Holdet F2b2 Fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - TEC
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e)
Hold 2024 Fb2 Fy (F1b2 Fy, F2b2 Fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 opsummering af GF
Titel 2 lys og bølger
Titel 3 jævnstrøm
Titel 4 ideel spændingskilde
Titel 5 vekselstrøm
Titel 6 statiske kræfter/ kræftensligevægt
Titel 7 1D
Titel 8 mekanisk energi
Titel 9 skrå plan
Titel 10 2D
Titel 11 termodynamik
Titel 12 supplerende materiale kosmologi
Titel 13 afsluttende projekt
Titel 14 eksamen forberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 opsummering af GF

opsummering af GF inklusiv eksperimentelle arbejde "bestemmelse af fordampningsvarme af vand"

Introduktion
At vi forbruger elektricitet er noget, som er så almindeligt i vores liv, at vi dårligt tænker over det. Det samme gælder det, at vi betaler vores regninger for den forbrugte elektricitet. Hvis man vil spare på elektriciteten er der mange processer i vores dagligdag, som kan man optimere.  Madlavning er dog én af de processer, som det er svært at optimere. Hvis vi gerne vil lave en suppe eller koge kartofler, så skal der tilføres en hvis mængde energi for at opnå det ønskede resultat. Kan man overhovedet optimere en proces, som vi egentlig ikke har indflydelse på som for eksempel kogepunktet for vandet. I skal empirisk bevise at den tilførte fordampningsvarme kun afhænger af den mængde vand, som I skal fordampe under processen. Derefter skal I diskutere jeres resultater i forhold til måleusikkerheder og nøjagtigheden i designet af jeres eksperiment.
Opgaven
I skal aflevere en rapport, hvor I skal tage hensyn til følgende:
- I skal tage udgangspunkt i den naturvidenskabelige metode med udgangspunkt i følgende punkter: formål, enkel hypotese, fremgangsmåde, forsøgsopstilling, resultater, dataanalyse (evt. grafer), diskussion og konklusion
- I skal opstille en simpel matematisk model for jeres fysiske fænomen under dataanalysen
- I skal forholde jer til jeres måleusikkerhed og udregne den relative afvigelse

Faglige mål
- kunne anvende fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære problemstillinger, herunder perspektivere fysikken til anvendelser i teknologien eller elevens hverdag
- kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder
- ud fra en problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og formidle resultaterne
- kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling til en valgt målgruppe

Kerne stof:
Forløbet baserer sig på opsummering af GF, således at eleven bliver fortrolig med:
• forskellige energiformer
• varme som energiform
• temperatur, celsius skala
• at skelne mellem varme og temperatur   
• stofs tilstandsformer og energiforhold  
• ændringer i indre energi i forbindelse med temperaturændringer og faseovergange
• kalorimetriske begreber som  
o   specifik varmekapacitet,  
o   smelte- og fordampningsvarme  
o   varmeteoriens første hovedsætning

Eksperimentelle arbejde: bestemmelse af fordampningsvarme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 lys og bølger

Kommunikationen over lange afstande er vigtigt og med til at definere vores liv. For eksempel er der mange, der er afhængig af langdistance kommunikation for at kunne holde kontakten med vores forældre eller venner, fordi de er flyttet. Når vi kommunikerer via internettet, ved hjælp af optiske kabler eller gennem luften, bruger vi elektromagnetisk stråling (lys). Datasikkerhed er en del af den kommunikation, der foregår. Ét af kravene til nuværende teknologier er, at den forgår på en forsvarlig måde, hvor vi føler os sikre. Sådan at vi kan betale regninger, tjekke sundhedsinformationer osv. Vores krav til datasikkerhed bliver større som tiden går, og teknologien udvikler sig. Kommunikation sker ikke kun på personligt niveau men også på statslig eller militært niveau, hvor det er særligt vigtigt, at informationer er klassificerede. Kan man bruge optiske kabler til det? Eller åbner det op for endnu større problemer?
I dette projekt skal I lære om og fordybe jer i, hvorledes lys kan defineres herunder de fysiske love, der gælder for lys. I skal også lære om begrænsningerne, hvorledes optiske fibre virker og hvilke fysiske love, der gælder.

Fagligt mål:
• kunne anvende fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære problemstillinger, herunder perspektivere fysikken til anvendelser i teknologien eller elevens hverdag
• ud fra en problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og formidle resultaterne
• kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder

Kerne stof:
Eleven bliver fortrolig med:
• lys som bølge fænomen
o frekvens
o bølgelængde
o periode
o udbredelsesfart
o interferens
• refleksion
• brydningslov/ Snells lov
• brydningsindeks
• total intern refleksion
• gitterligning/ optisk gitter
• det elektromagnetiske spektrum

Eksperimentelt arbejde: bestemmelse af brydningslov
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 jævnstrøm

I møder forskellige former for lyskilder i jeres dagligdag. Den traditionelle glødepære var for 10 år siden den mest almindelige form for lyskilde; i dag kan glødepæren imidlertid være svær at finde – den forsvandt fra markedet blandt andet pga. miljømæssige overvejelser. Til at erstatte den har vi i stedet fået en række alternative energieffektive lyskilder, herunder ’sparepærer’ og LED. Specielt LED er hurtigt ved at blive den mest normale lyskilde i hjemmet. Teknologien gør det muligt direkte at spare på elektriciteten og derigennem hjælper den med til at reducere vores CO2 udslip til atmosfæren. I dette projekt skal I overveje hvilke fysiske love, der er i spil i de forskellige teknologier og vurdere deres fordele og ulemper.
I skal udføre eksperimenter som undersøger og forklarer de forskellige teknologier (resistor, glødepærer, ledning) og fagligt (teknologiske og tekniske problemstillinger afklares) begrunde jeres svar.
Fagligt mål:
• kunne anvende fagets sprog og terminologi skriftligt til dokumentation og formidling
• kunne anvende fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære problemstillinger
• kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv
• ud fra en problemstilling kunne tilrettelæge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr
Kerne stof:
Eleven bliver fortrolig med:
• elektrisk ladning
• strøm
• effektloven
• modstand/ resistor og resistivitet
• Ohms lov
• Kirchhoffs 1.lov
• serie- og parallelkobling af modstande
• temperaturafhængigheden af resistiviteten
• glødepære
• ledere, isolatorer, halvledere

Eksperimentelt arbejde: bestemmelse af elektrisk komponents karakteristikker (glødepære, resistor, elektrisk ledning)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 ideel spændingskilde

Problemstilling:

Alternative elektriske strømkilder spiller en stadig større rolle i den grønne omstilling. Solenergi, vindkraft, vandkraft, bølgekraft, osv. er alle eksempler på strømkilder, der fylder mere og mere i vores hverdag; energi fra sådanne strømkilder driver f.eks. den stadigt stigende flåde af el-drevne køretøjer på vores veje og måske også snart vores fly. En dyb forståelse af fysikken bag produktionen af elektricitet – herunder modeller for de tilhørende strømkilder – er nødvendig for at optimere vores energisystemer og udvikle helt
nye teknikker til at producere strøm til forskellige formål.

I dette forløb skal I udføre eksperimenter ud fra en forsøgsvejledning og givet udstyr.

Fagligt mål:
• At kunne behandle eksperimentelle data med anvendelse af it-værktøjer og digitale ressourcer med
henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
• At kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og
formidling til en valgt målgruppe
• At kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kerne stof:
Eleven bliver fortrolig med:
• polspænding
• hvilespænding/ elektromotorisk kraft
• indre resistans
• ydre resistans

Gentagelse af tidligere faglige begreber:
• elektrisk ladning
• strømstyrke
• effekt
• resistans
• Ohms lov
• Kirchhoffs 1. lov
• serie- og parallelkobling af modstande

Eksperimentelt arbejde: bestemmelse af batteriets karakteristikker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 vekselstrøm

Når man anvender elektriske apparater i hjemmet, tilslutter man typisk først ledningen til en stikkontakt. Når de elektriske apparater så bliver tændt, ser vi, at de ”virker” og udnytter den energi, som transmitteres via elnettet. Kontakten er nemlig forbundet til et kraftværk via elnettet, og det er her, at strømmen bliver produceret. Det er ikke ligegyldigt, hvordan hele systemet er bygget op, og der er både fordele og ulemper ved at bruge et elnet sammen med vekselstrøm?

I dette forløb skal I lære om vekselstrøm, og om nogle af dens fordele og ulemper i forhold til design af et elnet.

FAGLIGE MÅL:
• kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder
• ud fra en problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og formidle resultaterne
• kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv
• kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling til en valgt målgruppe

KERNE STOF:
• effektiv og maksimal spænding
• effektiv og maksimal strømstyrke
• afsat effekt over en modstand
• transformation af strøm
• Joules lov

Eksperimentelt arbejde: Joules lov (DC eller AC)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 statiske kræfter/ kræftensligevægt

Introduktion:
Evnen til at afbillede fysiske processer ved hjælp af simple grafiske skitser - og bagefter kunne opstille tilhørende matematiske ligninger – er én de vigtigste kompetencer i fysikkens verden. Denne kunnen afspejler nemlig en forståelse af og en systematisk tilgang til fysiske problemstillinger; og til matematisk modellering af fysiske systemer. For at øve dette, vil vi i dette forløb lægge stor vægt på først grafisk(e) løsning(er) og bagefter algebraiske. Gennem anvendelsen af vektorer kan man vise, hvordan den grafiske løsning af en fysisk problemstilling kan spille en vigtig rolle i forbindelse med forståelsen af fysiske systemer.
Dette er et tværfagligt projekt mellem fysik og matematikfaget.

Faglige mål:

Fysik
Eleven skal:
- kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv
- kunne anvende fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære problemstillinger, herunder perspektivere fysikken til anvendelser i teknologien
- kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling til en valgt målgruppe
- kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Matematik
Eleven skal:
- kunne analysere praktiske problemstillinger primært inden for teknik, teknologi og naturvidenskab, opstille en matematisk model for problemet, løse problemet samt dokumentere og tolke løsningen, herunder gøre rede for modellens eventuelle begrænsninger og dens validitet samt kunne foretage denne proces i samspil med andre fag
- formidle matematiske metoder og resultater i et hensigtsmæssigt sprog

Kernestof:
Fysik
Eleven bliver fortrolig med:
• kraftbegrebet
tyngdekraft
normalkraft
snorkraft
resulterende kraft
• kraftanalyse/ kraftdiagram
• Newtons 1. lov
• vektor begrebet
• komposanterne for vektorer i et (x, y) koordinatsystem
• addition af kræfter
• kraftens ligevægt

Matematik
• geometrisk og analytisk vektorregning i planen;
• vektorrepræsentation både med kartesiske og polære koordinater,
• komposanter, længder og vinkler

Eksperiment: Bestemmelse af tyngdeaccelerationen g
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 1D

Problemstilling:
Italieneren Galileo Galilei var filosof, matematiker og fysiker og anses for én af skaberne af den moderne naturvidenskab. Han benyttede således forskellige slags observationer som en væsentlig del af sin forskning, og undrede sig her specielt over bevægelser i rummet. Han studerede bl.a. objekter med forskellige masser, og hvor hurtigt de faldt. Ét af de problemer, han tænkte over, var, om to objekter med forskellige masser falder lige hurtigt eller ej. I dette projekt skal I gå i Galileis fodspor og eksperimentelt undersøge betydningen af et objekts masse i forbindelse med et frit fald. Kan man bestemme den acceleration, som objekterne bevæger sig med, uafhængigt af deres masse?

Faglige mål:
• ud fra en problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og formidle resultaterne
• kunne udføre et større eksperimentelt arbejde, hvor analyse af problemstillingen, opstilling af løsningsmodeller, målinger, resultatbehandling og vurdering indgår
• kunne behandle eksperimentelle data med anvendelse af it-værktøjer og digitale ressourcer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
• kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling til en valgt målgruppe.

Kernestof:
Eleven skal arbejde med:
• den fundamentale opfattelse af rum og tid
• fysiske størrelser
o masse
o længde
o tid
o position
o hastighed
o acceleration
• øjebliks- og middelværdier af hastighed
• bevægelse med konstant hastighed
• bevægelse med konstant acceleration
• bevægelse i tyngdefeltet nær Jordens overflade

Eksperimentelt arbejde: undersøgelse af det fri fald

Afleveringsform: tegneserie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 mekanisk energi

Problemstilling:
Meteorer kommer jævnligt tæt på jordens tyngdefelt. og nogle bliver fangede i det. Ligeledes er der igennem historien kometer, der har ramt jorden; f.eks. er det en populær teori, at det var en komet, der bidrog til dinosaurernes uddøen. Et legeme såsom en meteor eller en komet er nødt til at bevæge sig igennem atmosfæren, inden den rammer Jordens overflade. De fleste brænder op i atmosfæren på grund af den stærke varmeudvikling, der kan forklares ved gnidningskraftens arbejde. Når meteoren bevæger sig gennem Jordens tyngdefelt, vil den mekaniske energi været bevaret.
Faglige mål:
• kunne anvende fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære problemstillinger, herunder perspektivere fysikken til anvendelser i teknologien eller elevens hverdag
• kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder
• kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv
• kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling til en valgt målgruppe.
Kernestof:
Eleven skal have indsigt i:
• Newtons love (1. og 2.)
• Mekanisk energi
o potentiel energi
o kinetisk energi
• Fjederkraft
• Hooks lov
• Kraftens arbejde
o Tyngdekraftens arbejde
o Den resulterende krafts arbejde
o Gnidningskraftens arbejde
• Gentagelser fra tidligere forløb:
• Kraftens ligevægt
• Normal kraft
• Tyngdekraft
• Snorkraft
• Gnidningskraft
• Tyngdekraft
• Den resulterendes kraft
• Bevægelse i tyngdefeltet – bevægelses ligninger

Eksperimentelt arbejde: Bestemmelse af fjederkonstanten (Hookes lov) - journal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 skrå plan

Problemstilling:
Vinteren er en fantastisk tid at være udenfor, når sneen er faldet, og man mærker kulden på sine kinder. Når sneen ligger hvid og indbydende, og frosten bider, er der ikke noget bedre end at tage sin kælk, finde en bakke og suse af sted. Kælkebakken er ét af den slags steder, hvor generationerne uanset alder kan have en fantastisk tid sammen. I dette forløb skal I arbejde med det skrå plan og bevægelse. Hvilke kræfter påvirker et objekt (kælk), som bevæger sig ned af en kælkebakke? Hvilken betydning har vinklen mellem underlaget og vandret i forhold til acceleration af kælken? Hvor stor er gnidningskoefficienten mellem et selvvalgt objekt og underlaget?

Faglige mål:
• kunne anvende fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære problemstillinger, herunder perspektivere fysikken til anvendelser i teknologien eller elevens hverdag
• kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder
• ud fra en problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og formidle resultaterne
• kunne behandle eksperimentelle data med anvendelse af it-værktøjer og digitale ressourcer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
• kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv
• kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling til en valgt målgruppe.
Kernestof:
Eleven skal kende til:
• Kræfters ligevægt
• Normal kraft
• Tyngdekraft
• Snorkraft
• Gnidningskraft
• Skrå plans analyse
• Bevægelse på et skrå plan
o 1. Newtons lov
o 2. Newtons lov
• Kraft diagram og kraft analyse, hvor kræfterne opløses i deres komposanter

Eksperimentelt arbejde: bevægelse på det skråt plan og bestemmelse af gnidningskoefficient, dynamisk og statisk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 2D

Bordtennis, basketball, fodbold og andre slags boldsport drejer sig generelt om at score mål. For at score så skal spillerne kunne ramme målet, dvs. bolden skal tilbagelægge en bestemt afstand fra spilleren til målet, i en bestemt bane. Det er en kunst, og ofte kræver det rigtig mange timers træning for at blive god til at score mål i en boldsport. Når spiller skal ramme eller kaste bolden, så skal personen intuitivt overveje start hastighed og den vinkel, som bolden skal have, for at den rammer målet. Vi antager her, at bolden kun bevæger sig under påvirkning af tyngdekraften.

I dette projekt er formålet at forstå en 2-dimensionel bevægelse, herunder hvordan tyngdekraften påvirker legemet under bevægelse

Faglige mål
• At kunne behandle eksperimentelle data ved anvendelse af it-værktøjer og digitale ressourcer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
• Undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, herunder innovative løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes
• Ud fra en problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og formidle resultaterne

Kerne stof
• Kinematisk beskrivelse af bevægelser i to dimensioner via det skrå kast, fysiske størrelser og enheder, position, hastighed og acceleration
• Kraftbegrebet, herunder tyngdekraft
Her er en checkliste over faglige begreber I bør blive fortrolige med:
• Tid, længde, hastighed, acceleration
• Bevægelse med konstant hastighed
• Bevægelse med konstant acceleration
• Kastelængde og højde
• Grafer over s(t), v(t), og a(t) og sammenhængen mellem disse (specielt hastighedsvektoren som tangent til banekurven s(t)).

Eksperimentelt arbejde: Undersøgelse af 2D bevægelse i forhold til start hastighed og afførings vinklen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 termodynamik

Forløb: Termodynamik
En motor er et eksempel på ét af mange systemer, der styres af termodynamiske processer. Tænk f.eks. på et stempel i motoren. Hvis temperaturen er konstant og trykket ændres mekanisk set, så ændres også volumen – og man kan få stemplet til at arbejde – og f.eks. bilen til at køre eller flyet til at lette. Og der er rigtig mange andre eksempler på, hvordan termodynamikken bliver udnyttet i teknologien.
Faglige mål:
• Ud fra en problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og formidle resultaterne
• kunne behandle eksperimentelle data med anvendelse af it-værktøjer og digitale ressourcer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
• undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, herunder innovative løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes
• kunne anvende fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære problemstillinger, herunder perspektivere fysikken til anvendelser i teknologien eller elevens hverdag
• kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder
• kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling til en valgt målgruppe
Kerne stof:
Eleven bliver fortrolig med:
• tryk
• opdrift
• kræfter som vektorer (1 dimension)
• gassens densitet som funktion af temperaturen
• Archimedes lov
• volumen
• temperatur
• det absolutte nulpunkt
• Celsius og Kelvin skalaerne
• idealgas love
• Boyle-Mariottes lov
• Gay-Lussacs lov

Eksperimentelt arbejde: tryk i vandsøjlen
Undersøgelse et specielt tilfælde af idealgasligningen (hvor temperaturen holdes konstant)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 supplerende materiale kosmologi

Formål:
Rummet har altid vækket menneskers nysgerrighed og trang til at udforske. Andre planeter og deres potentialer for at understøtte liv har været særligt interessant, for det rører ved ét af de allermest centrale spørgsmål: hvor kommer vi fra? Hvordan er vores galakse blevet dannet? Bortset fra Månen kan vi imidlertid endnu ikke selv rejse ud og undersøge fremmede himmellegemer. Vi må derfor bygge vores viden på observationer af f.eks. planetoverflader millioner af kilometer væk, lys som kommer til jorden fra rummet. Forståelsen af observationerne er derfor meget vigtig for de fysikere og astronomer, der arbejder med det – og ligeledes de matematiske modeller som er nødvendige for at forstå dem.
Faglige mål:
• kunne anvende fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære problemstillinger, herunder perspektivere fysikken til anvendelser i teknologien eller elevens hverdag
• kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder
• ud fra en problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og formidle resultaterne
• kunne udføre et større eksperimentelt arbejde, hvor analyse af problemstillingen, opstilling af løsningsmodeller, målinger, resultatbehandling og vurdering indgår
• kunne behandle eksperimentelle data med anvendelse af it-værktøjer og digitale ressourcer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
• kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv
• kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling til en valgt målgruppe.
• kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, herunder innovative løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes
Kerne stof:
• Sort legeme
• Varmestråling
• Stefan – Boltzmanns lov
• Wien’s forskydningslov
• Doppler effekt
• Atom model
• Spektre absorption og emission
• Foton
• Lys er kvantiseret
• Parallaksen metode
• Lysår og astronomisk enhed
• Albedo

Eksperimentelt arbejde: bestemmelse af afstand i rummet ved hjælp af parallakse metode
bestemmelse af afstand kvadratloven
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 afsluttende projekt

Nu fysikfaget snart slut. Vi har igennem undervisningen arbejdet os gennem så forskellige emner som termodynamik, elektricitet, lys og dynamik, osv. I dette projekt skal I selv finde på et emne, som I har lyst til at fordybe jer i, og hvor I skal undersøge fænomenet og dets problematikker eksperimentelt. Gennem projektet skal I udfordre jer selv og demonstrere jeres viden og evner gennem selvstændigt teoretisk og eksperimentelt arbejde med udgangspunkt i den valgte problemstilling i fysik. Jeres emne kan sagtens basere sig på eller tage udgangspunkt i det arbejde, vi har lavet sammen i fysikundervisningen, men i så fald skal I bære jeres idé videre til det næste niveau (tilføre et ekstra element til projektet). I kan også vælge at arbejde med et passende valgfrit emne efter jeres egen valg.

Krav
I skal:
̶ kunne anvende fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære problemstillinger, herunder perspektivere fysikken til anvendelser i teknologien eller elevens hverdag
̶ kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder
̶ ud fra en problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og formidle resultaterne
̶ kunne udføre et større eksperimentelt arbejde, hvor analyse af problemstillingen, opstilling af løsningsmodeller, målinger, resultatbehandling og vurdering indgår
̶ kunne behandle eksperimentelle data med anvendelse af it-værktøjer og digitale ressourcer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
̶ kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv
̶ kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling til en valgt målgruppe.
̶ kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, herunder innovative løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes
̶ kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Eksperimentelt arbejde: I tager udgangspunkt i en ny (i forhold til studieplan) fysisk, teknisk eller teknologisk problemstilling. Problemstillingen vælges af eleverne selv og belyses gennem eksperimentelt arbejde og tilhørende teori.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 eksamen forberedelse

Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer