Holdet 25hid2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aabenraa Statsskole
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Bjarke Funch Jensen
Hold 2025 id/25h2 (25hid2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Floorball og ultimate
Titel 2 Opvarmningsprogrammer
Titel 3 Kickboxing
Titel 4 Pardans - cha cha cha og jive
Titel 5 Bouldering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Floorball og ultimate

Der undervises skiftevis i hhv. ultimate og floorball i 2x7 moduler

Ultimate:

Der er arbejdet med følgende fokuspunkter i undervisningen:

Disctilvænning, kaste-/gribeteknikker:
- Baghåndskast: fokus: korrekt greb, positionering m. siden til kasteretning
- Forhåndskast: fokus: pistolgreb, front mod kasteretning, albue ind til siden, swirp i håndleddet
- Gribeteknik: Der er primært arbejdet med pandekagegribning. Der er også gennemgået krabbegribning underhånds/ overhånds

Opdækning, cuts, pivotering
- Der arbejdes med personlig opdækning, samt at komme fri af sine personlige opdækning ved at lave cuts. Under kast med opdækning arbejdes med pivotering på støttebenet for at komme til aflevering forbi opdækkeren.

Stacking.
- Der er arbejdet med stacking i form af sidelinjebølgen med og uden opdækning. Der er ligeledes arbejdet med forsvaret muligheder for at lukke ned for spilmuligheder i den ene side (pres mod en side).

Spilforståelse.
- Via forskellige spiløvelser arbejdes med udvikling af spilforståelse. Dvs. at tage de rigtige valg i den pågældende situation – herunder at vælge den bedste kasteform alt efter med- og modspillers placering. Løbe sig fri af sin opdækning og gøre sig spilbar. Udnytte både banens bredde og dybde.

Teori: udvalgte afsnit fra
https://ultimate.dfsu.dk/wp-content/uploads/2024/03/DFSU_C_niveau_guide.pdf
s. 11, 45-51, 56-57.


Floorball:

Der er arbejdet med følgende tekniske elementer i undervisningen:
Basal teknik:
- Greb: fokus på stor afstand mellem hænderne. Den dominerende hånd er placeret nederst.
- Aflevering af bolden langs jorden med fart og præcision. Afleveringen skal være en førende bevægelse. Bladet skal være lukket. Man fører staven bagud med vægten på bageste ben, kroppen drejer med. Når staven føres frem, forskydes vægten til forreste ben.
- Modtagning af bolden. Boldens fart aftages ved at føre staven bagud, som samtidig medfører at spilleren er i korrekt position til at udføre en ny aflevering.
- Skud på mål. Trækskud: Skuddet skal være en førende bevægelse med fokus på at få godt med håndled i skuddet og lave en swirp, således at bolden også løfter sig fra jorden.
Evt. slagskud

-Driblinger med fokus på at holde bolden tæt på staven og konstant være i kontrol med bolden og minimere modstanderens mulighed for at erobre bolden. Desuden træne overblik ved at kigge op og orientere sig.

Teori:
- Trækaflevering og modtagning: https://www.youtube.com/watch?v=DCwBuDIiUfc
- Aflevering og trækskud: https://www.youtube.com/watch?v=u7DQANt_TYc
- Dribling: https://www.youtube.com/watch?v=fX0gYzKHjZU
- Floorballspillets ide og regler. (dokument)
- Teampsykologi s. 85-92. (dokument)
- Floorball vokser frem i Danmark: https://www.holdsport.dk/da/artikler/ny-sport-i-danmark
- Ensomme mænds livskvalitet øges via sport: https://www.holdsport.dk/da/artikler/ensomme-maends-livskvalitet-oges-via-sport
- Minikompendium i floorball. (dokument)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 2 Opvarmningsprogrammer

Opvarmningsprogrammer:

Litt: Idræt C, s. 90-95, s. 71-72

Vi har arbejdet med rytmisk opvarmning til musik

Teoretisk baggrund: Man skal kunne redegøre for formålet med opvarmning (hvorfor varmer man op)
Man skal kunne gøre rede for, hvad der sker i kroppen under opvarmning:
Øget blodkredsløb,
Hurtigere og dybere åndedræt,
Øget muskel- og kropstemperatur: kemiske processer forløber hurtigere, Mindre gnidningsmodstand i muskler, led og bindevæv,
Påvirkning af nervesystemet, så nerveimpulser forløber hurtigere

Praktiske krav: Man skal planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik efter flg. retningslinjer:
Der skal i løbet af opvarmningen nås en intensitet, så pulsen bliver høj og kropstemperaturen stiger
Der skal indgå totalbevægelser, hvor man kommer i yderstillinger og rygsøjlen bevæges i alle retninger
Der skal indgå muskeløvelser med fokus på de store muskelgrupper
Der skal indgå strækøvelser, som skal være relevante i forhold til de øvelser, man har udført i opvarmningsprogrammet

Man skal kunne udføre programmet i takt til musikken (holde rytmen) - dog ikke ved sekvenserne udtrækning og løb
Musikken skal passe til øvelserne
Øvelsesvalget skal være i overensstemmelse med retningslinjerne for et godt opvarmningsprogram, som formuleret i Idræt C s.92
Man skal kunne udføre øvelserne teknisk korrekt


Gruppearbejde, hvor hver gruppe skal lave et fuldt opvarmningsprogram. Grupperne skal aflevere synopsis med detaljeret beskrivelse af programmet.

Fælles afprøvning og evaluering af programmerne.
Fokus:

- Udvælge sange som har en passende BPM i forhold til de øvelser der arbejdes med.
- Udnytte musikken og bevæge sig i takt til musikken.
- De enkelte personer i opvarmningsgruppen udfører bevægelserne synkront.
- Korrekt opbygning af programmet med stigende intensitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 Kickboxing

Faglige mål i kickboxing.

I kickboxing undervises i forskellige slag og spark med fokus på at udvikle elevernes teknik. Samtidig indgår et fysisk element, idet træningen også skal være med til at forbedre elevernes iltoptagelse. Eleverne skal kunne fremvise slag og spark isoleret og i serier. Bokseren skal være bevægelig og oppe på tæerne og stå i den korrekte stance overfor modstanderen, samt vende tilbage til udgangspositionen efter sine slag/spark. Både under slag og spark skal bokseren holde sine parader, som en del af de taktiske mål i forløbet.

Der arbejdes med følgende slag og spark:

Venstre jab: Stå i kampposition med paraderne oppe. Slå og stræk højre arm ud, mens der roteres i underarmen således at håndryggen peger opad. Slag skal være hurtigt, men kan ikke genere så stor kraft.


Lige højre: Stå i kampposition med paraderne oppe. Slå og stræk højre arm ud, mens der roteres i underarmen således at håndryggen peger opad. Dette slag har en længere arbejdsvej end et jab og kan derfor slås med en større kraft. Rotér i overkroppen ved at rotere på højre forfod for at generere ekstra kraft.

Hook: Bøjning i albuen 90 grader. Hånden er knyttet og håndryggen peger opad idet man træffer puden/personen
Rotation i overkroppen, som muliggøres ved drejning på foden (højre hånd højre fod og omvendt med venstre)

Uppercut: Bøje i knæene og sænke tyngdepunktet, efterfulgt af et stræk ud i benene i det man slår. Bøjning i albueleddet og håndryggen peger hen imod modstanderen.

Frontal spark: Løfter den dominante fod. Lav en bøjning på 90 grader i knæleddet. Strækker benet ud og rammer med undersiden af foden. Tryk med hoften i sparket for ekstra kraft i sparket. Paraderne holdes i sparket. Efter puden er ramt, roteres tilbage til kamppositionen.

Baglæns spark: Start i kampposition. Overfør vægten til forreste fod mens der roteres med urets retning en halv omgang, således at der sparkes med bagerste ben. Hoved og overkrop holdes på afstand af modstanderen. Der sparkes med undersiden af foden, og strækkes ud i knæleddet i det puden træffes. Den kraft som genereres i sparket bruges til at rotere samme vej tilbage til kampposition.

Sidespark: Sparket kan udføres med begge ben. Der roteres så man har siden til modstanderen. Sparkebenet er bøjet og foden peger ud til siden. Benet strækkes i sparket og man rammer maven på modstanderen. Efter sparket roteres tilbage i korrekt stance.

Cirkelspark: Sparket udføres med det bagerste ben og primært sit dominante sparkeben. Vægten overføres til den forreste fod. Sparkebenet føres cirkulært og sparker mod kroppen idet der strækkes ud i knæleddet. Vigtigt at rotere på standfoden for at sikre kraft og rotation i sparket. Man sparket med vristen og det nederste af skinnebenet.


Venstre spark: Udgangspunktet er kamppositionen hvor venstrebenet er forrest. Vægten overføres til det bagerste ben og det venstre (forreste) ben løftes og sparkes mod overkrop ansigt ved at strække ud i knæleddet. Sparkes skal udføres hurtigt, men genererer mindre kraft end cirkelsparket.

Baglæns cirkelspark: Stå i kampposition med det dominante ben bagerst. Drej derefter rundt hvor du står på tæerne/forfoden med dit forreste ben og gå lidt ned i knæ. Lav en bagudrettet rotation mens du løfter benet så højt som muligt. Der udføres en fuld rotation så sparket afsluttes når man er drejet helt tilbage til kamppositionen. Man kan både sparke med et trakt ben, eller bøje i knæleddet i det man træffer puden. Man sparker primært med hælen.

Øksespark: Begge ben kan bruges til sparket. Man svinger et strakt ben kryds ind foran det andet ben og så højt som muligt. Derefter føres benet nedad med så stor kraft som muligt, mens man rammer puden med hælen.

Teori:
- 6 forevisningsvideoer af landstræner Lars Krusaa udarbejdet til forløbet
- Danske Youssef er verdensmester i kickboxing. Kickboxing er et våben i ringen – ikke udenfor: https://www.dr.dk/sporten/oevrig/yousssef-er-verdensmester-i-thai-og-kickboxing-men-som-paedagog-har-han-nultolerance#!/
- Hvad er kickboxing: https://www.kickboxingacademy.dk/klub/kickboxing-academy/sider/hvad-er-kickboxing
- Danmarks ukendte verdensmester: https://www.youtube.com/watch?v=FCLc6csgjWg
- Idræt c, side 39-48 (basal fysiologi)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Formidling
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Pararbejde

Titel 4 Pardans - cha cha cha og jive

I forløbet er der undervist i hhv. cha cha cha og jive i 3 modulers varighed.

I forløbet arbejdes der med en forståelse af dansens stilart. Denne forståelse skal forplante sig til elevernes bevægelser, således at det er latinamerikansk danse - ved at hofterne fx bruges.

De faglige mål er:

At eleverne opnår en god rytmeforståelse og kan bevæge sig i takt til musikken.
At eleverne kan grundtrin i kombination med 5-6 variationer, samt evt. selv er i stand til at tilføje variationer til dansen som passer ind i dansestilen.
At det er tydeligt at se at det er herren som fører i dansen og damen som lader sig føre.
At eleverne kan danse varieret og vælger mellem de forskellige variationer, fremfor det er en koreografi som følges.


Cha cha cha:

Grundtrin til cha cha cha.


Variationer:

”Hand to hand”, hvor damen har højre skulder mod manden (efter cha cha cha trædes der bagud).

New Yorker, hvor damen har venstre skulder mod manden (efter cha cha cha trædes der frem). Damedrejning (damen drejer på cha cha cha 3-4-5-6, herren laver grundtrin).

Spotturn hvor begge drejer på cha cha cha.

Tripple lockstep, hvor herren bevæger sig 3 cha che og gå stå fremad (damen gør det baglæns), derefter bevæger herren sig 3 cha che gå stå baglæns (damen gør det fremad).


Jive:

Grundtrinnet starter med at damen træder tilbage på højre, herren træder tilbage på venstre (1-2), herefter chassé til høje (3-4) og til venstre (5-6) for damen, chasse til venstre og til højre for manden

Variationer:

”Mølle” hvor man bevæger sig rundt om hinanden på chasséerne.

Damen roterer ud, hvor damen på chasséerne drejer ud på venstre side af manden. Her er der enhåndsfatning, damens venstre og mandens højre hånd. Damen kan rotere ind med det samme eller blive derude og parret bevæger sig mod midten og tilbage (side by side).

Svingdøren, videreførelse af damen roterer ud. Herren starter med et aktivt træk i damens arm, for at vise hun skal komme hjem. De danser nu et chassé mod hinanden, hvor damen danser med ryggen ind foran herren. Herren griber damen med højre arm på højre hofte og svinger hende ud igen (her tager de så hver især ét chassé væk fra hinanden). Herefter danser man ”normalt” tilbage alt efter, hvad man nu vil vise for en variation. Man kan sagtens danse denne variant et par gange inden damen ”kommer hjem”.

Sparkevariation hvor man efter gåtrin på chasses stiller sig ved siden af hinanden. Herefter 4 spark (damen sparker med højre først, herren venstre) efterfulgt af 4 kicktap (knæ ind, knæ ud, spark), herefter drejes mod partner og grundtrinnet startes igen på gå-gå

Damerotation ind – Er ikke blevet gennemarbejdet, men eleverne har haft mulighed for at prøve den. Kan ses som den sidste variation i følgende link: https://www.youtube.com/watch?v=zcoEi7JYBug

Teori:
- ”Føring”, fra DGI dans og musik, s. 21-23 (dokument)
- ”100 år danser gennem Danmark”, fra Dans over grænserne, s. 3-4
- Cha cha cha variationer: https://www.youtube.com/watch?v=aKTlqKsgNu0
- ”Pardans”, fra Grundbog i idræt c, s. 24-30
- Jive variationer: https://www.youtube.com/watch?v=zcoEi7JYBug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Pararbejde

Titel 5 Bouldering

I dette forløb har eleverne arbejdet med et boulderingforløb på 6 moduler.
Hvert modul har beskæftiget sig med et- eller flere områder indenfor bouldering. Modulernes opbygning har været tredelte, 1) opvarmning, 2) arbejde med fokuspunkt, 3) fri afprøvning af ruter med implementering af fokuspunktet i praksis. "Boulderblokken" har dannet ramme for arbejdet med fokuspunkter. I det følgende beskrives boulderblokkens fire begreber og de dertilhørende fokuspunkter. Derudover gennemgås kort indholdet i de enkelte moduler.

Boulderblokkens fokuspunkter, holdet har arbejdet med:
Sikkerhed og fornøjelse:  
• Vær afslappet
• Arbejd i par
• Tjek chrash-pads før du starter
• Land på benene
• Stå aldrig direkte under den der klatrer
• Klatr ikke over eller under andre på væggen
• Hold let buede fingre

Energi til problemet
• Hoften ind til væggen
• Hold ryggen ret
• Løft med benene, og hold armene strakte eller helt bøjede
• Brug hælen og tåspidserne

Balance
• Trekantsreglen
• Tre kontrapunkter
• Vinkelret modvægt på trækretningen
• Brug væggen (også uden greb)

Bevægelsesfrihed
• Stå på tåspidserne
• Kryds armene, hvis du skal lave et langt grebskifte
• Vær i balance, før du skifter greb
• Brug fodskifte


1. modul: sikkerhed, udstyr, grundprincipper og vægttilvænning. I dette modul gennemgås boulderblokken, klatringens fire grundprincipper :
- sikkerhed og fornøjelse (fokus: Der gennemgås korrekt faldeteknik, fokus på landing på hælene, let bøjede ben, rul af over hele ryggen med armene over kors ind foran brystet.

2. modul: placering og greb:
- gennemgang af forskellige greb og hvordan kroppen positioneres ift. grebet vinkel og beskaffenhed- directional loading.

3. modul: Grundlæggende benarbejde, introduktion til analyse af problem og problemløsning
- flag

4- 6 modul: Fokus på udvidet benteknik + fodarbejde
Program:
-knee drop: Krop tæt på væggen, et knæ peger ned mod gulvet, hælen peger opad, kroppen drejes ind mod væggen.
-backstep: hold hoften ind til væggen, give bredere base jf. klatretrekanten
- rose move: krydse arme og/eller ben for at få en større rækkevidde, rotation i hoften
-statisk/dynamisk (fri)



Fokusområde fysisk aktivitet og træning:
- Gennem alsidig idrætsundervisning opnå god fysisk kapacitet og i  forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning
- Udvikle kropsbevidsthed og teknikker til at klatre og boulder.
- Øget indsigt i arbejdskravene og til hvad det vil sige at komme ud af sin komfortzone.
- Indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer


I Idrætspsykologien har vi arbejdet med begrebet "motivation", herunder forskellen på ydre og indre motivation samt graden af selvbestemmelse. Derudover har eleverne arbejdet spændingsreguleringen.



Materiale:
Motivation og selvbestemmelse, spændingsregulering
Hansen, Jørn; Wolf, Troels: B- for bedre idræt, 2009, 1. udg. Nordisk Forlag, København, s. 138-141 og 148-151.

Ilttransportkæde, konditionstræning

Idræt C - teori i praksis: side 44-48
Kopier indhold til lektion
Idræt C - teori i praksis: side 98-99

Youtube-instruktionsvideoer:
Positioning and Flagging: https://www.youtube.com/watch?v=hR1_QP1ax5E
Directional Loading: https://www.youtube.com/watch?v=4dbtMt-wta4

Idrætsportalen: https://idraetsportalen.systime.dk/?id=586#c4286
Afsnit om boulderingens historie og boulderblokkens tekniske og taktiske fokuspunkter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer