Holdet 23v ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Tue Schneider Nielsen
Hold 2025 ol/23v (23v ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dramaforløb: oprør
Titel 2 Mythos
Titel 3 Den græske skulptur og dens efterliv
Titel 4 Hvad er den bedste styreform?
Titel 5 Helte

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dramaforløb: oprør

Et dramaforløb med udgangspunkt i temaet oprør. Er civil ulydighed acceptabelt i et samfund, og i givet fald hvornår? Vi følger sporet fra moderne klimaaktivisme tilbage til Antigones oprør i Sofokles' tragedie af samme navn. Undervejs stifter eleverne bekendtskab med tragediegenrens kendetegn og historiske kontekst. Desuden præsenteres de for grækernes menneskesyn og gudernes rolle i forhold til mennesket. Forløbet afrundes med en moderne udgave af Antigone (filmen af samme navn fra 2019), og et kig på Aristoteles' dramateori som et analyseredskab til den græske tragedies fortællestruktur (mythos) og karakterskabelse (ethos).

Kernestof:
Sofokles: Antigone. Overs.: Marcel Lysgaard Lech. København, 2019.
Tragedien er læst med vægt på episoderne, og korsangene er kun behandlet overfladisk. Følgende sider er læst:
Prologen (s.11-16)
Parodos, 1.episode og 1.stasimon (s.17-31) NB parodos og 1.stasimon ikke nærlæst
2.episode, (s.32-43)
3.episode, 3.stasimon (47-56) NB 3.stasimon ikke nærlæst
5.episode og 5.stasimon (s.66-74) NB 5.stasimon ikke nærlæst
6. episode og exodos (s.75-86)

Perspektiverende materiale:
Film: Antigone (Sophie Deraspe, 2019)
Peter Wivel: Antigone demonstrerer på fredage. Politiken, d.12.7.2019.

Supplerende materiale:
Andreasen, Poulsen: Paideia – grundbog til oldtidskundskab. Systime: 2013. S.101-110 (NB eleverne har kun læst om Sofokles af de tre tragediedigtere på s.108-110).
Dokumentarfilm: The greatest show on Earth: Democrats. BBC: 2013.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mythos

Gennem en nærlæsning af konkrete antikke myter introduceres eleverne for antikkens mytologiske verdensforståelse. I forbindelse med dette diskuteres også myternes funktion: De fungerer både som fortællinger og forklaringer. De er både underholdende, ætiologiske og opdragende. Kernebegreber i arbejdet med myterne er bl.a.: kaos/kosmos, hybris/nemesis, polyteisme og antropomorfe guder. Grækernes mytologiske tankegang er løbende blevet sat i kontrast til en videnskabelig og rationel forklaring af verden ("fra mythos til logos").Eleverne er desuden blevet introduceret til det didaktiske læredigt samt eposgenren og dens kendetegn.

Undervejs har eleverne præsenteret hinanden for de olympiske guder gennem egne videoer og oplæg.

Forløbet afsluttes med Lena Lindgreens samtidssanalyse, som bringer myten om Ekko og Narcissus ind i en aktuel kontekst.

Kernestof:
Hesiod: Værker og dage, vers 42-105 (Prometheus-myten)

Fra Ovids Metamorfoser (Otto Steen Due, 2005) behandles myterne:
Apollo og Daphne. (1.sang, vers 452-567)
Ekko og Narcissus (3.sang, vers 339-510) – som optakt til myten blev eleverne præsenteret for forhistorien om hvordan Teiresias fik sine spåmandsevner (3.sang, vers 316-338). Passagen er dog kun læst kursorisk.

Perspektivering
Lena Lindgreen: "Ekko: Et essay om algoritmer og begær". Straarup og Co.: 2022. S.85-88.
Billedmateriale fra filmen "Frankenstein" (Guillermo del Toro: 2025)
Viral kampagne fra filmen Prometheus (Ridley Scott: 2012): https://www.youtube.com/watch?v=GROrp3XBRrE

Supplerende materiale:
"Introduktion til myter". In: Anne Mette Borcher Hansen, Chresteria Neutzsky-Wullf: Prometheus-myten (Systime, 2011)
De olympiske guder: https://lex.dk/olympiske_guder
Hades: https://lex.dk/Hades
Det gamle testamente: Første mosebog, kapitel 2+3: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/2
Anvendt til ordopslag: https://ordnet.dk/ddo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den græske skulptur og dens efterliv

Forløbet præsenterer eleverne for grækernes skønhedsideal gennem skulpturer fra arkaisk, klassisk og hellenistisk tid. Herefter ser eleverne hvordan romerne viderefører det græske formsprog i deres portrætstatuer. Undervejs arbejder eleverne i grupper med skulpturanalyser og begrebsøvelser.

Som perspektivering studerer eleverne den antikke kunsts efterliv med særligt fokus på nyklassicismen. Dette sker i et "virtuelt museumsbesøg", hvor eleverne via links samler informationer om perioden og finder efterantikke skulpturer, som de analyserer. Hermed trænes eleverne i at se den antikke skulpturs videreførelse i efterantikke skulpturers emner og formsprog.

Eleverne har desuden besøgt Antikmuseet i Aarhus, hvor de fik mulighed for at se en del af de antikke skulpturer fra undervisningen.

Der eksamineres i ukendte antikke skulpturer.

Følgende skulpturer kender eleverne fra undervisningen:

Arkaisk periode (700-480 f.Kr):
- Auxerre-koren (650-625 f.Kr.). Louvre, Paris
- New York-kouros (590-580 f.Kr.). The Metropolitan Museum Of Art, New York.
- Sounion-kouros (590-580 f.Kr.). Nationalmuseet i Athen.
- Anavyssos-kouros (ca. 530 f.Kr.). Nationalmuseet i Athen.
- Kore fra Akropolis (510 f.Kr.). Akropolismuseet i Athen ("Kore fra Chios", Woodford: 1.27, s.21/GK: 70, s.77)
- Aristodikos (510 f.Kr.). Nationalmuseet i Athen.
- Kritios-drengen (ca. 490-480 f.Kr.) Akropolismuseet i Athen.

Klassisk periode (480-323 f.Kr.)
- Statuen/guden fra Artemision (ca.475-450). Nationalmuseet i Athen.
- Diskoskasteren (ca.460-450 f.Kr.) af Myron. Palazzo Massimo, Rom.
- Doryforos/spydbæreren (ca.440 f.Kr.) af Polykleitos. Museo Nazionale Archeologico, Napoli.
- Hermes med Dionysosbarnet (ca. 350 f.Kr.) af Praxiteles. Det Arkæologiske Museum i Olympia.
- Metope fra Zeus-templet i Olympia (460 f.Kr.). (Metope 10, GK 227, s.191)
- Karyatide fra Erechtheiontemplet, Akropolis (420 f.Kr.). (GK 197, s.172)
- Relief fra Nike-templet, Akropolis: Den sandalbindende Nike (410 f.Kr.). (GK 198, s.172)
- Afrodite fra Knidos (350 f.Kr.) af Praxiteles (GK 273 s. 217)

Hellenistisk periode (323-31 f.Kr.)
- Portrætstatue af Demosthenes (280 f.Kr.). Ny Carlsberg Glyptotek, København.
- Laokoon-gruppen (1.årh.f.Kr.). Vatikanmuseet. (GK 306)
- Bokseren (80 f.Kr.). Nationalmuseet i Rom.
- Sovende Satyr/Den barberinske faun (ca. 220 f.Kr.). Glyptoteket i München (GK 314)
- Gammel markedskone (200-tallet f.Kr.). The Metropolitan Museum of Art, New York (GK 302)
- Afrodite og Pan (100 f.Kr.). Nationalmuseet i Athen (GK 312)
- Hermafrodite (100 f.Kr.). Louvre, Paris (GK 315)

Romerske portrætstatuer:
- Augustus Prima Porta (ca. 19 f.Kr.). Vatikanmuseet.
- Titus (80 e.Kr.). Vatikanmuseet.
- Sabina som Venus (ca. 130 e.Kr.). Museo Ostiense, Ostia.
- Commodus som Hercules (180-193 e.Kr.). Musei Capitolini, Rom.
- Buste af Gnaeus Pompejus (30-50 e.Kr), Ny Carlsberg Glyptotek, København/kopi på Aabenraa Statsskole.

Efterantikke skulpturer:
- David (Michelangelo, 1501-1504)
- Theseus besejrer kentaur (Canova, 1819)
- Herkules (Thorvaldsen, 1843)
- Avengers: Age of Ultron (Perception, 2015).
https://www.experienceperception.com/work/avengers-age-of-ultron/

Supplerende materiale:
Susan Woodford: Græsk og romersk kunst. Systime: 1985. S. 7-22 og s.83-87.
Henrik Fich m.fl.: Græsk kunst. Systime: 2003. S.230-233 (om hellenistisk skulptur)

Links til perspektiveringsdelen/"det virtuelle museumsbesøg":

Om renæssancen og Michelangelos "David":
http://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/perioder/renaessancen

Om Canova:
http://tilbygningen.dk/studiesalen/artikel/193

Om nyklassicismen:
http://tilbygningen.dk/studiesalen/artikel/135

Antikkens farvelagte skulpturer vs nyklassicismens hvide marmor:
https://www.smithsonianmag.com/smart-news/see-the-vibrant-long-overlooked-colors-of-classical-sculptures-180980321/
https://www.metmuseum.org/exhibitions/chroma/visiting-guide

Om Thorvaldsen og Herkulesskulpturen:
http://tilbygningen.dk/studiesalen/artikel/178
https://vimeo.com/418158694
http://tilbygningen.dk/studiesalen/artikel/3
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvad er den bedste styreform?

Filosofisk søjle med fokus på styreformerne demokrati og vidensaristokrati.

Forløbet tager sit udgangspunkt i en diskussion af hvad demokrati er i dag: Hvilke værdier er vigtige? Hvem tager beslutningerne? Hvilken rolle spiller medierne i forhold til den politiske dagsorden?

I forlængelse af det sidste spørgsmål diskuteres særligt de sociale mediers indflydelse på graden af oplysning og politisk refleksion hos den enkelte borger. Denne problemstilling bruges som springbræt til at undersøge den parallelle debat i oldtidens Athen om demokrati vs. politisk ekspertviden som kernen i den ideelle styreform.
Forløbet bidrager til elevernes demokratiske dannelse ved, at de gennem læsningen af de antikke tekster udfordres på deres grundlæggende forestillinger om forskellige styreformer, og at de gennem forskellige diskussioner skal tage stilling til, hvilke af fordelene og ulemperne ved styreformerne, der vægter højest. Det antikke tekstgrundlag er uddrag fra Perikles’ gravtale og Platons Staten.
.
Til sidst perspektiveres forløbet med den amerikanske filosof Jason Brennan, der ønsker et vidensaristokrati (”epistokrati”), hvor kun de oplyste borgere, som identificeres gennem en test, kan stemme. Endelig præsenteres eleverne for et uddrag fra Alf Ross’ ”Hvorfor demokrati?”, hvor det repræsentative demokrati forsvares.

Forløbet centrerer sig om følgende konkrete læringsmål:

• At eleverne kan forklare, hvordan det antikke athenske demokrati fungerede, herunder hvad der var de centrale idealer og institutioner
• At eleverne kan analysere centrale passager fra Platons dialog Staten og derudfra forklare, hvad der er Platons ideer og argumentation, og hvordan den adskiller sig fra antikkens og nutidens tanker om individ og stat.
• At eleverne kan reflektere over styrker og svagheder ved demokrati og vidensaristokrati

Kernestof:
Indledende bemærkning: Det korte uddrag fra Perikles’ forsvarstale indgår for at give eleverne et indtryk af det direkte demokrati, som de kan stille over for Platons idealstat. Fokus i arbejdet med teksterne har altså ligget på Platons Staten og særligt følgende bøger og emner:

Bog 2: Statens opståen og grundprincippet, at alle tjener staten med det, som de ”af naturen” er bedst til. Vagternes egenskaber og opdragelse.
Bog 3: Opdragelse (fortsat), de fuldkomne vagters egenskaber og livsførelse, statsmyten.
Bog 4: Idealstatens opbygning, dvs. de tre samfundslag og den magtfordeling og de dyder/egenskaber, der knytter sig til samfundslagene.
Bog 7: Hulelignelsen som et billede på og begrundelse af filosofkongernes uddannelse og rolle i idealstaten.
Bog 8: Demokratikritikken som en kritik af det demokratiske Athen, som Platon levede i, og som en begrundelse for Platons idealstat.

Her er et samlet overblik over kernestoffet:

Thukydid: Perikles' Gravtale, afsnit 36-41 (”…ofre sig for den.”). I Holger Friis Johansens oversættelse.

Uddrag af Platons Staten. Oversat af Harbsmeier, Jørgensen, Sevelsted og Tortzen. In: Platons samlede værker i ny oversættelse IV. Gyldendal: 2013.
2.bog s.200-214 (369a-379b. Start ved "Hvis vi nu altså..." og slut ved "…sådan man skal beskrive ham, ikke sandt?”).
3. bog, s.258-264 (412b-417b. Start ved "Godt”, sagde jeg..." og til "…Jo, bestemt", sagde Glaukon).
4. bog, s.275-286 (427c-435b. ”Hermed kan du betragte..." – ”...”Ja, det vil han”, sagde han").
7. bog, s.385-392 (514a-520d. Slut ved "...forvaltet på den modsatte måde." på s.392.)
8. bog, s.439-441 (557a-558c. ”Altså demokrati…” – ”…”Det er jo en kendt sag”, sagde han.”)
8.bog, s.445-449 (561b-564a. ”Men hvis nu en…” - ”…”Det lyder fornuftigt”, sagde han.”)

Supplerende materiale:
Mogens Herman Hansen: Athens demokrati, https://denstoredanske.lex.dk/Athens_demokrati

Perspektivtekster:
Alf Ross: Hvorfor demokrati?, uddrag hentet fra Mogens Herman Hansen: Kilder til demokratiets historie 1750-2000, Museum Tusculanums Forlag 2005. S.145-146.
Video med Jason Brennan (3:40 – 9:14):
https://www.youtube.com/watch?v=xEOuHowp8bI&t=220s
Billede af Lincoln memorial i Washington og fælles gennemgang af Lincolns tale ”Gettysburg Address” (1863) som perspektivering af Perikles’ gravtale:
https://www.nps.gov/linc/index.htm
https://www.abrahamlincolnonline.org/lincoln/speeches/gettysburg.htm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Helte

Med udgangspunkt i uddrag fra Homers Odysseen undersøger dette forløb antikkens helteideal. Fokus i værket ligger på Odysseus' møde med Faiakerne (6.sang) og starten af Odysseus rejsefortælling (9.sang: mødet med kyklopen). Helteidealet undersøges med udgangspunkt i både mandlige og kvindelige karakterer, og derigennem bliver kønsrollerne i det homeriske samfund også en del af heltetemaet. Derudover fokuseres på den mytologiske baggrund (den trojanske krig), guderne og eposgenren.

Halfdan Rasmussens digt "Noget om helte" bruges som perspektiverende værk.

Kernestof:

Homer: Odysseen. Overs.: Otto Steen Due. Gyldendal: 1999.
Følgende uddrag er læst:

6. sang, v. 1-331 (Odysseus hos faiakerne, mødet med Nausikaa)
9. sang, v. 1-566 (Odysseus hos kyklopen Polyfem)

Perspektivtekst:
Halfdan Rasmussen: Noget om helte

Supplerende materiale:
https://www.imdb.com/title/tt33764258/
Trailer til Christopher Nolans kommende film ”The Odyssey”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer