Holdet 25fmn ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Lena Falk
Hold 2025 ng/25fmn (25fmn ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 F1: Energi - nv grundforløb
Titel 2 F2: Den dynamiske jord
Titel 3 F3: Kan man stoppe sult i verden?
Titel 4 F4: Hvorfor taler alle om klima?
Titel 5 F5: Vandressourcer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 F1: Energi - nv grundforløb

Se kompendium for nv-ng i nedenstående modul.

I det naturvidenskabelige grundforløb på Åbenrå Statsskole arbejdes med temaerne Mad og Energi. Mad dækkes med fagene kemi og biologi. Energi dækkes af fysik og naturgeografi.

Naturgeografi:
Nv-forløbet i naturgeografi handler om energi. Det er et tværfagligt forløb med fysik. Forløbet starter med læring om energiformer og omdannelse af energi. Her behandles særligt strålingsenergi, termisk energi, varmeenergi og kemisk energi. Albedo og strålingsbalancen behandles og der laves forsøg med albedo i skolegården. Vi undersøger træers brændværdi og får dermed erfaring med den kemiske energi der lagres gennem fotosyntese. Opmåling af træ og beregning af rumfang og brændværdi.

Metodisk arbejdes med, kvalitativ og kvantitativ data. Feltarbejde blev dækket af biologi.

Herefter laves et forsøg i laboratoriet, som skal tydeliggøre begreberne porøsitet og permeabilitet, fordi disse begreber er afgørende i forhold til at forstå oliedannelse og muligheden for olieindvinding.

Slutteligt fokuserer forløbet på energi i olie og dannelsen af olie og gas i Nordsøen. Her anvendes viden om bjergarters egenskaber (porøsitet og permeabilitet) til at beskrive processen ved oliedannelse. Elever undersøger også hvordan kulbrinter dannes i sedimentære lag på havbunden. Elever ved altså, hvad olie og gas består af rent kemisk, og det forventes, at I kan redegøre for oliedannelse, oliens migration og indvindingsgrad med dertilhørende begreber.

Centrale begreber og processer:
Strålingsbalance, albedo, energiformer, fotosyntese, kulstofkredsløbet, oliedannelse og -indvinding, oliens migration, konvektion, herunder massefylde olie og vand, bjergarters egenskaber; porøsitet og permeabilitet.

Faglige mål som dækkes i forløbet:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
  ̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Forsøg og andet empiribaseret arbejde:
1. Albedo i skolegården
2. Porøsitet og permeabilitet
3. Olieindvinding fra kalkprøve
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 F2: Den dynamiske jord

Forløbet behandler konsekvenser af pladetektoniske aktivitet. Der arbejdes særligt med forståelsen af vulkanisme og jordskælv og udbredelsens sammenhæng med den pladetektoniske model.

Pladetektonik: Der arbejdes med jordens opbygning og dannelse af konvektionsstrømme i jordens indre. Herunder behandles begrebet densitet, som også inddrages i arbejdet med  den pladetektoniske model.

Vulkanisme: Vulkantyper undersøges i Google Earth vha. GIS-lag: GVPWorldVolcanoes.kml. Vulkaners dannelse behandles og elever undersøger viskositet og dets sammenhæng med vulkantyper + eksplosivitet.

Jordskælv: Udbredelsen af jordskælv og vulkaner på jorden undersøges i Google Earth vha.
GIS-lag: Pladetektonik - jordskælv og vulkaner.kmz. Der arbejdes med sammenhæng mellem pladegrænser og jordskælvsdybde og styrke. Elever laver trianguleringsøvelse til bestemmelse af jordskælvs epicenter og styrke på Richteerskala.

Centrale begreber og processer:
Pladetektonik, konvektion, jordens opbygning, lithosfærepladernes bevægelser og grænser, mineraler og bjergarter, geologien ved pladegrænser, jordskælv, jordskælvsbølger; p-bølger, s-bølger og L-bølger,  epicenter og syrke, vulkanisme, vulkantyper, viskositet, eksplosicitet.

Faglige mål som dækkes i forløbet:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder

Forsøg og andet empiribaseret arbejde:
Opg1: Konvektion i jordens indre
Opg2: Pladetektonik og bjergarters densitet
Opg3: Viskositet
Opg4: Jordskælvsbølger

Øvelse - Epicenter
Øvelser i Google Earth - vulkantyper og jordskælv.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opg1: Konvektion i jordens indre 27-11-2025
Opg2 - Pladetektonik og bjergarters densitet 14-12-2025
Opg3 - Viskositet 11-01-2026
Opg4: Jordskælvsbølger 20-01-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 F3: Kan man stoppe sult i verden?

Forløbet forsøger at besvare spørgsmålet: "Kan man stoppe sult i verden?".

Forløbet er todelt:
1. Med udgangspunkt i FN´s Verdensmål 2: STOP SULT, undersøges den globale udvikling af fødevareproduktion, erhverv, forbrugsmønstre og demografi. I arbejdet med at besvare spørgsmålet, lærer elever om landbrugsproduktion og naturgrundlag, herunder økosystemtyper og begreberne "bæredygtighed "og "cirkulær økonomi". I den forbindelse arbejder elever med en Google Earth-undersøgelse af skovrydning i Amazonas, som kobles til den danske svineproduktion. Dette eksempel tydeliggør hvordan verdens lande er gensidigt påvirket af hinanden og introducerer blandt mange andre, begrebet "arealanvendelse".
Der arbejdes med global produktion, fordeling og forbrug af fødevarer, ligesom vi ser på politiske aftalers og teknologiens konsekvenser af fødevareproduktion i verden, herunder EUs landbrugsstøtte og "Den grønne revolution".

2. Der arbejdes med den globale befolkningsudvikling og -fordeling. Den demografiske transitionsmodel danner grundlag for samtale og forståelse af sammenhæng mellem samfundets udvikling/velstand/erhverv og befolkningsudvikling. Modellens faser knyttes til befolkningspyramider (befolkningssammensætning).

Centrale begreber, modeller og processer:
Fourestiés model for erhvervsudvikling,; primær, sekundær og tertiær erhverv, produktion, landbrugsproduktion, naturgrundlag, økosystemer, bæredygtighed, cirkulær økonomi, global fordeling og forbrug af fødevarer, fødevareforsyning, forbrugsmønstre, frihandel, EUs landbrugsstøtte, WTO, FAO, Teknologi og den grønne revolution, demografi, befolkningstal og -vækst, fødelsrate, dødsrate, transition, befolkningspyramide, reproduktion, samlet fertilitet.

Øvelser og empiribaseret arbejde tilknyttet dette forløb, som ikke fremgår i "opgaver" i Lectio:
1. Øvelse - Lineær til cirkulær økonomi (modul 2).
2. Opg5 - Skovrydning i Amazonas (modul 3).
3. Sammenlignende undersøgelse af, hvor mange mennesker er i verden i fremtiden…og hvor de lever. Census.gov. (modul 6).
4. Øvelse - Analyse af sammenhæng befolkningspyramider og fase i den demografiske transitionsmodel (modul 8).

Faglige mål som dækkes i forløbet:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
  ̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 F4: Hvorfor taler alle om klima?

I dette forløb undersøges klima forskellige steder på jorden, samt årsager til- og konsekvenser af global opvarmning. Vi ser også på fremtidsscenarier og på en Case om Niger, som viser hvad verdenssamfundet gør, for at modvirke negative konsekvenser for fødevareproduktionen og ørkendannelse.

Centralt i forløbet står processer i atmosfæren, og klima-jordsystemet.

Centrale begreber, modeller og processer:
Solstråling og indstrålingsvinkler (solhøjde), strålingsbalance, atmosfærens opbygningjordens bane om solen og årsager til variationer i temperaturer i verden og i tid (årstid), klimazoner, plantebælter, hydrotermfigur, ørkendannelse, nedbørsdannelse, dugpunkt, relativ og absolut luftfugtighed, ITK-zone, passatvinde, lufttryk; højtryk, lavtryk, termiske tryk, vindcelle, globalt vindsystem, passatvinde, konvergerende vinde, konvektionsregn og konvergensregn, fortætning/kondensation, luftens mætningspunkt, naturlige klimavariationer; milankovich og vulkanisme, menneskelig påvirkning af klimasystemet; forbrænding af fossile brændsler som fører til CO2-udledninger til atmosfæren -> drivhuseffekt --> global opvarmning.

Faglige mål som dækkes i forløbet:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
  ̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder

Øvelser og empiribaseret arbejde, som ikke fremgår af "opgaver" i Lectio:
1. Øvelse - Måling og beregning af solhøjde (modul 2)
2. Opg6 - Dugpunktskurven og luftfugtighed.pdf

Opgave i Lectio:
Opg7: Termiske tryk


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 F5: Vandressourcer

Forløbet starter med en lille undesøgelse af forventninger til fremtidens vandressourser i et forandret klima. Det danner grunlag for at arbejde med delspørgsmål jf. Geodetektiv-modellen. Vi formulerer spørgsmål til grundvand og vandmiljø. Herunder behandles vandets kredsløb, vandbalancen, grundvandsdannelse, jordarters egenskaber og betydning for afstrømning i øst- og vestdanmark. Ift. vandmiljø behandles overjordisk afstrømning, herunder Slotsmølleåens opland og vandføring, samt kort gennemgang af eutrofiering og iltsvind.

Centrale begreber og processer:
Vandressource, vandbalance; afstrømning, infiltration, fordampning (evaporation + transpiration --> evapotransiration), grundvandspejl, vandreservoir, porøsitet, permeabilitet, topografisk opland + grundvandskel, middelnedbør, nettonedbør, potentiel fordampning, aktuel fordampning, saltvandsintrusion, grundvandsindvinding, forurening af grundvandet +vandmiljø, eutrofiering (næringsstofforurening), nitrifikation, iltsvind.

Eksperimentelt arbejde, som ikke fremgår under "opgaver" i Lectio:
1. Forsøg fra grundforløb: Jordarters porøsitet og permeabilitet, kobles til dette forløbs arbejde med grundvandsdannelse og afstrømning i øst- og vestdanmark.
2. Feltarbejde: Vandføring i Slotsmølleåen, Åbenrå.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer