Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Aabenraa Statsskole
|
|
Fag og niveau
|
Kemi C
|
|
Lærer(e)
|
Jann Krause
|
|
Hold
|
2025 ke/25fmn (25fmn ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Kemiske bindinger
I dette forløb introduceres til eksperimentelt arbejde og hvordan fagfaglige tekster i form af journaler og rapporter skal formuleres. Der arbejdes primært med kemiske bindinger, tilstandsformer og blandbarheder.
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
-Simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Ionforbindelsernes opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Fældningsreaktioner
-Simple kvalitative eksperimentelle metoder, herunder separation
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Indhold
Kemiske bindinger, med vægt på kovalente bindinger
Den kemiske reaktion og afstemning af reaktionsskemaet.
Elektronegativitet samt polære/ upolære kemiske forbindelser.
Blandbarhed med baggrund i polaritet.
Kemiske bindinger, med vægt på ionbindingen.
Kendskab til simple og sammensatte ioner og deres navngivning.
Ionforbindelsernes fysiske og kemiske egenskaber.
Ionforbindelsernes opløselighed og om ioner i vand.
Fældningsreaktioner og afstemning af disse.
Om endoterm og exoterm reaktioner.
Forsøg / eksperimenter
Øvelse: Fældningsreaktioner
Øvelse: Blandbarhed af polære og upolære stoffer (Lavet under NV)
Øvelse: Fedt i chips (Lavet under NV)
Eksperiment: Hvad sker der når man tygger tyggegummi sammen med chokolade.
Virtuelle opgaver fra phet.colorado.edu og vucdigital.dk blev anvendt som del af undervisningen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal om fældningsreaktioner
|
18-12-2025
|
|
Fremlæggelse om grundstoffer
|
03-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse - Læse og forstå øvelsesvejledninger til eksperimenter
- Formidling - Formidle faglighed på skrift
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner - Analysere data fra et forsøg
- Kommunikative færdigheder - Kunne anvende data fra et forsøg og kommunikere dem som en fagfaglig tekst i form af en journal
- Personlige
- Selvstændighed - Individuelt kunne formulere en fagfaglig tekst.
- Selvtillid - Kunne opstille en hypotese, udføre et forsøg og så forholde sig til ens hypotese
- IT
- Tekstbehandling - Kunne anvende relevante programmer til analyse og journal. Vide hvordan en faglig tekst skal stille op
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Kemisk mængdeberegning
I dette forløb lægges vægt på anvendelse og forståelse af kemisk mængdeberegning. Herunder hvordan formler skal anvendes og vigtigheden af have enheder med. Der introduceres til strategier der kan anvendes til kemisk mængdeberegning.
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- Grundstoffernes periodiske system
-Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængde koncentration
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
-Simple organiske uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Ionforbindelsernes opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
-Simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering og vejeanalyse
-Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Indhold
Mængdeberegning med stofmængder, molarmasse, koncentration herunder formel og aktuel koncentration.
Kendskab til begrebet ækvivalente mængder.
Anvende vejeanalyse som del af stofmængdeberegninger.
Masseprocent og volumenprocent.
Tilstandsformer, massefylde og blandbarhed
Kunne gennemføre stofmængdeberegninger for faste stoffer og væsker.
Forsøg / eksperimenter
Øvelse: Opvarmning af natron
Øvelse: Saltindhold i brød
Eksperiment: Hvilke grundstoffer består jeg af (teoretisk)
Eksperiment: Hvor hurtigt forbrændes alkohol (teoretisk)
Virtuelle opgaver fra phet.colorado.edu blev anvendt som del af undervisningen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Salt indhold i brød
|
30-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Skrive - Opskrive kemiske beregninger
- Diskutere - Kunne forholde sig til rimeligheden af ens beregninger og anvendte enheder
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner - Kunne anvende og forholde sig til kemiske beregninger og de anvendte enheder.
- Personlige
- Initiativ - Tage initiativ under eksperimentet samt under gruppearbejde.
- Ansvarlighed - Forstå ens eget ansvar i en gruppe
- Sociale
- Samarbejdsevne - I fælleskab udarbejde en skriftlig opgave omkring et udført eksperiment.
- IT
- Regneark - Anvende passende rengeprogrammer til at udføre kemiske mængdeberegninger
- Præsentationsgrafik - Vide hvordan beregninger og resultater af disse skal præsenteres
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Carbonholdige forbindelser
I dette forløb er der fokus på den organiske kemi samt hvilken rolle afbrænding af kulstofforbindelser har på klimaet
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- Grundstoffernes periodiske system
- Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
-Simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
-Simple kvalitative eksperimentelle metoder
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Supplerede stof
- Kemi og klima effekt af forbrændings reaktioner på klimaet
Indhold
Carbonhydridernes opbygning og navngivning.
Carbonhydridernes fysiske og kemiske egenskaber.
Sammenhængen mellem struktur og fysiske egenskaber.
Kogepunkt som metode for separation
Vi ser på processen fra ”Olie til brændstof”.
Kulstof og klima
Opbygning og navngivning af alkoholer og carboxylsyrer.
Kendskab til deres kemiske og fysiske egenskaber.
Eksempler på praktisk anvendelse af disse stoffer.
Kunne gennemføre stofmængdeberegninger for faste stoffer og væsker
Forsøg / Eksperimenter
Øvelse: Forbrændingsreaktioner
Øvelse: Opløselighed polær upolær (Lavet under NV)
Øvelse: Fedt i chips (Lavet under NV)
Virtuelle opgaver f)ra phet.colorado.edu blev anvendt som del af undervisningen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Forbrændingsreaktioner
|
24-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Finde informationer om hvilken rolle kulstof spiller i forhold til klimaet.
- Læse - Læse og forholde sig kritisk til kilder
- Søge information - Vurdere brugbarheden af kilder
- Diskutere - Kunne indgå i en informeret diskussion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner - Kunne forholde sig til sammenhænget mellem klima og kulstof
- Personlige
- Ansvarlighed - Forstå ens eget ansvar og rolle i klimadebatten
- IT
- Præsentationsgrafik - Præsentere resultater og kemiske figurer
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
4
|
Syrer og baser
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- Simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Simple syre-base reaktioner, herunder pH
- Simple kvalitative eksperimentelle metoder, herunder titrering
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Indhold
Kendskab til de almindeligste syrer og baser, neutralisation, syre-base indikatorer, pH begrebet, og måling af pH.
Titreringsmetoden og kendskab til begrebet ækvivalente mængder.
Syre-basetitrering
At kunne udføre stofmængdeberegninger på syrer og baser.
Kende de relevante kemiske fagbegreber.
Kende forskel på kvalitativ og kvantitativ bestemmelse af pH
Forsøg / eksperimenter
Øvelse: Titrering af eddikesyre
Øvelse: pH og syrestyrke
Øvelse: Rødkålsindikator og husholdningsartikler
Eksperimenter: Der indtages Ahoi-brause for at mærke syre-base reaktionen der finder sted i egen mund.
Virtuelle opgaver fra https://phet.colorado.edu blev anvendt som del af undervisningen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Eddikesyre
|
07-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Kunne gennemføre eksperimenter med høj præcision
- Diskutere - Forholde sig til præcis ens resultater kan være med bagrund af de informationer man har.
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner - Kunne forholde sig til hvordan figurer indgår i en faglig helhed
- Kommunikative færdigheder - Kunne kommunikere hvad en figur viser og hvordan den indgår i en faglig helhed.
- Personlige
- Selvstændighed - Selvstændig kunne udarbejde og indhente viden.
- Selvtillid - Selvtilliden til at anvende fagsprog til at forklare fagfaglige figurer.
- Kreativitet - Kunne anvende passende programmer til at lave en videoaflevering
- IT
- Præsentationsgrafik - Kunne anvende programmer til at lave en videoaflevering til at forklare en fagfaglig figur
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
5
|
Redox
I dette sidste forløb ses der processen redox, både med henblik på uorganisk redox, metaller ruster, men også eksempler op organisk redox.
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
-Grundstoffernes periodiske system
-Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
-Simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Ionforbindelsernes opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Simple redox reaktioner
-Simple kvalitative eksperimentelle metoder, herunder vejeanalyse
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Indhold
Oxidation og reduktion
Eksempler på redoxprocesser i hverdagen
Metallernes spændingsrække.
Forsøg / Eksperimenter
Øvelse: Afbrænding af magnesium
Øvelse: Spændingsrække
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Forestå hvad redox er og hvordan dette er del af hverdagen
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner - Kunne forholde sig til fænomener i naturen og hverdagen og knytte dem til noget kemifagligt
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
6
|
Repetition og opsamling
Der ses på hvad vi har lavet i løbet af det sidste år.
Der vil ligge fokus på at eleverne kan finde rundt i laboratoriet, at de kan finde deres relevante udstyr og er bekendt med placeringen af værnemidler.
Desuden vil der arbejdes med de faglige mål for at forberede eleverne optimalt på både den praktiske, men også den teoretiske del af eksamen.
Virtuelle opgaver fra phet.colorado.edu og vucdigital.dk blev anvendt som del af undervisningen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Skrive - Skrive gode fagfaglige noter
- Formidling - Kunne formidle fagfaglighed
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner - Kunne tolke eksamenspørgsmål og kunne svare på dem.
- Personlige
- Selvtillid - Selvtilliden til ens egen faglig så man er klar til eksamen.
- Ansvarlighed - Forstå ens eget ansvar ift. eksamen
- IT - Kunne anvende passende IT værktøjer til at lave noter til
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Pararbejde
|
{
"S": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72594821088",
"T": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72594821088",
"H": "/lectio/166/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72594821088"
}