Holdet 25hnf3 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Jann Krause, Lena Falk, Sisse Villemoes Jakobsen
Hold 2025 nf/25h3 (25hnf3, 25hnf-bi3, 25hnf-ge3, 25hnf-ke3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 S1: Intro til faget biologi (bi) DONE
Titel 2 S1: Danmarks landskaber (ge)
Titel 3 S1: Intro til faget kemi (ke) DONE
Titel 4 T1: Hvordan beskytter vi vandmiljøet? (ke) DONE
Titel 5 T1: Hvordan beskytter vi vandmiljøet? (bi) DONE
Titel 6 T1: Hvordan beskytter vi vandmiljøet? (ge)
Titel 7 T2: Er der mad nok til alle? (ke) Done
Titel 8 T2: Er der mad nok til alle? (bi) DONE
Titel 9 T2: Er der med nok til alle? (ge)
Titel 10 S2: Genetik (Biologi) DONE
Titel 11 T3: Hvorfor taler alle om klima og energi? (ke) D
Titel 12 T3: Hvorfor taler alle om klima og energi? (ge)
Titel 13 T3: Hvorfor taler alle om klima og energi? (bio) D
Titel 14 ASP
Titel 15 ASP
Titel 16 Særfagligt forløb i de enkelte fag (ke)
Titel 17 Særfagligt forløb i de enkelte fag (bi)
Titel 18 Særfagligt forløb i de enkelte fag (ge)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 S1: Intro til faget biologi (bi) DONE

Biologi:
Kernestof:
- Cellers opbygning, celleorganellernes funktion og cellulære processer.

Indhold:
Introduktion til faget nf, laboratoriesikkerhed, hvordan en journal skrives og den naturvidenskabelige metode, herunder undren, hypoteser, resultater og diskussion. Introduktion til typer af data med fokus på karakteristika for kvalitativ og kvantitativ empiri.

De forskellige celletyper med særligt fokus på ligheder og forskelle mellem de prokaryote og eukaryote celler, samt cellestrukturerne herunder organellerne og deres funktioner.

Celledelingens (mitosens) faser med inddragelse af fagbegreber som replikation, centromer, tentråde, centrioler og kromatider. Målet med celledelinger både mitose og meiose.

Respiration og fotosyntese, reaktionsskemaer, hvilken cellestruktur de to processer foregår i, hvornår de to processer foregår og hvilke organismer der kan lave de to cellulære processer.

Forsøg:
- Undersøgelse af biodiversiteten omkring Aabenraa Statsskole
- Fotosyntese og respiration hos vandpest.

Derudover har eleverne gennem hele året arbejdet med fremlæggelser af forskellige danske organismer med henblik på træning i mundtlig formidling samt at udvide elevernes kendskab til den biologiske mangfoldighed.
Eleverne har også arbejdet med skrivning af journaler og rapport, samt hvad der kendetegner de to typer af skriftlige produkter.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1) Journal vandpestforsøg 14-09-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte - Introduktion til faget og dets arbejdsmetoder
  • Læse - Introduktion til faget og dets arbejdsmetoder
  • Formidling - Fremlæggelse af mitose og celletegninger
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - At kunne tolke resultaterne fra vandpestforsøget
  • Kommunikative færdigheder - Fremlæggelse af mitose og celletegninger
  • Personlige
  • Kreativitet - Tegninger af celler. Visning af mitose ud fra piberensere, viskelædre og snore.
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed - At lærer hinanden at kende og vise respekt for hinanden.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 S1: Danmarks landskaber (ge)

I dette forløb introduceres I til de danske landskaber og de dynamikker, som har skabt landskaberne. Det være sig gletsjerdannelse, isfremstød og tilbagetrækning, smeltevand, erosion transport og aflejring af sedimenter drevet at varierende temperaturer/klima.

I har lært om skurestriber og ledeblokke, særligt porfyren, som giver viden om isens udbredelsesretning. Vi har ledt efter ledeblokke på stranden ved Åbenrå og I har bestemt sten ved hjælp af en bestemmelsesnøgle = kategorisering.

Der har særligt været fokus på Weichsel-istiden og på forskelle i landskaberne øst og vest for hovedstilstandslinjen; bundmoræne, randmoræne, smeltevandsslette, tunneldale dødisbakker, bakkeøer.

Vi har undersøgt de to dominerende jordarters egenskaber; porøsitet og permeabilitet, i henholdsvis moræne(ler) i Østdanmark og sandede jorde i Vestdanmark.

Øvelser/forsøg:
Feltarbejde: Bestemmelse af bjergarter/sten på stranden
Opg1: Porøsitet og permeabilitet

Pensum:
Birgit Justesen et.al.: Mennesket og Naturvidenskaben, side 228-233
pdf: Istidslandskabet - se modul 6
Vejledning ledeblokke på stranden.
Vejledning Opg1: Porøsitet og permeabilitet
Claus Gudum Faaborg: Læringsvideo om porøsitet og permeabilitet: https://www.youtube.com/watch?v=ag0-plRcdsk
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opg1: Porøsitet og permeabilitet 15-09-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 S1: Intro til faget kemi (ke) DONE

Dette forløb er tænkt som en introduktion til naturvidenskaben.

I kemi vil der være fokus på
-Grundstoffernes periodiske system
-Introduktion til kemisk fagsprog
-Introduktion til den / de naturvidenskabelige arbejdsmetode og tankegang.
-Reaktioner og reaktionsskemaer
-Sikkert arbejde i laboratoriet.

Virtuelle opgaver fra phet.colorado.edu og vucdigital.dk blev anvendt som del af undervisningen

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte - Forholde sig til informationer på lyd og filmform
  • Læse - Forholde sig til informationer på skrift
  • Søge information - Hvor og hvordan skal informationer søges
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere - Hvor findes informationer og hvordan skal disse noteres
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 T1: Hvordan beskytter vi vandmiljøet? (ke) DONE

Kemi:
Kernestof:
- Grundstoffernes periodiske system
-Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- organiske og uorganiske molekyler og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
-kemiske reaktioner
- Simpel redox
- pH og pH-begrebet


Indhold:
- Kemiske bindinger, med vægt på kovalente bindinger
- Den kemiske reaktion og afstemning af reaktionsskemaet.
- Elektronegativitet samt polære/upolære kemiske forbindelser.
- Blandbarhed med baggrund i polaritet.
- Mængdeberegning med stofmængder, molarmasse, koncentration herunder formel og    aktuel koncentration.
- Kendskab til begrebet ækvivalente mængder.
- Anvende vejeanalyse som del af stofmængdeberegninger.
- Redox ift iltsvind og gødning.
-Introduktion til pH som bro til det næste emne mad

Øvelser / forsøg
- Afbrænding af Mg
- Opløselighed polært og upolært
- Fældningsreaktioner
- Bestemme salt i havvand
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte - Kunne forholde sig til instruktioner ift sikkerhed i laboratoriet
  • Læse - Læse, forstå og kunne anvende øvelsesvejledninger
  • Søge information - Finde relevante informationer i øvelsesvejledninger
  • Skrive - Formulere et skriftlig produkt. Herunder en plakat om fotosyntese og en T1 opgave
  • Diskutere - Kunne forholde sig til resultater ud fra en teori og forholde sig til validitet.
  • Projektarbejde - Arbejde fællesfagligt med T1
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Forholde sig til forsøgsresultater
  • Kommunikative færdigheder - Kunne kommunikere forsøgsdata på skiftform.
  • Overskue og strukturere - Hvordan skal en aflevering opbygges, der arbejdes henimod ASP.
  • Personlige
  • Selvstændighed - At kunne arbejde selvstændig og formulere observationer til en journal.
  • Ansvarlighed - Egen ansvarlig arbejde med et skriftlig produkt.
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - Arbejde i grupper for at gennemføre kemiske eksperimenter
  • IT - Anvende de rette IT-værktøjer
  • Tekstbehandling - Hvordan skrives naturvidenskab
  • Præsentationsgrafik - Hvordan skal resultater præsenteres.
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 T1: Hvordan beskytter vi vandmiljøet? (bi) DONE

Fællesfagligt har eleverne arbejdet med Hvordan beskytter vi vandmiljøet som fællesemne. Eleverne har været ved åen med alle tre fag, hvor de tre fag har bidraget til at undersøge vandkvaliteten af åen på forskellig vis.
Derudover har klassen arbejdet med et tværfagligt engineeringforløb med geografi under overskriften: Mere ilt i fjorden (MIIF). Her har målet været at eleverne via arbejde med engineering designprocessen først har skulle teste hvad der skaber iltsvind i vand og derefter undersøge hvad der kan skabe mere ilt i vand. Forløbet har varet 7 moduler, hvor slutproduktet har været en poster pr. gruppe omkring processen (T1-aflevering).

Eleverne har også haft et moduls seksualundervisning i biologi omkring graviditet, sexsygdomme, prævention og klamydia. Dette er obligatorisk for alle 1.g og 1.hf elever.

Biologi:
Kernestof:
- Økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.
- Cellers opbygning og celleorganellernes funktion med fokus på cellemembranen.

Indhold:
Definition af økologi og økosystemer. Abiotiske og biotiske faktorer der kan påvirke et økosystem. Interspecifik og intraspecifik konkurrence. Gennemgang af de to typer af fødekæder (græsningsfødekæde og nedbryderkæde) og fødenet. Biodiversitet.  Liebigs minimumslov.

Tilpasninger til livet i åen med osmose som eksempel på tilpasninger til saltforhold. Cellemembranen og dennes opbygning samt membrantransportprocesserne med fokus på diffusion og osmose (aktiv transport er kun nævnt). Hvornår tisser fisk i ferskvand vs saltvand?

Åen som fokus, hvor elementerne fra den generelle teori om økologi inddrages:
Åens opbygning og funktion, det naturlige og det regulerede vandløb. Abiotiske faktorer der kan påvirke livet i åen, herunder hvilke faktorer der kan være begrænsende (med særligt fokus på lys, ilt og bundforhold). Hvilke organismer kan man finde i åen og hvilke tilpasninger har disse organismer til de abiotiske faktorer. Hvordan kan fundne dyregrupper fortælle noget om åens tilstand og kvalitet. Hvordan bestemmes vandkvaliteten af en å med fokus på faunaundersøgelse og bestemmelse af organisk indhold kvalitativt. Eleverne præsenteres også for metoden BI5 denne målemetode laves dog ikke i åen. Hvad sker der når åen forurenes med organisk stof i form af et gylleudslip.

Engineering-forløb om Mere ilt i fjorden, her har fokus været på iltsvind, årsager til iltsvind og hvordan man kan tilføre mere ilt til forskellige akvarier med udgangspunkt i teori gennemgået i tidligere fagmoduler (se undervisningsbeskrivelsen ovenfor).

Forsøg:
- Osmoseforsøg med kartofler (eleverne har selv lavet forsøgsdesignet).
- Ekskursion til Mølleåen for at bestemme Mølleåens vandkvalitet ud fra faunaundersøgelse samt bestemmelse af organisk indhold i åen.
- Iltsvindsforsøg.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte - At kunne huske de forskellige dyr i åen og hvad de fortæller om åens kvalitet.
  • Projektarbejde - Engineeringforløb
  • Formidling - Engineeringforløb
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - At kunne tolke på opnåede data fra osmoseforsøget.
  • Overskue og strukturere - At kunne lave egen fremgangsmåde til osmoseforsøg samt engineeringforløb.
  • Personlige
  • Ansvarlighed - Engineeringforløb
  • Kreativitet - Postersdesign, herunder tydeliggørelse af engineering designprocessen.
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - At kunne samarbejde i åen samt engineeringforløb
  • IT
  • Regneark - At kunne behandle data fra osmoseforsøget.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Projektarbejde

Titel 6 T1: Hvordan beskytter vi vandmiljøet? (ge)

Forløbet undersøger problemstillingen omkring iltsvind i de danske fjorde, med fokus på Åbenrå fjord. Vi ser på tre processer:
1. Forureningskilde næringsstofforurening: Omdannelse af gylle til ammonium, nitrit og nitrat i jorden/på markerne.
2. Transport af sedimenter og næringsstoffer fra mark til Fjord: Afstrømning fra Mølleåens opland; vandføring i Mølleå, Åbenrå
3.  Nedbrydning af dødt organisk materiale i fjorden --> Iltsvind i fjorden, herunder bundvending.

Centrale begreber:
Nitrificering, opland, vandføring, vandbalanceligning, vandets kredsløb, nedsivning, udvaskning, grundvand, næringsstoffer, algevækst, organisk materiale, nedbrydning/forrådnelse, liglagen, bundvending, svovlbrinte, eutrofiering.

Forsøg og undersøgelser:
Opg2: Feltarbejde: Vandføring i Mølleå
Opg3: Springlag
Opg4: Mere Ilt I Fjorden - Engineering

Faglige mål:
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten


Pensum:
Mennesket og naturvidenskaben side 128-132 + 215-216
Film: Greenpeace: Iltsvind i det sydfynske øhav: https://www.youtube.com/watch?v=OHo41jQTKKc
DR (2025): https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/vi-har-kurs-mod-endnu-et-skraekaar-det-er-ret-dramatisk-selv-det-halve-er-helt
Aktuel videnskab (29025): https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/4-2025/goedning-fra-landbrug-goer-saerligt-ondt-paa-dansk-havmiljoe
Undervisningslokalet: Claus Gudum Faaborg: "Springlag og Iltsvind", https://www.youtube.com/watch?v=7Z_4l_9WdNg


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
T1) Poster om iltsvind 30-10-2025
Opg2: Vandføring i Mølleå 26-11-2025
Opg3: Springlag 26-11-2025
Opg4: Mere Ilt I Fjorden MIIF 26-11-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 T2: Er der mad nok til alle? (ke) Done


Kemi:
Kernestof:
- Grundstoffernes periodiske system
-Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- Ioner og ionforbindelser.
- organiske og uorganiske molekyler og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
-kemiske reaktioner
-pH og pH-begrebet.
- Syrer og baser


Indhold:
Kemiske bindinger, med vægt på ioner
Den kemiske reaktion og afstemning af reaktionsskemaet.
Mængdeberegning med stofmængder, molarmasse, koncentration herunder formel og aktuel koncentration.
Kendskab til begrebet ækvivalente mængder.
Anvende vejeanalyse som del af stofmængdeberegninger.
Kunne gennemføre stofmængdeberegninger for faste stoffer og væsker.
Carbonhydridernes opbygning og navngivning.
Carbonhydridernes fysiske og kemiske egenskaber.
Sammenhængen mellem struktur og fysiske egenskaber.
Opbygning og navngivning af alkoholer og carboxylsyrer.
Kendskab til deres kemiske og fysiske egenskaber.
Eksempler på praktisk anvendelse af disse stoffer.
Kostens sammensætning

Der blev lagt meget fokus på formidling med 2 modulen med fokus på på hvordan skriftlige produkter skulle skrive og hvilke krav der er til dem.

Øvelser / forsøg
- Rødkål og husholdningsartikler
- pH og syrestyrke
- Opvarmning af natriumhydrogencarbonat
- Bestemmelse af eddiksyre i lagereddike
- Salt indhold i brød
- Ekstraktion af fedt fra Chips

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal om titrering 10-12-2025
Ugens grundstof 31-12-2025
Kostensbestandele 08-01-2026
Rapport om fedt i chips. 23-01-2026
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte - Kunne forholde sig til instruktioner ift sikkerhed i laboratoriet
  • Læse - Læse, forstå og kunne anvende øvelsesvejledninger
  • Søge information - Finde relevante informationer i øvelsesvejledninger
  • Skrive - Formulere et skriftlig produkt.
  • Projektarbejde - Arbejde fællesfagligt med T1
  • Formidling - Formidle kemisk vide på baggrund af eksperimentelt arbejde.
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Kunne forholde sig til data fra forsøg
  • Kommunikative færdigheder - Kunne kommunikere forsøgsdata på skiftform.
  • Personlige
  • Selvstændighed - At kunne arbejde selvstændig og formulere observationer til en journal.
  • Ansvarlighed - Egen ansvarlig arbejde med et skriftlig produkt.
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - Arbejde i grupper for at gennemføre kemiske eksperimenter
  • IT
  • Tekstbehandling - Kunne skrive naturvidenskabelige afleveringer
  • Præsentationsgrafik - Præsentere data og resultater
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Projektarbejde

Titel 8 T2: Er der mad nok til alle? (bi) DONE

Fællesfagligt har eleverne arbejdet med et tværfagligt projekt (T2) kaldet: Hvad indeholder fødevarer, hvilken rolle spiller klimatiske forhold for en god fødevareproduktion og hvordan påvirker fødevarer sundheden? Eleverne skal ud fra tre underspørgsmål svare på den overordnede problemstilling ved inddragelse af forsøg, fagbegreber og figurer fra de tre fag. Dette med henblik på en træning til ASP, hvor der arbejdes med fokus på ASP-raketten.

Biologi:
Kernestof:
- Biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning.
- Organsystemers opbygning og funktion.

Indhold:
KRAM, livsstil og konsekvenser, herunder de officielle kostråd samt fuldkorns- og nøglehulsmærket.

Opbygning af makromolekylerne kulhydrat, protein og fedt samt deres betydning for kroppen.

Energibalance og basalstofskifte, energimængde i henholdsvis kulhydrat, fedt og protein. Idealvægt og BMI.

Fordøjelsen samt fordøjelsesenzymer (kobling mellem enzymer, deres opbygning og funktion, pH’s betydning for enzymers virkning og makromolekylers nedbrydning).

Hvordan ilten kommer fra atmosfæren til storetåscellen: Blodets kredsløb med fokus på hjertet, blodet og blodårerne.

Hjertets opbygning og funktion, hjerteklapper, kranspulsåren og blodpropper, herunder fedtaflejringer.

Puls, slagvolumen og minutvolumen.

De forskellige typer af blodårer. Blodtryk og motionens betydning for puls, blodtryk og fedtaflejringer herunder hvordan motion kan påvirke hjertekarsygdomme.

Kort miniforløb om unge alkohol, Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol, alkohols påvirkning på cellerne herunder cellemembranen og hvad der sker med et foster hvis det udsættes for alkohol under graviditeten samt forsøg heraf.  

Forsøg:
- Øvelse: Hvad er sundest mælk eller kakaomælk?
- Forsøg med fordøjelsen med fokus på pepsin.
- Dissektion af et grisehjerte.
- Puls og blodtryksmåling i hvile og efter aktivitet.
- Alkohols påvirkning på cellerne.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2) Rapport over rødbedeforsøg 15-01-2026
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte - Vodcast om fordøjelsen
  • Læse - Quiz om kosten
  • Skrive - Lave fælles noter til kosten
  • Formidling - Projektarbejde om fordøjelsen
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Projektarbejde om fordøjelsen
  • Kommunikative færdigheder - At kunne beskrive og forklare figurer relateret til KRAM og konsekvenser.
  • Personlige
  • Initiativ - Hvilke ord falder eleverne ind når de hører overskriften for forløbet
  • Kreativitet - Hvilke ord falder eleverne ind når de hører overskriften for forløbet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - Projektarbejde om fordøjelsen
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 9 T2: Er der med nok til alle? (ge)

Geografi:
Forløbet i geografi forsøger at svare på spørgsmålet: Er der mad nok til alle?". Forløbet er todelt:
1. Befolkning (demografi) - Hvor mange mennesker forventes at skulle brødfødes og hvorfor?
2. Vejr og klimatiske forhold på jorden - kan der produceres mad nok på baggrund af vejr, klima og jordbund?

For at besvare punkt 1 arbejdes med befolkningsudviklingen i verden. Vi undersøger forskellige parametre som siger noget om landes befolkning og vi undersøger hvad der påvirker et lands samlet fertilitet. Der arbejdes med gapminder og video med Hans Rosling.

Centrale begreber og modeller punkt 1: Befolkning: Demografisk udvikling, transition/-smodel, levevilkår, BNP, Fourasties model, primær, sekundær og tertiære erhverv, fertilitet, dødsrate og fødselsrate, befolkningsvækst, FN-scenarier ift. global befolkningsvækst.

For at besvare punkt 2 arbejdes med landbrugsproduktion i verden, hvor intensiv og ekstensiv landbrugsproduktion kobles til klimazoner og plantebælter. Der arbejdes med en undersøgelse af hydrotermfigurer fra vejrstationer i Niger til forklaring af ekstensiv fødevareproduktion og hungersnød.

Centrale begreber og modeller punkt 2: Landbrug og klima:
Klimazoner og plantebælter (Martin Vahl), solindstråling forskellige steder på jorden, jordens bane om solen, indstrålingsvinkel/solhøjde, termiske tryk; højtryk og lavtryk, det globale vindsystem, ITK-zonen, afkøling, tryk og massefylde, konvektion, kondensation,  nedbørsdannelse, nedbørstyper, dugpunktskurve, vandets kredsløb,
Landbrugssystemer; intensiv og ekstensiv landbrug, tørke og hungersnød i Niger.


Faglige mål:
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder  
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer

Forsøg og øvelser:
- Opg5: Undersøgelse af forskellige parametres indflydelse på den samlede fertilitet over tid, på baggrund af data fra Gapminder.
- Opg6: Termiske tryk

Pensum:
Birgit Justesen et. al.: Mennesket og naturvidenskaben (2015), side 114-119, 123-124, 212-215.
Dokumentar: Når regnen svigter: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000010758&s=46531192&n=28&o=hits
Hans Roslings ted talk om udviklingen i verdens befolkning frem til år 2050:
https://www.ted.com/talks/hans_rosling_global_population_growth_box_by_box?lang=da



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 S2: Genetik (Biologi) DONE

Forløbets titel er: Hvorfor kan nogle mennesker ikke tåle protein?

Biologi:
Særforløb om genetik.

Kernestof:
- Genetik og repetition af DNA's rolle.

Indhold:
Fokus på den genetiske sygdom PKU.
Genetik og genetiske fagbegreber herunder allele gener, overfladisk snak om meiose og mutationer.

Nedarvning af bl.a. øjenfarve og introduktion til krydsningsskemaer, nedarvning af autosomale egenskaber ved brug af stamtavler.  

Forsøg:
DNA fra en tomat.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder - At kunne huske og definere fagbegreber
  • Overskue og strukturere - Genetikopgaver omkring autosomalt nedarvede sygdomme
  • Sociale - Fagbegrebskort
  • Samarbejdsevne - Opgaver omkring nedarvning.
  • Åbenhed og omgængelighed - Opgaver omkring nedarvning.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 11 T3: Hvorfor taler alle om klima og energi? (ke) D



Kemi:
Kernestof
- Grundstoffernes periodiske system
-Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- Organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
-kemiske reaktioner
-Simpel redox

Indhold:
Carbonhydridernes opbygning og navngivning.
Carbonhydridernes fysiske og kemiske egenskaber.
Sammenhængen mellem struktur og fysiske egenskaber.
Vi ser på processen fra ”Olie til brændstof”.
Er bioethanol et alternativ
Kulstofkredsløbet
Forurening i luft og vand
Redox

Øvelser/ forsøg
- Forbrændings reaktioner
- Alkoholgæring
- Destillation af alkohol
-Spændingsrækken
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forbrændingsreaktioner 01-03-2026
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse - Læse og kunne forholde sig til brugbarheden af kilder.
  • Søge information - Søge informationen omkring klima og indflydelse på dette Inddrage resultater fra COP 28
  • Skrive - Lave en planche omkring klima Lave en powerpoint omkring klima
  • Projektarbejde - Lave en planche omkring klima Den danner udgangspunkt til en powerpoint.
  • Formidling - Formidle fagbegreber på en planche Fremlægge powerpoint omkring klima
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Arbejde med det faglige sammenspil mellem kemi og biologi under forsøget "Bioethanolproduktion".
  • Kommunikative færdigheder - Fremlægge omkring emnet klima under inddragelse af passende fagberegber.
  • Personlige
  • Selvstændighed - Selvstændig kunne finde informationer og relatere til aktuelle begivenheder (COP 28)
  • Selvtillid - Finde moden til at sige noget.
  • Kreativitet - Udarbejde en powerpoint til at formidle faglighed
  • Sociale
  • IT
  • Tekstbehandling - Kunne anvende powerpoint
  • Præsentationsgrafik - Kunne anvende powerpoint som et præsentationsværktøj.
  • Internet - Kunne bruge internettet for at finde informartioner
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 12 T3: Hvorfor taler alle om klima og energi? (ge)

Med udgangspunkt i lærebogens kapitel 2: Arktis, undersøges klimaforandringer, isudbredelse, jordens bane om solen, Milankovic-teori, solpletter, vulkaner, solhøjde og indstrålingsvinkel, strålingsbalance, albedo, reflektion og absorption, stråling og bølgelængder, drivhusgasser, permafrost og is-albedo, Golfstrøm og grønlandspumpe, det termohaline system, feedbackmekanisme/tilbagekoblingsmekanisme.

Centrale begreber ift. energi:
Energiformer og -omdannelser, energikilder, energiressourcer, fossile brændstoffer, oliedannelse, bjergarter; kildebjergart/moderbjergart, reservoirbjeergart, seglbjergart, porøsitet og permeabilitet, oliens migration, tryk og massefylde, konvektion. oliefælder, kulbrinter/carbonhydrider, forbrændingsreaktion med Metan.

Faglige mål:
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten  
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
-  udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes

Pensum:
Birgit Justesen et.al: Mennesket og Naturvidenskaben side 32-35, 39-43, 58-62, 64-68
Carsten Hvenegaard Kjelgaard: Oliedannelse: https://www.youtube.com/watch?v=GrYjMWTNhNk
Supplerende materiale:
Fremtidens energi om vedvarende energikider til oplæg på klassen: http://fremtidensenergi.dk/de-forskellige-energi-former-kapitel-2/
Dr.dk (P3): Ud med olie: https://www.youtube.com/watch?v=VBwf1sMkUdQ


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 T3: Hvorfor taler alle om klima og energi? (bio) D

Eleverne har arbejdet tværfagligt med afleveringen T3 med problemstillingen: Hvad skaber global opvarmning og hvilke alternativer er der til fossile brændstoffer? Eleverne har selv skulle lave underspørgsmål og derefter en besvarelse ved at udfylde ASP-raketten. Slutteligt har eleverne lavet et oplæg for en af de tre nf-lærere, for at træne det mundtlige aspekt af eksamen.

Generelle naturvidenskabelige metoder: Det kontrollerede forsøg og variable samt hvordan man laver grafer i biologi med fokus på aksetitler, enheder på akserne og punktplot.   

Biologi:
Kernestof:
- Bioteknologiske metoder og deres anvendelse
- DNA's rolle
- Cellulære processer (med fokus på respiration) og enzymer

Indhold:
Bioethanolproduktion herunder fokus på:

- Hvorfor bruge bioethanol?
- Kulhydrater (de forskellige typer af sakkarider) som substrat (1. og 2. generationsbioethanol).
- Enzymer, repetition af enzym, substrat og produkt samt foldning og binding med substrat, intro til enzymer i bioethanolproduktionen samt enzymers temperaturoptimum og denaturering.
- Opbygning af DNA og DNA's rolle i forbindelse med dannelse af enzymer (proteiner).
- Gæring og gærens betydning for dannelse af bioethanol, aerob og anaerob respiration samt det kontrollerede forsøg. ATP som celleenergi.

Forsøg:
- Bromelin i ananas.
- Gærcellers aktivitet som funktion af temperatur.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3) Journal bromelinforsøg 29-03-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse - Læs artikler og finde de vigtigste pointer.
  • Diskutere - Find ud af hvilke elementer og fagbegreber på bioethanolfiguren eleverne ikke kan finde ud af ved forløbets start og lav en tegning med tilhørende post-its over disse ord. Der kigge på figuren igen til slut for at evaluere hvad eleverne har lært.
  • Projektarbejde - Forsøg og optakt til T3-aflevering.
  • Formidling - Fremlæggelse af T3.
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere - Repetition af kulhydrater og enzymer, samt at sætte viden om disse i nye faglige konstellationer.
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - Gæringsforsøg.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 14 ASP

Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 16 Særfagligt forløb i de enkelte fag (ke)

I dette forløb arbejdes med det enkeltfaglige spørgsmål.
Ligeledes kan eleverne arbejde på udarbejdning af korte skriftlige sammenfatninger af de forsøg der er blevet udført i kemi og danner grundlag for de spørgsmål de kan trække til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information - Samle informationer fra sidste års undervisningen
  • Skrive - Dispositioner til eksamensspørgsmål
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere - Dannes sig et overblik over fagligheden
  • Personlige
  • Selvstændighed - Udarbejde dispositioner til den enkeltfaglige eksamen
Væsentligste arbejdsformer


Titel 18 Særfagligt forløb i de enkelte fag (ge)

Det særfaglige forløb efter den tværfaglige eksamen, har fokus på forberedelse til den særfaglige eksamen. Elever får udleveret eksamensspørgsmål uden bilag, og der arbejdes med at få organiseret journaler og koblet dem til kernestof. Elever lærer at bruge undervisningsbeskrivelsen i deres forberedelse og der vil være eksamensorientering.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer