Holdet 25hnf2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Kristian Søby Nielsen, Marianne Tærsbøl Jepsen, Marita Christiansen
Hold 2025 nf/25h2 (25hnf2, 25hnf-bi2, 25hnf-ge2, 25hnf-ke2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Geografi introduktion: hvordan arbejder geografer
Titel 2 Vand (Biologi)
Titel 3 Intro til kemi
Titel 4 Geografi 1: hvorfor er der så meget landbrug i DK
Titel 5 Vand (kemi)
Titel 6 Sundhed (Biologi)
Titel 7 geografi 2: hvad er et skidt liv
Titel 8 Sundhed (Kemi)
Titel 9 Energi (biologi)
Titel 10 geografi 3: hvad er fremtidens energi
Titel 11 Energi og klima (Kemi)
Titel 12 Afslutende skriftligt produkt + vejledning
Titel 13 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Geografi introduktion: hvordan arbejder geografer

introduktion til naturgeografiske teoretiske metoder og praktisk arbejde

Praktisk arbejde: undersøgelse af koordinater i forskellige lande i verdenen og på dyrskuepladsen. Laboratorieforsøg med permeabilitet, notetagning i laboratorie og i felten samt journalskrivnings-træning. Introduktion til dataindsamling /feltarbejde vha. en kort (20 min) undersøgelse af solhøjden på forskellige tidspunkter i løbet af dagen.

Læsning i bogen og teori: s. ..... og ...... samt GO Atlas "kortprojektioner" og "GPS"

Teori: læsning og beskrivelse af figurer, brug og læring af faglige begreber, journalskrivning og tabeller.

Links der er tilladt til eksamen: (bogen Mennesket og naturvidenskaben + atlas du skal logge ind med unilogin)

https://goforlag.dk/go-atlas-gymnasiet
https://goforlag.dk/go-naturvidenskabelig-faggruppe

til eksamen ligger der en bog  og en atlas i lokalet
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
test journal 01-09-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vand (Biologi)

Forløbet dækker over:

- Celler, celletyper og cellers funktion, herunder organellernes funktioner.
- Cellemembranens opbygning og funktion, herunder transportprocesser over cellemembranen.
- Grundlæggende økologi, herunder biotiske og abiotiske faktorer, vandløbet som økosystem, forskellige organismers tilpasninger til livet i vand, biodiversitets og samspillet mellem arter.

Eksperimentelt arbejde:
- Forsøg med osmose i kartofler
- Faunaindex undersøgelse af Mølleåen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Sociale
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Intro til kemi

I dette introforløb har eleverne arbejdet med grundlæggende kemi med fokus på at forstå, hvad kemi er, og hvordan kemiske principper beskriver stoffers opbygning og reaktioner. Formålet har været, at eleverne opnår både teoretisk forståelse og praktisk erfaring med centrale kemibegreber, som danner fundamentet for senere arbejde i faget.

Forløbet har omfattet arbejdet med grundstoffer, det periodiske system, og atomers opbygning, samt en introduktion til tilstandsformer. Eleverne har arbejdet med elektronprikformler, molekyler og navngivning af molekyler, samt med elektronparbinding, strukturformler og stregformler. Desuden har forløbet inddraget elektronegativitet og forskellen mellem polære og upolære stoffer, hvilket har givet eleverne forståelse for, hvordan elektronfordeling påvirker molekylers egenskaber.

Derudover har eleverne arbejdet med reaktionsskemaer og afstemning, så de kan beskrive kemiske reaktioner korrekt og forstå sammenhængen mellem reaktanter og produkter.

Praktisk har forløbet inkluderet et forsøg med polære og upolære forbindelser, hvor eleverne kunne observere forskelle i stoffers opløselighed og kemiske egenskaber. Forsøget har givet mulighed for at koble teori og praksis, og har styrket elevernes forståelse for, hvordan molekylers struktur og polaritet påvirker kemiske reaktioner og stofinteraktioner.

Forløbet har således introduceret eleverne til de grundlæggende kemiske begreber og metoder, samtidig med at de har fået erfaring med praktisk eksperimentelt arbejde, hvilket har lagt fundamentet for videre arbejde i kemi C.

Forsøg:
- polære og upolære

Pensum:

Mennesket og Naturvidenskaben: side 235 - 236 + 239 + 247-248ø

Kemi videoer
- https://www.gymnasiekemi.com/c8.html  
- https://www.gymnasiekemi.com/c9.html
- https://www.gymnasiekemi.com/c9.html de første 7 min.
- https://www.gymnasiekemi.com/c4.html
- https://www.youtube.com/watch?v=q9boL-Eh55I
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Geografi 1: hvorfor er der så meget landbrug i DK

Vand- og jord emne i samarbejde med kemi og biologi,

Naturgeografi har især fokus på vandets kredsløb, vandløbets udvikling oplandets størrelse og sedimentation og permeabilitet.

Fagbegreber og kernestof: permeabilitet, lerjord, sandjord, opland, vandløb, grundvand, vandbalanceligning, gødningsforbrug, istider og istidsformer, moræne, sorteret materiale, sediment, hjulstrøms-diagram. vandressourcer, byudvikling og klimaændringer og landskabernes processer.

Læsning i bogen: (Geografikapitel 2 og 5 ) s. 210-218 og 228-233 samt side 120-132 om landbrug
side 116 om befolkningstæthed (repeteres i næste emne)
side 130-135+140-143 = supplerende stof/ekstra materiale om gødning og pesticider

Arbejdsformerne har været i grupper i laboratorie og udenfor, men resten af arbejdet er foregået som individuelt arbejde, især afleveringer og arbejde med journaler. Praktisk arbejde i laboratorie og i felten er strømningskar og meander, permeabilitet i rør, opland på kort, Mølleåens vandføring. Vi har også repeteret permeabilitet.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
journal 1 Mølleåen 10-09-2025
journal 1 Mølleåen 10-09-2025
journal 1 Mølleåen 30-09-2025
Journal 2 opland 30-09-2025
Journal 2 opland 30-09-2025
ng journal 2 opland 24-10-2025
journal 3 permeabilitet 24-10-2025
journal 3 permeabilitet 24-10-2025
Permeabilitet journal 17-11-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vand (kemi)

I dette tværfaglige forløb har eleverne arbejdet med temaet vand, hvor fokus har været på kemidelen. Formålet har været, at eleverne udvikler forståelse for grundlæggende kemiske begreber og reaktioner, som er centrale for vandets sammensætning, kvalitet og behandlingsmetoder.

Eleverne har arbejdet med ioner og ionforbindelser, herunder korrekt navngivning, samt med ionreaktioner og deres afstemning. Forløbet har også omfattet tilstandsformer, fældningsreaktioner og kemiske principper bag vandrensning, så eleverne forstår, hvordan kemiske processer kan anvendes praktisk til at rense vand.

Praktisk har eleverne gennemført flere forsøg. De har målt saltindhold i havvand og undersøgt saltes opløselighed i vand, hvilket har gjort det muligt at koble teoretisk viden om ioner og reaktioner med konkrete observationer. Derudover har de arbejdet med væskers elektronegativitet, hvor de har undersøgt forskelle i elektronfordeling mellem forskellige væsker, og hvordan dette påvirker kemiske egenskaber og reaktioner i vandmiljøer.

Forløbet har således kombineret teori og praksis med fokus på ioner, kemiske reaktioner, tilstandsformer, fældningsreaktioner og elektronegativitet. Eleverne har opnået både forståelse for vandets kemiske sammensætning og erfaring med at analysere og vurdere kemiske processer, der påvirker vandkvaliteten.

Forsøg:
- Saltindhold i havvand
- Væskers elektronegativitet
- Saltes opløselighed i vand

Pensum:
Mennesket og Naturvidenskaben: side 242-244

Kemi Videoer
- https://www.gymnasiekemi.com/c5.html
- https://www.gymnasiekemi.com/c6.html
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Sundhed (Biologi)

Forløbet dækker over:

- Makromolekylers opbygning og funktion
- Menneskets kredsløb, opbygning og funktion.
- Kost og livsstil
- Genetik og DNA's rolle
- Fordøjelsessystemet og enzymer
- Bioteknologiske metoder og deres anvendelse

Eksperimentelt arbejde:
- DNA fra jordbær
- Blodsukkerforsøg
- Forsøg med puls og blodtryk
- Blodtypeforsøg
- Enzymforsøg med bromelin fra ananas
- Forsøg med karse og kobbersulfatopløsninger
- 1. gensudspaltning i majs
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 geografi 2: hvad er et skidt liv

Forløbet har fokus på forklaring og formidling af naturgeografiske sammenhænge mellem naturressourcer og befolkning og løsningsforslag.
Her er nogen af de modul-spørgsmål vi har arbejdet med: Hvordan kan det være at vi bruger mere og mere minedrift og er det en god ting?
Hvorfor skaber det så store forandringer i verden når vi bruger ressourcer? Hvilke problemer opstår når vi udvinder metaller af bjergarter i jordskorpen? Hvordan opstår jordskælv og hvordan kan de måles. Hvorfor er der forskel på jordskorpen? Hvordan kan det være at der er mere guld og kobber nogen steder i jordskorpen? Hvilke ressourcer skal vi bruge i den grønne omstilling? hvorfor er de lande med meget guld ikke rige??

Udvalgte faglige begreber og kernestof: pladetektonik, vulkaner, jordskælv, mineraler, bjergarter, malm, minedrift, metaller, viskositet, vulkantyper, dødsårsager, erhvervsudvikling. Natur og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme, naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed, befolkning og erhverv i en globaliseret verden

Læsning i bogen:
Fællesfagligt kapitel om Råstoffer; s.145-153, 156-159.
Geografikapitel om geologi; s. 222, 224-226.
Geografikapitel om befolkning; side 205-209
GO Atlas tema "verdens befolkning"  og "produktion og erhverv" online

Arbejdsformer er delvis laboratorie og feltarbejde i grupper på 3 til 4: mineraler og bjergarter,  (repetition af viskositet), slider, densitet af bjergarter, mineraler og salte.
Dataindsamling og opgaver med praktisk tilgang i pararbejde; onlineopgave økologisk rygsæk (fra Wuppertal), virtual earthquake på papir, vulkaner og vulkantyper, undersøgelse af miner verden over, udregning af om det kan betale sig at åbne en mine, undersøgelse af dødsårsager i udvalgte lande, undersøgelse på Dollarstreet af indkomst og madvaner og arbejde samt transport.
Desuden er der individuelt arbejde med læring af begreber og træning i udtale og beskrivelser i par.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mineraler og bjergarter 19-11-2025
journal 5 24-11-2025
Mineraler og bjergarter 24-11-2025
Mineraler og bjergarter 25-11-2025
Vulkaner og bjergarter 08-12-2025
Vulkaner og bjergarter 5 08-12-2025
slider aka journal 6 18-12-2025
Jordskælv og pladetektonik 16-01-2026
Jordskælv og pladetektonik 18-01-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sundhed (Kemi)

I dette tværfaglige forløb om sundhed på HF C-niveau arbejdes der med kemi i tæt kobling til biologi og geografi. Forløbet tager udgangspunkt i stoffers sammensætning, reaktioner og egenskaber og undersøger, hvordan kemisk viden kan anvendes i sundhedsmæssige sammenhænge.

Forløbet begynder med grundlæggende mængdeberegninger, hvor eleverne arbejder med begreber som stofmængde, masse, volumen, koncentration, molarmasse og densitet. Disse begreber bruges til at beregne ukendte størrelser i konkrete opgaver og forsøg. Eleverne udfører blandt andet opvarmning af natron, hvor de observerer kemisk nedbrydning og gasudvikling og anvender beregninger til at forstå stoffets reaktion. I et andet forsøg fortyndes kobber(II)ioner for at fremstille opløsninger med kendt koncentration, som efterfølgende bruges i biologiske eksperimenter. Derudover gennemføres en titrering af saltindholdet i toastbrød, hvor eleverne anvender koncentrationsberegning i praksis og lærer at analysere resultater samt vurdere fejlkilder.

Herefter bevæger forløbet sig over i organisk kemi, hvor fokus er på alkaner og alkener, deres kemiske opbygning og korrekt navngivning. Eleverne undersøger også forskellen mellem mættede og umættede fedtstoffer, både kemisk og i relation til ernæring. Dette kobles til et forsøg, hvor fedtindholdet i chips bestemmes, og eleverne diskuterer resultaterne i forhold til sundhed.

Gennem hele forløbet arbejder eleverne med at anvende kemisk teori i praksis, analysere resultater og drage konklusioner, samtidig med at de ser de tværfaglige sammenhænge til biologi og geografi, herunder biologiske processer og fødevarers oprindelse og betydning for sundhed.

Formålet med forløbet er, at eleverne udvikler både teoretiske og praktiske færdigheder i kemi, lærer at koble kemiske begreber til sundhed og ernæring, og bliver i stand til at anvende beregning og eksperimentelle metoder i praksis.

Forsøg:
- Opvarmning af natron
- Fremstilling af kobberopløsninger ved forskellige koncentrationer
- Saltindhold i toastbrød
- Fedt i chips

Pensum:
Mennesket og Naturvidenskaben: s. 252-255 + 264-265

Kemiske videoer
- https://www.gymnasiekemi.com/c16.html til 3.54
- https://www.gymnasiekemi.com/c7.html
- https://www.gymnasiekemi.com/c10.html
- https://www.gymnasiekemi.com/c11.html

Supplerende materiale:
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/kroppen-og-kosten/fedtstoffer/
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Energi (biologi)

Forløbet dækker over:

- Fotosyntese, respiration og gæring (cellulære processer).
- Arktis og problemer i forhold til klimaforandringer'.
- Samspil mellem arter og deres omgivende miljø.
- Gær som mikroorganisme.

Eksperimentelt arbejde:
- Gæringsforsøg (forskellige sukkermængder)
- Forsøg med fotosyntese og respiration i vandpest.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 52 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 10 geografi 3: hvad er fremtidens energi

Forløbet omhandler vores forbrug af energi og fordele og ulemper ved det , samt hvorfor kulstofkredsløbet har en central betydning for temperaturen i troposfæren.
Stråling undersøges ved hjælp af infrarød kamera og måling af kort og langbølget stråling i skolegården og i drivhusforsøget.
Det er væsentligt at brug af energi forhøjer levestandarden og at der er en sammenhæng mellem befolkningsudvikling og brug af fossile brændstoffer. I forløbet og i kombination med forløbet om det gode liv og grøn omstilling undersøger vi om det er muligt at bryde denne korrelation.

Udvalgte faglige begreber og kernestof: Strålingsbalance og solhøjde, kort og langbølget stråling, bæredygtig udvikling, vedvarende energiformer, brint, fossile brændstoffer, CCS i kridt, densitet, permeabilitet, porøsitet, CO^2 neutral, drivhuseffekten, drivhusgasser, grøn omstilling. Vejrforhold, klima og klimaændringer, byudvikling og ressourcer, menneskeskabte stofkredsløb og naturlige stofkredsløb, produktion og erhverv.

Sider i bogen: Fællesfagligt kapitel om energi og geografikapitel om carbonkredsløbet. s. 58-59, 64-70, 82-89, 216-220

Arbejdsformerne er gruppearbejde ved laboratorieforsøg og pararbejde ved journalskrivning. Desuden er der individuelt arbejde med en af journalerne og ved træning af begreber mundtligt og via quizprogrammer online.
Laboratorie og feltarbejde: Stråling og drivhuseffekten, opbevaring af væske i kridt "CCS", porøsitet i calcit og kridt, strålingsbalance i skolegården (januar versus maj eller morgen versus middag)

Supplerende stof
1. elevernes undersøgelser af indkøbsvaner
2. filmen 2040 - ikke alle hold nåede denne - nogle har set CO2 i baghaven
3. data fra drivhusforsøg - flere forskellige
4. Sankey diagrammer for 2024 og 2050
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
strålingsbalancen 19-02-2026
strålingsbalancen 19-02-2026
strålingsbalancen 20-02-2026
CCS 25-02-2026
CCS 12-03-2026
CCS 12-03-2026
Indkøbsvaner og energiforbrug 18-03-2026
Indkøbsvaner og energiforbrug 19-03-2026
Indkøbsvaner og energiforbrug 24-03-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Energi og klima (Kemi)

I det tværfaglige forløb om Energi og klima på HF C-niveau arbejdes der med kemi med fokus på organisk kemi, syrer og baser samt redoxreaktioner, koblet til biologiske og geografiske perspektiver på energi og miljø. Forløbet bygger videre på tidligere arbejde med alkaner og alkener og introducerer nu kemiske reaktioner med relevans for energiproduktion og klima.

I organisk kemi arbejdes der med forbrændingsreaktioner og substitution, samt alkoholers struktur og egenskaber. Eleverne lærer, hvorfor alkohol både kan have polære og upolære egenskaber, og hvordan alkohol kan fremstilles ved en substitutionsreaktion. Gennem gæring illustreres, hvordan bioethanol kan fremstilles biologisk. Praktiske forsøg inkluderer forbrænding af paraffin, hvor eleverne observerer forbrændingsreaktionen, samt destillation af bioethanol, hvor ethanolen testes ved antændelse. Disse eksperimenter kobles til forståelsen af energiudnyttelse og bioethanol som alternativ energikilde.

På syrer og baser-området arbejdes der med den kemiske baggrund for syrer-base-reaktioner, korresponderende syre-basepar og pH. Eleverne lærer at beregne pH for stærke syrer og baser og anvende disse beregninger i praksis gennem syrer-base-titrering, hvor de finder ækvivalenspunktet og undersøger forskellige koncentrationers betydning. Titreringsøvelsen kobles til syrerregn, så eleverne kan forstå, hvordan kemiske processer påvirker miljø og klima, fx havets pH og forsuring.

Redoxkemi introduceres gennem arbejdet med spændingsrækken, hvor eleverne undersøger forskellen mellem ædle og ikke-ædle metaller. Begreberne oxidation og reduktion forklares, og eleverne observerer, hvordan ikke-ædle metaller reagerer med syrer og danner brint (H₂). Dette kobles til fremstilling af brint som energibærer og diskussion af alternative energikilder.

Forløbet kombinerer teori og praksis, så eleverne kan udføre eksperimenter, beregne og analysere kemiske reaktioner samt reflektere over den praktiske og samfundsmæssige betydning af energi og klima. Eleverne udvikler både faglige færdigheder i kemi og forståelse for, hvordan kemiske processer påvirker energiproduktion, miljø og klimaforhold.

Pensum  - Mennesket og naturvidenskaben s. 258 - 259

Videoerne
https://www.gymnasiekemi.com/c20.html
https://www.gymnasiekemi.com/c21.html



Forsøg:

- Forbrænding af paraffin
- Destillations af bioethanol
- Hvad er der i flaskerne (pH målinger)
- Titrering med syreregn
- spændingsrækken
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Repetition

Repetition af hvad eleverne har lært.

Eksamenstræning.

Opsamling på eksperimentelt arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde