Holdet 2025 ke/24f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e) Jann Krause
Hold 2025 ke/24f (24f ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Atomer og grundstoffer
Titel 2 Kemiske bindinger
Titel 3 Kemisk mængdeberegning
Titel 4 Carbonholdige forbindelser
Titel 5 Syrer og baser
Titel 6 Redox
Titel 7 Repetition og opsamling
Titel 8 Kemiske bindinger

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Atomer og grundstoffer

Eleverne skal lære hvordan kemi er en del af hverdagen og hvorfor kemisk viden kan være vigtigt. Desuden vil der i dette første forløb være lagt fokus på at eleverne lære kemi som sprog at kende og vender sig til at anvende selvsamme.

Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- Grundstoffernes periodiske system, herunder atomet opbygning
- Kemiske bindingstyper og tilstandsformer
-Simple uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse

Indhold
Introduktion til kemien, indlæring af grundstoffer, deres symboler, atommasser og formelmasser, samt det kemiske fagsprog.
Kendskab til periodesystemets opbygning.
Kendskab til atomets opbygning
Kendskab til tilstandsformer.
Start på navngivning og intro til hvad der danner grundlag for kemiske bindinger
Den kemiske reaktion og afstemning af reaktionsskemaet.

Forsøg / eksperimenter
Der er ikke blevet udført forsøg i dette forløb.
Virtuelle opgaver fra phet.colorado.edu og vucdigital.dk blev anvendt som del af undervisningen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Lære fagbegreber og fagsprog at kende
  • Lytte - Blive introduceret til at høre fagsprog
  • Læse - Blive introduceret til at læse fagsprog
  • Søge information - Lære hvordan faglig viden kan finde
  • Skrive - Lære at oversætte fagsprog til dansk og dansk til fagsprog
  • Almene (tværfaglige) - Forestå kemi som en del af helheden
  • Personlige
  • Selvtillid - Selvtilliden til at anvende fagsprog
  • IT
  • Internet - Lære at bruge internettet som en valid kilder for informationer
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde

Titel 2 Kemiske bindinger

I dette forløb introduceres til eksperimentelt arbejde og hvordan fagfaglige tekster i form af journaler og rapporter skal formuleres. Der arbejdes primært med kemiske bindinger, tilstandsformer og blandbarheder.


Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
-Simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Ionforbindelsernes opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Fældningsreaktioner
-Simple kvalitative eksperimentelle metoder, herunder separation
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde


Indhold
Kemiske bindinger, med vægt på kovalente bindinger
Den kemiske reaktion og afstemning af reaktionsskemaet.
Elektronegativitet samt polære/ upolære kemiske forbindelser.
Blandbarhed med baggrund i polaritet.
Kemiske bindinger, med vægt på ionbindingen.
Kendskab til simple og sammensatte ioner og deres navngivning.
Ionforbindelsernes fysiske og kemiske egenskaber.
Ionforbindelsernes opløselighed og om ioner i vand.
Fældningsreaktioner og afstemning af disse.
Om endoterm og exoterm reaktioner.

Der blev også lavet et kort forløb (2 moduler) omkring etik og morale i kemien

Forsøg / eksperimenter
Øvelse: Fældningsreaktioner
Øvelse: Polær og upolært
Virtuelle opgaver fra phet.colorado.edu og vucdigital.dk blev anvendt som del af undervisningen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Videoaflevering omkring fældning 29-10-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse - Læse og forstå øvelsesvejledninger til eksperimenter
  • Formidling - Formidle faglighed på skrift
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Analysere data fra et forsøg
  • Kommunikative færdigheder - Kunne anvende data fra et forsøg og kommunikere dem som en fagfaglig tekst i form af en journal
  • Personlige
  • Selvstændighed - Individuelt kunne formulere en fagfaglig tekst.
  • Selvtillid - Kunne opstille en hypotese, udføre et forsøg og så forholde sig til ens hypotese
  • IT
  • Tekstbehandling - Kunne anvende relevante programmer til analyse og journal. Vide hvordan en faglig tekst skal stille op
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Kemisk mængdeberegning

I dette forløb lægges vægt på anvendelse og forståelse af kemisk mængdeberegning. Herunder hvordan formler skal anvendes og vigtigheden af have enheder med. Der introduceres til strategier der kan anvendes til kemisk mængdeberegning.


Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- Grundstoffernes periodiske system
-Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængde koncentration
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
-Simple organiske uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Ionforbindelsernes opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
-Simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering og vejeanalyse
-Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde


Indhold
Mængdeberegning med stofmængder, molarmasse, koncentration herunder formel og aktuel koncentration.
Kendskab til begrebet ækvivalente mængder.
Anvende vejeanalyse som del af stofmængdeberegninger.
Masseprocent og volumenprocent.
Tilstandsformer, massefylde og blandbarhed
Kunne gennemføre stofmængdeberegninger for faste stoffer og væsker.

Forsøg / eksperimenter
Øvelse: Opvarmning af natron
Øvelse: Saltindhold i brød
Eksperiment: Hvilke grundstoffer består jeg af (teoretisk)
Eksperiment: Hvor hurtigt forbrændes alkohol (teoretisk)
Virtuelle opgaver fra phet.colorado.edu blev anvendt som del af undervisningen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opvarmning af natorn 11-12-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive - Opskrive kemiske beregninger
  • Diskutere - Kunne forholde sig til rimeligheden af ens beregninger og anvendte enheder
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Kunne anvende og forholde sig til kemiske beregninger og de anvendte enheder.
  • Personlige
  • Initiativ - Tage initiativ under eksperimentet samt under gruppearbejde.
  • Ansvarlighed - Forstå ens eget ansvar i en gruppe
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - I fælleskab udarbejde en skriftlig opgave omkring et udført eksperiment.
  • IT
  • Regneark - Anvende passende rengeprogrammer til at udføre kemiske mængdeberegninger
  • Præsentationsgrafik - Vide hvordan beregninger og resultater af disse skal præsenteres
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 4 Carbonholdige forbindelser

I dette forløb er der fokus på den organiske kemi samt hvilken rolle afbrænding af kulstofforbindelser har på klimaet

Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- Grundstoffernes periodiske system
- Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
-Simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
-Simple kvalitative eksperimentelle metoder
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde

Supplerede stof
- Kemi og klima effekt af forbrændings reaktioner på klimaet

Indhold
Carbonhydridernes opbygning og navngivning.
Carbonhydridernes fysiske og kemiske egenskaber.
Sammenhængen mellem struktur og fysiske egenskaber.
Kogepunkt som metode for separation
Vi ser på processen fra ”Olie til brændstof”.
Kulstof og klima
Opbygning og navngivning af alkoholer og carboxylsyrer.
Kendskab til deres kemiske og fysiske egenskaber.
Eksempler på praktisk anvendelse af disse stoffer.
Kunne gennemføre stofmængdeberegninger for faste stoffer og væsker

Forsøg / Eksperimenter
Øvelse: Forbrændingsreaktioner
Øvelse: Fedt i chips
Øvelse: Polaritet
Virtuelle opgaver fra phet.colorado.edu blev anvendt som del af undervisningen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forbrændingsreaktioner 09-03-2026
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Finde informationer om hvilken rolle kulstof spiller i forhold til klimaet.
  • Læse - Læse og forholde sig kritisk til kilder
  • Søge information - Vurdere brugbarheden af kilder
  • Diskutere - Kunne indgå i en informeret diskussion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Kunne forholde sig til sammenhænget mellem klima og kulstof
  • Personlige
  • Ansvarlighed - Forstå ens eget ansvar og rolle i klimadebatten
  • IT
  • Præsentationsgrafik - Præsentere resultater og kemiske figurer
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Syrer og baser

Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- Simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Simple syre-base reaktioner, herunder pH
- Simple kvalitative eksperimentelle metoder, herunder titrering
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde

Indhold
Kendskab til de almindeligste syrer og baser, neutralisation, syre-base indikatorer, pH begrebet, og måling af pH.
Titreringsmetoden og kendskab til begrebet ækvivalente mængder.
Syre-basetitrering
At kunne udføre stofmængdeberegninger på syrer og baser.
Kende de relevante kemiske fagbegreber.
Kende forskel på kvalitativ og kvantitativ bestemmelse af pH

Forsøg / eksperimenter
Øvelse: Titrering af eddikesyre
Øvelse: pH og syrestyrke
Øvelse: Rødkålsindikator og husholdningsartikler
Eksperimenter: Der indtages Ahoi-brause for at mærke syre-base reaktionen der finder sted i egen mund.

Virtuelle opgaver fra https://phet.colorado.edu blev anvendt som del af undervisningen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eddikesyre 12-04-2026
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kunne gennemføre eksperimenter med høj præcision
  • Diskutere - Forholde sig til præcis ens resultater kan være med bagrund af de informationer man har.
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Kunne forholde sig til hvordan figurer indgår i en faglig helhed
  • Kommunikative færdigheder - Kunne kommunikere hvad en figur viser og hvordan den indgår i en faglig helhed.
  • Personlige
  • Selvstændighed - Selvstændig kunne udarbejde og indhente viden.
  • Selvtillid - Selvtilliden til at anvende fagsprog til at forklare fagfaglige figurer.
  • Kreativitet - Kunne anvende passende programmer til at lave en videoaflevering
  • IT
  • Præsentationsgrafik - Kunne anvende programmer til at lave en videoaflevering til at forklare en fagfaglig figur
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Redox

I dette sidste forløb ses der processen redox, både med henblik på uorganisk redox, metaller ruster, men også eksempler op organisk redox.

Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
-Grundstoffernes periodiske system
-Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
-Simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Ionforbindelsernes opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Simple redox reaktioner
-Simple kvalitative eksperimentelle metoder, herunder vejeanalyse
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde


Indhold
Oxidation og reduktion
Eksempler på redoxprocesser i hverdagen
Metallernes spændingsrække.


Forsøg / Eksperimenter
Øvelse: Afbrænding af magnesium
Øvelse: Spændingsrække
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Forestå hvad redox er og hvordan dette er del af hverdagen
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Kunne forholde sig til fænomener i naturen og hverdagen og knytte dem til noget kemifagligt
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Repetition og opsamling

Der ses på hvad vi har lavet i løbet af det sidste år.
Der vil ligge fokus på at eleverne kan finde rundt i laboratoriet, at de kan finde deres relevante udstyr og er bekendt med placeringen af værnemidler.

Desuden vil der arbejdes med de faglige mål for at forberede eleverne optimalt på både den praktiske, men også den teoretiske del af eksamen.



Virtuelle opgaver fra phet.colorado.edu og vucdigital.dk blev anvendt som del af undervisningen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive - Skrive gode fagfaglige noter
  • Formidling - Kunne formidle fagfaglighed
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Kunne tolke eksamenspørgsmål og kunne svare på dem.
  • Personlige
  • Selvtillid - Selvtilliden til ens egen faglig så man er klar til eksamen.
  • Ansvarlighed - Forstå ens eget ansvar ift. eksamen
  • IT - Kunne anvende passende IT værktøjer til at lave noter til
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 8 Kemiske bindinger

I dette forløb introduceres til eksperimentelt arbejde og hvordan fagfaglige tekster i form af journaler og rapporter skal formuleres. Der arbejdes primært med kemiske bindinger, tilstandsformer og blandbarheder.


Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
-Simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Ionforbindelsernes opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Fældningsreaktioner
-Simple kvalitative eksperimentelle metoder, herunder separation
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde


Indhold
Kemiske bindinger, med vægt på kovalente bindinger
Den kemiske reaktion og afstemning af reaktionsskemaet.
Elektronegativitet samt polære/ upolære kemiske forbindelser.
Blandbarhed med baggrund i polaritet.
Kemiske bindinger, med vægt på ionbindingen.
Kendskab til simple og sammensatte ioner og deres navngivning.
Ionforbindelsernes fysiske og kemiske egenskaber.
Ionforbindelsernes opløselighed og om ioner i vand.
Fældningsreaktioner og afstemning af disse.
Om endoterm og exoterm reaktioner.

Forsøg / eksperimenter
Øvelse: Fældningsreaktioner
Øvelse: Opløsningsmidlernes egenskaber
Demoforsøg: Endoterm og exoterme reaktioner
Eksperiment: Hvad sker der når man tygger tyggegummi sammen med chokolade.
Virtuelle opgaver fra phet.colorado.edu og vucdigital.dk blev anvendt som del af undervisningen
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse - Læse og forstå øvelsesvejledninger til eksperimenter
  • Formidling - Formidle faglighed på skrift
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Analysere data fra et forsøg
  • Kommunikative færdigheder - Kunne anvende data fra et forsøg og kommunikere dem som en fagfaglig tekst i form af en journal
  • Personlige
  • Selvstændighed - Individuelt kunne formulere en fagfaglig tekst.
  • Selvtillid - Kunne opstille en hypotese, udføre et forsøg og så forholde sig til ens hypotese
  • IT
  • Tekstbehandling - Kunne anvende relevante programmer til analyse og journal. Vide hvordan en faglig tekst skal stille op
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde