Holdet 25ae ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Marita Christiansen
Hold 2025 ng/25ae (25ae ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er det værste der kan ske?
Titel 2 Vejr og klima
Titel 3 Hvordan skal vi klare os i fremtiden?
Titel 4 Hvordan påvirker istiden fare for oversvømmelse?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er det værste der kan ske?

Introduktion og opstart op c-niveau og forløb 1 med pladetektonik, vulkaner og jordskælv. Der er fokus på brug af begreber og sammenhængsforståelse samt lektielæsningsstrategier og notetagning samt at gruppearbejde skal fungere godt og at alle skal have god mundtlig træning. Da klassen er med i et projekt om problemorienteret undervisning starter vi blødt ud med: "Hvorfor skal vi vide noget om vulkaner og jordskælv?"

Kernestoffet er den pladetektoniske model, jordskælv, vulkaner, geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer, betydning for produktion og samfund, teknologiudvikling under forskellige natur og samfundsforhold. Forbrugs og produktionsmønstre (bæredygtig udvikling) der er taget fra kapitel "geologi og pladetektonik" s. 54-79 og "energi" s.169-172 i Naturgeografi C af Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther og Pernille Ladegaard-Pedersen. © 2021 Praxis Forlag A/S

Pladetektonik perspektiveres til minedrift og indvinding af metaller og mineraler: Hvile problemer kan opstå når efterspørgslen på mineraler og metaller bliver større i fremtiden?

Arbejdsmetoderne i første forløb er meget lærerstyrede og i korte sekvenser. Der arbejdes individuelt med quizzer for at lære begreber og i pararbejde for at træne begreberne mundtligt. Der er gruppearbejde i forhold til forskellige vulkaner og jordskælv i Afrika. Det praktiske arbejde er:
1. viskositetsforsøg
2. slider
3. mineraler og bjergarter (densitetsforsøg)
Desuden arbejder vi individuelt med en analyseøvelse i pladetektonik og giver feedback til hinanden. Der er også skriftligt arbejde med journal hvor vi træner de forskellige overskrifter og hvad de indeholder.

Supplerende stof:
1. nbvm.dk om vulkaner og pladetektonik,
2. gruppernes egne powerpoints om minedrift i Afrika og Sydamerika
3. Quiz på lande i Afrika
4. online earthquakes
5. FNs verdensmål 13: klimaindsats
6. boost bjerge og pladetektonik
7. økologisk ryggsæk beregning
8. minedrift i Afrika (og potosi Bolivien)
9. Kirunaminen med Ingemann (fra serien Størst)


Repetition af forløbet kobler til den lokale genbrugsplads hvor metaller indsamles og genbruges. Hvorfor bliver ikke alt metal indsamlet?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal 1 ng 24-11-2025
Vulkan-powerpoint 05-12-2025
Journal viskositet 18-12-2025
Journal 3 slider 11-01-2026
powerpoint miner og befolkning 12-01-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - caseundersøgelse, planlægge og udføre forsøg
  • Søge information - minedrift og priser på mineraler
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde

Titel 2 Vejr og klima

Disse links må gerne bruges til eksamen:
https://online.praxis.dk/produkt/116991
  (du har fået en kode af din lærer: 2EB9HK )

https://goforlag.dk/go-atlas-gymnasiet
unilogin

her kan du hente dokumenter og opgaver - men du skal downloade dem INDEN eksamen så de ligger på din computer:
LINK MANGLER STADIG

Emne 2 bygger videre på grundforløbets måling af albedo (strålingsbalance) og undren over hvordan energi skal bruges og hvordna energi (sol) kan omdannes til varme. Fokus på vejr og vind og vejrfænomener som tornado, storm og ekstrem varme. Vi undrer os over hvorfor det regner mere nogle steder og er meget tørt andre samt hvorfor det bliver meget varmere om sommeren i indlandet i forhold til kystnære regioner som Danmark og og Nordtyskland.

Kernestoffet er det globale vindsystem med klimazoner og plantebælter, dugpunkt, nedbør og vindretninger som er koblet til lavtryk og højtryk. Fagstoffet er taget fra kapitel   "klimatologi" s. 82-115 i Naturgeografi C af Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther og Pernille Ladegaard-Pedersen. © 2021 Praxis Forlag A/S

Arbejdsformerne har fokus på brug af begreber og sammenhængsforståelse samt lektielæsningsstrategier og notetagning. Der er et gruppearbejde med fremlæggelse om et vejrfænomen, (ekstrem hede eller kulde, tropiske orkaner, tornadoer, stærk storm, oversvømmelse og skybrud) og elevformulerede quizzer om vejr og klima.  Det praktiske arbejde tager udgangspunkt i laboratorieforsøg og har fundet sted i faste grupper.

1. vanddamp og temperatur i akvarie
2. luftcirkulation i kar
3. opvarmning og afkøling af sand og vand (varmekapacitet)
4. undersøge og tegne egne hydrotermfigurer på udvalgte stationer på det afrikanske kontinent.

Desuden har der været pararbejde om klimazoner og hydrotermfigurer og individuelt arbejde med repetition i individuelle træningsmoduler med fokus på begreber og begrebsanvendelse (boost på praxis forlag)

Det supplerende stof er
1. dokumentarfilm /klips online om ekstremt vejr (forskelligt i grupperne)
2. animationer om luftfugtighed og temperatur samt nettonedbør https://climvis.org/animations.html
3. animationer årstider og solstråling
https://www.earthspacelab.com/app/seasons/da
4. gruppernes egne beskrivelse af vejrfænomenter og hydrotermfigurer i Afrika
5. Quiz på alle lande i Afrika

Repetition af forløbet indeholder også et besøg ved Mølleåen og stranden med fokus på skybrud, oversvømmelse og klimasikkring i lokalområdet inkl. aflevering om innovative løsninger og fremtidens havneområde og målinger af vandføring i Mølleåen. (se også forløbet om grundvand)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
dugpunkt 27-02-2026
Varmekapacitet og fastlandsklima 03-03-2026
hydrotermfigurer og klimazoner 04-03-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvordan skal vi klare os i fremtiden?

Forløb 3 tager udgangspunkt i spørgsmålet: Hvorfor er der så stof fokus på klima og bæredygtige løsninger? Eleverne finder selve ud af hvad problemet er og prøver at forklare det for hinanden.

Arbejdsformen er stadig problemorienteret undervisning der starter med mindre grupper hvor der bliver undersøgt hvilke problemer vi skal arbejde med og hvilke udfordringer der er. Der arbejdes individuelt med træning af begreber i boost-modulerne. Praktiske forsøg og opgaver er:
1. Cirkulation i vand
2.     (Strålingsbalance udenfor repetition nv)
2. brintbatterier
3. drivhusforsøg
4. (repeter olie i kridt fra nv)
5. CCS-teknologi på kridtprøver
Der er arbejdet med 4 personers grupper i arbejdet med de forskellige vedvarende løsninger på klimaudfordringen - så alle grupper har forskelligt kernestof her (se supplerende stof) men har hørt hinandens vigtigste pointer og læst teksten i bogen.

Kernestoffet er det globale vindsystem (repetition emne 2), det globale kulstofkredsløb i forhold til energiforbrug og afskovning, klimaændringer og samfundets klimapåvirkning, forbrugs og produktionsmønstre.
Kernestoffet er hentet fra kapitel "klima " s. 82-117 og "energi" side 171-189 begge i Naturgeografi C af Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther og Pernille Ladegaard-Pedersen. © 2021 Praxis Forlag A/S

Supplerende materiale:
1. s. 169-189 - se gruppearbejde og fremlæggelser i matrix om forskellige energiformer
2. 5 siders vejledning til brintbatteri og brintbil
3. Boost om klimabevidsthed på PraxisOnline
4. quiz om Sydamerikas lande
5. klimazoner og fremtidens klima i Sydamerika
6. lidt om el Nino fra youtube
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drivhusforsøg++ 29-03-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvordan påvirker istiden fare for oversvømmelse?

Forløb 4 tager udgangspunkt i spørgsmålet om det overhoved er relevant for os at vide noget om istider.

Kernestoffet er vandets kredsløb, klimaændringer, natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund,

Kernestoffet er hentet fra kapitel "geomorfologi" s. 137--150 og "hydrologi" s. 119-125  i Naturgeografi C af Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther og Pernille Ladegaard-Pedersen. © 2021 Praxis Forlag A/S

Vi starter med at undersøge hvad vi ved om istider og hvor meget information der findes om det på nettet. De praktiske forsøg er
1. (repeter permeabilitet fra nv) med prøver fra elevers egne haver
2. forsøg med mæander i kar
3. måling af bakke - randmoræne
4.     forurening af grundvandsmodellen - nåede ikke denne
5.  måling af mølleåens vandføring
6. vurdering af oplandets størrelse på baggrund af topografisk kort
Vi bruger en model over hvad de forskellige jordtyper skal indeholde og sammenligner med vores egne prøver. Derefter prøver vi at finde ud af hvordan den kan være dannet og hvilke materialer den skal indeholde og om der er stor eller lille fare for oversvømmelse i området hvis der kommer flere skybrud i fremtiden.

Supplerende stof:
1. boost på geomorfologi
2. boost på grundvand
3. jordprøver hjemmefra - se din geo
4. viden om din by/dit område - søgning på nettet
5. istid -forskellige youtubeklips
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer