbonkredsløbet og dennes ubalance og hvilke konsekvenser det har på Arktis.
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Teamsamarbejde omkring DVFI-forsøg i Mølleåen.
  • Personlige
  • Selvtillid - Quiz om åens dyr.
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - Teamsamarbejde omkring DVFI-forsøg i Mølleåen.
  • IT
  • Regneark - Udregning af procentvis masseændring i forbindelse med Det svulmende æg.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 10 Evolution, hvad er det? (Zoo-besøg)

Kernestof:
- Evolutionsbiologi: biologisk variation og naturlig selektion.

Indhold:
I dette forløb har der været arbejdet med evolution. Derudover har eleverne været på besøg i Givskud Zoo, hvor eleverne har fulgt undervisningsforløbet Evolutions-psykologi med følgende beskrivelse: "Mød løver og gorillaer og få svære biologiske begreber som seksuel selektion ”ind under huden. I en vekslen mellem teori og arbejdsopgaver hos løverne og gorillaerne kommer vi gennem de svære begreber naturlig selektion og seksuel selektion og herunder også inter- og intra-seksuel selektion.  Når dette er på plads slutter vi af med en snak om, hvordan mænd og kvinder får status gennem enten prestige eller gennem direkte eller indirekte aggression. Undervejs er der selvfølgelig hele tiden fokus på, hvorfor dyr og mennesker gennem evolutionen er endt med det givne udseende og den givne adfærd." Derudover har eleverne via observationer løst følgende opgave. 1.opgave: Hvordan giraffen fik sin lange hals (naturlig selektion). Her er der fokus på Darwins forklaring af evolution samt 2. opgave: Giraffen Marius (indavl). Slutteligt har eleverne skulle diskutere fordele og ulemper ved at have zoologiske haver.

Fokus i forløbet har været på:
- Evolutionslæren og dennes teoretikere herunder Lamarck, Darwin og neodarwinisme med fokus på fagtermer som adaption, naturlig selektion, variation og mutation. Evolutionsteorien er præsenteret.
- Arter og populationer, hvordan defineres en art?
- Introduktion til Darwins finker og hvordan nye arter kan opstå (med fokus på isolation og mutationer).
- Naturlig selektion og hvordan både arv og miljø (Fænotype = genotype + miljø) påvirker dette med fokus på Clippy Island.
- Menneskets evolution med udgangspunkt i programmet (3D, online undervisningsredskab) Menneskedyret.

Forsøg:
- Clippy Island
- Menneskedyret
- Evolutions-psykologi og Evolutionsøvelser i Givskud Zoo.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
7) Tests 06-05-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse - Øvelser om evolution i Givskud Zoo.
  • Diskutere - Resultater opnået ved Clippy Island forsøget.
  • Formidling - Øvelser om evolution i Givskud Zoo.
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Øvelse om Menneskedyret og analyse og fortolkning af opnået data i forhold til hypotesen om stamtræet.
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed - Øvelser om evolution i Givskud Zoo.
  • Sociale - Øvelser om evolution i Givskud Zoo.
  • IT
  • Internet - Øvelse om Menneskedyret.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde