Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Aabenraa Statsskole
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Marianne Tærsbøl Jepsen
|
|
Hold
|
2025 Ke/23g (23gKe)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Polære og upolære opsamling
I disse to moduler har vi haft opsamling fra kemi C på polære og upolære stoffer og beregning af elektronegativitetsforskellen.
Vi har været i LAB og udført følgende forsøg:
- Polære eller upolære stoffer
- Elektronegativitet af stoffer
Pensum:
Basis kemi C s. 67-75
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Redox og uorganisk kemi
I dette forløb skal eleverne arbejde med uorganiske forbindelser, især overgangsmetaller, og lære at forstå og analysere redoxreaktioner. Der opsamles på redoxkemien fra c-niveau, hvor der her lægges vægt på tilordning af oxidationstal og afstemning af redoxreaktioner, farveændringer som følge af ændringer i oxidationstilstande.
De faglige mål med forløbet har været at eleverne skal forklare begreberne oxidation og reduktion og anvende dem på kemiske reaktioner. Bestemme oxidationstal og afstemme redoxreaktioner. Forklare, hvordan farver i uorganiske forbindelser relaterer til oxidationstal og elektronovergange.
Forsøg:
- Analyse af c-vitamin i grapejuice (Aflevering)
- kompleks forsøg med kobber (journaløvelse)
- Indhold af kobber i en mønt (aflevering)
Pensum:
FARVEDE UORGANISKE FORBINDELSER - Videre med kemi - Nucleus s. 15 - 23
Basis kemi B s. 183-187
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Organisk kemi fortsættelse
Der er i dette forløb blevet undervist i følgende:
Carbonhydrider herunder alkaner, alkener og alkyner kemiske og fysiske egenskaber.
Funktionellegrupper; alkoholer (primære, sekundær og tertiær), aldehyd, keton, carboxylsyre, ester og aminer.
Reaktionstyper, forbrændings, substitution, addition, elimination, oxidation og reduktion, kondensation og hydrolyse.
Navngivning af carbonhydrider og carbonforbindelser med funktionelle grupper, heraf lært hvilke funktionel gruppe der er højest prioriteret.
Intermolekylære bindinger, herunder london-, dipol-dipol- og hydrogenbinding
Fysiske og kemiske egenskaber for alkoholer og carboxylsyre
Isomeri, herunder cis/trans og E/Z isomeri, kæde-, funktions- og stillingsisomeri
Simpel kig på H-NMR spekter og hvordan det bruges til at identificerer kemiske opbygning.
Forsøg i LAB:
Oxidation af primære, sekundær og tertiær alkohol (J), Reaktion med aldehyder og ketoner (J), Fremstilling af acetylsalicylsyre + renhedsbestemmelse analyse herunder TLC og smeltepunkt (J). SDU tur hvor de fremstillede forskellige ester og bestemte deres dufte + Omkrystallisering af et fremstillet ester, som der blev lavet NMR-spekter på.
Pensum
Basis kemi B s. 117-134 + 143-155ø + 157-172 + 175-177 + 193-198
Kemi Videoer
- https://www.gymnasiekemi.com/intermolekylaere.html
- https://www.gymnasiekemi.com/geometriskisomeri.html
Supplerende tekster på engelsk
- Aspirin: Turn-of-the-Century Miracle Drug
- Chemist Discovers Aspirin and Heroin
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Kemisk ligevægt
Der er i dette forløb set på kemisk ligevægt, herunder hvad forskellen er på en reversibel og irreversibel reaktion, reaktionsbrøken Y, ligevægtskonstanten K og her forklaring på hvordan ligevægtsloven opfyldes. Der er testet på Le Chateliers princip, samt lavet forskellige indgreb i homogene ligevægte, herunder, ændring af stofmængdekoncentration, ændring af temperatur, ændring af volumen, tilføjelse af stoffer der enten får mængden til at øge eller mindskes. Der er også set på, hvordan opløsningsmidlet indgår i reaktionsbrøken samt set på hvordan gasser kan indgå i kemisk ligevægt teoretisk.
Øvelse:
Indgreb i en ligevægt
Pensum:
Basis kemi B s. 29-52
Kemi videoer
- https://www.gymnasiekemi.com/ligevaegtsreaktioner.html
- https://www.gymnasiekemi.com/lechatelier.html
- https://www.gymnasiekemi.com/exoterm-og-endoterm.html
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Syrer og baser
Der er i dette forløb blevet undervist i følgende:
Syrer og baser, herunder definitioner ifølge teorien samt forskellen på stærke og svage syrer og baser.
Korresponderende syre-basepar og deres indbyrdes sammenhæng i syre-base-reaktioner.
Beregning af pH for stærke og svage syrer og baser, herunder anvendelse af koncentrationer og ligevægtsbetragtninger.
Styrkekonstanten (Ks og Kb) samt styrkeeksponenten (pKs og pKb) og deres betydning for syre- og basestyrke.
Sammenhæng mellem pH, pKs og pKb, herunder beregning af pH i forskellige opløsninger.
Pufferopløsninger, herunder puffrer-ligningen, pufferkapacitet og deres anvendelse til at modstå pH-ændringer.
Hydronolysegrad og dens betydning for opløsningers surhedsgrad.
Titrering som analytisk metode, både kolorimetrisk (med indikator) og potentiometrisk (med pH-meter).
Monovalente, divalente og polyvalente syrer samt deres forskellige egenskaber i syre-base-reaktioner.
Titreringskurver og aflæsning af ækvivalenspunkt og ½-ækvivalenspunkt.
Anvendelse af titreringsdata til bestemmelse af ukendt koncentration i en opløsning.
Forsøg:
- Syrerstyrke og hydronolysegrad
- Puffersystem
-Phosphorsyrer i cola
Pensum:
Basis kemi B s. 73-99 +105-114
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Kostens kemi og organiske farvestoffer
Kostens kemi med fokus på makronæringsstoffer, herunder kulhydrater, fedtstoffer og proteiner samt deres kemiske opbygning og funktion i fødevarer.
Fremstilling af fyldte chokolader, herunder chokoladens opbygning med kakaosmør, sukker og kakaotørstof.
Temperering af chokolade og betydningen af korrekt krystallisering, herunder forskellige krystalformer og deres indflydelse på glans, knæk og smeltepunkt.
Krystalstruktur i chokolade med fokus på stabil polymorfi i kakaosmør.
Fremstilling af vingummi, herunder anvendelse af gelatine og dens egenskaber som geleringsmiddel.
Gelatines struktur og funktion, herunder hvordan proteinkæder danner et tredimensionelt netværk, der giver vingummi deres konsistens.
Organiske farvestoffer og deres opbygning, herunder sammenhæng mellem farve og konjugerede dobbeltbindinger.
Lysabsorption og farve i organiske molekyler, herunder hvordan elektroner i konjugerede systemer exciteres og giver anledning til synlig farve.
Forsøg:
- Fyldte chokolade
- Vingummi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71145389833",
"T": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71145389833",
"H": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71145389833"
}