Holdet 25hnf1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Jesper Christensen Nielsen, Kaj Sünksen, Marita Christiansen
Hold 2025 nf/25h1 (25hnf1, 25hnf-bi1, 25hnf-ge1, 25hnf-ke1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Geografi introduktion: hvordan arbejder geografer
Titel 2 Kemi: Hvorfor er der så meget landbrug i Danmark?
Titel 3 Bio1: Hvorfor er der så meget landbrug i Danmark?
Titel 4 intro kemi
Titel 5 Geografi 1: hvorfor er der så meget landbrug i DK
Titel 6 Kemi: Hvad er et godt liv?
Titel 7 Bio 2: Hvad er et godt liv?
Titel 8 geografi 2: hvad er et skidt liv
Titel 9 Bio 3: Hvad  er fremtidens energi?
Titel 10 Kemi: Hvad er fremtidens energi?
Titel 11 geografi 3: hvad er fremtidens energi
Titel 12 Afslutende skriftligt produkt + vejledning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Geografi introduktion: hvordan arbejder geografer

introduktion til naturgeografiske teoretiske metoder og praktisk arbejde

Praktisk arbejde: undersøgelse af koordinater i forskellige lande i verdenen og på dyrskuepladsen. Laboratorieforsøg med permeabilitet, notetagning i laboratorie og i felten samt journalskrivnings-træning. Introduktion til dataindsamling /feltarbejde vha. en kort (20 min) undersøgelse af solhøjden på forskellige tidspunkter i løbet af dagen.

Læsning i bogen og teori: s. ..... og ...... samt GO Atlas "kortprojektioner" og "GPS"

Teori: læsning og beskrivelse af figurer, brug og læring af faglige begreber, journalskrivning og tabeller.

Links der er tilladt til eksamen: (bogen Mennesket og naturvidenskaben + atlas du skal logge ind med unilogin)

https://goforlag.dk/go-atlas-gymnasiet
https://goforlag.dk/go-naturvidenskabelig-faggruppe

til eksamen ligger der en bog  og en atlas i lokalet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
test journal 01-09-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kemi: Hvorfor er der så meget landbrug i Danmark?

I dette forløb er der arbejdet med ioner og ionforbindelser. Næringsioner og sammensatte ioner.
Der er har været arbejder med Fældningsreaktioner.

Desuden er der lært omkring kemiske mængdeberegninger med stofmængder, masse, molare masser og ækvivalente mængder, desuden også beregninger på opløsninger med koncentrationsformlen.

Sider i "Mennesket og Naturvidenskaben": 129,133-135, 238-244, 250-253, 256-257, 272

Forsøg:
- Fældningsreaktioner
- Natron
- Havvand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - -stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration - kemiske bindingstyper(ionbindinger), tilstandsformer og blandbarhed
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Bio1: Hvorfor er der så meget landbrug i Danmark?

I dette fællesfaglige forløb var vi på ekskursion til Mølleåen og bestemte faunaindekset. Vores resultat blev også nogenlunde bekræftet af forsøget med biologisk iltforbrug (BI5). Derudover lavede vi også et forsøg med osmose i kartofler, fotosyntese og respiration hos vandpest og vi mikroskopierede kindceller og planteceller.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Selvrefleksion
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 intro kemi

Der er lavet introduktion til atomers opbygning og grundstoffernes periodesystem.
Perioder, grupper, hovedgrupper. Elektroner, protoner, neutroner. Metaller og ikke-metaller

Sider i bogen "Mennesket og Naturvidenskaben"
- s. 235-238
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - grundstoffernes periodesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 5 Geografi 1: hvorfor er der så meget landbrug i DK

Vand- og jord emne i samarbejde med kemi og biologi,

Naturgeografi har især fokus på vandets kredsløb, vandløbets udvikling oplandets størrelse og sedimentation og permeabilitet.

Fagbegreber og kernestof: permeabilitet, lerjord, sandjord, opland, vandløb, grundvand, vandbalanceligning, gødningsforbrug, istider og istidsformer, moræne, sorteret materiale, sediment, hjulstrøms-diagram. vandressourcer, byudvikling og klimaændringer og landskabernes processer.

Læsning i bogen: (Geografikapitel 2 og 5 ) s. 210-218 og 228-233 samt side 120-132 om landbrug
side 116 om befolkningstæthed (repeteres i næste emne)
side 130-135+140-143 = supplerende stof/ekstra materiale om gødning og pesticider

Arbejdsformerne har været i grupper i laboratorie og udenfor, men resten af arbejdet er foregået som individuelt arbejde, især afleveringer og arbejde med journaler. Praktisk arbejde i laboratorie og i felten er strømningskar og meander, permeabilitet i rør, opland på kort, Mølleåens vandføring. Vi har også repeteret permeabilitet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
journal 1 Mølleåen 10-09-2025
journal 1 Mølleåen 10-09-2025
journal 1 Mølleåen 30-09-2025
Journal 2 opland 30-09-2025
Journal 2 opland 30-09-2025
ng journal 2 opland 24-10-2025
journal 3 permeabilitet 24-10-2025
journal 3 permeabilitet 24-10-2025
Permeabilitet journal 17-11-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kemi: Hvad er et godt liv?

I dette forløb er der taget udgangspunkt I det fællesfaglige område "Hvad er det gode liv?"
I kemi er der specifikt set på:
Molekylers opbygning, herunder elektronparbindinger. Navngivning af simple molekyler.
Molekylers egenskaber polaritet og elektronegativitet. Opløselighed af molekyler.
Lidt om opbygningen af molekyler i mad.

Derefter er set på syrer og baser. Herunder stærke og svage syrer, syrebasereaktioner, pH-begrebet.

Sider i "Mennesket og naturvidenskaben": s. 100-101, 239, 245-246, 260-263, 269-272

Forsøg:
- Fedt i chips
- Eddike
- Småforsøg med måling af pH
- Stærke og svage syrer
- Forsøg med opløselighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Bio 2: Hvad er et godt liv?

I det fællesfaglige forløb om det gode liv regnede vi på energifordelingen og den totale energimængde for vores kostindtag i løbet af et døgn. Vi undersøgte hvordan vores blodsukkerværdier ændrede sig efter at have spist noget mad.

Vi fandt også ud af hvad der skete med enzymet bromelin der er i ananas når det bliver varmet op. Endeligt undersøgte vi vores blodtryk og dissekerede et hjerte fra en gris.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Formidling
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 8 geografi 2: hvad er et skidt liv

Forløbet har fokus på forklaring og formidling af naturgeografiske sammenhænge mellem naturressourcer og befolkning og løsningsforslag.
Her er nogen af de modul-spørgsmål vi har arbejdet med: Hvordan kan det være at vi bruger mere og mere minedrift og er det en god ting?
Hvorfor skaber det så store forandringer i verden når vi bruger ressourcer? Hvilke problemer opstår når vi udvinder metaller af bjergarter i jordskorpen? Hvordan opstår jordskælv og hvordan kan de måles. Hvorfor er der forskel på jordskorpen? Hvordan kan det være at der er mere guld og kobber nogen steder i jordskorpen? Hvilke ressourcer skal vi bruge i den grønne omstilling? hvorfor er de lande med meget guld ikke rige??

Udvalgte faglige begreber og kernestof: pladetektonik, vulkaner, jordskælv, mineraler, bjergarter, malm, minedrift, metaller, viskositet, vulkantyper, dødsårsager, erhvervsudvikling. Natur og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme, naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed, befolkning og erhverv i en globaliseret verden

Læsning i bogen:
Fællesfagligt kapitel om Råstoffer; s.145-153, 156-159.
Geografikapitel om geologi; s. 222, 224-226.
Geografikapitel om befolkning; side 205-209
GO Atlas tema "verdens befolkning"  og "produktion og erhverv" online

Arbejdsformer er delvis laboratorie og feltarbejde i grupper på 3 til 4: mineraler og bjergarter,  (repetition af viskositet), slider, densitet af bjergarter, mineraler og salte.
Dataindsamling og opgaver med praktisk tilgang i pararbejde; onlineopgave økologisk rygsæk (fra Wuppertal), virtual earthquake på papir, vulkaner og vulkantyper, undersøgelse af miner verden over, udregning af om det kan betale sig at åbne en mine, undersøgelse af dødsårsager i udvalgte lande, undersøgelse på Dollarstreet af indkomst og madvaner og arbejde samt transport.
Desuden er der individuelt arbejde med læring af begreber og træning i udtale og beskrivelser i par.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mineraler og bjergarter 19-11-2025
journal 5 24-11-2025
Mineraler og bjergarter 24-11-2025
Mineraler og bjergarter 25-11-2025
Vulkaner og bjergarter 08-12-2025
Vulkaner og bjergarter 5 08-12-2025
slider aka journal 6 18-12-2025
Jordskælv og pladetektonik 16-01-2026
Jordskælv og pladetektonik 18-01-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Bio 3: Hvad er fremtidens energi?

I det fællesfaglige forløb om energi lavede vi bioethanol og undersøgte samtidigt ved hvilken temperatur gæren havde størst aktivitet. I samme forsøg prøvede vi også at lave 2. generations bioethanol ud af papir, men det lykkedes ikke fordi gæren ikke kunne nedbryde papiret.
Vi så at der var DNA i en tomat og vi undersøgte også fordelingen af af to gener i vores majsforsøg (Mendels første lov) og vi lavede et forsøg med osmose hvor kartofler både tabte sig og tog på i vand med forskellig saltkoncentration.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Initiativ
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde

Titel 10 Kemi: Hvad er fremtidens energi?

Dette forløb under emnet "Hvad er fremtidens energi?"
I kemi er der set på:

Organisk kemi, specielt på alkaner. Struktur, navngivning af alkaner.
Raffinering af råolie: Destillation, krakning og reforming.

Desuden set på simple redoxreaktioner og spændingsrækken.

Sider i "Mennesket og naturvidenskaben": s. 68-71, 82-83, 258, 264-268

Forsøg
- Den molare masse af lightergas
- Bioethanol
- Spændingsrækken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - organiske og uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse kemiske reaktioner, herunder simple redoxreaktioner
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 11 geografi 3: hvad er fremtidens energi

Forløbet omhandler vores forbrug af energi og fordele og ulemper ved det , samt hvorfor kulstofkredsløbet har en central betydning for temperaturen i troposfæren.
Stråling undersøges ved hjælp af infrarød kamera og måling af kort og langbølget stråling i skolegården og i drivhusforsøget.
Det er væsentligt at brug af energi forhøjer levestandarden og at der er en sammenhæng mellem befolkningsudvikling og brug af fossile brændstoffer. I forløbet og i kombination med forløbet om det gode liv og grøn omstilling undersøger vi om det er muligt at bryde denne korrelation.

Udvalgte faglige begreber og kernestof: Strålingsbalance og solhøjde, kort og langbølget stråling, bæredygtig udvikling, vedvarende energiformer, brint, fossile brændstoffer, CCS i kridt, densitet, permeabilitet, porøsitet, CO^2 neutral, drivhuseffekten, drivhusgasser, grøn omstilling. Vejrforhold, klima og klimaændringer, byudvikling og ressourcer, menneskeskabte stofkredsløb og naturlige stofkredsløb, produktion og erhverv.

Sider i bogen: Fællesfagligt kapitel om energi og geografikapitel om carbonkredsløbet. s. 58-59, 64-70, 82-89, 216-220

Arbejdsformerne er gruppearbejde ved laboratorieforsøg og pararbejde ved journalskrivning. Desuden er der individuelt arbejde med en af journalerne og ved træning af begreber mundtligt og via quizprogrammer online.
Laboratorie og feltarbejde: Stråling og drivhuseffekten, opbevaring af væske i kridt "CCS", porøsitet i calcit og kridt, strålingsbalance i skolegården (januar versus maj eller morgen versus middag)

Supplerende stof
1. elevernes undersøgelser af indkøbsvaner
2. filmen 2040 - ikke alle hold nåede denne - nogle har set CO2 i baghaven i stedet for
3. data fra drivhusforsøg - flere forskellige
4. Sankey diagrammer for 2024 og 2050
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
strålingsbalancen 19-02-2026
strålingsbalancen 19-02-2026
strålingsbalancen 20-02-2026
CCS 25-02-2026
CCS 12-03-2026
CCS 12-03-2026
Indkøbsvaner og energiforbrug 18-03-2026
Indkøbsvaner og energiforbrug 19-03-2026
Indkøbsvaner og energiforbrug 24-03-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer